søndag den 18. september 2016

Om nærvær

Torben Chris har sagt, at når Rådet for Sikker Trafik sammenligner det at tale i mobiltelefon med at køre med en pose over hovedet, så bør politikerne i Folketinget, der styrer landet, heller ikke konstant se på deres mobiler under Folketings-debatterne. Det ville jo heller ikke være acceptabelt på andre arbejdspladser og politikernes arbejde er at tage beslutninger, der påvirker os alle - nogle gange i mange år frem i tiden.

I mine øjne er det almindelig høflighed, at man ikke konstant ser eller skriver på sin mobil eller iPad, når man er sammen med andre mennesker, hvis man respektere dem og gerne vil høre, hvad de har at sige. Hvad enten det er til et møde på arbejdet eller en social sammenhæng med familien eller vennerne. Jeg forstår slet ikke, hvorfor man deltager i et møde, hvis man alligevel bare bruger al tiden på at besvare mails? Så tag dog konsekvensen og lad være med at deltage i mødet. Det kunne jo være, at de andre fik et meget bedre møde uden en person, der åbenlyst alligevel ikke deltager i mødet. Og hvorfor sige ja til at komme til en social begivenhed, hvis du alligevel ikke er mentalt til stede? Hvorfor ikke bare sige nej tak og bruge aftenen alene?

Det er den moderne tids største problem, at mennesker ikke evner at være til stede i øjeblikket. Det er de mange muligheder, der konstant frister. Man skal bare lige tjekke, om der er noget mere spændende et andet sted. En mail. En update. Noget man er gået glip af. Noget man burde vide. Noget man burde kommentere. Noget man burde forholde sig til. Noget man burde være en del af. Men dermed går man glip af at være til stede. På sit arbejde. Med vennerne. Med familien. Med børnene. Med den man elsker. For man er ikke nærværende. Den konstante jagt på noget bedre ødelægger det smukke, der kunne foregår her og nu. For man kan ikke være til stede to steder på en gang og derfor vælger man også altid at være nærværende et sted af gangen.

Det er skønt, at flere og flere mennesker begynder at tillægge det værdi, at man lægger telefonen væk. At man sætter den på lydløs. Eller helt slukker den. At man bevidst vælger at være til stede i øjeblikket. At man vælger nuet. At man vælger nærværet. Og stiller sig tilfreds med det faktum, at man måske går glip af noget. For det giver ikke megen lykke blot at holde alle muligheder åbne. Eller aldrig at gå glip af noget. Der er meget mere lykke i at kunne fordybe sig. I at vælge at være til stede og i at være nærværende i det, der foregår her og nu.

Into You - Ariana Grande



I'm so into you, I can barely breathe
And all I wanna do is to fall in deep
But close ain't close enough 'til we cross the line
So name a game to play, and I'll roll a dice

Oh, baby, look what you started
The temperature's rising in here
Is this gonna happen?
Been waiting and waiting for you to make a move
Before I make a move

So, baby, come light me up, and maybe I'll let you on it
A little bit dangerous, but, baby, that's how I want it
A little less conversation and a little more "touch my body"
Cause I'm so into you, into you, into you
Got everyone watchin' us, so, baby, let's keep it secret
A little bit scandalous, but, baby, don't let them see it
A little less conversation and a little more "touch my body"
Cause I'm so into you, into you, into you...

torsdag den 12. maj 2016

Om inspiration

Det har altid haft meget stor betydning for mig at have inspirerende mennesker i mit liv. Inspiration er en meget forunderlig størrelse. På latin betyder inspiro at genoplive. Oprindelig skal det vist læses som at Gud indblæser livsånde i mennesket. Inspirationen genopliver mennesket. Åbner mine øjne for nye perspektiver. Skubber mig ud af min tryghedszone. Mod nye mål. Inspirationen giver mig fornyet energi. Livskraft. De negative oplevelser i hverdagen fordufter som dug for solen. Det smagløse og kedelige i hverdagen går i opløsning. Inspirationen fylder de grålige kulisser med masser af kulørte farver. Inspirationen føder nye positive tanker. Der avler flere. Der bringer glæde. Det er svært at holde for sig selv. Selvom verden ikke altid kan dele begejstringen, kan den inspirerede ikke holdes nede. Glæden vil ud. Være fri. Indbyder til komplimenter. Til at dele fascinationen med andre. Og glæden. Det motiverer mig til at gøre det bedre. Være bedre. Gøre det bedre for andre. Det skal realiseres. Nu. Det kan ikke vente til i morgen.

onsdag den 6. april 2016

Mariah Carey Sweet Sweet Fantasy Tour i Forum


Tirsdag den 29. marts var den dag, som jeg havde ventet på i 20 år. Her skulle superstjernen og superdivaen (uden de dårlige manerer) Mariah Carey indtage scenen i Forum. Mariah Carey ankom allerede til København nogle dage forinden, fordi koncerten i Bruxelles var blevet aflyst pga. frygt for (mere) terror. Mariah Carey fejrede derfor også sin 46 års fødselsdag i Danmark med sine børn og senere med tour-kollegaerne med fest og fyrværkeri på D’Angleterre.

Koncerten begyndte med 1 times DJ-musik primært bestående af god 90’er R'n'B og noget af det nyere dance/popmusik. Derudover gik tiden primært med at undre sig over, hvordan SÅ mange mennesker kunne vade rundt og ikke have den fjerneste ide om, hvilke pladser de havde købt. Heldigvis gik puslespillet nogenlunde op, umiddelbart inden at koncerten gik i gang.

Mariah åbnede koncerten med et remix af "Fantasy", hvor hun blev båret ind af hendes model-lignede dansere. Efter det første nummer konstaterede Mariah stolt, at koncerten var begyndt til tiden. En konstatering der nok skal ses i lyset af hendes forsinkelse på 2 ½ time til den forrige koncert. Desværre fyldte Forums notoriske lydproblemer alt for meget i starten af koncerten og derfor var det også meget svært at høre Mariah i store dele af numrene i starten af koncerten. Men der var alligevel nogle gode momenter, hvor man tydeligt kunne høre lidt af Mariahs store sangtalent under numre som ”Emotions”, ”My All” og et af mine yndlingsnumre ”Always Be My Baby”. Så kom Trey Lorenz fra det oprindelige MTV Unplugged nummer " I’ll Be There" humpende frem i rampelyset (da han havde trådt på et champagneglas natten forinden). Det blev til en meget sød tribute til den afdøde Michael Jackson. Trey sang også Michael Jackson nummeret ”Rock With You” efterfølgende, mens Mariah fandt et mere sexet outfit frem. Så var der en hurtig gennemgang af numrerne "Touch My Body", "I Know What You Want", "Obsessed", "It's Like That", "Shake It Off", "Loverboy" og "Heartbreaker".

Da der endelig var kommet nogenlunde styr på lyden, kunne man endelige høre på Phil Collins nummeret ”Against All Odds  (Take a Look at Me Now)” hvorfor Mariah Carey er den mest solgte sangerinde i verden. Her leverede hun en pragtpræstation. Det efterfølgende nummer ”One Sweet Day” var også helt i særklasse. Herefter kom endnu en tribute - denne gang til Whitney Houston med nummeret ”When You Believe”. Publikum var meget begejstret igennem hele koncerten, men efter ”Hero” var publikum decideret ellevilde. Divastilen var også meget gennemført - med lange glimtende kjoler, tårnhøje stilletter (der ikke tillader så meget dans) og galante hårdt pumpede dansere der hengivent kaster sig rundt om hende i bar overkrop. Alt sammen var naturligvis med til at understrege Mariahs gudindelignende status og komplementerer hendes feminitet. Der udbrød nærmest fest-stemning i salen, da Mariah sang igennem på sit eget selverklærede yndlingsnummer ”We Belong Together”. Afslutningsnummeret ”Without You” var - på trods af Against All Odds - helt klart aftens største højdepunkt. Her gik Mariahs stemme tydeligt igennem og hun fik understreget, at hun stadig er en af verdens bedste sangerinder - her 20 år senere. Selvom hendes stemme muligvis har forandret sig en anelse, så er der ingen tvivl om, at hendes talent er uforandret og ifølge die-hard fans lød hun bedre, end hun har gjort i mange år. Koncerten blev afsluttet med stående ovationer fra publikum.

