søndag den 11. april 2010
Kvinder - få styr på jeres økonomi!
Hvis kvinder gerne vil tages seriøst og ønsker ligestilling imellem kønnene, så ville det være rigtigt godt, hvis de også alle sammen gad at tage et medansvar for deres privatøkonomi. Jeg bliver direkte forarget, når jeg hører, hvordan nogle kvinder bare overlader det økonomiske ansvar fuldkommen til deres mand, fordi det er det er det lettest. Ja, men hvor længe? For det første så er det da en helt essentielt ting ved at være et voksent menneske, at man ved, hvad ting koster og hvad man bruger sine penge på. Kun børn indtil en vis alder bør vel være undtaget fra dette. For det andet, så forstår jeg slet ikke, hvordan man kan få en fællesøkonomi til at fungere, hvis den ene part ikke deltager aktivt i de økonomiske overvejelser? Hvordan fungerer det i praksis? Får kvinderne lommepenge af deres mand eller får de bare et bestemt beløb, som de må bruge af på deres konto? Eller bruger kvinderne bare penge i fuldkommen blinde uden at vide, hvorvidt de overhovedet har råd til det? For det tredje, så er det også meget svært for mig at se, hvordan man kan have et ligeværdigt og jævnbyrdigt forhold, hvis kvinden er sat fuldkommen udenfor indflydelse i forhold til de økonomiske overvejelser omkring, hvordan man skal bruge pengene. Kvinden bliver jo nærmest degraderet til et barn. Og hvordan kan man som en moderne kvinde (der påstår at kæmpe for ligestilling) vælge at sætte sig selv i den position? Det undrer mig virkelig meget. Det undrer mig også, hvorfor kvinderne ikke selv kan se, at de burde have en interesse i at få indsigt i, hvad pengene bliver brugt til og hvordan man f.eks. laver et skattefradrag. For hvad ville de egentlig gøre, hvis deres mand gik fra dem eller døde? (Specielt, hvis de har børn!) Og her gider jeg ikke at høre nogle dårlige undskyldninger om, hvad mænd og kvinder er bedst til. For der findes ikke nogen biologiske begrænsninger for, hvad kvinder kan sætte sig ind i forhold til privatøkonomi. Og derfor findes der også kun dårlige undskyldninger for ikke at tage det (voksne) medansvar, som det er, at sætte sig ind i sin egen privatøkonomi. Og derudover så bidrager kvinder også aktivt til at fastholde en forståelse af kvinden som mindreværdig (dum?) i forhold til manden. For hvorfor skulle manden ellers automatisk have hele ansvaret for økonomien og ikke have en ligeværdig partner (men et barn?) til at diskutere de økonomiske overvejelser med? Det syntes jeg er værd at overveje også i forhold til, hvad man lærer sine børn. Så kvinder, få styr på jeres privatøkonomi – ikke bare for jeres egen skyld, men også for os andre og for ligestillingen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg kan ikke lade være med at citere Finn Janning:
Frihed og ansvarlighed forstås kun som økonomiske værdier. Frihed er økonomisk frihed, og ansvar er noget, som udelukkende ses i forhold til økonomi. Tag et eksempel som det at få børn. Hvis et par ønsker sig et barn, bliver de ofte mødt med spørgsmål som ‘Er det nu også forsvarligt, når I ikke har en sikker økonomi?’ osv. Vi kan ikke tænke begreber som ansvar og kærlighed, uden også at tænke dem ind i økonomiske sammenhænge.
Det synes jo næsten at være en respons til dit:
derfor findes der også kun dårlige undskyldninger for ikke at tage det (voksne) medansvar, som det er, at sætte sig ind i sin egen privatøkonomi.
Sjovt hvordan du sætter det at være voksen lig med det at være økonomisk ansvarlig.
//stokbro
Hej Christian!
