torsdag den 15. januar 2009

Om moderne klassisk og new age musik

(Tænk, at jeg har skrevet et blogindlæg med den titel!) Jeg hører stort set alle former for musik lige fra metal til punk, rock, pop, hiphop, r'n'b og dance, men nogle gange når jeg har rigtig travlt, så lytter jeg også gerne til moderne klassisk eller new age musik for at stresse af. Umiddelbart så giver genrerne moderne klassisk og new age musik måske ikke ligefrem de bedste associationer, da der findes uhyggeligt meget frygtelig musik indenfor begge genre. Ofte så lyder moderne klassisk musik ikke særlig moderne eller også lyder det lidt FOR moderne, mens new age musik eller verdensmusik tit virker som en dårlig sampling af et kulturprogram fra Discovery Channel og en synthesizer. En sjælden gang lykkes det dog nogle enkelte kunstnere at lave et produkt under disse to betegnelser, som man rent faktisk kan holde ud at lytte til. Det vil jeg gerne give to eksempler på:

Det første eksempel på moderne klassisk musik er ”Adiemus” og stammer fra Dr. Karl William Jenkins berømte Adiemusprojekt. Jenkins ville gerne fremhæve stemmen som et instrument og skrev derfor udelukkende sangteksterne med harmoniserede stavelser og ord. Her er den lidt specielle musikvideo med forsangeren Miriam Stockley og London Philharmonic Orchestra:



Det andet eksempel med new age musik er Enigmas ”Return to Innocence”. ”Return to Innocence” er efter min mening et af de bedste numre, der nogensinde er skabt indenfor genren. Her har Enigma kombineret en sample fra Led Zeppelin med taiwanesisk chanting og en fantastisk tekst sunget af Angel X. Musikvideoen er optaget på Malaga:



Return to innocence

Love
Devotion

Feeling
Emotion


Don't be afraid to be weak
Don't be too proud to be strong
Just look into your heart, my friend
That will be the return to yourself
The return to innocence

If you want, then start to laugh
If you must, then start to cry
Be yourself, don't hide
Just believe in destiny

Don't care what people say
Just follow your own way
Don't give up, and use the chance
To return to innocence

That's not the beginning of the end
That's the return to yourself
The return to innocence

4 kommentarer:

Emil Kirkegaard sagde ...

Hej Louise!

Det er lang tid siden jeg har hørt noget fra dig. Smid evt. en kommentar til min post ang. 'Mitosis'.

Det er sjovt, at du valgte at skrive om dette nu, for jeg er p.t. på et New Age og lignende trip. Jeg kan anbefale at du installerer lastfm og leder efter lignende kunstnere til dem du godt kan lide. Jeg fandt en hel del godt musik ved at lede efter musik lignende til Enigma. Jeg er dog ikke enig i din vurdering af, at det er en af de bedste sange. Det er en af de kendteste. Jeg kan bedre lide nogle af dem fra MCMXC (1990).

Se evt. min lastfm profil for lidt inspiration:

http://www.last.fm/user/deleetdk/charts

Mvh. Emil

Emil Kirkegaard sagde ...

Ups! Glemte en vigtig ting:

Sørg for at høre albummet 'Songs fra a secret garden' med Secret Garden. Det er noget af det bedste klassiske musik jeg kender. Det går vel under neoklassisk. (Oxymoron. :P)

Louise sagde ...

Hej Emil!

Jeg har også Enigmas første album MCMXC, hvor jeg specielt godt kan lide sadeness – men jeg syntes nu stadig, at Return to Innocence er bedre. Men du er jo ikke ene om det, for MCMXC er jo Enigmas mest solgte plade (med over 16 millioner solgte eksemplarer). Jeg kender også godt lastfm, men jeg bruger det ikke selv! Jeg kan også godt lide Secret Garden – f.eks. syntes jeg, at Nocturne er utrolig smuk. Jeg vil også umiddelbart mene, at Secret Garden er moderne klassisk musik eller hvad man på engelsk kalder contemporary classical music, selvom de vist også nogle gange bliver klassificeret som new age. Hvem kalder du helt præcist oxymoron? :-D Jeg skal nok skrive en kommentar snarest muligt!

Emil Kirkegaard sagde ...

Javist, Nocturne er meget smuk.

Du vil sikkert også kunne lide Era, Delerium, Ennio Morricone. Jeg skrev en artikel om musik på min side, måske kan du læse den.

En oxymoron er ikke en person. Det er en tilsyneladende selvmodsigelse. ;)