Der findes mange forskellige opfattelser af, hvad hiphopkultur og hiphopmusik er og står for. Men jeg vil tage udgangspunkt i min egen forståelse af hiphopmusik - selvom min forståelse langt fra deles af alle eller er ukontroversiel.
Hiphop stammer fra USA. Nogle hævder, at rap allerede startede for mange år siden blandt de sorte slaver i USA, som brugte sangen til at udtrykke deres frustration. Andre mener, at hiphopmusikken først startede med de første hiphopmusikere i 1970’erne.
Men hvad er hiphopmusik egentlig? Hiphopmusik er mange forskellige ting og derfor findes der også mange genrer indenfor hiphop. Og derfor er der også meget stor uenighed om, hvad der skal betegnes som hiphopmusik og hvad der ikke skal. Jeg foretrækker en meget bred definition af hiphopmusik og derfor mener jeg også, at hiphopmusik er alt lige fra Nik og Jay til 50 Cent. Jeg ved naturligvis godt, at denne betragtning ikke vil være særlig populær i mange hiphopkredse. (Hvilket formodentlig også er grunden til, at Nik og Jay nu selv kalder deres musik for pop, men i starten kaldte de den faktisk for hiphop.) Men ud fra min forståelse af hiphop, så er Nik og Jay også hiphop, selvom det naturligvis ligger i den meget poppet ende af hiphopgenren. Mange andre foretrækker en meget smal definition af hiphop, hvilket jeg dybest set betragter som et forsøg på at fastholde hiphop som en slags undergrundskultur, frem for at erkende, at hiphop (både som musik og kultur) er blevet meget mere mainstream de seneste år. Dette betegner kritiske røster i hiphopmiljøet som, at hiphop er "ved at gå pop".
Hiphopmusikkens udtryksform er både almindelig sang, dj’ing (plademix), beatboxing (skabe musik med sin stemme) og rap. Rap er det vigtigste kendetegn ved hiphop og stammer oprindeligt fra forkortelsen af rhythm and poetry. Det betegner meget godt, hvad hiphop består af: nemlig digte tilsat rytme. Nogle rappere rimer også konsekvent hele vejen igennem deres tekster, mens andre aldrig gør det. Men det er nu heller ikke så væsentligt, for det er budskabet, selvom det selvfølgelig også er ret væsentligt, at musikken har et fedt beat (rytme eller lydmæssig baggrund). Vold og bandekrig var oprindeligt ikke en del af rap, men da mange kriminelle har taget musikken til sig, så kan det hurtigt virke sådan. Det har de måske gjort, fordi at hiphopmusik har en meget kraftig gennemslagskraft, som måske i en vis grad appellerer til aggression. Men aggressionen behøver jo ikke at blive brugt på en negativ måde - den kan også bruges til at få en større selverkendelse, kontrol eller (vigtigst af alt) som motivation.
Hiphoptøj fremhæves også tit som en del af hiphopkulturen. Hiphoptøj er mest kendt for baggy jeans og baggy hættetrøjer. Nogle mener, at det baggy (posede) udtryk stammer fra hiphopkulturens opvækst i fattige kvarterer (hvor man arvede de ældre søskendens tøj) mens andre mener, at det stammer fra de kriminelle, som blev lidt for vant til onesize i fængslerne. Bling-bling (udtryk for smykker af guld, sølv eller diamanter) er også en stor del af hiphopkulturen og det bruges mest til at symbolisere ens økonomiske status overfor alle andre. Nogle andre eksempler på statussymboler (som ofte bliver nævnt i hiphopmusik) er f.eks. dyre biler, dyrt tøj og store huse. Disse statussymboler er også klart en form for pral og en måde at vise alle andre, at man ikke (længere) er en del af den økonomiske underklasse.
Hiphopmusikkens essens er dybest set, at kunne fortælle andre om ens oplevelser, følelser og syn på livet. Dette minder på mange måder om at have en blog. Derfor har bl.a. Eminem også kritiseret USA's regering i skarpe vendinger for at kvæle hans ytringsfrihed ved direkte at censurere hans tekster. Da hiphopmusik har plads til langt flere ord end andre musikgenrer, så giver det også automatisk mere plads til at fortælle længere og grundigere om en oplevelse. De fleste hiphoptekster bygger på den forståelse af virkeligheden, at alle (potentielt) har muligheden for at opnå den amerikanske drøm. Her skelner man ikke (nødvendigvis) mellem det at klare sig godt gennem kriminalitet eller klare sig godt på en mere samfundsmæssig korrekt måde. Men det er en misforståelse, hvis man tror, at hiphopmusik altid fremstiller eller fremhæver kriminalitet som noget positivt. For rigtig mange tekster handler faktisk om, at komme videre med sit liv, at komme væk fra kriminaliteten, at komme væk fra ghettoen eller at få en uddannelse og et job. Teksterne handler også meget om selvhævdelse og ære. Rap var oprindeligt en verbal kamp på ord (og kun på ord) mellem to rappere, hvor det gjaldt om at forsvare sine synspunkter, sin ære (andres respekt for én) og sin selvrespekt. Breakdance eller hiphop er naturligvis også en væsentlig del af hiphopkulturen og derfor har de fleste, som hører hiphopmusik, nok også et vist kendskab til dansen i enten større eller mindre grad.
Hiphopmusikkens syn på kvinder er meget omdiskuteret. Tit bliver det fremhævet, at hiphopmusik per definition skulle være kvindenedgørende. Men det mener jeg simpelthen er forkert og misforstået. Der findes selvfølgelig idioter overalt - også indenfor hiphopmusik. Sådan er det, men jeg mener ikke, at man sådan generelt kan sige at hiphopmusik er kvindenedgørende. Alle mandlige rappere har skrevet kærlighedssange til de kvinder, som de elsker eller forelsker sig i, hvor kvinderne bliver hyldet og værdsat. Nedsættende ord bliver (af de fleste) kun brugt om kvinder, som man ikke har nogen respekt for. De fleste rappere vil aldrig hævde noget negativt om nogle af de kvinder, som de elsker. Tværtimod, så er de dronninger. Bare fordi man bruger et bestemt ord eller taler nedsættende om kvinder, som man ikke bryder sig om, så betyder det jo ikke, at man generelt ikke har nogen respekt for kvinder. Denne sammenblanding har man også set i forbindelse med Hanne-Vibeke Holsts kritik af hiphop- musik, som jo førte til en større diskussion i medierne. Den diskussion blev vel reelt afsluttet ved at Holst var med i Jokerens video Godt Taget. Jeg frikender hermed ikke alle hiphopmusikere for at se ned på kvinder, men jeg påpeger bare, at jeg i hvert fald ikke opfatter hiphopmusikken som mere kvindenedgørende end andre musikgenre. Desuden så tager kvindelige rappere som Eve, Missy Elliot, Da Brat, Lauryn Hill, Lady Soveriegn og danske Natasja også klart revanche, når de rapper om mændene og deres egenskaber. Faktisk så mener jeg, at hiphopmusik generelt har et meget mere åbent syn på kvinder end mange andre musikgenre. F.eks. gælder modebranchens idealformer ikke indenfor hiphop, hvor man generelt syntes, at man kan være cool, uanset om man er tyk eller tynd. For her handler det mere om ens attitude og at turde vise, hvem man er, uanset hvordan man så er. Altså handler det med andre ord om, at pakke janteloven væk og sætte det store smil på.
22 kommentarer:
Hej. Jeg læste din blog om hiphop og syntes du har samlet en masse viden om emnet.
Jeg er i gang med et projekt i skole, hvor jeg skal skrive om livsstil.
Derfor har jeg valgt Hiphop livsstil.
Jeg gad godt, at vide mere om Hiphop kriminalitet.
Når jeg ser eller høre om folk som laver graffiti eller hærværk passer din beskrivelse af hiphoptøj perfekt på dem.
Derfor ville jeg gerne vide om det er en del af hiphop kulturen, at lave ballade.
Vær sød at svare på min mail mathias_k_pedersen@hotmail.com
Hej Matias! Det vil jeg da gerne! :-D
Hej .
Jeg har osse læst din logbog om hiphops livstil. du har en masse information som er svær at finde har du med i . tusin tak for inspirationen:) for jeg har et protjekt opgave om "Alt om Hiphop" så du har hjulpet mig meget .
Hilsen Jaamilaa
Det er jeg da glad for at høre – selv tak for kommentaren! :-D
Ville du ikke hjælpe mig med hiphop. jeg skal fortælle alt om det. og jeg ved ikke speciel meget om det.
det kunne være dejligt hvis du kunne hjælpe mig .
fra dans til Tøjstil til musik,
Generalt alt. jeg har en protjekt opgave hele denne her uge så det kunne være til stor hjælp hvis du kunne svare hurtigt tilbage. jeg har virkelig brug for mange oplysninger.
hilsen Jaamilaa
Hej Jaamilaa
Jeg vil da gerne hjælpe, men så vil det nok være lidt lettere, hvis du skriver en mail til mig med dine spørgsmål. Du kan finde min mailadresse lidt længere nede af siden!
Med venlig hilsen Louise
Hej Louise (:.
Sikke en god opgave du har lavet.
Jeg har noget prosjekt opgave med en af mine venner i denne uge og har fået noget godt inspiration fra din side.Jeg søgte lidt rundt på nettet og heldigvis klikkede jeg ind på din "blog" eller hvad man nu kalder det.
Venlig Hilsen Clara :D
Tak, selvom blogindlæg nok er en mere passende betegnelse! :-D
Hej..
jeg har også læste din atikel og jeg syntes du har ret i nogle af tingende du skriver, men i rigtig mange af tingene er det ikk bare min menning, men jeg ved de er helt forkerte og mange af dine synspunkter på hiphopkulturen er fucktupp main..
Men det er friskt af dig og prøve og skrive om sådan et emne, men vis jeg skulle gi' dig nogle råd: Gå ind i hvad du skriver om og forstå 100% hvad du skriver om,måske enda skulle du ud og snakke med nogle hiphop'er.
HipHop er ikke en tøjstil, men en livstil!!
Hej!
Hvis jeg skulle give dig et råd, så vil det være at stoppe med at antage, at en anden person ikke ved noget om et givent emne, bare fordi du er uenig med vedkommende. Jeg forstår ikke, hvorfor du antager, at jeg ikke skulle have nogen viden om hiphopmusik. Er det pga. mit profilbillede? Du skriver da ellers selv, at hiphop ikke handler om ens tøjstil? Derudover så gik jeg faktisk også i hiphoptøj, da jeg var yngre (selvom det snart er mange år siden) men det passer ikke helt til mit nuværende job som kvalitetskonsulent. Men jeg har faktisk en ret stor samling af hiphopmusik – så jeg mener rent faktisk, at jeg ved, hvad jeg taler om. Gør du? Lytter du nogensinde til teksterne? Hvis jeg skulle gætte lidt (ligesom dig) så vil jeg umiddelbart tro, at jeg formodentlig hørte hiphopmusik dengang, hvor du stadig gik i børnehave! :-D Derudover har jeg også lavet et forskningsprojekt på universitetet omkring ungdomskriminalitet, som (udover statistik) byggede på interviews med unge kriminelle fra ghettoen, hvis det altså er, fordi du tror, at jeg mangler indsigt i ghettomiljøet. Derudover har jeg altså heller ikke skrevet, at hiphop er en tøjstil, men blot nævnt hiphoptøj i teksten, så jeg forstår ikke helt, hvordan jeg kan blive anklaget for det, når jeg har skrevet SÅ meget andet omkring hiphopkultur. Ellers så er din kommentar jo mest kritik for kritikkens skyld, da du jo desværre ikke har skrevet et eneste punkt omkring, hvad du egentlig er uenig med mig i. Og det er ærgerligt, for det kunne ellers havde været en rigtig spændende diskussion! Men mange tak for at give udtryk for din uenighed på en pæn måde!
