Jeg undrer mig tit over, hvorfor mange mennesker er så sure og bitre? Når jeg betragter dem og deres liv, så syntes jeg, at de har masser at være glade og taknemmelige for i deres liv. Men hvorfor bruger de så al deres energi på at have ondt i en vis legemsdel over andre menneskers glæde? Frem for at gøre noget for at gøre deres eget liv bedre? Nogen gange føles det næsten som om, at det er forbudt at være glad. Man skal helst være sur – når man er voksen. Hvis man er glad, så er der straks nogen som bliver provokeret. Så skal man ned med nakken. Man må heller ikke tro på sig selv eller have en selvstændig mening. Det er næsten som om at selvtillid og glæde provokere visse negative mennesker. Jeg ønsker på ingen måde at være en negativ person, men det er nogen gange svært, når man omgås negative mennesker. Jeg har det også helt fint med, at det går godt for andre. Mærkeligt nok er den følelse ikke altid nødvendigvis gengældt. Sagde nogen jantelov? Eller et endnu grimmere ord er måske misundelse. Jeg er ikke misundelig på andres liv. Jeg er glad for mit liv. Det har jeg altid været - taknemlig for livet. Min bror blev kun 13. Ergo er jeg en heldig person. Jeg har også svært ved at se, hvorfor andre mennesker skulle være misundelige over mit liv – jeg er hverken stjerne eller millionær. Men jeg er glad for mit liv. Jeg prioriterer også anderledes end de fleste andre mennesker. Jeg gør primært det, som jeg har lyst til – altså inden for rimelighedens grænser. Mange mennesker gør bare det, som de tror, andre mener, at de bør gøre. De får de jobs, som de tror, at andre mennesker ser som prestigefyldte. Uden at overveje, hvad de egentlig selv vil. De får det dyreste hus, børn osv. fordi andre gør det. Det skal man. Men hvem siger egentlig det? Hvad skulle pointen være i at gøre noget - hvis det ikke gør én lykkelig? Man skal kun vælge det, som gør en lykkelig. Man skal vælge det job, som man brænder for. Hvis man ikke kan få drømmejobbet, så må man arbejde sig hen imod det. Livet er desværre ikke nogen gavebod og sjældent heller helt retfærdigt. Men man kan altid stræbe efter noget bedre. Lykken er heller ikke altid det, som man først forestiller sig. Der er kun dig til at tage de rigtige og forkerte valg her i livet. Derfor skal man heller ikke bare acceptere, hvis man har taget et dårligt valg. Give op. Det er dig som aktivt vælger at blive ved med at leve med det dårlige valg. Så vælg dog igen. Vælg noget andet. Bare vælg noget. Frygten for at minimere udbuddet af valgmuligheder gør uhyggelig mange mennesker ulykkelige. Men vælg dig selv, når du vælger. Vælg det job, som du brænder for. Ikke det der nødvendigvis giver flest penge. Få børn, hvis du har lyst til at få børn. Fordi du har lyst til at bruge din tid sammen med børnene. Det har børn fortjent. Alt for mange mennesker får børn, selvom de dybest set ikke gider være sammen med dem. Eller endnu værre er dem som lever deres liv igennem børnene – ikke sammen med børnene. Børn har ret til deres eget liv og skal ikke have ansvaret for deres forældres lykke. Lykken er altid ens eget ansvar. Det betyder ikke, at vi ikke også har ansvaret for hinanden. Men ingen kan gøre en anden lykkelig – da kan man kun selv. Lykke kommer indefra. Derfor vokser sunde børn også op og får deres eget liv – uafhængigt af deres forældre. Derfor skal du altid huske dig selv, når du vælger. Det er det eneste, som du ikke vil blive utilfreds med i længden. Når du vælger en partner – så vælg en du kan være dig selv sammen med. En, som du kan leve sammen med - ikke dø sammen med. Men kærlighed kræver meget både engagement, tålmodighed og vilje til at gå på kompromis. Hvis du ikke evner at gå på kompromis - så er det måske bedre at leve alene. Hvorfor sårer en anden med din egoisme? Vigtigst af alt er det, at vælge ud fra, hvem du er. Men hvem er du så? Det ved kun du. Det kan kun du svare på. Det er et svært spørgsmål, hvis man ikke allerede ved det og et meget simpelt spørgsmål, hvis du gør. Hvis du ikke gør, så må du finde ud af det. Spørg dig selv, hvordan du har det? Hvis du har det dårligt, så spørg dig selv, hvordan du kunne få det bedre. Livet er ufatteligt kort, så hvad er det egentlig du spilder din tid på? Vælg dig selv, mens der er tid. Vælg dig selv, når du vælger dit liv.
