torsdag den 18. december 2008

Test: Hvor logisk og konsekvent tænker du?

Det irriterer mig ret ofte, hvor inkonsekvent og ulogisk nogle mennesker tænker. Derfor kommer der her en test, så du kan teste, hvor logisk og konsekvent du selv tænker. Det er vigtigt at huske på, at logik ikke handler om, hvorvidt udsagnet rent faktisk beskriver noget sandt i verden, men handler om, hvorvidt et argument er gyldigt. Altså hvorvidt der er en logisk sammenhæng mellem argumentets præmisser og konklusion. Lad være med at snyde ved at se på svarene til sidst i testen.

1. Hvis jeg scorer et mål, så vil vi vinde. Hvilke/t af følgende udsagn kan man logisk konkludere ud fra dette udsagn?

A. Vi vandt ikke, jeg har ikke scoret et mål.
B. Vi har fået uafgjort, jeg scorede to mål.
C. Vi vandt, jeg scorede et mål.
D. To af svarmulighederne.

2. Kun hvis min bedste ven vil tage med, så tager jeg i Fields. Hvilke/t af følgende udsagn kan man logisk konkludere ud fra dette udsagn?

A. Jeg tog i Fields - sammen med min bedste ven.
B. Min bedste ven vil ikke tage med og derfor tog jeg ikke i Fields.
C. To af svarmulighederne.
D. Jeg tog i Fields - min bedste ven ville ikke tage med.

3. Medmindre jeg har et kørekort, vil hun ikke have et lift. Hvilke/t udsagn kan man logisk konkludere ud fra dette udsagn?

A. Hun kørte med mig, fordi hun troede, at jeg havde et kørekort.
B. Jeg har ikke noget kørekort og derfor fik hun ikke noget lift.
C. To af svarmulighederne.
D. Jeg har ikke kørekort, så hun måtte gå hjem.

4. Enten er Rasmus i sit hus eller også er Martin i mit hus. Er "Martin er i mit hus og Rasmus er i sit hus” en logisk konklusion på dette udsagn?

A. Sandt
B. Falsk

5. (A) Ingen hunde er en kat (B) Ingen katte er en mus. Hvilke/t af følgende udsagn kan man logisk konkludere ud fra dette udsagn?

A. Ingen mus er en hund.
B. Ingen af dem.
C. Nogle mus er katte.
D. Nogle katte er mus.

6. (A) Alle katte er hunde (B) Alle hunde er mus. Hvilke/t af følgende udsagn kan man logisk konkludere ud fra dette udsagn?

A. Alle katte er mus.
B. Alle mus er katte.
C. Ingen katte er mus.
D. To af svarmulighederne.

7. (A) Nogle mænd er æbler (B) Nogle æbler er hunde. Er "Alle mænd er hunde" en gyldig konklusion af disse udsagn?

A. Sandt
B. Falsk

8. Hvis LOGIK skrives som ORJLN, hvordan skriver man så TANKE?

A. ORJNO
B. ODQLH
C. XERLO
D. XDQNH

9. Hvis det regner i dag, vil jeg ikke gå i skole. Er sætningen "Jeg gik i skole, altså regner det ikke i dag" så en logisk gyldig konklusion?

A. Sandt
B. Falsk

Hvis du ikke evner at svare på de logiske spørgsmål, så kan du også bare nøjes med at svare på dette ene spørgsmål:

10. Hvilken filosof mener du tænker mest logisk?

A. Sigmund Freud
B. Karl Marx
C. Jacques Lacan
D. Gottlob Frege

De korrekte svar:

1. A. Vi vandt ikke, jeg har ikke scoret et mål. De logiske regler foreskriver, at hvis P, så Q.
2. C. To af svarmulighederne (A & B). Sætningerne er af typen, kun hvis P, så Q og omvendt, hvis ikke P, så ikke Q.
3. B. Jeg har ikke noget kørekort og derfor fik hun ikke noget lift. Sætningen har formen, hvis ikke P, så ikke Q.
4. B. Falsk. Dette udsagn har typen enten P eller Q, hvilket betyder at ikke P er lig med Q og Q er lig med ikke P.
5. B. Ingen af dem. Man kan ikke udlede en gyldig konklusion ud fra to universelt negative udsagn.
6. A. Alle katte er mus. Sætningen er universelt bekræftende.
7. B. Falsk. De to udsagn er partikulære bekræftende udsagn og dermed kan man ikke udlede nogen gyldig konklusion fra de to udsagn.
8. D. XDQNH. Bogstaverne er byttet ud med bogstavet 3 placeringer længere fremme i alfabetet (+3).
9. A. Sandt. Endnu et eksempel på, hvis P, så Q.
10. D. Gottlob Frege. Her er det helt åbenlyst korrekte svar naturligvis Frege.

2 kommentarer:

Emil Kirkegaard sagde ...

Jeg blev lidt forvirret af hvordan du skrev det, viz. formattering.

Ellers meget fint. ^^

Den der krypteringsmetode kaldes i øvrigt for en cæsarciffer eller cæsarkryptering.

Louise sagde ...

Ja, spørgsmålene er langt fra klart formuleret og normalt ville jeg heller aldrig formulere mig så uklart intentionelt, men problemet er bare, at jo mere klart jeg formulerede spørgsmålene, jo mere selvindlysende blev svarene også. Hvilket også siger lidt om, hvilken betydning dårligt eller vagt formuleret argumenter kan have for en diskussion.

Du har også fuldkommen ret i, at det er en simpel Cæsarkryptering der ligger bag svaret til spørgsmål 8. Jeg syntes egentlig også, at det er lidt mærkværdigt, at en mand som Julius Cæsar ikke brugte en lidt mere kompliceret krypteringsmetode som kommunikationsform med sine generaler. Nu var uddannelse i Romerriget naturligvis ikke for enhver, men alligevel… krypteringen kræver jo heller ikke ligefrem, at man er noget geni.

Mange tak for dine kommentarer – jeg beklager meget ventetiden!