Dette er en forsættelse af diskussionen fra Kun de eksistentielt mislykkede filosoferer. Lige som jeg gik og troede, at lykken var afskaffet, så fik jeg øje på Richard Layards bog: Happiness - Lessons from a New Science. I hans bog er der en del om den nyeste forskning indenfor neuroforskning. Det er lidt interessant, for forskningen viser, at man rent faktisk kan påvise og måle lykke i hjernen. Altså ikke den reelle lykke følelse, men de kemiske udslag som lykken giver i hjernen. Her må man naturligvis skelne mellem lykke som følelse og så dens fysiske og kemiske udslag i hjernen (dette skel vil nogle benægte eksistensen af). Altså kan man registrerer udsving i hjernens venstre side ved lykkefølelse og udsving i højre side af hjernen, når man har mere negative følelser. Derved har videnskaben i hvert fald påvist, at lykken ikke er fuldkommen subjektiv - da den i hvert fald har et fysisk modstykke og derved en objektiv tilgangsform. De ihærdige tilhængere af at afskaffe lykken vil muligvis fastholde her, at folk med vrangforestillinger også har lignende kemiske reaktioner i hjernen. Dette kan dog let afvises, da fænomenet - lykken - jo findes hos flere end nogle enkelte individer og at en større undersøgelse dermed nok vil kunne påvise, at fænomenet lykken rent faktisk forekommer hos et meget stort flertal af befolkningen. Dermed vil jeg hævde, at flertallets følelse af lykke og de neurologiske resultater til sammen kan bevise, at lykken reelt eksistere og ikke bare er en illusion.
Dette vil måske få nogle få til at hævde, at bare fordi et flertal har den samme illusion, så betyder det ikke, at illusionen er en del af virkeligheden. Men dette fører bare til en diskussion a la den om, hvad der er normalt. Og mon ikke definitionen af normal i sidste ende handler om, hvad flertallet af mennesker hævder. Det samme må gælde for lykkens eksistens. Så hvis flertallet skal bestemme, hvorvidt lykke er en illusion eller ej, så tror jeg, at lykkens eksistens er reddet. Ellers skal man i hvert fald være klar til at argumentere for, at visse sindsforvirrede muligvis også ser verden mere klart og realistisk end flertallet af mennesker.
Det mærkelige ved at diskutere, hvorvidt der findes lykke (noget som for andre mennesker er fuldkommen selvindlysende) er nogle af de mærkelige fordomme der kommer frem omkring lykke. Dem vil jeg også lige kommentere:
1. Lykke er det samme som tilfredsstillelse af alle behov.
Hvis dette skulle være tilfældet, så er lykken umulig og en illusion. Men denne antagelse om lykke, det er det samme som at hævde, at hvis man er klog, så laver man aldrig fejl. Eller hvis man ved noget omkring et område, så ved man noget om alt. En fejlslutning. Lykke er for det meste kun tilfredsstillelse af et eller flere områder - ikke alle. Det er en næsten fuldkommen utænkelig situation, at alle ens behov skulle være opfyldt på en gang, men den kan vel teoretisk forekomme. Lykken kan hurtigt føles sådan, men det er sjældent således, det handler nok mere om ens eget perspektiv på tingene (hvad man fremhæver som vigtigt).
Det er også utopi at tro, at lykke skulle være lig med manglende ulykke. Jeg tror faktisk på, at det er ulykke som gør at man værdsætter lykke. (Faktisk tror jeg også, at jo større ulykke man har oplevet i livet, jo større lykke kan man også føle.) Men lykke er jo ikke en permanent følelse, men kun en følelse som man kan føle i begrænset tid. Man kan til gengæld godt være tilfreds med sit liv over længere tid og det handler i høj grad om ens egen indstilling. Altså hvordan man vælger at se på sit eget liv og sig selv. Ens egen indstilling og perspektiv på sig selv og livet afgør i højere grad, hvor lykkelig man kan føle sig end noget andet. For høje eller urealistiske forventninger fører hurtigt til negativitet og ulykke. En af mine gode undervisere spurgte engang i undervisningen, hvad lykke er? Jeg svarede, at lykken er, når virkeligheden passer på ens forventninger og forhåbninger. Og dette vil jeg gerne fastholde. At føle sig lykkelig handler ikke så meget om livets udvikling, men meget mere om, hvorvidt man formår at være tilfreds med sig selv og sin tilværelse uanset, hvordan den former sig. Derfor handler lykke også i høj grad om at kunne værdsætte det man har. Man kan være lykkelig uanset, hvordan ens liv er, det samme gælder også for ulykke. Lykke er en slags værdsættelse og hvis man aldrig er tilfreds med noget eller værdsætter noget, så kan man heller aldrig føle lykke. Derfor kommer lykke indefra – ikke fra materielle ting eller ting som lykkes for en.
2. At være lykkelig betyder, at man bliver passiv og kommer til at mangle motivation.
Denne fordom forudsætter igen, at man tror lykke er lig med tilfredsstillelse af alle behov. Der er altid nye muligheder for skabe noget nyt og manglende lyst til dette kan man ikke undskylde med lykken. Måske handler denne fordom om, at lykke rent faktisk ændre ens måde at se verden på og derved også ens prioriteringer. Det lyder næsten som om at lykke er en slags endestation. Men lykke er noget midlertidigt - ingen flyver rundt på lyserøde skyer konstant. Men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde for at blive generelt mere lykkelig eller det modsatte.
3. Når man er lykkelig, så er der ikke længere er plads til utilfredshed eller nødvendighed.
Dette bygger igen på den samme fordom om lykke. Jeg er lykkelig, altså jeg gider ikke at gå på arbejde. Nej, sådan fungere verden ikke. Det er man nød til - med mindre man altså har råd til andet. Og det er form for utopi at tro, at der nogensinde vil komme en situation, hvor man ikke er utilfreds med noget. Det er i høj grad én selv som definerer, hvor utilfreds man er med ens tilværelse. Så hvis man vil være utilfreds med livet, så kan man altid være utilfreds - uanset hvor succesfuld man er.
4. Lykke gør man er ligeglad med andre.
Her vil jeg næsten hævde det modsatte. Folk der er ulykkelige - de er i langt højere grad ligeglade med andre. Misundelse og ulykke kan virkelig få en persons dårlige sider frem. Det er ulykke som får folk til at mobbe andre, se ned på andre og være ondskabsfulde. Det gør lykkelige mennesker ikke, for de har ikke behov for at fremhæve sig selv eller tryne andre på den måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar