mandag den 22. december 2014

Guide: De bedste og mest juleagtige julefilm

Nu er det snart den 24. december og det er ikke alle mennesker, der har lige let ved at finde den ægte julestemning frem. Det er måske også lidt forståeligt, hvis man ser på nogle af de klassiske julefilm, der ofte bliver nævnt på diverse lister over de bedste julefilm som f.eks. Die Hard og Eyes Wide Shut. Og selvom jeg er kvinde og ret vild med Alan Rickman, så mener jeg heller ikke, at Love Actually er særlig juleagtig. Jeg kan godt lide alle filmene - men julestemningen er ikke ligefrem i centrum. Jeg er også godt klar over, at der er nogle (mange?) mennesker, der ikke kan lide de rigtige julefilm. De er … for lalleglade? For hyggelige? For positive? Hvis du er en af dem, så vil jeg gerne anbefale dig "Den lille pige med svovlstikkerne". Versionen er egentlig ligegyldig - ingen af dem er glade eller positive. Personligt mener jeg, at man måske ikke helt har forstået, hvad julestemning handler om, hvis man mener, at stemningen i en julefilm skal være mindre positiv. Så skulle man måske hellere bare være konsekvent og slet ikke (forsøge at) holde jul (og bare forsætte med at være sur). Derfor er listen med julefilm nedenfor udelukkende lavet til dig, der gerne vil finde den ægte juleglæde frem:

1. Home Alone (1990)

Macaulay Culkin fik efter Home Alone (11 år) "Most Promising Actor" af Chicago Film Critics Association Awards. Her samme år ved Emmy Awards. (Tak for lån af foto af Alan Light.)

Familien McCallister er taget på juleferie i Frankrig, men har glemt den mindste søn Kevin (Macaulay Culkin) på 8 år hjemme i Chicago. Samtidig har to indbrudstyve (Joe Pesci & Daniel Stern) besluttet sig for at røve alle husene på Kevins vej - men Kevin beslutter sig for at forsøge at forpurre forbrydernes planer. "Home Alone" eller "Alene hjemme" er den bedste julefilm nogensinde. For det første, fordi filmen er virkelig godt skrevet og har nogle rigtige gode skuespillere. For det andet, fordi Chris Columbus var instruktør og John Williams havde komponeret musikken (der også blev nomineret til 2 Oscars). For det tredje, fordi "Home Alone" formår at illustrere både de positive og mere triste og problematiske aspekter af juletiden samtidig med at være en fremragende komediefilm for hele familien. Filmen er tidsløs og derfor holder filmen også stadig 24 år senere. Det er en fantastisk film og derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at "Home Alone" er den julefilm, der har indtjent flest penge nogensinde. Helt præcist indtjente "Home Alone" 476 millioner dollars hjem, da filmen gik i biograferne verden over. (På daværende tidspunkt placerede det "Home Alone" på en tredje plads over de film, der havde indtjent flest penge i biografen nogensinde.) Efterfølgende er der nok indtjent endnu flere penge på DVDer, BLU-RAYs og de mange visninger af filmen på tv.

2. Home Alone 2 - Lost in New York (1992)

Året efter er Kevin blevet væk fra hans forældre i lufthaven og derfor ender han på et fly til New York. Heldigvis har han farens taske og hans kreditcard og derfor får han hurtigt indlogeret på det eksklusive The Plaza Hotel i New York. Desværre render han også hurtigt end i de to indbrudstyve Harry og Marv igen. "Lost in New York" er ligesom som "Home Alone" både meget morsom og har den helt rigtige julestemning, da den sætter fokus på, hvad julen egentlig handler om og at man skal huske på de mennesker, der er særligt udsatte i juletiden, som f.eks. de hjemløse og børnene på børnehjem. Lost in New York indtjente næsten lige så meget som originalen i biograferne verden over - nemlig 358 millioner dollars.

3. Når du ser et stjerneskud (Pinocchio, 1940)

Alle, der er vokset op med Disneys juleshow, kan ikke andet end at komme i julehumør, når de hører Bjørn Tidmand i form af Jesper Fårekylling synge ”Når du ser et stjerneskud” fra Disney filmen "Pinocchio".



4. Corn Chips - Chip and Dale (1951)

Min personlige favorit - en julekortfilm fra Disney fra 1951 med Anders And, Chip og Chap, der hedder "Popcorn" på dansk og er med i flere af Disneys samlinger af julekortfilm.



5. Plutos juletræ (1952)

Disney kortfilmen "Pluto's Christmas Tree" fra 1952 med Mickey, Pluto, Chip og Chap er for mange mennesker lig med juleaften pga. Disneys Juleshow. Disneys juleshow blev sendt første gang i december 1958 på den amerikanske tv-station ABC.



6. National Lampoon's Christmas Vacation (1989)

En klassisk og meget morsom julefilm for hele familien, hvor familiefaderen Clark Grisworld (Chevy Chase) forsøger at holde den perfekte amerikanske jul for hele hans familie. Desværre går næsten alt, der kan gå galt, galt - på trods af Clarks mange ihærdige forsøg på det modsatte f.eks. driller husets juleudsmykning og julegratialet fra firmaet bliver forsinket med posten. De eneste, der har det værre, er Grisworlds stakkels og meget trendy naboer, der hele tiden ganske umotiveret og ufrivilligt bliver ofre for Grisworlds familiens juleudskejelser.

7. Mickey's Christmas Carol (1983)



Den oscarsnominerede kortfilm "Mickey’s Christmas Carol" fra 1983 er en af Disneys allerbedste kortfilm og bygger på Charles Dickens klassiske juleeventyr "A Christmas Carol" ("Et juleeventyr"). Filmen er skabt af to af animationskunstens allerstørste ikoner John Lasseter (kreativ instruktør for Disney Pixar) og Mark Henn. "Mickeys Christmas Carol" var den sidste Disney kortfilm, som blev afsluttet med "The End".

8. The Santa Clause (1994)

Da Julemanden falder ned fra Scott Calvins tag juleaften, der prøver den fraskilte far Scott (Tim Allen) hans dragt. Det fører ham og hans søn Charlie til Nordpolen, da den, der påfører sig julemandens tøj, også overtager hans pligter. Scott er ikke særlig vild med det nye job - men Charlie er begejstret. De næste 12 måneder tager Scott rigtig meget på - også selvom han ikke spiser noget særligt - og der vokser også et hvidt fuldskæg frem - selvom han barberer sig konstant. Juleaften dukker der en kane med otte rensdyr oppe på hans tag. "The Santa Clause" eller på dansk ”Tror du på julemanden?” er en meget sød og sjov komedie for hele familien med den helt rigtige julestemning.

9. Donald’s Snow Fight (1942)



"Donald's Snow Fight" eller "Anders Ands sneboldskamp" er en kortfilm fra 1942 med Anders And i sneboldskrig mod hans nevøer Rip, Rap og Rup. På engelsk er kortfilmen også kendt under navnet Snowball Wars og i Danmark er den meget kendt, fordi den altid har været en del af Disneys juleshow siden 1967.

10. Glædelig Jul Mr. Bean (1992)



"Merry Christmas Mr. Bean" fra 1992 med Mr. Bean (Rowan Atkinson) i hovedrollen, hvor han både formår at hjælpe et orkester med indsamlingen af penge til velgørenhed, køber en gave til hans kæreste Irma, skaffer et juletræ, får sendt julekort og forsøger sig også med tilberedningen af julekalkunen.

Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul!!

mandag den 24. november 2014

In The Closet - Michael Jackson



There's Something
I Have To Say To You
If You Promise You'll Understand
I Cannot Contain Myself
When In Your Presence
I'm So Humble
Touch Me
Don't Hide Our Love
Woman To Man...

She Wants To Give It
(She Wants To Give It)
(Aahh, She Wants To Give It)
Dare Me
(She Wants To Give It)
(Aahh, She Wants To Give It)
She's Gonna Get It
She Wants To Give It
(Aahh, She Wants To Give It)
(She Wants To Give It)
(Aahh, She Wants To Give It)

One Thing In Life
You Must Understand
The Truth Of Lust
Woman To Man
So Open The Door
And You Will See
There Are No Secrets
Make Your Move
Set Me Free

Because There's Something
About You Baby
That Makes Me Want
To Give It To You
I Swear There's Something
About You Baby

Just Promise Me
Whatever We Say
Or Whatever We Do
To each Other
For now We'll Make A Vow
To just
Keep it In The Closet

If You Can Get It
It's Worth a Try
I Really Want It
I Can't Deny It
It's Just Desire
And I Really Love It...

Just Open The Door
And You Will See
This Passion Burns
Inside Of Me
Don't Say To Me
You'll Never Tell
Touch Me There
Make The Move
Cast The Spell...

onsdag den 19. november 2014

Sådan fungerer min hjerne også…

Billedet ovenfor illustrerer meget godt, hvordan min hjerne typisk reagerer på forskellige ting. Der er ikke rigtig nogen gråzone mellem begejstring og kedeligt. I går så jeg programmet ”Jeg vil være Ole Henriksen”. Jeg vil ikke være Ole Henriksen, men jeg må sige, at jeg elsker ham virkelig højt. Hvordan kan man andet? Han er da et helt igennem fantastisk menneske. Personligt kan jeg desværre ikke helt matche hans positive indstilling, men jeg arbejder naturligvis hele tiden på sagen. For knapt et år siden mødte jeg rent faktisk Ole Henriksen i København. Den dag havde min datter på 1 ½ år naturligvis fået et slemt udslæt i ansigtet (hvilket hun selvfølgelig aldrig har haft hverken før eller siden). Hun er ellers en meget køn pige og jeg har altid fået mange komplimenter fra fremmede mennesker på gaden, når jeg kommer gående med hende. I det jeg gik ud fra en butik, hørte jeg en mandlig stemme sige: "Neeeejjj, sikke dog en køn lille pige". Jeg gloede lidt vantro på det ubehagelige udslæt på min datters kønne ansigt og tænkte ved mig selv, at udslættet måske ikke var så slemt alligevel. (Det var det.) Mens jeg forsatte fremad, kiggede jeg til siden for at takke vedkommende for komplimentet. Da jeg fik øje på ansigtet, så stoppede jeg helt op og stirrede vantro på manden. Jeg genkendte med det samme Ole Henriksens ansigt. Jeg kan huske, at jeg fik fornemmelsen af, at jeg måtte have fået noget i øjnene og ikke så helt klart. Så jeg blinkede med øjnene. Så følte jeg et kort øjeblik, at det måtte være en drøm. Men min tanke blev afbrudt af min mands tak for komplimentet og et par dråber, der faldt fra himlen og ramte mit ansigt, da jeg nu havde passeret et halvtag og var stoppet op under åben himmel ude på gaden. Det var så her, hvor min hjerne gerne skulle komme på banen og formulerer noget fornuftigt. Gerne noget sjovt eller noget sødt. Det gjort den bare ikke. Den var gået i koma. Intet kom ud af min mund. Ole Henriksen smilede hurtigt til min mand og så tilbage på mig. Jeg smilede heldigvis helt naturligt tilbage til Ole Henriksen - men jeg sagde intet. Så gik vi videre. Jeg var fuldkommen overrumplet. Jeg har set mange kendte i byen, men jeg har aldrig før mødt et af mine idoler face-to-face. Det eneste som kan gøre mig stille er nok komplimenter, gaver og ekstremt ubehøvlede eller uintelligente kommentarer. Det får øjensynlig min hjerne til at gå selvsving, der dermed forhindrer enhver tale, enten i forlegenhed eller i chok over niveauet af uforskammethed eller dumhed. Tak hjerne for at svigte mig i sådan et vigtigt øjeblik. Ved I, hvornår min hjerne aldrig mangler sjove kommentarer? Når jeg skal sove. Så er det jo også ekstremt vigtigt at holde sig selv vågen med sjove jokes. Hvorfor skulle man også være frisk den næste dag, hvis man kan havde det sjovt hele natten. Eller også kan ens hjerne bruge 3 timer på at analysere en eller anden ligegyldig kommentar nu, hvor man alligevel bare ligger der og keder sig. Jeg trøster mig dog med, at jeg øjensynlig ikke er den eneste, der har det på den måde.
 

søndag den 2. november 2014

Glædelig halloween - halloween humor 2

Det var halloween i fredags og selvom jeg generelt har meget svært ved at forstå ondskab og hvorfor nogle mennesker er ondskabsfulde. Så er de her tre lidt ondskabsfulde halloween jokes alligevel imponerende godt lavet. Den første video er næsten lidt for realistisk og den er lavet af en fyr født med kun en arm og uden ben:



Den anden video er lidt mere humoristisk, da det bare er en hund klædt ud som en kæmpeedderkop:

 

Den tredie video er lavet over Carrie i en café:

onsdag den 22. oktober 2014

All About That Bass - Meghan Trainor



Because you know
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass

Yeah, it's pretty clear, I ain't no size two
But I can shake it, shake it
Like I'm supposed to do
'Cause I got that boom boom that all the boys chase
And all the right junk in all the right Places

I see the magazine workin' that Photoshop
We know that shit ain't real
C'mon now, make it stop
If you got beauty, beauty, just raise 'em up
'Cause every inch of you is perfect
From the bottom to the top

Yeah, my mama she told me don't worry about your size
She says, "Boys like a little more booty to hold at night."
You know I won't be no stick figure silicone Barbie doll
So if that's what you're into then go ahead and move along...

I'm bringing booty back
Go ahead and tell them skinny bitches that
No I'm just playing. I know you think you're fat
But I'm here to tell ya
Every inch of you is perfect from the bottom to the top
Yeah my mama she told me don't worry about your size
She says, "Boys like a little more booty to hold at night."
You know I won't be no stick figure silicone Barbie doll
So if that's what you're into then go ahead and move along

søndag den 5. oktober 2014

Om det at være nærværende vs. det at være på de sociale medier



Jeg vil rigtig gerne anbefale alle at se Prince Eas video ”Can We Auto-Correct Humanity?” - selvom det egentlig går imod Prince Eas pointe. Efter at have læst nogle af kommentarerne til videoen, så må jeg hellere begynde med understrege, at det selvfølgelig er fantastisk, at man har mulighed for at holde kontakten med familie og venner på den anden side af kloden vha. videosamtaler og snapchat osv. Og at man har mulighed for at møde og lære nye mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have mødt uden de sociale medier. Der er slet ingen tvivl om, at mulighederne er fantastiske . Problemet er derfor ikke i sig selv de sociale medier - men mere, hvordan nogle mennesker vælger at bruge de muligheder. Eller rettere sagt misbruge dem. Jeg mener ganske ligesom Prince Ea, at de sociale medier begynder at være et problem, når man begynder at tilsidesætte det reelle sociale samvær og nærvær med andre mennesker til fordel for det virtuelle og distancerede sociale samvær. De sociale medier kan også komme til at udgøre et problem for det reelle sociale samvær, hvis man aldrig rigtig er nærværende og konstant skal tjekke sin telefon eller iPad. Man kan kun være mentalt til stede et sted af gangen. Jeg finder det også enormt tragikomisk hver gang, at jeg ser et ungt par på en restaurant, der har en romantisk (?) middag for to, mens de begge sidder helt optaget af hver deres iPhone. Hvor de tydeligvis er på et socialt medie, sms’er eller noget helt tredje. Er det romantisk, hvis man tager billeder af daten og lægger dem på et socialt medie med det samme? Hvis man svarer på kommentarerne til billedet og hele tiden tjekker, hvor mange likes man har fået? Det syntes jeg ikke. Hvor blev der af inderligheden og hengivelsen til det andet menneske og øjeblikket? Jeg er 100 % enig med Prince Ea i, at det er et voksende problem i det moderne samfund; at man bytter nærværet ud med det overfladiske og aldrig rigtig er nærværende nogen steder, fordi man konstant kommunikerer med andre mennesker.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke med stor bekymring på, hvordan det skal gå det unge par på restauranten, når de engang får børn. Får de børn mon den udelte og tryghedsskabende opmærksomhed, som børn så inderligt har behov for? Eller skal børnene vokse op med to forældre, der aldrig rigtig er til stede - selv når de sidder lige ved siden af barnet - fordi de LIGE skal dele et billede, lige ”like” en venindes billede eller lige skrive en kommentar om, hvor dejligt det er at få børn. Det antager jeg sådan set allerede må være et problem, som sundhedsplejerskerne forhåbentlig også har fokus på. I stedet for at nyde øjeblikket, så bliver livet gjort til en lang reportage, hvor man skal iscenesætte ens eget liv for at opnå flest mulige likes og venner. Jeg mener, at der må være tale om en form for afhængighed, når man ikke længere tillægger øjeblikket eller nærværet med andre mennesker nogen værdi eller gør det til en sekundær værdi. Det er en trist og tragisk udvikling.

Jeg kan sagtens se det positive og underholdende ved de sociale medier, som jeg jo også selv bruger. Jeg mener bare ikke, at det hverken kan eller skal erstatte det direkte menneskelige samvær og nærvær. Det er positivt, at man kan dele ens oplevelser med andre mennesker. Billeder er en god måde at huske et sjovt eller særligt øjeblik, men man behøver ikke hele tiden at dokumentere ens liv eller tage billeder af alt, for så ender det med at selve dokumentationen og det at tage billeder bliver livets primære formål. Dokumentationen kan måske i en eller anden grad ses som et forsøg på at fastholde et flygtigt punkt i tiden. Men problemet er, at man dermed jo går glip af øjeblikket i øjeblikket. Jeg kan huske engang, da jeg var barn, da sagde min far efter en ferie i USA, at han kun havde set ferien igennem videokammeraet. På den næste ferie blev der ikke filmet nær så meget. Det problem har nu bredt sig til resten af livet, hvor livet primært opleves gennem andres menneskers øjne, kommentarer og likes. Men livet skal jo leves her og nu - uafhængigt af, hvad alle andre mennesker tænker og mener. For det er jo netop ens eget liv. Det eneste liv man har. Og pointen med øjeblikket må vel netop være at nyde det i øjeblikket. At nyde øjeblikket, mens man har det og mens man har i den andens eller andres nærvær.

mandag den 29. september 2014

Om et skib

 
For to uger siden havde jeg en drøm. Jeg kan stadig huske drømmen meget tydeligt i detaljer og genkalde mig følelsen. Drømmen har ligesom sat sig fast i min erindring. Jeg sejler ikke og har heller aldrig været specielt interesseret i skibe. Men i drømmen var jeg ombord på et stort skib. Mit skib. Jeg ved ikke, hvorfra jeg vidste det. Det gjort jeg bare. Jeg kunne mærke det. I drømmen kigger jeg ud over dækket. Skibet er bygget af kraftige solide egeplanker og egestammer. Det er et gammeldags skib, men egeplankerne har hverken den mindste ridse, knast eller råd nogen steder. Skibet befinder sig langt ude på åbent hav. Himlen er mørk som kul og bølgerne kaster aggressivt skibet frem og tilbage. Bølgerne er sorte, oprørte og truende med hvidt skum på toppen. Vinden hyler og blæser kraftigt over dækket. Vinden griber hele tiden fat i mit hår og kaster det rundt. Jeg kan mærke, hvordan skumsprøjtet fra bølgerne konstant rammer mig i ansigtet igen og igen. Salten svier lidt i øjnene. På trods af det frygtelige vejr kan jeg mærke en dyb indre ro har fyldt min krop. Skibet gynger kraftigt frem og tilbage. Alligevel føles mine fødder som naglet fast på dækket. Uvejret kan ikke få mig ud af balance. Intet kan stoppet skibet, der blot skærer sig ubesværet og let igennem bølgernes rasen. Jeg kan mærke, hvordan det bobler indeni af glæde. Det er en følelse af frihed. Det er en følelse af at være til.

onsdag den 17. september 2014

Guide: Hvordan tager du den rigtige beslutning?


Livet består af mange svære beslutninger. Derfor kommer her guiden til dig, som har brug for råd omkring, hvordan man tager den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl eller føler dig ubeslutsom, så er her 15 gode råd, som jeg vil kommentere undervejs:

1. Gennemgå de svære beslutninger, som du tidligere har truffet og overvej, hvordan du tog dem. Det behøver ikke at være den samme situation, men måske kan du bruge den samme metode.

Gad vide om man kan følge en bestemt opskrift eller en bestemt metode, når man skal tage en beslutning? Jeg kan godt afsløre, at jeg er en anelse skeptisk.

2. Mediter og lyt til dine instinkter.

Det at meditere kan være en god ting, da man tænker mere klart. Men er instinkter virkelig sådan en god og pålidelig kilde? Da mennesket er et flugtdyr, så tænker jeg umiddelbart, at det godt kan medføre nogle lidt uheldige beslutninger. Det er også vigtigt konstant at udfordre sig selv og det vil man nok næppe komme til, hvis man blot følger sine instinkter.

3. Overvej, hvordan det vil påvirke balancen i dit liv. Tro på det og gør det.

Hvis man altid skal være i balance, så bliver det hurtigt til nogle meget konservative beslutninger. Da store forandringer jo for det meste også (i hvert fald umiddelbart) medfører en del ubalance, så vil der næppe blive truffet nogle store beslutninger - selvom alle store forandringer naturligvis ikke skaber ubalance. Nogle gange kan det også være sundt at komme lidt på usikker grund. Det med at tro på det - det er selvfølgelig vigtigt, når man tager en beslutning.

4. Afsæt tid til at overveje beslutningen meget grundigt. Det værste du kan gøre er at handle overilet.

Det er et meget fornuftigt råd - men det er også et råd, der hurtigt kan implicere en meget lang (uendelig) tankeproces med overvejelser frem og tilbage - uden at det alligevel giver noget klart svar. Ingen har jo lyst til bagefter at blive beskyldt for at handle overilet - særligt, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning.

5. Spørg dig selv: Hvem vil det påvirke og hvad siger mit hjerte?

Den første del appellerer meget til, at man skal tænke på andre før sig selv. Det kan også være rigtigt - dog ikke altid. Det andet er et rigtig godt råd - da hjertet sjældent tager fejl og for det meste også er en rimelig pålidelig kilde. Problemet er bare, at hjertet også let kan løbe af med en og sjældent forholder til de mere praktiske eller rationelle aspekter såsom risiko og fejlkilder. Men som den store romantiker jeg er, så må jeg indrømme, at jeg går 100 % ind for, at man følger sit hjerte. (Men vær nu lige sikker på, at hjertet ikke har (for)ført dig på gale veje (igen).)

6. Forstil dig, at du tog beslutningen. Hvis du føler dig lettet, så skal du gøre det - også selvom det medfører sorg.

Det her råd er der muligvis en vis sandhed i. Problemet er bare, at man normalt gerne vil undgå at blive ked af det og det er tit en ret essentiel årsag til, at man bliver i tvivl omkring, hvad der er den rigtige beslutning. Omvendt må man også medgive, at alt her i livet indebære en vis risiko for at blive skuffet eller ked af det. Det hedder vist at være i live.

7. Spørg dig selv: Hvad er det mest behagelige valg og hvad vil være mest sjovt?

Super godt råd. Jeg siger altid: Man får kun den sjov, som man selv laver. Livet er kedeligt, hvis man altid blot gør det vante og kedelige. Derudover er der vel også potentielt mest lykke i at satse på det valg, der giver mest velbehag.

8. Tjek dit interne kompas: Hvordan vil du have det med den ene beslutning bagefter? Hvordan vil du have det med den anden beslutning bagefter?

Det er vel i bund og grund det, som man prøver at forestille sig, når man prøver at tage en beslutning.

9. Stil dig selv tre spørgsmål, før du kaster dig ud i noget nyt: Hvad er det værste der kan ske? Hvor sandsynligt er det, at det kan ske? Hvordan vil du håndtere det?

Det er nogle gode overvejelser. Dog en anelse skræmmende, hvis man har en god fantasi. Hvis man altid skal tage hensyn til de mest ubehagelige og usandsynlige potentielle konsekvenser, så ville man jo være lammet af frygt konstant. Her er det helt klart en fordel at have en realistisk forestillingsevne.

10. Hvis du skal overtale dig selv til det, så er det for det meste en dårlig beslutning. Gode beslutninger føles for det meste rigtige uden tvivl.

De her råd bliver mere og mere kedelige. Det opfordrer jo kun til fornuftige beslutninger, men hvem siger, at fornuftig også altid lig med den rigtige beslutning? Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i, at gode beslutninger også føles rigtige.

11. Opstil dine valgmuligheder og vælg den valgmulighed, som du er mest begejstret for.

Umiddelbart ville jeg jo sige, at det var et godt råd. Men desværre er jeg tit meget begejstret for nogle ekstremt dårlige valgmuligheder. Bare kald mig naiv. Det er ulempen ved at være et positivt menneske. Begejstring er desværre ikke altid det bedste parameter for gode beslutninger.

12. Hvis ingen af valgmulighederne føles rigtig, så prøv at forsink beslutningen. Det kan være at der kommer en tredje mulighed.

Det her er faktisk et rigtig godt råd. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at man skal tage en beslutning her og nu, men hvis man blot giver det lidt mere tid, så giver svaret sig helt af sig selv.

13. Foretag de små beslutninger med dit hoved og de store med dit hjerte.

Uha… der er hjertet igen. Det er farligt - medmindre andre mennesker er udstyret med et lidt mere rationelt hjerte end mit. Måske er det rigtigt? Eller måske er det omvendt? De små beslutninger skal tages med hjertet og de store med hovedet? Men omvendt er kærligheden vel en af de allerstørste beslutninger og den skal i hvert fald ikke tages med hovedet.

14. Tag to stykker papir og skriv dine valgmuligheder ned. Put dem i en hat, luk øjnene og vælg en. Hvis du føler dig skuffet over resultatet, så ved du, hvad der er den forkerte beslutning.

Smart. Man snyder sig selv til at mærke efter, hvad der er den rigtige beslutning. Men igen er der problemet med, hvad der føles rigtigt ikke nødvendigvis altid er den rigtige beslutning.

15. Tænk på, hvad du vil mene er den rigtige beslutning, når du er 70 år. Det sætter beslutningen i perspektiv og det vil hjælpe dig med at tage en langsigtet beslutning og ikke bare en beslutning der giver tilfredsstillelse i øjeblikket.

Giver henvisningen til, når man er 70 år, virkelig mere langsigtede beslutninger? Kunne det ikke også få nogle til at tage beslutninger, der netop kun fokusere på den øjeblikkelige tilfredsstillelse?

Konklusionen er nok, at man altid skal lytte til sit hjerte eller sin intuition. Man kan godt lytte til andre menneskers råd og perspektiver på situationen, men dybest set vil det altid være dig, som ved bedst, hvad du vil og hvad du ønsker. Pas på, at du ikke lader andre mennesker vildlede dig, bare fordi du frygter at tage en forkert beslutning. Svære beslutninger er tit svære, fordi man risikerer at miste noget. Det kan være alt lige fra penge til kærlighed, omdømme, værdighed, popularitet, håb eller troen på sig selv. Nogle gange kan det også være skræmmende at tage en beslutning, hvis det betyder store forandringer i ens liv. Det er skæmmende - særligt erkendelsen af, at det er ens egen fejl og at man selv bærer hele ansvaret for beslutningen. Men husk, at alle mennesker tager fejl før eller siden. Ingen er perfekte. Vær ærlig overfor dig selv. Erkend, hvem du er og hvad du vil. Og husk, hvad Theodore Roosevelt engang har sagt om beslutninger:

In any moment of decision, the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.

søndag den 7. september 2014

Om det at skrive om sine tanker på bloggen


Mark Twain har engang skrevet: "Life does not consist mainly, or even largely, of facts and happenings. It consists mainly of the storm of thought that is forever flowing through one's head." Nogle af de tanker har jeg nu skrevet om her på min blog i over 7 år. Jeg tænker meget over tingene. Gennem hele mit liv har jeg altid fået at vide, at jeg tænker for meget over tingene. Det gør jeg også. Og selvom at det til tider kan være en forbandelse, så kan jeg nok heller ikke komme udenom, at det også må være en af mine yndlings beskæftigelser. Det er nok også grunden til, at jeg har et stort behov for at komme af med mine tanker. Det gør jeg primært ved at tale med andre mennesker - men også ved at skrive om dem. Jeg har altid skrevet små tekster. Lige fra jeg var 10 – 12 år gammel har jeg skrevet digte og små tekster og gemt dem på min pc. Derfor virkede det også meget logisk at få en blog, da det blev trendy - da den jo egner sig meget bedre til små tekster end min webside. Da jeg startede bloggen, havde jeg egentlig heller ikke nogen forventning om, at andre ville læse min blog. Jeg skriver egentlig bare for min egen skyld. Derfor er det også med stor undren, at jeg har iagttaget, hvorledes min blog de sidste par måneder er kravlet op af Chart.dk, hvor den i dag aktuelt indtager en 7. plads med et gennemsnit på 95 unikke besøg (dvs. den samme pc ikke kan tælle mere end en gang) om dagen og mere end 220.000 besøg samlet set. Ud fra den samme overbevisning mente jeg heller ikke i starten, at det var nødvendigt at have en kommentarfunktion på bloggen. Og selvom jeg gerne vil have flere kommentarer og på ingen måde ønsker at bremse folk i at skrive kommentarer på min blog, så kan jeg heller ikke komme udenom, at det nok forstyrrer min skriveproces mere end de gavner den. Ligeledes kommer det også altid som et chok, når andre mennesker (som jeg kender i det virkelige liv) fortæller mig, at de har set eller læst min blog. For selvom jeg er et udadvendt menneske - så er jeg også et meget privat menneske og derfor påvirker det mig også i en eller anden grad mig til at skrive mindre privat og mindre personligt.

Hvis jeg skal se tilbage på de sidste 7 år, så har jeg altid haft det udgangspunkt, at jeg gerne ville kunne skrive helt frit, ærligt og åbent på min blog. Dvs. om mit eget liv. For jeg mener ikke, at jeg har ret til at skrive om andre på bloggen - så det undlader jeg næsten 100 %. Desværre indsnævrer det også mine muligheder for, hvad jeg kan skrive en hel del. Ligeledes er jeg også meget begrænset i, hvad jeg kan skrive om mit arbejde, da det hurtigt kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for mig. Mere generelt kan det også nogle gange være lidt svært at skrive helt åbent, når man ved, at nogle ubehagelige mennesker kan finde på at bruge det, som jeg skriver, imod mig eller at det kan have andre konsekvenser for mit liv udenfor bloggen. Det er også en ubehagelig tanke, at man bliver dømt på forhånd af nogle mennesker pga. indholdet af ens blog - uden at man har nogen som helst mulighed for at kunne forsvare sig eller forklare sig. Jeg prøver dog stædigt at ignorere disse problemstillinger og forsætte med at skrive præcis, hvad jeg har lyst til. Det gør jeg ud fra den betragtning, at der altid vil findes snæversynede mennesker, der dømmer én på et spinkelt grundlag og hvis jeg går glip af nogle muligheder pga. min blog, så ville jeg nok heller ikke passe ind i de muligheders rammer anyway. Alligevel overvejer jeg altid mine blogindlæg en ekstra gang, inden at jeg trykker på udgiv. Men jeg har flere gange udgivet blogindlæg, hvor jeg var meget i tvivl omkring, hvorvidt det var en god ide og der er også en del blogindlæg, der er blevet arkiveret umiddelbart inden udgivelsen, selvom jeg havde brugt rigtig lang tid på at skrive dem. For det meste ud fra den begrundelse at det var for personligt.

Min blog startede vist nok med at være en overspringshandling i forhold til at skrive på mit speciale. Med tiden har jeg desværre bare fået mindre og mindre tid og overskud til at skrive på bloggen. Det er ærgerligt for jeg ville gerne bruge meget mere tid på bloggen og jeg mener egentlig også, at det optimale ville være, at jeg minimum en gang om ugen skrev et blogindlæg med et reelt indhold. Men det må jeg jo bare konstatere, at jeg ikke længere har tid til. Jeg vil dog forsat forsøge at prioritere tid til bloggen, således at den forsætter. Mange tak for at læse med.

lørdag den 30. august 2014

G.U.Y. (Girl Under You) - Lady Gaga feat. Zedd



Greetings from Eros
God of sexual desire, son of Aphrodite
Lay back and feast as this audio guides you through new and exciting positions

I wanna be the Girl Under You (oh yeah)
I wanna be your G.U.Y. (yeah)
I wanna be the grave and unearth you (oh yeah)
Our sexes tell us no lies

I'm gonna wear the tie, want the power to leave you
I'm aiming for full control of this love (of this love)
Touch me, touch me, don't be sweet
Love me, love me, please retweet
Let me be the girl under you that makes you cry

I wanna be that G.U.Y.
I wanna be that G.U.Y.
I wanna be that G.U.Y.
The girl under you, guy...

I don’t need to be on top to know I’m worth it
Cause I'm strong enough to know the truth
I just want it to be hot
Because I’m blessed when I’m in love and I’m in love with you

Touch me, touch me (Mount your goddess)
Touch me, touch me (A summer moon comes into full phase)
Get on top of me (And Mars' warring spirit rams into the atmosphere)
Touch me, touch me, don’t be shy
I'm in charge like a G.U.Y.
I'll lay down face up this time
Under you like a G.U.Y...

Achtzehn, Sechzehn, Fourzehn, Vierzehn, Drei, Eins
Nein - Zedd! x 4

onsdag den 6. august 2014

Tillykke med de 53


Han blev født på verdens mest fantastiske sted Hawaii og er verdens mest magtfulde mand. Han er en ekstrem dygtig retoriker, strategisk klog og virker til at være en meget omsorgsfuld og empatisk mand. Han er uddannet i statskundskab og international politik på Columbia University og har efterfølgende taget en juridisk embedseksamen på Harvard Law School med speciale i borgerlige rettigheder. Jeg taler naturligvis om den amerikanske præsident Barack Hussein Obama II, der havde fødselsdag i mandags.

Hvis man ikke har læst hans bog The Audacity of Hope eller oversat til dansk Mod til at håbe - Tanker om generobringen af den amerikanske drøm, så bør man gøre det. Hans engagement og tankegang er inspirerende uanset, hvad man mener politisk og hvad man gerne vil opnå i livet. Obama har selvfølgelig også selv indtalt lydbogen, der har vundet en Grammy for Best Spoken Word Album. Fra denne bog kommer også mit absolutte yndlings citat af Obama:

If we aren’t willing to pay a price for our values, if we aren’t willing to make some sacrifices in order to realize them, then we should ask ourselves whether we truly believe in them at all. (Audacity of Hope)

fredag den 1. august 2014

Don’t Tempt Me


For et stykke tid siden fik jeg en af de mails, som man får en del af, når man har en blog med et vist antal besøg - nemlig et tilbud om at tjene penge på min blog ved at reklamere for et eller andet. Det afviser jeg stadig ud fra den begrundelse, at penge ikke skal styre, hvad jeg skal skrive om. Men modsat mange andre tilbud om at tjene penge på ens blog, så indeholdte mailen også en specifik opfordring til at skrive et blogindlæg omkring min ynglings bil med et link til den her onlinespil-side. (Jeg nævner naturligvis ikke sidens navn, da jeg ikke ønsker at få flere af disse henvendelser.) Det var lidt pudsigt eller lidt tilfældigt, da den lokale bilforhandler, som jeg passere hver dag fra arbejde, netop havde fået en af mine absolutte yndlings biler til salg. En Ford Mustang. Den stod i et specielt lokale helt ud mod vejen. Den var sort med to gule striber og så blinkede den til mig hver dag, når jeg kørte forbi. Ok, måske blinkede den ikke ligefrem til mig - men køleren fangede sollyset og reflekterede det tilbage hver gang. Først var der genkendelsesglæde. Er det? Ja, det er en Ford Mustang. Derefter beundringen over dens skønhed. Det var helt klart kærlighed ved første blik. Derefter begyndte de mere alvorlige overvejelser. Kan man overhovedet parkere og efterlade sådan en bil? Det duer ikke, hvis jeg ikke kan bruge den i dagligdagen og den kun kan holde i en garage. Men mon ikke, at det er lettere at få en Mustang til at blende ind blandt de andre biler end en Ferrari og en Lamborghini? (Jeg har hørt, at folk gerne efterlader autografer og hilsner, hvis man har en af de biler og parkere et offentligt sted eller tager bilen på en prøvetur.) Hvad kan jeg mon få for min nuværende bil? Mon ikke banken gerne vil låne mig resten? Der er ingen tvivl om, at jeg ville elske den bil til evig tid... men det stopper jo ikke der. For alle smukke væsner er for det meste også meget dyre i drift og her er Mustangen desværre ingen undtagelse, da den også er meget dyr i forsikring og kun kører meget få kilometer på literen. Efter cirka en uges overvejelser og fristelser, så blev skønheden heldigvis blevet solgt - og så kunne sjælen igen få fred med tanken om, at de fleste andre kvinder der ejer sådan en smuk bil (og selv har betalt for den) typisk er minimum 20 år ældre end mig.

søndag den 20. juli 2014

Dive - Usher



I know you think I'm afraid
To take a chance - go to the deep end
Turn the lights on

These waters... can get a little busy
But I got experience
Don't mind trekking through the storm
Long as I know that you're with me baby
Shedding all your innocence
I see the walls are looking like they might precipitate
Until I'm in so deep, it's up to my waist
But I promise girl I ain't afraid

It's raining inside your bed
No parts are dry
Lovin' made you so wet, your legs, your thighs
And ever since we first met I knew that... I
I knew I was ready baby to take that dive

Can't help it, no oh
I want you to feel me
Every little bit of me... baby
I don't need a life saver... baby
Baby going deeper ain't gonna kill me
And I love the rush I get from it
I see the walls are looking like they might precipitate
Until I'm in so deep, it's up to my waist
But I promise girl I ain't afraid... oh no

It's raining inside your bed
No parts are dry
Lovin' made you so wet, your legs, your thighs
And ever since we first met I knew that... I
I knew I was ready baby to take that dive

I'll be inside when the tides are rolling baby
You'll be my place to hide all night
All night... baby
I'm not afraid to try
And knew I don't mind playing in the rain
And I was hoping that I get to take that dive...

lørdag den 5. juli 2014

Guide: Find din indre ro


Det kan nogle gange være svært at finde den indre ro i en travl hverdag eller hvis man omgiver sig med for mange negative mennesker. Det kan også være svært, hvis man har hovedet fyldt med forskellige problemstillinger såsom løsningen på en umulig arbejdsopgave og hvordan man bedst muligt hjælper en god ven ud af en krise. Men her er nogle af mine bedste tips:

1. Lyt til noget afslappende musik

Hør noget afslappende musik. For nogle mennesker er det rart at lytte til klassisk musik, mens andre slapper mere af til popmusik, hurtig dancemusik eller heavymetal. Uanset, hvad du hører, så lyt til musikken, da det kan have en terapeutisk virkning på mange forskellige planer. Det er videnskabeligt bevist.

2. Overvej, hvordan du kan blive et bedre menneske

Man kan altid blive et bedre menneske - også selvom du allerede befinder dig i den bedre halvdel. Du kan f.eks. øve dig i at være mere tolerant, tålmodig eller retfærdig. Du kan tænke mere over, hvad du siger og hvordan det påvirker andre mennesker. Tale med nogle andre mennesker end du plejer. Overveje, hvilke principper du ønsker at leve efter og hvordan du kan realisere det i din hverdag. Det kan være enormt stressende, hvis man ikke er klar over, hvor man vil hen eller hvorfor man handler, som man gør. Så overvej konstant, hvem du er og hvordan du gerne vil være som menneske.

3. Lad dig ikke presse af andres idealer eller perfektionisme

Mange mennesker lever deres liv efter, hvad de tror andre mennesker mener er vigtigt eller tillægger betydning. Det skal du naturligvis ikke. Du skal kun leve efter dine egne idealer. Du kender dig selv og stræber derfor kun efter perfektionisme i den grad, som du ved er realistisk. Du kan godt presse dig selv en gang imellem for at teste dine grænser - men det er ikke sundt at presse sig selv konstant på alle områder. Der skal også være rum til at være uperfekt. Rum til at slappe af og lade kroppen hvile. Det er også sundt nogle gange at give slip på den perfekte facade og se, hvad der sker.  

4. Øv dig i tålmodighed

Man kan aldrig blive for tålmodig - så øv dig på det. Det er sjældent, at man fortryder, at man var tålmodig. (Her skal tålmodighed naturligvis ikke forveksles med det at finde sig i, hvad som helst i meget lang tid - for det skal man naturligvis heller ikke.) Der findes mange forskellige måder at takle modgang på, men med den rette portion af tålmodighed, der bliver det meget lettere at takle modgangen på en god måde. Nogle mennesker elsker at genere andre mennesker og den slags mennesker skal naturligvis ikke styre dit liv og derfor er tålmodighed en meget vigtig dyd. Det kan være fristende bare at blive vred eller frustreret, men overvej, hvordan du vil have det med din reaktion bagefter. Tag en dyb indånding og overvej med dig selv, hvorvidt du vil være glad for din adfærd bagefter og hvorvidt du vil føle fred i sindet. Hvis du ikke vil føle ro, så lad være med at gøre det. Giv dig god tid til at opsummere for dig selv, hvordan du opfører dig og glæd dig over, at du har din integritet i god behold.

5. Følg dit hjerte

Vær positiv - og lad være med at lade negative tanker dominerer din tankegang. Lær at acceptere, at der er mange ting, som man ikke kan ændre. Lær at acceptere, at der er mange mennesker omkring dig, der ikke opfører sig, som de burde. Prøv at forstå andre mennesker - i stedet for at dømme dem. Tilgiv andre mennesker deres ubehageligheder - for det gør dig selv fri. Åbn dit hjerte overfor nye indtryk og nye mennesker. Vis medfølelse og sympati, når andre mennesker har behov for det. Følg dine egne moralske principper - også selvom andre mennesker ikke altid spiller efter reglerne eller bruger feje tricks.

mandag den 23. juni 2014

Om at vove og ekstrem parkour



Kierkegaard har engang sagt: "Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!"