6 kommentarer:
WOW virkelig flotte ord ..
Mange tak for de pæne ord! :-)
jeg mistede engang mig selv
forenden af et vanvid
spolede tilbage
til et punkt der krævede en pause
så ind så ud så igennem med
trykkede play og begyndte at trække vejret igennem
et smil med lidt mere tyngde
Helt uden årsag faldt jeg ned på bunden af mit hjerte
Fandt ingen grund til ikke at blive dernede
For en stund
En lille pige danser rundt i hullahopring
Et ukontrolleret smil falder fra mine læber
Aldrig vil jeg glemme legen griner jeg
Hele vejen op igen
Jeps, jeg er enig i at man skal vælge sig selv og glæden også midt i al elendigheden. Men det pudsige ved glæden er at man ikke altid opdager den før den er smuttet gennem ens fingre igen - det kræver øvelse at opøve sit sind til at være positivt og sprudle af glæde det meste af tiden også i de sorte stunder. Men dem skal der også være plads til - altså de sorte stunder. De må bare ikke få bugt med en, medmindre man vælger dem som livsindstilling helt bevist, så er lidelsen en smertefuld opfordring til at forholde sig til den og vende den om til glæde ved det man faktisk kan glædes ved. Engang så jeg livets absurditeter og lidelser som meget smertefulde, men i dag er absurditeten og lidelsen en del af mig - jeg tog smerten ved livet og de tab jeg har ligget under til mig og valgte mig selv efterfølgende. Pudsigt nok blev de smertefulde tab af begge mine forældre også nøglen til at finde mig selv og ud af vanviddet eller skizofrenien, som jeg lå under for i mange år. De mennesker der kender mig, kender mig også som den altid leende Laila, altid fuld af overskud og tid til andre:-) Det er noget jeg er meget taknemmelig for at de synes. Vi er her kun en gang, så vidt vides, så grib glæden, men kend også din smerte og græd dine tårer - og midt i al dette, så vælg dig selv:-) Mange hilsner Laila
Hej Laila!
Ja, det kræver selvtillid og selvdisciplin at vælge sig selv og fastholde det positive syn på livet, hvis det ikke kommer naturligt af sig selv. De sorte stunder, som du kalder dem, er også en helt naturlig del af livet og derfor er det heller ikke noget, som man kan undgå. Derfor skal man naturligvis også give sig selv lov til at være trist - ellers bliver glæden overfladisk og falsk. Ægte lykke er for mig en refleksion og erkendelse af livets korthed. Derfor har jeg også på fornemmelsen, at mennesker som har haft et meget let liv - sjældent forstår livets skønhed og dybde på samme måde. Hvorvidt de går glip af noget, ved jeg dog ikke, men de oplever givetvis ikke livet på den helt samme måde. Tit kan de triste erfaringer også skabe et meget bedre grundlag for at opleve en intens lykkefølelse, da man får en bedre forståelse af sig selv og livet. Jeg har også godt læst om dine erfaringer og oplevelser på din tidligere blog og det rørte mig meget. Din åbenhed omkring dine oplevelser er beundringsværdig! Du er uden tvivl kommet rigtig langt, selvom at man på ingen måde kan sige, at det har været let og derfor er det også rigtig rart at høre, at du er glad igen! Mange tak digtene og kommentaren! Jeg beklager den lange svartid, men jeg har haft meget travlt det sidste stykke tid og jeg ville gerne skrive et ordentligt svar.
De bedste hilsner fra
Louise
Send en kommentar