Det var en fantastisk koncert på trods af lydproblemerne og det var også meget tydeligt, at Mariah Carey var meget engageret og dedikeret til at give publikum den bedst mulige oplevelse. Desværre modarbejdede lyden denne intention.

tirsdag den 26. januar 2016

Adventure Of A Lifetime - Coldplay


Turn your magic on
To me she’d say
Everything you want’s a dream away
And we are legends, every day
That’s what she told me

Turn your magic on
To me she’d say
Everything you want’s a dream away
Under this pressure, under this weight
We are diamonds

Now I feel my heart beating
I feel my heart underneath my skin
And I feel my heart beating
Oh, you make me feel
Like I’m alive again
Alive again
Oh, you make me feel
Like I’m alive again

Said I can’t go on, not in this way
I’m a dream, I die by light of day
Gonna hold up half the sky and say
Only I own me

And I feel my heart beating
I feel my heart underneath my skin
Oh, I can feel my heart beating
Cause you make me feel
Like I’m alive again
Alive again
Oh, you make me feel
Like I’m alive again

Turn your magic on, to me she’d say
Everything you want’s a dream away
Under this pressure, under this weight
We are diamonds taking shape
We are diamonds taking shape

If we’ve only got this life
This adventure, more than I
And if we’ve only got this life
You'll get me through alive
And if we’ve only got this life
Then this adventure, more than I
Want to share
With you x 3

onsdag den 13. januar 2016

Undskyld, at jeg er glad og vil bidrage positivt


Nogle sure mennesker bliver meget sure, hvis man er glad. Særligt, hvis man tit er glad. Jeg har overvejet lidt, hvorvidt glæde kan virke provokerende. Det kan det måske godt, hvis man selv er trist. Jeg ved ikke rigtig, hvilken konsekvens det skal have. Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal virke mindre glad af hensyn til en anden person, fordi vedkommende er trist. Så kan ingen jo være glade. Hvis en person fortæller mig, at vedkommende er trist eller der er sket noget tragisk, så vil jeg naturligvis gerne tage hensyn til den anden person. Det kommer helt naturligt, men i det daglige mener jeg ikke, at man skal nedtone sit eget gode humør af hensyn til andre med dårligt humør.

Når man er en glad person, så har man også tit lyst til at gøre glade ting såsom at danse, lave gadedrengehop og give komplimenter mv. At give komplimenter lyder måske umiddelbart som en forholdsvis let og simpel handling. Det er det dog ikke. Det kan faktisk være meget svært at finde et godt tidspunkt, hvor man kan komme af med et kompliment. For sure mennesker lyder komplimenter mere som fraser, som man siger for selv at opnå noget. (Måske fordi de selv kun kommer med komplimenter, når de vil opnå noget.) Det er øjensynlig fuldkomment utænkeligt, at man kunne sige et kompliment alene for komplimentets skyld. Nogle ser ligefrem undersøgende på én for at regne ud, hvad man dog vil opnå ved at sige det. I stedet for blot at acceptere, at en person siger noget positivt, fordi de mener det og gerne vil dele det med vedkommende. Som Søren Kierkegaard har sagt:

”Naar Hjertet er fuldt, skal Du ikke misundeligt, fornemt, forfordelende den Anden, krænke ham i Stilhed ved at presse Læberne sammen; Du skal lade Munden tale af Hjertets Overflødighed; Du skal ikke skamme Dig ved Din Følelse, og endnu mindre ved redeligt at give Hver Sit.”

Jeg har altid fastholdt, at jeg er et godt menneske og ikke ønsker nogle mennesker det dårligt. Her får jeg nogle gange den kommentar, at ”alle mennesker rummer noget ondt” eller at ”alle mennesker rummer både noget godt og ondt”. Det finder jeg egentlig lidt provokerende, da de jo dermed også indirekte anklager mig for at være ond nogle gange. Det mener jeg simpelthen ikke passer. Jeg siger ikke, at jeg er fejlfri eller aldrig gør noget forkert – men jeg gør aldrig noget bevidst for at skade eller såre andre. Det ville jeg selv have det dårligt med. Det værste ved kommentaren er dog, at den også anklager mig for ikke selv at kunne se eller ville indrømme det. For mig er selverkendelse en meget vigtig dyd.

Nogle sure mennesker vil hellere forsøge at ødelægger andre mennesker - end at se på, hvad der kunne gøre dem selv mere lykkelige. Når man er et meget følsomt menneske, så har man også tit udviklet en radar for alt ubehageligt og manipulerende. Når jeg hører en person, der forsøger at manipulere med et andet menneske på en negativ måde, så vækker det altid en meget stor undren i mig. Fra mit perspektiv afslører og udstiller vedkommende dermed deres egen svaghed og derfor stiller det også spørgsmålet om, hvad vedkommende får ud af at manipulere? Svaret er stort set altid det samme - nemlig et fejlagtigt forsøg på at styrke vedkommendes egen manglende selvtillid ved at forsøge ødelægge andre og dominerer dem. Jeg bliver altid lige skuffet. Tænk, at mennesket - det højest udviklede dyr - er så primitivt og uintelligent. Hvis menneskets mål er lykke - så har lykken aldrig været længere væk.