torsdag den 20. maj 2010

Om ironi og sarkasme

Forleden kom jeg til at sige følgende på et møde i alles påhør: ”Bare send det til mig, jeg har jo alligevel ikke noget andet at lave”. Det var først bagefter, at det gik op for mig, at det måske ikke var alle, som vidste, at jeg har haft super travlt det sidste stykke tid og dermed ville de måske heller ikke forstå ironien og blot tage mit udsagn for gode varer. For det er jo netop problemet med ironi, at man hurtigt kan blive i tvivl om, hvad vedkommende mener, da humoren jo netop består i, at man siger det modsatte af, hvad man virkelig mener. Problemet med ironi opstår, når man ikke deler den samme fælles forståelse, for så vil der også enormt hurtigt kunne opstå misforståelser eller blive sat spørgsmålstegn ved intentionerne med det sagte. Jeg har generelt aldrig nogen onde intentioner og derfor besluttede jeg også allerede for flere år tilbage, efter at jeg havde læst en del af Søren Kierkegaard, at jeg ville prøve på ikke at være så ironisk. Det er da også blevet bedre, selvom jeg stadig er den første til at grine af andres ironi – men aldrig af deres sarkasme. Sarkasme stammer fra ordene satire og ironi og har ofte (modsat ironi) til hensigt at såre eller ydmyge andre mennesker. Personligt syntes jeg ikke, at der er noget humoristisk ved at andre mennesker har det dårligt - tværtimod så gør det også mig ked af det. Men ironi kan bruges på mange forskellige måder, hvor mit eget eksempel i virkeligheden er en blød måde af afvise noget på. (Ironisk nok, så har jeg dog alligevel tænkt mig at påtage mig opgaven.) Men ironien opstår ved, at man underdriver virkeligheden så kraftigt, at man sætter spørgsmålstegn ved sandheden af det sagte. Og dermed vil bevidstheden om vedkommendes travlhed også automatisk få udsagnet til at fremstå ironisk, men hvis man ikke har den (fornødne) viden, så vil det ikke nødvendigvis virke ironisk, men blot virke som en understregning af det netop sagtes sandhed.

Mit eget eksempel er et klassisk eksempel på retorisk ironi, men der findes mange forskellige former for ironi. En anden udbredt form for ironi kender man fra den græske filosof Sokrates, som var kendt for at få sine modstandere til at underminere deres egne argumenter og afslører deres egen argumentations svage punkter - ved at stille nogle helt ”uskyldige” spørgsmål. Den underfundige form for spørgeteknik kaldes også for jordemoderteknikken, da man hjælper den anden ud af sin forfejlede opfattelse af verden og hjælper vedkommende med at barsle den rigtige forståelse. Her har ironien altså det formål at hjælpe den anden person tættere på sandheden. Derudover kan man også tale om skæbnes ironi, hvor diverse omstændigheder bekræfter ens værste anelser eller hvor det utænkelige sker trods alle odds. Det findes der masser af gode eksempler på i Alanis Morisettes store hit Ironic, som f.eks. “He won the lottery and died the next day” og ”It's meeting the man of my dreams and then meeting his beautiful wife”. Uanset hvilken form for ironi, der er tale om, så kan ironi meget hurtigt blive opfattet fornærmende, hvilket også er et glimrende argument for, at man ikke skal være ironisk. Men omvendt, så kan det jo også være ret underholdende, hvis man blot har det samme udgangspunkt og man ikke har nogen ondskabsfulde intentioner, så det bliver til sarkasme. Der er uden tvivl en meget fin grænse imellem ironi og sarkasme og den er jo fuldkommen uproblematisk! ;-)

Ingen kommentarer: