søndag den 12. september 2010

Hvad er vigtigst i livet?


Et af de mest fundamentale spørgsmål, som man kan stille sig selv er: hvad er vigtigst i mit liv? Den høje selvmordsrate blandt lottovindere burde i sig selv være bevis for, at det ikke er penge. For selvom penge muligvis gør mange ting meget lettere i livet, så bliver man ikke lykkelig af penge alene. Et godt helbred og kærlighed har uden tvivl også en meget stor betydning for ethvert menneske, men det allervigtigste eller mest fundamentale (også for kærlighed) er en viden eller et kendskab til sig selv. Nemlig en viden om, hvordan man gør sig selv lykkelig. Intet menneske kan (alene) gøre et andet menneske lykkelig. Lykke kommer indefra. Hvad gør dig lykkelig? Det lyder måske umiddelbart som et meget simpelt spørgsmål og det er det også, hvis man kender svaret. Spørgsmålet er meget fundamentalt, da det tager udgangspunkt i, hvem man er som person. Selvbevidsthed eller en grundlæggende viden omkring sig selv er en helt grundlæggende forudsætning for, man kan tage de rigtige beslutninger og prioritere korrekt og hensigtsmæssigt.

Hvorvidt man kender sig selv godt nok og tager de rigtige beslutninger - kan man se ved at se på sin dagligdag. Bruger du din tid på de ting, som du finder mest vigtige? (Altså foruden de daglige gøremål, som du ikke kan være foruden.) Hvis ikke, så burde du måske overveje, hvordan du på en alternativ måde kunne bruge din energi mere hensigtsmæssigt i forhold til det, som du prioriterer højest. Det er altid væsentligt at stoppe op og overveje, hvorledes man kan forbedre ens muligheder for at opnå det, som man ønsker - ikke bare her og nu – men generelt i livet. Det er også meget vigtigt at lytte til sig selv og ens følelser, da de giver en værdigfuld viden omkring, hvordan man har det og hvad man ønsker. Følelser er ikke noget, som man skal kontrollere, men noget som man skal lytte til. Og selvom det helt sikkert er meget vigtigt at kunne se løven i spejlet - så er det mindst lige så vigtigt at kunne se killingen. Man kan lære rigtig meget om sig selv ved at lytte til de tilbagemeldinger, som man får fra andre mennesker om, hvordan de oplever én. Det er de færreste mennesker som rigtig lytter - de har en forudindtaget mening og venter egentlig bare på, at det skal blive deres tur til at sige noget igen (og det lærer man ikke særlig meget af). Man skal være åben overfor nye perspektiver. For selvom man taler med mange forskellige mennesker, så er der næsten altid noget nyt man kan lære, hvis man lytter nøje efter. Om ikke andet så kan man tit få en ny vinkel på et ellers velkendt emne.

Livet er en leg, men som enhver anden leg, så forudsætter det også visse regler og færdigheder. Jo mere bekendt, man er med reglerne, jo bedre muligheder har man også for at opnå succes. To meget vigtige faktorer for at opnå succes i livet er logisk og social intelligens. Den logiske intelligens øger sandsynligheden for, at man udnytter sine kompetencer på den bedst mulige måde, da man via sine logiske evner kan beregne og forudsige fremtidige scenarier og dermed få den optimale læring ud af sine fejltagelser. Ligeledes øger den sociale intelligens (som ofte er stærkt undervurderet i forhold til succes) også ens muligheder for at man kan begå sig optimalt socialt set og dermed optimerer ens muligheder for at få succes på andre områder. Jo bedre man er til at lære af sine fejltagelser, tænke logisk og begå sig socialt, jo større muligheder har man også for at klare sig godt – uanset, hvilket felt der er tale om. Arbejde, venner, uddannelse, kærlighed, familie, fritidsaktiviteter osv. osv. For jo bedre kendskab man har til sig selv, jo lettere bliver det også at følge sit hjerte, tage de rigtige beslutninger og dermed udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at man kan opnå sine drømme og forhåbentligt blive et lykkeligt menneske (det meste af tiden).

9 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Louise. Du skriver: 'Intet menneske kan (alene) gøre et andet menneske lykkelig'. Det er meget sandt. Men mindst ligeså sandt er også sætningen: Intet menneske kan (alene) gøre sig selv lykkelig.' Det er ihverfald min klare overbevisning. Begår du ikke den fejl at du sætter menneskets eget selvforhold ind som altings centrum. Dette var også Maslows fejl vil jeg mene.
Kærlighed er det største. Kærlighed er livets mening. Det er ikke en ingrediens i selvet lykkemåltid eller et trin på mennesketes selvrealiseringstige. Kærlighed er det i livet der kan frigøre mig fra min optagethed af mig selv.
Men at kunne elske sin næste forudsætter også at man kan elske sig selv. Hvis det er dette, der er din pointe - så har du virkelig ret, jeg savnede bare selvforglemmelsen i din tekts. :). En ting er at få er 'ret forhold' til sig selv, men det er vigtigt når man har gjort det, at man straks glemmer sig selv og kaster sig ud i al den del af livet er ikke bare er ens selv... :)

Gustav Dahl sagde ...

Gnōthi seautón :)

Louise sagde ...

Hej Tommy

Det er sandt, at intet menneske alene kan gøre sig selv lykkelig. Lykke kommer indefra og derfor må kærlighed til andre også forudsætte kærlighed til én selv. Den kærlighed kan kun opstå på baggrund af den rette selverkendelse og derfor mener jeg, at selverkendelse er meget vigtig. Så når du spørg, hvorvidt jeg begår den samme fejl som Maslow - så kommer det nok an på, hvad du mener? Hvilken fejl kunne jeg vel spørge lidt provokerende? :-D

Jeg ved heller ikke, hvorvidt jeg vil sige, at kærlighed er livets mening, men vi kan godt blive enige om at livet virker meningsløst uden kærlighed. Det er vel et også et meget velkendt faktum, at mennesket er et socialt væsen og derfor har brug for andre mennesker. Hvilket vel også er årsagen til at film som f.eks. I Am Legend virker uhyggelige?

Selvforglemmelse skriver jeg rigtig nok ikke særlig meget om i min tekst – da teksten jo handler om selverkendelse! :-D Årsagen til, at jeg ikke skriver særlig meget om selvforglemmelse er nok, fordi jeg ikke mener, at selvforglemmelse er det største problem i dag - hvor det ofte kniber med selvforståelsen og selverkendelsen. Altså det med at se sig selv, som den man er. Mange mennesker vil meget hellere se sig selv som noget helt andet og bruger derfor slet ikke nogen tid på at lære sig selv at kende.

@Gustav

Det er altid godt med nogle gode citater! :-D γνῶθι σαὐτόν stod der efter sigende ved indgangen til Apollos tempel i Delfi. Kend dig selv eller lær dig selv at kende! Platon har også defineret oplyst selvbevidsthed eller selvaccept som sophrosune. Det definerer han som ro i sjælen, hvilket vil sige, at man ikke længere er drevet af en rastløshed omkring, hvem man skal være. Hvor man er tilfreds med at være den, som man er og man ikke længere har noget ønske om at være nogen anden. Sophrosune bygger på en dyb selvforståelse, ærlig selverkendelse og en accept og bevidsthed omkring sine egne svagheder. Denne selvforståelse gør mennesket ydmygt og beskedent - årsagen til dette forklarer Platon i Charmides således:

"Then the wise or temperate man, and he only, will know himself, and be able to examine what he knows or does not know, and to see, what others know and think that they know and do really know: and what they do not know, and fancy that they know, when they do not. No other person will be able to do this. And this is wisdom and temperance and self-knowledge – for a man to know what he knows, and what he does not know."

Mange tak for kommentarerne og jeg beklager også meget mit sene svar - men der sker rigtig mange ting i mit liv for tiden som kræver al min tid og omtanke!

Unknown sagde ...

God respons Louise. Min pointe er at der ikke er en enkel eller ligefrem opskrift på lykke. Der gemmer sig i lykkefænomentet en paradoksalitet, noget modsætningsfyldt, en kompleksistet. Der findes ikke en simple vej til lykke. Det er ikke tilstrækkeligt at være god til at kende sig selv. Man må også kunne slippe sig selv, blive optaget af noget andet og større end sig selv. Det er dette jeg mener med selvforglemmelse.

Maslows 'felj' er at han ikke forstår hvad kærlighed er. Han tror det er et behov. Det er det også, men det er også det modsatte. Det er opløsning af behov. Han understiller kærlighed som noget der skal ryddes af vejen (opfyldes) før end at mennesket kan realisere sig selv.

Det tror jeg nu ikke om dig. :)
I det hele taget tror jeg du har ret i at det er et større problem for os mennesker i dag at komme i overensstemmelse med os selv, end at være noget for hinanden.
Jeg mener bare det er vigtigt at få sagt i hele denne selvrealiseringsbølge, at man også skal huske at glemme sig selv (forglemme) - det er heri jeg mener livet virkeligt ligger...

Louise sagde ...

Det med at slippe sig selv og blive optaget af noget andet og større kan jeg godt forstå... men mener du her ”bare” kærlighed? For det kunne godt umiddelbart lyde som om du talte om religion? Og så spørg jeg meget interesseret: hvorfor ligger livet i at glemme sig selv? :-)

Jeg mener heller ikke, at behov er noget, som man kan eller skal rydde af vejen - uanset om der er tale om kærlighed eller noget andet behov. Og selvom jeg også mener, at kærlighed er en vigtig forudsætning for selvrealisering, så er jeg ikke sikker på, at det er en nødvendig forudsætning.

Jeg beklager endnu en gang den lange svartid og takker for kommentaren! :-D

OleE sagde ...

Det var dog et dejligt indlæg.
Jeg er helt enig i dine pointer; det bedste udgangspunkt for at blive og være lykkelig er, at kende sig selv. Det er også derfra vi skal bevæge os ud og møde andre.

Jeg tog mig selv i at blive helt andægtig mens jeg læste...

Ole

Louise sagde ...

Mange tak - det er jeg glad for at høre! :-D

Anonym sagde ...

Hej Louise.

Vil bare sige, det er en rigtig god blog du har. Mange gode visdomsord og ting man kan smile over og tænke, hvor er det bare rigtigt :)
Forsæt det gode arbejde :)

Hilsen Stine

Louise sagde ...

Hej Stine

Mange tak for det!! :-D

De bedste hilsner fra Louise