Om elektronik og brugsvejledninger

Jeg gad godt at vide, hvor mange mennesker der egentlig læser brugsvejledningen, inden at de bruger deres nye produkt? Jeg læser generelt aldrig brugsvejledningen til noget som helst elektronisk. Det er for kedeligt og langtrukkent. Jeg prøver mig frem og hvis alt andet fejler (hvilket det sjældent gør) så kan jeg altid (ikke læse, men) slå op i brugsvejledningen. Ja, det hedder at spare tid. For hvorfor skulle man dog spilde sin tid på at læse en masse selvindlysende pladder? Min kæreste er altid hurtigt til at påpege, hvorledes diverse forskellige elektroniske gadgets først skal lades helt op, før man tager dem i brug. Hvilket også er helt korrekt og hvilket også fremgår ganske tydeligt af brugsvejledningen - hvilket jeg lod mærke til, sidst jeg så i en brugsvejledning. Men nu køber man jo sjældent en ny elektronisk gadget bare for at stirre på den i et par timer, før man tænder for den. For hvad nu, hvis den ikke virker? Så skal man tilbage til butikken og klage – og hvad er mere irriterende end det? Man har jo ikke betalt i dyre domme for at få lov til at diskutere med en eller anden ekspedient omkring, hvorvidt de burde give én en ny, nu hvor man rent faktisk har BETALT for en ny og at det dermed heller ikke kan være rimeligt, at man skal vente i en milliard år på, at de har repareret den såkaldte nye gadget. Så den skal naturligvis testes med det samme – også selvom det muligvis koster lidt af batteriets levetid! Og når man alligevel nogensinde at opleve det mere? Jeg mener i den fart, hvor gadgets nu om dage bliver forældede?

Jeg overvejer for tiden at købe en ny mobil, da jeg testede min nuværende mobils curlingevner for et halvt år siden på Københavns Hovedbanegård. Her satte den en forrygende rekord på minimum 10 meter foran et tydeligt imponeret publikum. Men desværre var skærmen øjensynlig ikke beregnet til curling og derfor blev den ret ridset. Det udseende har jeg så tvunget mig selv til at se på i de sidste 6 - 7 måneder – bare sådan for at jeg kan lære det til en anden gang. Ikke, fordi jeg ikke vidste, at mobiler ikke var egnet til curling - for det var helt klart ikke intentionelt - men fordi jeg mener, at idioti skal straffes! (Hvordan skal man ellers lære af sine fejltagelser?) Det eneste tidspunkt, hvor jeg læser brugsvejledningen først, er, når jeg har købt noget, hvor jeg frygter, at det potentielt kan gå grueligt galt, hvis jeg ikke først læser brugsvejledningen. Hvilket f.eks. var tilfældet med et indkøb af en græsslåmaskine, som var overraskende lidt samlet i den leverede tilstand. Her tænkte jeg, at det muligvis var hensigtsmæssigt at kaste et blik på brugsanvisningen, inden jeg gik i gang med at samle græsslåmaskinen - da skarpe metalklinger, en motor og fejlmontering ikke umiddelbart lød som den bedste cocktail! For det handler vel om en vis form for risikovurdering – hvor man vurderer, hvor meget der kan gå galt og hvor stor viden man har på området. Og det er her, hvor jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv, hvor mange mennesker der laver den risikovurdering og derefter læser brugsvejledningen til deres mobil? For her burde risikoen vel være rimelig lille? Selvom man ifølge enhver brugsvejledning løber en stor risiko, hvis man ikke følger brugsvejledningen nøje. Men risiko for hvad? For hvis der blot er tale omkring batteriets levetid, så er jeg villig til at tage chancen – da de fleste batterier i dag vel holder meget længere end mobilen. Derudover kan brugsvejledninger faktisk også være ganske underholdende, da oversættelserne til dansk tit er meget ringe og derudover advarer de også tit imod de mest tåbelige ting. Hvilket måske også er meget hensigtsmæssigt af flere årsager - måske kan det få flere mennesker til at læse dem? Men hvem er det egentlig, at brugsvejledningerne er skrevet for? For at vejlede forbrugerne? Eller er det i virkeligheden for producenterne, så de kan fraskrive sig ethvert ansvar, uanset hvad der går galt? For fordelen med en brugsvejledning er jo, at jo flere urimelige krav man stiller i brugsvejledningen - jo færre muligheder er der også for erstatning. Og derefter kan man høre forklaringer som: Ja, men du havde jo ikke ladt din mobil op i 48 timer, før du tændte for den og derfor er det jo også klart, at den nu ringer op til en tilfældig i din telefonbog hver anden time og konstant retter dine sms’er på italiensk. Ja, det burde jo være selvindlysende for enhver!