For det første så var det ikke min mening at sætte lighedstegn mellem at være voksen og økonomisk ansvarlig. Jeg undrer mig bare over, hvordan moderne kvinder (der kæmper for ligestilling) kan være så uselvstændige at overlade HELE ansvaret for økonomien til manden. Jeg har ikke sagt, at man nødvendigvis er umoden, bare fordi man er økonomisk uansvarlig (for det kan man jo også være pga. en manglende forståelse af økonomi og konsekvenserne deraf). Men jeg mener, at det er lidt umodent, hvis man bevidst vælger at overlade sin økonomi til en anden. Det barnlige aspekt har intet at gøre med det økonomiske - men den manglende vilje til at tage ansvar for sit eget liv! For ansvaret for økonomien har jo også en vis betydning for magtfordelingen i parforholdet. Derudover mener jeg også, at kvindernes manglende viden om økonomi også kan være med til at underbygge en forestilling om, at kvinder er mindre begavet og give dem en følelse af, at de ikke kan klare sig uden manden. Det mener jeg helt klart er et problem for ligestillingen - da ligestilling begynder med ligestilling i hjemmet. Derudover mener jeg også, at det er synd for de mænd, der skal stå med de økonomiske problemer helt alene - specielt hvis deres partner ikke har nogen realistisk forståelse af, hvordan økonomien hænger sammen.
For det andet så har jeg ikke sat noget lighedstegn mellem økonomi og frihed/ansvar. For frihed er helt klart meget mere end bare økonomi og derfor kan frihed heller aldrig gøres op i kroner og ører. Så selvom at jeg helt klart mener, at der følger meget mere med frihed med økonomisk ansvarlighed end det modsatte (for helt ærligt, hvor meget frihed kan der være ved at stifte en stor gæld med sindssygt høje renter?) så er der langt vigtigere ting i livet end økonomisk frihed – som f.eks. ytringsfrihed, kreativfrihed og frihed til at udvikle sig.
For det tredje, så mener jeg også (uden selv at have nogen) at det må være meget mere bekymringsfrit at få børn med en god økonomi end det modsatte. Men det ændrer jo ikke på, at der er rigtig mange mennesker som får børn, selvom de ikke har en sikker økonomi og derfor kan jeg heller ikke se, at det nødvendigvis skulle være uansvarligt. Jeg mener, at det med at få børn handler meget mere om at kunne prioritere børnene først og derfor ser jeg også dit spørgsmål: ”Er det nu også forsvarligt, når I ikke har en sikker økonomi?” som et udtryk for, at man ikke mener, at forældrene kan finde ud af at prioritere andre hensyn end deres egne – end et reelt økonomisk hensyn. Det handler ikke så meget om, hvor mange eller hvad forældrene bruger deres penge på, men mere hvorvidt de evner at prioritere. Derudover så koster det jo også en masse penge at sætte børn i verden (har jeg hørt) så det er vel ikke så mystisk, hvis man forbinder det med at være økonomisk ansvarlighed med at få børn?
Jeg beklager MEGET mit sene svar, men jeg har også MEGET travlt på mit arbejde (=med fritid) for tiden, men mange tak for kommentaren! :-D
Med venlig hilsen
Louise
hvor kan jeg ikke lade være med at smile af dit indlæg, kære Louise.. For hvor har du dog ret! Rigtig mange af mine veninder (som er på SU) og har fællesøkonomi med deres bedre halvdel, får fyren til at tage sig af det.. Og jeg har også undret mig om de så får "lommepenge"..
Men sjovt nok, så for mig og Martin er tingene stik omvendt. Dog er Martin begyndt at tage mere initiativ til at sætte sig ind i økonomien efter vi er flyttet til Århus.
Vi følger dog et budget, og så har vi hver især resten af vores egne penge at bruge. Og hvad han bruger sine penge på blander jeg mig ikke i og omvendt.
Men hvis der så mangler lidt penge sidst på måneden er det altid mig der tager sig af det. Og sådan noget som budgettet er også mig der har stået for det.
Så kan kun sige fantastisk indlæg! Jeg kan ikke være mere enig!
Jeg beklager ventetiden, men som du ved, så har jeg jo haft mit at se til! Vi har det på samme måde med ikke at blande sig i hinandens indkøb, men jeg tror, at vi er mere 50/50 i økonomistyringen! Men generelt mener jeg, at man ville være kommet rigtig langt med ligestillingen, hvis kvinder generelt gad at engagere sig mere i deres egen økonomi og ikke bare troede, at økonomien er en mindre kedelig detalje - når det rent faktisk har en kæmpe betydning i dagligdagen. Det er for øvrigt et godt slogan på din blog: I think, therefore I blog! :-D
Send en kommentar