Der er noget fascinerende ved ekstrem parkour. Selvom jeg aldrig har hyldet det at risikere livet, så må jeg alligevel indrømme, at det er en smuk sport. Det, at parkour ikke kræver nogen penge, noget udstyr og man kan udøve det overalt, tilfører sporten en særlig følelse af frihed. I videoerne kan I se nogle af verdens bedste parkourudøvere, der med deres fantastiske fysik og flotte akrobatik næsten personificere begrebet frihed og viser sporten fra dens mest smukke og yndefulde side.

Når det er sagt, så tror jeg ikke, at drengene er helt er klar over, hvad de satser og deres egen dødelighed. Nogen er ganske givet afhængige af at sætte deres liv på spil – det adskiller sig egentlig ikke særlig meget fra at være afhængig af stoffer eller alkohol. Eller også stoler de så meget på deres egne evner (og deres forsatte held) at de tør satse det hele - selv livet. Det er selvfølgelig dumt. For intet er livet værd - selvom det stadig er fascinerende at se på ( i hvert fald så længe det går godt). Før eller siden må det også gå galt. Det er ikke pessimisme - men realisme. Der er slet ingen tvivl om, at livet bliver gråt og kedeligt, hvis man aldrig vover. Men hvornår er det værd at vove? Hvornår er det værd at vove og risikere at miste noget? Det er det essentielle spørgsmål.



(De mere livsglade og mindre modige kan nøjes med Mirrors Edge.)

søndag den 22. juni 2014

Believe It - Spencer & Hill feat. Nadia Ali



Every night, every day
I've been working too hard lately
I get no sleep, get no rest
And I need to relax baby

So let's go out
Forget this stress
We think too much
Forget this stress
We work too hard
And have no time
So let's go out
Relax our minds

Can you feel it?
We can escape and feel so free
If you believe it
It will be yours in a heartbeat...

tirsdag den 3. juni 2014

And Still I Rise - Maya Angelou



Der er noget helt specielt ved Maya Angelous digte. Der er en underfundighed, styrke, humor og varme, som kan mærkes helt inde i sjælen. Normalt gider jeg ellers ikke at læse digte, da jeg mener, at de fleste digte er nogle meget lange og kedelige klagesange - men det kan man bestemt ikke sige om Maya Angelous digte. Der er styrke og livsmod. Maya Angelou har skrevet flere fænomenale digte, men hvis jeg skal vælge et, så må det være klassikeren And Still I Rise. Jeg har fundet en video, hvor hun reciterer hele digtet (modsat teksten):

You may write me down in history
With your bitter, twisted lies,
You may trod me in the very dirt
But still, like dust, I’ll rise…


Does my sassiness upset you?
Why are you beset with gloom?
'Cause I walk like I’ve got oil wells
Pumping in my living room…


Did you want to see me broken?
Bowed head and lowered eyes?
Shoulders falling down like teardrops.
Weakened by my soulful cries…


You may shoot me with your words,
You may cut me with your eyes,
You may kill me with your hatefulness,
But still, like air, I’ll rise...


Verden har mistet en af de få gode digtere. Rest In Peace Maya Angelou (1928 - 2014).

tirsdag den 27. maj 2014

We Own It - 2 Chainz feat. Wiz Khalifa



...I never fear death or dying
I only fear never trying
I am whatever I am
Only God can judge me now
One shot everything rides on
Tonight even if I've got three strikes
I'mma go for it
This moment, we own it...

onsdag den 30. april 2014

Om livets mening og meningsløshed


Linda på Blogsbjerg skriver om tabet af hendes veninde til kræft. Hun nævner et emne, som de fleste mennesker nok har støt på, hvis de har mistet en nær ven eller et nært familiemedlem. Nemlig den tomhed der opstår efter personen er død. Det uforståelige fravær af personen. Jeg har desværre oplevet det et par gange efterhånden. Det kan være svært at forstå, at personen aldrig mere kommer tilbage og at personen aldrig mere skal være en del af ens liv. Det kan godt give nogle mennesker den ide, at livet er meningsløst. For, hvad skulle pointen dog være med at leve, når man alligevel skal dø og miste alt, hvad man har opnået? Hvorfor skal man finde en partner, når man i sidste ende mister hinanden igen? Hvorfor få børn, hvis de alligevel dør før en? Sådan stiller livets triste og nogle gange uforståelige begivenheder spørgsmålstegn ved livets mening. Nogle mennesker frygter dette afsavn så meget, at de slet ikke tør elske. Det er dog set med mine subjektive øjne en meget tragisk konklusion på det faktum, at livet rummer både glæde og sorg.

I den vestlige verden har vi et distanceret forhold til døden. Både fordi vi har en høj levestandard i forhold til andre lande og derfor bliver vi ikke nødvendigvis konfronteret med døden hver dag. Og når vi bliver konfronteret med døden, så betaler vi andre mennesker for at tage sig af vores afdøde. I andre dele af verden tager man sig selv af sine afdøde venner og familiemedlemmer. Det giver helt sikkert også en ganske god forståelse af, at vedkommende rent faktisk er død. Måske mister vi en del af forståelsen for døden, når vi betaler andre for alt det praktiske. Og det kan være uheldigt, da døden og sorgen har også en funktion, nemlig at minde os om at livet ikke varer for evigt. At vi ikke kan tage livet for givet.

Ifølge den nyeste statistik fra Danmarks Statistik 2013 bliver mænd gennemsnitlig 77,3 og kvinder 81,6 år – men der er jo ikke nogen garanti for, at vi bliver 77 eller 81 år. Det er blot et gennemsnit. Vi kan alle dø før tid. Man kan blive slået ihjel i trafikken, blive ramt af et hjerteanfald eller falde om og slå hovedet på en uheldig måde. Det kan ske for enhver - til enhver tid. Det er vigtigt at huske på. Det vil ikke altid være muligt at udskyde det til i morgen. For en dag er der ikke nogen i morgen.

Livet har ikke nogen objektiv mening. Livet giver kun mening ud fra et subjekt - selvom de fleste mennesker nok dybest set ønsker sig det samme. Der er blevet moderne at arbejde så meget som overhovedet muligt hele tiden, men her vil jeg gerne minde om, at der aldrig nogensinde har været et menneske som på sin dødsdag fortrød, at vedkommende ikke havde brugt mere tid på arbejde. Tværtimod fortryder de fleste med tiden, at de ikke brugte mere tid på de ting, som virkelig betyder noget. Gjort de ting, som de drømte om. Mange mennesker bruger også ekstremt meget af deres liv på at imponere andre mennesker ved at anskaffe sig fine titler, dyre boliger og smart tøj osv.  Det er også fint, hvis det gør en lykkelig og man gør det for sin egen skyld. Men hvis man blot gør det for at imponere eller overgå andre, så vil man en dag blive ramt af en meget stor meningsløshed og tomhed. For lykke handler ikke om at imponere andre mennesker eller gøre de ting, som andre mennesker tillægger betydning. Det er livet alt for kort til. Livet bør derfor kun bruges på de vigtige ting, som gør en selv og de mennesker man elsker lykkelige. Dette mener jeg også må implicere, at man forsøger at være et godt (med)menneske - for der er aldrig nogen mennesker der er blevet lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Døden bør også minde os om, at vi skal værdsætte hinanden, så længe vi har hinanden. For intet varer for evigt. Hvorvidt der er et liv efter døden - det finder vi alle ud af en dag. Men indtil da må det vigtigste være at leve det liv, som vi med sikkerhed er blevet givet, mens vi har det…

