søndag den 4. oktober 2009

Det Etiske Råds Debatdag: Fødevarer, klima og etik

Forleden blev Det Etiske Råds konference vanen tro afholdt på Christiansborg. Ikke særlig overraskende var dette års tema klima og fødevarer. Konferencen begyndte med, at Jørgen E. Olesen (professor ved det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Århus Universitet og medlem af FN’s klimapanel IPCC) forklarede, hvor stor en andel af klimabelastningen som fødevarerne udgør i forhold til de forskellige faser såsom produktion, distribution, transport, konsumption og bortskaffelse, hvilket gav et ganske godt udgangspunkt for dagens senere diskussioner. Herefter fortalte Annika Carlsson-Kanyama (seniorforsker ved Energi- och miljösäkerhets­gruppen FOI) omkring, hvilke fødevarer der belaster klimaet mest og hvorledes man kan sammensætte et klima-venligt måltid. Her kunne man undre sig lidt over, hvorledes de to første foredrag ikke var helt enige om, hvorvidt økologisk mad var klimavenligt eller ej. Men på baggrund af den senere kritik, så var den ubekvemme sandhed nok, at økologisk mad ikke nødvendigvis forurener hverken mere eller mindre end ikke-økologisk mad. Hvilket dermed også var dagens første eksempel på nogle af de problemstillinger der findes, når man har flere forskellige, men ikke nødvendigvis ensrettede, krav til fødevarerne. Herefter stod Henrik Stubkjær (Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp) for dagens mest politiske foredrag, hvor jeg i høj grad savnede videnskabelig information omkring foredragets tema, nemlig konsekvenserne af de forringede muligheder for fødevareproduktion i udviklingslandene. Og derfor var jeg heller ikke særlig imponeret af, hvorledes foredraget hovedsagligt spillede på følelserne (=dårlig samvittighed). Derefter begyndte Morten Dige (adjunkt ved Filosofi, Århus Universitet) den etiske del ved at diskutere, hvorvidt vi har et næretisk eller upartisk ansvar overfor de kommende generationer og folk i fjerne lande. Efter ham kom en meget frisk og veloplagt Mickey Gjerris (lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet) på banen med dagens bedste foredrag. Mickey Gjerris overvejede i sit foredrag, hvilket natursyn der bør danne grundlag for vores adfærd, hvor han blandt andet filosoferede over Jakob Wolfs ord: ”Som vi ser på noget, sådan behandler vi det”. Herefter talte Klemens Kappel (lektor ved filosofi, Københavns Universitet) for, hvorfor politikerne bør have ret til at bestemme over, hvad borgerne skal spise. Til sidst fortalte Bente Halkier (lektor i forbrugersociologi og konsumption ved Roskilde Universitet) omkring, hvordan man motiverer til ændringer i forbrugeradfærden. Hvor hun blandt andet fik påpeget det hensigtsmæssige i nærindkøb og den manglende klimaeffekt ved køb af klimavenlige produkter, hvis indkøbet bliver foretaget via bil. Her syntes jeg, at man kunne spore en vis flovhed blandt nogle af konferencens mest frelste deltagere.

Herefter var det tid til, at det såkaldte borgerpanel blev præsenteret, hvilket bestod af 6 piger i tyverne, som alle stillede nogle (efter min mening) temmelig ligegyldige spørgsmål og som alle hovedsagligt var rettet mod den hårdt udskældte direktør for Landbrug og Fødevarer Claus Søgaard-Richter og de to fremmødte folketingspolitikere Henrik Høegh (V) og Steen Gade (SF). Hvilket var yderst kedeligt, da politikerne var rørende enige. (Derfor mener jeg også, at arrangørerne seriøst bør overveje, hvorvidt dette borgerpanel også skal bruges ved næste konference.) Henrik Høegh skal dog have ros for, at han ved flere lejligheder fik gjort salen opmærksom på andre væsentlige hensyn (aspekter) som f.eks. dyreetik og miljø. F.eks. fik han påpeget, hvorledes det mest klimavenlige produkt ikke nødvendigvis er det bedste valg i forhold til dyreetik, da køer i stalde forurener mindre end køer på græs (fordi køerne forurener mere, når de bevæger sig). Det etiske råd fik også set konsekvenserne af at invitere detailhandlen, da Mogens Werge (Forbrugerpolitisk direktør, Coop Danmark) fik lavet en del reklame for Coop. Derudover var hans tilstedeværelse dog praktisk, da han samtidig kunne blive stillet til ansvar for Coops reklameslogan ”Mænd vil ikke have blomster”. Hvilket var en reklame som spillede på, at mænd hellere vil have en stor oksebøf end blomster. Det kritisable ved denne reklame var, at oksekød tidligere på dagen var blevet stemplet som den mindst klimavenlige fødevare (modsat lyst kød og grøntsager). Reklamen skabte så meget vrede i salen, at man ikke kunne lade være med at overveje, hvorvidt der var en vis overvægt af veganere til stede i Landstingssalen. Herefter var oksekød fjende nr. 1. Hvilket også førte til, at den selverkendte kødelsker Klemens Kappel måtte medgive, at det muligvis var en god ide, at man spiste mindre kød. Selvom han ellers tidligere på dagen havde påpeget fordelene ved en kødskat. Da jeg selv tidligere har skrevet bachelorprojekt omkring Kappels bog Det retfærdige samfund, så var jeg ikke specielt overrasket over denne sociale skæve løsning, hvor de rige blot kan overlade opgaven med at spise mindre oksekød til de fattige. Derudover kan man også undre sig over, hvorfor perspektiver som mere udenlandsk import og et voksende sort marked ikke blev overvejet som mulige konsekvenser. For dermed vil kødskatten ikke have nogen samlet klimaeffekt – man har bare flyttet produktionen til udlandet, hvilket bestemt ikke er gavnligt for hverken klimaet eller dyrevelfærden. Så hvis man virkelig vil gøre noget for klimaet, så burde man måske hellere se på de 30 % af vores klimabelastning, som udelukkende skyldes alt den mad, som danskerne køber bare for at smide ud. Hvis man kunne lave en holdningsændring på det område, så ville man kunne reducere den danske klimabelastning ret væsentligt. Derudover kom Ole Linnet Juul (branchedirektør, Dansk Industri) og Claus Søgaard-Richter (direktør for Landbrug og Fødevarer) også med nogle særdeles konstruktive løsningsforslag, hvilket nok vil have en langt mere effektiv virkning end salens mange restriktive forslag. F.eks. virker der til at være god fornuft i at udtænke måder, hvorpå man kan reducere klimabelastningerne ved produktionen af dyrefoder, da dyrefoder faktisk udgør en ret stor andel af den samlede klimabelastningen på kloden. Og dermed virker det også knapt så væsentligt, hvor klimavenligt de enkelte måltider er. Hvilket faktisk også blev påpeget, da Klemens Kappel (ganske klogt) spurgte i starten af debatten, hvor stor forskel der egentlig er på at indtage et klimavenligt måltid vs. ikke-klimavenligt måltid. Det kunne ingen rigtig svare på og derfor mener jeg også, at man skal være meget varsom med at lovgive på området. Politiske beslutninger skal bygge på viden – ikke på tro eller dogmatisk tankegang. Hvilket også var en af Gjerris argumenter – selvom han dog brugte argumentet i en anden sammenhæng. For det handler jo ikke om, hvilken klimaoverbevisning man har, men om, hvad der er bedst for klimaet. Og her er det også væsentligt at huske på, at den mest klimavenlige løsning - ikke nødvendigvis er det mest dyreetiske eller økonomiske løsning. Derfor er der mange hensyn, som man skal overveje og ingen simple svar – ganske ligesom så meget andet indenfor politik.

6 kommentarer:

Søren E sagde ...

”… den selverkendte kødelsker Klemens Kappel måtte medgive, at det muligvis var en god ide, at man spiste mindre kød. Selvom han ellers tidligere på dagen havde påpeget fordelene ved en kødskat. Da jeg selv tidligere har skrevet bachelorprojekt omkring Kappels bog Det retfærdige samfund, så var jeg ikke specielt overrasket over denne sociale skæve løsning, hvor de rige blot kan overlade opgaven med at spise mindre oksekød til de fattige."

Jeg forstår ikke dit ræsonnement her, eller jeg er uenig. At det er en god idé at spise mindre kød udelukker vel ikke, at der kan være fordele ved en kødskat? Det er vel netop pointen med en kødskat? Og det er vel ikke nødvendigvis socialt skævt at beskatte skadelige varer? (I så fald er det vel et argument mod enhver beskatning af varer – er du af denne årsag principielt imod afgifter?) . Selvfølgelig vil de rige have bedre råd til kød end de fattige, men det gælder jo alle varer. Det er et generelt problem, ikke et særligt problem i denne forbindelse; og det kan jo fx kompenseres for ved hjælp af en progressiv beskatning, der sørger for en generel større lighed i samfundet.