Derudover (som jeg også gjorte opmærksom på i starten af mit blogindlæg) skal mit blogindlæg også ses som et udtryk for MIT syn på hiphopmusik – hvilket jeg udmærket godt er klar over, at alle andre ikke deler med mig. Men jeg er træt at den stereotype forståelse, der findes i visse kredse (også i hiphopmiljøet) af hiphopmusik og folk, der kan lide hiphopmusik! Men du er måske en af dem med den stereotype opfattelse? :-D Og derfor skrev jeg mit blogindlæg i et håb om, at man måske kunne få et lidt mere nuanceret billede af hiphopmusik og hiphopkultur i takt med, at hiphopmusik også bliver mere og mere mainstream! Men tusind tak for din kommentar – jeg ville bare ønske, at du havde uddybet din kritik! Men det kan man jo så håbe på, at du eller en anden gør på et eller andet tidspunkt efter den her kommentar! :-D
Med venlig hilsen
Louise
Hej, jeg må sige det lyder til ud har en rigtig god kendskab til Hip Hop miljøet og kulturen, men der efter må jeg også sige at det er ikke alle punkter jeg er enige med dig i... her tænker jeg meste bestemt på det du skriver om Nik & Jay, men som du også selv kommer ind på er det nok ikke alle der har samme mening, som du. Ja det er helt rigtig, for jeg deler den ikke.
Min baggrund for hip hop (eller mere bestemt Rap) er jeg har hørt det ca. i 15 år, og har altid mest være til dansk rap, her de sidste 5 år jeg har hørt rap, er jeg gået mere og mere undergrun. Da jeg mener den har meget mere og byde på, og den har den mulighed for at udvikle sig, og det er fedt, også selv om jeg ved jeg bryder men den gamle hip hop tro, om "At holde det ægte".
Jeg syns også det er syns at hip hop/rap er blevet så meget mainstream, at man kalder det pop, og det er i den grad med til og ødelægge kulturen. For i hip hop er der kun 1 ting der tæller, og det gør lige meget om du er DJ, Rapper, Graffiti maller, Brick danser eller andet inden for hip hop kulturen. "DET GÆLLER OM AT VÆRE DEN BEDSTE" og de kommer sq ikke and på dit tøj, smykker eller penge. Men det du kan, og hvad du kan spytte, så for man sin respekt og har men den er man nået langt, så kommer alle biller, smykker og sponser tøj bagefter. Dette punkt mener jeg er det vigtigste i Hip hop kulturen, jeg ved godt jeg generalisere når jeg siger dette, "men hvad er Hip Hop? ikke mere ind en konkurrence der føler dig hele livet, for lige som mange andre ting er dette er en livsstil, hip hop er en konkurrence om at være den bedste, og der for syns jeg det er syns når hip hop bliver til pop, for så mister man den sidste glød af det der var en gang, kampen i ghettoen for og overleve, og den konstante kamp for og komme ud fra ghettoen med det du nu engang kunne inde for hip hop, og vise hele verden hvad du kan.
PS. ”Jeg giver der helt ret i det du skriver om raptekster og kvinder, og de kvinder der selv har grebet mikrofonen... godt skrevet”. ;)
Hej, jeg må sige det lyder til ud har en rigtig god kendskab til Hip Hop miljøet og kulturen, men der efter må jeg også sige at det er ikke alle punkter jeg er enige med dig i... her tænker jeg meste bestemt på det du skriver om Nik & Jay, men som du også selv kommer ind på er det nok ikke alle der har samme mening, som du. Ja det er helt rigtig, for jeg deler den ikke.
Min baggrund for hip hop (eller mere bestemt Rap) er jeg har hørt det ca. i 15 år, og har altid mest være til dansk rap, her de sidste 5 år jeg har hørt rap, er jeg gået mere og mere undergrun. Da jeg mener den har meget mere og byde på, og den har den mulighed for at udvikle sig, og det er fedt, også selv om jeg ved jeg bryder men den gamle hip hop tro, om "At holde det ægte".
Jeg syns også det er syns at hip hop/rap er blevet så meget mainstream, at man kalder det pop, og det er i den grad med til og ødelægge kulturen. For i hip hop er der kun 1 ting der tæller, og det gør lige meget om du er DJ, Rapper, Graffiti maller, Brick danser eller andet inden for hip hop kulturen. "DET GÆLLER OM AT VÆRE DEN BEDSTE" og de kommer sq ikke and på dit tøj, smykker eller penge. Men det du kan, og hvad du kan spytte, så for man sin respekt og har men den er man nået langt, så kommer alle biller, smykker og sponser tøj bagefter. Dette punkt mener jeg er det vigtigste i Hip hop kulturen, jeg ved godt jeg generalisere når jeg siger dette, "men hvad er Hip Hop? ikke mere ind en konkurrence der føler dig hele livet, for lige som mange andre ting er dette er en livsstil, hip hop er en konkurrence om at være den bedste, og der for syns jeg det er syns når hip hop bliver til pop, for så mister man den sidste glød af det der var en gang, kampen i ghettoen for og overleve, og den konstante kamp for og komme ud fra ghettoen med det du nu engang kunne inde for hip hop, og vise hele verden hvad du kan.
PS. ”Jeg giver der helt ret i det du skriver om raptekster og kvinder, og de kvinder der selv har grebet mikrofonen... godt skrevet”. ;)
Hej
Mange tak for din kommentar og jeg beklager meget mit langsomme svar. Det er en interessant kommentar og den oprindelige hiphopmusik handler også helt klart om kampen om at være den bedste og om at komme ud af ghettoen. Jeg forstår sådan set også godt, hvad du mener, når du skriver at den ødelægger kulturen, men jeg er ikke enig. Jeg syntes, at det er fint med mange forskellige slags former for hiphop- og rapmusik. Hvis du mener, at det kun er hiphopmusikken fra 80’erne eller 90’erne der er ægte hiphop, så har du måske ret i, at den bliver ødelagt eller uddør. For jeg mener også, at man må være åben overfor muligheden for, at hiphopmusik også kan forandre sig og udvikle sig - ganske ligesom alt andre musikformer (men alle har naturligvis forskellig smag). I det hele taget mener jeg, at hiphopkulturen har sat et meget stort aftryk på hele (ungdoms)kulturen og dermed også mange andre typer musik igennem de sidste 10 år.
Ja, kvinderne har styr på rapmusikken (og mændene)! Specielt Eve – jeg håber virkelig, at hendes næste album udkommer til marts – det har godt nok været længe undervejs (3 år)!
hey louise
nice bolg...
men jeg ville bare spørger vedr. hiphop kulturen.
Er der nogle normer eller ritualer inde for kultturen.
tak på forhånd
hey der
hvordan vad du så meget
Hej mange tak for dit svar tilbage, var næsten bange for at jeg ikke hørte fra dig
Ja vi er enige i at hip hop har taget en rigtig stor plads i vores verdenssamfund, det er nok også er samme grund det er verdens største subkultur, og ja den har smittet af på meget andet, i samfundet ind bar musik.
Nu til mit svar tilbage, vis man føler hip hop/rap fra 80’erne eller 90’erne, er det ægte så fred være med det, for den tid er der nok ingen der kommer til og røger, men vis man føler ingen andre kan lave hip hop/rap nu som lyder godt er man nok lidt ensporet.
Rap skal udvikle sig, og det gøre det også hele tiden, men man skal nok også lige huske på hip hop’s regne regler, før man råber for højt om udvikling, man må ikke sælge ud, men hold det ægte dog uden og gå pop, citat fra L.O.C. ”sælg 60´000 albums, men uden og gå pop, giv mit et kald for til den tid kan vi snak”
Men hvad er det og gå pop??? Og hvordan kan det være at hip hop & rap kulturen ha sat så mange regler op for sig selv, hvordan ting skal gøres og laves, hvor stammer disse regler fra, og hvem skabte dem??? Det er nogen spørgsmål jeg rigtig gerne vil har svar på… vis det er noget ud kender til vil jeg rigtig gerne vide mere om det. For synes det er mærkeligt at så mange mennesker bliver ramt og påvirket at disse regler, selv musikerne selv, føler nogen gange de bliver gramt af en hammer, af de murer hip hop selv har stillet op.
Se på L.O.C. fx da han lavet XxxCouture/Melankolia, hvordan andre rapper i DK syns det var helt forkert, eller da MC Einar, for første gang rappet på dansk, hvor Chif 1, fra Rockers Retro, sagde til dansk tv, ”det der, kunne man bar ikke. Det er ikke ægte”, og så se på rap i DK i dag. Så ja rap skal udvikle sig.
Men jeg mener stadig, det på ikke gå pop… men igen hvad er pop, vis man skal følge Bossy Bo fra Østkyst Hustlers, definition på hvad er pop, er siger han ”pop er 3 min optur, det er der vil ingen der kan være uenige i”. men vis pop er 3 min optur at syns jeg da at alt musik er pop, for man kan da kun blive glad for at høre noget man godt kan lig og høre. Men nej for mig når jeg tænker pop i forhold til rap kulturen, så bliver det en negativ tanke for det er den regel hip hop selv har sat op, så den påvirker mig. Som rapper går man pop mår man ikke forsøger at holde det ægte, når man kun tænker på penge, og berømmelse, og laver rap fordi det lig nu er meget oppe i tid, og kan bruger aktutun og elektronisk musik, fordi det gør alle andre, og så kan man også komme ud med nogen flere plader. Så syns jeg man går pop, men det er også svært og snakke om pop, jeg må sige jeg deler meget sammen mening som Pede B, det hans gratis album som heder ”B-Mennesket (MIXTAPE)” på dette Mistape er der 2 nr. jeg gerne vil refererer til:
Åndedrætsbesvær & Kopikatte, vis du har mulig hed for og høre disse nr. så kan du lidt mere forståelse for hvad jeg også mener om hip hop i vores tids række lige nu.
Åndedrætsbesvær: ”Hvad enten du er til Maver manden eller Flower power rappen, dør plade brangsen mens jeg danser på grave af den, de plejet og rande rundt og savle på hinanden som glubske hunde, nu råber de AV for fanden, for viklen kultur tager ikke en smule skade af, og blive til et brandt og blive solgt i uge blade, folk sang med til de kunne sangene udenad, og ente med og udbrede alt det vi burde udelade-”
Se lige der kan man godt gå ind og snakke om pop, og jeg må sige jeg er enige med Pede B i den snak.
(hør Mistape, det er super fedt, samt de 2 nye Mistape han er lagt ud gratis, som heder ”Skarpe Skud Kap. 1: Startskuddet” & ”Skarpe Skud Kap. 2: Barneleg”)
@1. anonym
Jeg mener, at den vigtigste norm indenfor hiphopkulturen er at gøre op med fordomme og fordummende tankegang. Det at forholde sig kritisk til sin omverden – hvis man ellers kan kalde det for en norm? Selvom det dog ikke altid er tilfældet med alt hiphopmusik – hiphopmusik jo også bare være nogle gode beats til at danse til! Jeg mener ikke, at man kan sige, at man skal være kriminel eller sort eller lignende for at kunne skabe eller høre hiphopmusik! Det var i gamle dage! :-D
Ritualer? Tja, der er selvfølgelig noget med en bestemt brug af slang og ordrim osv., men ellers kan jeg ikke lige komme på noget. Jeg forbinder nok umiddelbart ordet ritual med noget religiøst og generelt er jeg ikke særlig religiøs – jeg er nok mere videnskabsorienteret. Hvis du spurgte en anden, så ville de måske kunne fortælle dig om nogle ritualer – jeg kan ikke umiddelbart nævne nogen. Mange tak for dine spørgsmål!