søndag den 23. februar 2014

You’re Not Paid to Think


Som filosof er det vigtigt tit at minde sig selv om, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at sige alt højt, som man tænker. Særligt på arbejdspladsen. Jeg afholder mig dog ikke fra at rose andre mennesker - heller ikke, hvis det er en chef eller kollega. Det gør ikke den store forskel for mig – men det ved jeg godt, at det gør for andre. Man bør dog vente til det rigtige tidspunkt, da man hurtigt kan få skudt i skoene, at man siger det for selv at opnå noget. Men omvendt så syntes jeg heller ikke, at man skal afholde sig fra at give andre mennesker komplimenter af frygt for at blive beskyldt for at ”fedte” for dem eller selv at ville opnå noget. Det må folk gerne beskylde mig for, så længe jeg ved, at jeg hellere ville save min egen arm af end at opnå en gevinst vha. ufine metoder, som jeg derved per definition ikke har fortjent. Jeg roser ikke nogen, medmindre jeg virkelig mener det. Når man er meget kritisk og stiller høje krav til andre mennesker, så mener jeg også, at det er vigtigt, at man kan anerkende, rose og give andre mennesker komplimenter.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er mange ting, som man ikke bør sige på sin arbejdsplads, selvom det er fuldkommen korrekt observeret. Bare, fordi noget f.eks. er dybt uretfærdigt, tåbeligt, forkert eller kunne løses på en meget simplere/lettere måde, så betyder det ikke, at man nødvendigvis altid skal påpege det. For at minde mig selv om dette dagligt, så har jeg denne plakat hængende på mit kontor.

torsdag den 20. februar 2014

Talk That Talk - Rihanna feat. Jay-Z




Talk that talk to me, yeah
Talk that talk to me, yeah...
I talk big money, I talk big homes
I sell out arenas
I call that getting dome
Million dollar voice
Came through phone
We heading to the top
If you coming, come on
I'm Flying out to Pisa
Just to get some pizza
Fly down to Jamaica
Just to roll some reefa
Sex on the beach
Left love speechless
They say that money talk
Tell these other ni--as speak up
What's up

One and two and three and four, come on let me know if you want some more
You know what I like right now get it right
Boy talk that talk to me all night
Yeah boy I like it yeah boy I like it
Love it when you talk that talk to me yeah
Yeah that talk to me yeah
Love it when you talk that talk to me, yeah

Say what you want, say you want you like
Say you want me to do and I got you
Tell me how love you, tell me how to hold you
I'mma get it right on the first try for you
Cause you ain't never had a woman like me, yeah
And you will never have another like me, yeah
Noooooo
So I'mma give it to you baby

One and two and three and four, come on let me know if you want some more
You know what I like right now get it right
Boy talk that talk to me all night
Yeah boy I like it yeah boy I like it
Love it when you talk that talk to me yeah
Yeah that talk to me yeah
Love it when you talk that talk to me, yeah...

onsdag den 5. februar 2014

Kunst af is og sne 5

Traditionen tro er her nogle af de flotteste skulpturer af is og sne fra de to snefestivaler Sapporo Snow Festival og The Harbin Ice and Snow Festival 2014.
 

 

søndag den 26. januar 2014

Ondskab på højeste niveau

Forleden bragte Berlingske historien om Michael Oxhøjs opvækst i det velhavende Charlottenlund i en stor dyr villa med to højtuddannede forældre. Bag den flotte og blankpolerede facade var der desværre en meget dyster bagside, da Michaels opvækst primært har bestået utallige psykiske overgreb og fysisk vold - uden at nogen voksne greb ind og stoppede overgrebene. Stedmoren og faderen kunne let bortforklare drengens beretninger som løgn og overdrivelser og dermed stillede kommunen ikke flere spørgsmål. Gad vide, hvornår socialrådgiverne har fået forvekslet velhavende med gode forældre? Og hvorfor lytter de ikke til barnets forklaring? Jeg er virkelig rystet i min grundvold, når jeg læser om Michaels fars og stedmors overgreb på hans blog Fra Offer – Til menneske. Det rystende. Det er svært at finde ord for og beskrive, hvor horrible, grænseoverskridende og gennemført ondskabsfulde overgrebene har været. Jeg vil ikke forsøge at gengive dem på min egen blog, men blot opfordre jer til at læse hans egen beskrivelse af overgrebene på hans blog. Jeg foretrækker generelt at tale om manglende empatiske evner, egoisme og psykisk sygdom. Jeg bruger sjældent ordet ondskab. Det forekommer dog uden tvivl som det mest passende ord, når man har læst Michaels beretning. Det er ikke bare umoralsk eller forkert - det er gennemført ondskabsfuldt. Det er fuldkommen utilgiveligt, at man kan finde på at udsætte et forsvarsløst barn overfor så grov vold, ydmygelse og manipulation.

Den amerikanske psykiater Morgan Scott Peck beskriver også i sin bog ”People of the Lie”, hvorledes ondskab tit er en form for selvretfærdighed rettet mod specifikke uskyldige ofte - ofte børn eller andre personer i relativt magtesløse positioner. Michaels beskrivelse af stedmoderens adfærd passer meget godt på Pecks indikatorer for ondskab:
  • Er ikke er i stand til at se det fra offeret synspunkt.
  • Er konsekvent i sine synder. Onde mennesker defineres ikke så meget af størrelsen af deres synder, men ved deres konsistens af destruktivitet.
  • Psykologisk projekterer sin egen ondskab på specifikke mål/syndebukke, mens behandlingen af alle andre er normal.
  • Opretholder generelt en høj standard og lyver for at overbevise omgivelserne om dette.
  • Følelsesmæssig misbrug gennem gennemførelsen af egen vilje på andre ved åbenlys eller skjult tvang.
  • Et konsekvent selvbedrag med den hensigt at undgå skyld og opretholde et selvbillede af perfektion.
  • Bedrager andre som en konsekvens af deres eget selvbedrag.
Stedmoderens bedre behandling af hendes eget barn er naturligvis også bare med til at understrege den skadelige effekt af manipulationen - selvom det mest skadelige aspekt uden tvivl er den biologiske fars manglende indgriben. Det er skræmmende, at nogen kan finde på at misbruge deres position som forældre og deres overmagt i den grad. Den filosofiske diskussion af, hvorvidt brugen af ordet ondskab skulle udelukke gode gerninger virker også fuldkommen misforstået og forkert, når man ser den i lyset af Michaels beretning. Selvfølgelig er det muligt, at stedmoderen har gjort gode gerninger, men det ændrer overhovedet ikke noget ved det faktum, at stedmoren har behandlet Michael gennemført og konsekvent ondskabsfuldt. Det er ondskab – og det ændrer andre eventuelle gode handlinger ikke noget som helst ved.