Hvad angår risikoen ved et voksende sort marked, så er det måske det væsentligste argument, du har, for at fokusere på en holdningsændring, synes jeg. Det illustrerer selvfølgelig vigtigheden af en holdningsændring, men jeg tror, det er en risikabel vej at gå at sætte sin komplette lid til holdningsændringens lyksageligheder.Afgifter på skadelige varer er en ret effektiv måde for samfundet at regulere disses udbredelse. Det er naivt at overlade sådanne reguleringer til den politiske forbruger, dvs. til markedet, eftersom folk generelt oftest er kortsigtede og egoistiske i deres rationalitet. Man kunne jo også supplere kødafgifterne med støtte, eller fjernelse af moms, til ’klimavenlige’ varer.

Jeg mener altså bestemt ikke, at man skal undervurdre betydningen af holdningsændringer – men det udelukker ikke incitament-politik. I øvrigt så ’tigger uret’, så vidt jeg her orienteret, hvad angår klimaproblemaerne, hvilket gør konkrete politiske initiativer endnu mere presserende.

Vi må anerkende, at det moderne menneske i sin dagligdag ikke kan overskue at tage moralsk stilling til det kæmpevæld af problemstillinger – fx i forhold til udbudet af varer – der hele tiden er at tage stilling til. Det er simpelthen uoverskueligt for den enkelte. Vi har behov for systemer til at aflaste det overbelastede subjekt. (Systemer, der selvfølgelig ikke skal aflaste dømmekraften i en grad at den forsvinder).

Vh Søren

Louise sagde ...

Hej Søren

Søren: Jeg forstår ikke dit ræsonnement her, eller jeg er uenig. At det er en god idé at spise mindre kød udelukker vel ikke, at der kan være fordele ved en kødskat? Det er vel netop pointen med en kødskat?

Ja! Og naturligvis er der ikke noget modsætningsforhold mellem det at spise mindre kød og det at argumentere for en kødskat. Det var nok nærmere et udtryk for en vis undren over, hvordan Kappels synspunkt blev mere og mere kritisk i takt med salen. I starten påpegede han blot fordelene ved kødskat – men senere på dagen sagde han, at man måske slet ikke skulle spise kød. (Jeg er rimeligt sikker på, at han tilføjede et måske!!) Eller også er det bare mig, som fik et forkert indtryk af hans holdning til kød pga. hans Webergrill eksempel. (Som du kan læse i Kappels uddybende blogindlæg om emnet – hvilket han meget belejligt udgav forleden).

Søren: Og det er vel ikke nødvendigvis socialt skævt at beskatte skadelige varer?

Nej, ikke nødvendigvis – men i det her tilfælde forestiller jeg mig blot en simpel beskatning, som vil ramme de fattigste mest. Derudover mener jeg heller ikke, at kød generelt skal kategoriseres som skadelige varer. Til konferencen fik jeg blandt andet mulighed for at tale med nogle ansatte fra centralkøkkenet på Glostrup Hospital, hvor jeg fik spurgt dem, hvorvidt det ville være muligt at bespise patienterne hensigtsmæssigt uden kød. Det mente de ville være ret problematisk.

Søren: (I så fald er det vel et argument mod enhver beskatning af varer – er du af denne årsag principielt imod afgifter?).

Nej, ikke nødvendigvis - hvis de er direkte skadelige. Men det afhænger naturligvis af definitionen af skadelig. Men så kan man jo lige så godt lave et forbud - hvis EU altså ikke forhindrer dette. Men generelt er jeg ikke særlig begejstret for indgreb i den personlige frihed, hvis de ikke bygger på særdeles veldokumenteret viden. Derudover var min pointe også, at der muligvis var nogle andre områder, som ville have en meget større effekt på vores samlede klimabelastning, som f.eks. dyrefoder og den 1/3 af mad, som danskerne alligevel bare smider i skraldespanden. Hvilket jeg ikke mener, at man nødvendigvis kun skal bekæmpe via holdningsændringer.

Søren: Selvfølgelig vil de rige have bedre råd til kød end de fattige, men det gælder jo alle varer. Det er et generelt problem, ikke et særligt problem i denne forbindelse; og det kan jo fx kompenseres for ved hjælp af en progressiv beskatning, der sørger for en generel større lighed i samfundet.