@2. anonym
:-D Gør jeg da det? Jeg tror nu ikke, at hiphop er det område, hvor jeg ved mest. Der er vist mange andre som ved meget mere på det område! Generelt tror jeg nu, at man kommer til at vide rigtig meget om et område, hvis man interesserer sig rigtig meget for det. Ergo, kommer man til at vide rigtig meget, hvis man har rigtig mange forskellige interesser. Det hjælper nok også, hvis man elsker at tilegne sig ny viden og det at blive klogere! Mange tak for din positive kommentar! :-D
@Casper
Du spørg, hvorfor hiphopkulturen har sat så mange regler op for sig selv? Det mener jeg heller ikke den nødvendigvis har. Der er nogle hiphoppere, som gerne vil have patent på musikken og ikke nødvendigvis ønsker at se musikken udvikle sig, som hævde dette. Med hensyn til det med, hvorvidt hiphop kan gå pop, der mener jeg, at mange af de store hiphopmusikere som f.eks. Eminem og Kanye West læner sig kraftigt op af popmusikken. Derfor mener jeg også, at meget popmusik med rap lige såvel kunne havde været defineret som hiphop og omvendt at meget hiphopmusik også kunne defineres som pop. Jo mere popmusikken låner og lyder som hiphop og R&B, jo sværere bliver det også at skelne de to typer musik fra hinanden. Endnu værre er det efterhånden at skelne mellem R&B og popmusik. Det er efterhånden umuligt – hvilket bestemt ikke var tilfældet for bare 10 år siden. Så hiphopmusikken er blevet meget mere mainstream – hvilket også betyder en øget økonomisk interesse for musikken, men det ser jeg nu ikke som nogen trussel mod musikken. Tværtimod. Den største trussel mod pladebranchen og hiphopmusikken er nok nærmere ulovlig kopiering – derfor betaler jeg ALTID for min musik (og film). (Man kan vel se det som en slags direkte kulturstøtte! :-D )
Derfor er jeg også meget enig med dig i, når du skriver, at det med ”at gå pop” mere handler om at sælge ud eller miste (jord)forbindelsen til virkeligheden. Hiphop handler om at være ægte (being real) og derfor skal man naturligvis ikke lyve eller rapper om ting, som man ikke har forstand på.
Det er et interessant citat af Pede B - gad vide, hvad han mon mener helt præcist, at vi burde udelade?
Jeg beklager ventetiden – jeg har bare enormt travlt for tiden med både arbejde, uddannelse og den sædvanlige juletravlhed! Mange tak for din kommentar! :-D
jeg takker også tilbage, syns det er rigtig godt at komme ind på sådan nogen sider som den her...så man kan få vendt nogle forskellige tanker og sine interesser, og folk svarer pænt tilbage... ikke som mange andre hjemme sider, hvor de mere sviner hinanden til... Tak for en spændende skriftlig samtale ;)
Selv tak for en god diskussion! Det er rart at høre, at der også er andre end mig, der syntes, at det er vigtigt at tale pænt til hinanden! :-)
Hej Louise.
vi laver projekt i skolen, så vi ville spørge dig om du ved om der er stoffer indblandet i hip hop kulturen? og om hvad goderne er?
Mange hilsner Julie,sille & Sabrina
Er du ikke sød og skrive til sille's email sillenilson@gmail.com
Hej Julie, Sille og Sabrina
Personligt kan jeg ikke fortælle jer, hvad goderne er ved stoffer, da jeg selv er imod stoffer på enhver tænkelig måde. Faktisk er jeg imod, at man tager noget som helst (også medicin) medmindre der er en rigtig god videnskabelig forklaring og bevist medicinsk effekt der er større end bivirkningerne. Stoffer er virkelighedsflugt og jeg ønsker på enhver mulig måde at forblive klar og se verden som den virkelig er. Stoffer er for folk, der ikke kan klare den virkelige verden eller hellere vil flygte fra den. Hvis nogen siger, at det er sjovt, så vil jeg gerne høre, hvor mange der stadig syntes det 10 år senere? Det er langt bedre måder at have det sjovt på end at tage stoffer. Men det er klart, at der er stoffer i hiphop-miljøet – men efter min mening har det ikke særlig meget at gøre med hiphop - nemlig at være realistisk (being real)! Mange tak for jeres kommentar og held og lykke med projektet. Jeg skal nok sende jer et link per e-mail.
hej jeg er i gang med en opgave om hip hop. vil høre om du kunne hjælpe mig med at skrive om.
hvordan hip hop miljø. hvordan de klare sig.
Send en kommentar