Tja, hvis dit forslag altså forudsætter, at man sænker skatten for de fattige. Det er jo en udbredt misforståelse, at fattige automatisk får mere udbetalt i løn, bare fordi man beskatter de rige mere.

Søren: Man kunne jo også supplere kødafgifterne med støtte, eller fjernelse af moms, til ’klimavenlige’ varer.

Ja, men problemet er bare, at det er dyrere klimamæssigt at producere både grøntsager og kød, når det skal foregå ud fra overvejelser omkring natur fauna og dyreetik. Hvilket dermed også gør den danske produktion væsentlig dyrere – ikke bare økonomisk - men også klimamæssigt. Og dermed vil en klimastøtte eller en kødskat også være lig med promovering af udenlandske produkter, som ikke nødvendigvis tager hensyn til natur fauna, flora eller dyreetik – men som er klimavenlige. Det er desværre ikke sådan, at der er en logisk sammenhæng mellem de tre – selvom mange gerne vil tro det. Det er, hvad man kan kategorisere som ønsketænkning. Men jeg mener, at man skal fokusere på de områder, som gavner klimaet mest. Og her mener jeg ikke, at det er umuligt at gøre kødproduktionen mere klimavenlig, da landbruget faktisk har reduceret deres klimabelastning med 25 % i løbet af de sidste par år. Hvilket politikerne på konferencen for øvrigt også var ret hurtige til at påpege var deres fortjeneste. Derudover virker det også umiddelbart som et lidt dogmatisk valg af kødproduktionen, da industrien faktisk forurener væsentligt mere end landbruget. Mener du så også, at man skal lave en klimabeskatning af industriens varer?

Louise sagde ...

Søren: I øvrigt så ’tigger uret’, så vidt jeg her orienteret, hvad angår klimaproblemaerne, hvilket gør konkrete politiske initiativer endnu mere presserende.

Her kunne det være interessant at høre, hvorvidt du så mener, at klimaet er vigtigere end diverse hensyn til f.eks. natur fauna, flora og dyreetik? Hvilket jeg specielt finder interessant i lyset af, at man faktisk kan gøre rigtig meget for at reducere vores klimabelastning på mange andre områder!

Søren: Vi må anerkende, at det moderne menneske i sin dagligdag ikke kan overskue at tage moralsk stilling til det kæmpevæld af problemstillinger – fx i forhold til udbuddet af varer – der hele tiden er at tage stilling til. Det er simpelthen uoverskueligt for den enkelte. Vi har behov for systemer til at aflaste det overbelastede subjekt. (Systemer, der selvfølgelig ikke skal aflaste dømmekraften i en grad at den forsvinder).

Tja... derfor handlede en del af diskussionen på konferencen faktisk også om muligheden for en klimamærkeordning. Men det var der faktisk bred enighed om var en dårlig ide, da denne ordning netop ikke vil tage hensyn til andet end klimabelastningen og dermed kan vildlede kunderne og fungerer uhensigtsmæssigt i forhold til andre vigtige krav. Et lidt simpelt eksempel på dette kunne være klorin. Klorin kunne godt få et klimamærke, da det ikke kræver særlig meget energi hverken at fremstille klorin eller at bruge det til at dræbe bakterier. Men det ville aldrig kunne få et miljømærke, da det indeholder flere kemikalier, som er særdeles skadelige for miljøet. Heldigvis virkede det som om, at både Henrik Høegh (V) og Steen Gade (SF) var meget bevidste omkring de problemstillinger, som jeg har forsøgt at opridse i denne kommentar.

Mange tak for din kommentar – da det jo også samtidig giver mig en mulighed for at uddybe mine pointer.

Med venlig hilsen

Louise

Søren E sagde ...

"Her kunne det være interessant at høre, hvorvidt du så mener, at klimaet er vigtigere end diverse hensyn til f.eks. natur fauna, flora og dyreetik? Hvilket jeg specielt finder interessant i lyset af, at man faktisk kan gøre rigtig meget for at reducere vores klimabelastning på mange andre områder!"

- her får du lige et skud fra hoften, men kun fordi det er fredag (andre ugedage ville jeg måske udtale mig lidt mere moderat... :O) ). Jeg anerkender alt andet lige, at dyreetik kan være på sin plads at tage seriøst, især hvad angår højerestående dyr med veludviklet selvbevidsthed. MEN - og dette er et ret stort men for mig - vi kommer ud i praktiske problemer her, der skyldes vores begrænsede handlingsevner som moralske væsner situeret i konkrete dagligdags livssammenhæng, og som gør, at jeg på det politiske plan om fredagen tenderer mod en Humanisme med gigantstort H: Så længe mennesker dør som fluer, og så længe klimaproblemer kan skabe så gigantiske problemer for mennesker, måske endda menneskeheden som sådan, som det sandsynligvis er tilfældet, at der er risiko for, så mener jeg, at vi politisk set bør "get our priorities straight" og koncentrere os om menneskene. Sagt anderledes: Beskæftigelsen med dyrevelfærd kommer måske til at stå i vejen for løsningen af alvorligere problemer for mennesker, der må have førsteprioritet. Du vil sikekrt svare, at det ene ikke behøver at udelukke det andet, og det har du i så fald logisk set ret i, men det frygter jeg, at det rent FAKTISK gør i praksis. Jeg frygter helt alvorligt, at vi i vores bevidsthed om, hvor mange og hvoir komplekse problemstillinger, der principielt er at tage stilling til, ikke får gjort noget ved de vigtigste af dem. Et sort scenarie: Danmark redder en masse nuttede dyr og bevarer en dejlig natur, vi kan hygge os med at gå ture i, mens masserne af flygtninge fra lande, hvor klimakatastroferne rammer hårdest bliver lukket ude og dør som fluer... God weekend!

vh Søren

Stefan sagde ...

"Men det var der faktisk bred enighed om var en dårlig ide, da denne ordning netop ikke vil tage hensyn til andet end klimabelastningen og dermed kan vildlede kunderne og fungerer uhensigtsmæssigt i forhold til andre vigtige krav. Et lidt simpelt eksempel på dette kunne være klorin. Klorin kunne godt få et klimamærke, da det ikke kræver særlig meget energi hverken at fremstille klorin eller at bruge det til at dræbe bakterier. Men det ville aldrig kunne få et miljømærke, da det indeholder flere kemikalier, som er særdeles skadelige for miljøet."

Klart. En given vare kan jo ikke både være miljø- OG klimamærket ... og forbrugerne - de dumme, overbelastede får - kan jo slet ikke overskue mere end én information på deres varer.

Louise sagde ...

@Søren:

Søren: Sagt anderledes: Beskæftigelsen med dyrevelfærd kommer måske til at stå i vejen for løsningen af alvorligere problemer for mennesker, der må have førsteprioritet. Du vil sikekrt svare, at det ene ikke behøver at udelukke det andet...

Ja, så det behøver jeg vist ikke at skrive! :-D

Søren: ...og det har du i så fald logisk set ret i, men det frygter jeg, at det rent FAKTISK gør i praksis. Jeg frygter helt alvorligt, at vi i vores bevidsthed om, hvor mange og hvoir komplekse problemstillinger, der principielt er at tage stilling til, ikke får gjort noget ved de vigtigste af dem. Et sort scenarie: Danmark redder en masse nuttede dyr og bevarer en dejlig natur, vi kan hygge os med at gå ture i, mens masserne af flygtninge fra lande, hvor klimakatastroferne rammer hårdest bliver lukket ude og dør som fluer... God weekend!

Ha ha! Ja, det er jo svært at argumentere imod din argumentation, når dit scenarie i så høj grad minder om det, som der formodentlig er flertal for i den danske befolkning. Det er muligvis det, som Erich Klawonn ville kalde for systemverdensetikken, som der vist ikke bliver tænkt så meget over. Nærhedsetikken virker vist ofte langt mere nærliggende. :-D Men jeg vil give dig helt ret - det er langt fra sikkert, at det er muligt at tage hensyn til alt på en gang. Men sådan er det jo ofte i politik - man må ofre noget til fordel for at opnå et andet større gode! Sagde nogen utilitarisme? :-D Hvad man så skal ofre? Ja, det er jo et politisk spørgsmål! Jeg håber også, at du har haft en god weekend! :-D

@ Stefan

Stefan: Klart. En given vare kan jo ikke både være miljø- OG klimamærket ... og forbrugerne - de dumme, overbelastede får - kan jo slet ikke overskue mere end én information på deres varer.

*GGGG* Ja, den var god! Det værste ved din kommentar er nok, at jeg kunne frygte, at det rent faktisk var holdningen i salen! :-D Selvom problemstillingen vist nærmere var, at man ikke ville overlade det til kunderne, at de skulle vælge mellem to ens produkter med hvert sit mærke (miljø- og klimamærket)! Men det gør vist ikke rigtig den store forskel – du har stadig en god pointe! :-D

Mange tak for jeres geniale kommentarer! :-D