Jeg har tit undret mig over, hvordan det kan være underholdende at spille ensformige spil som f.eks. Tetris, Bejewled 2 og Mr. Driller i længere tid. Specielt kan jeg godt lide at spille spillene, når jeg gerne vil overveje kompliceret problemstillinger og ikke har andet at lave samtidigt. Her føler jeg nogle gange, at det ligefrem kan gøre det lettere at overveje problemerne, mens jeg spiller spillene. Men hvorfor? Måske har videnskaben fundet et svar. Det amerikanske Mind Research Network har nemlig påvist gennem flere videnskabelige MR-undersøgelser, at Tetris forøger tykkelsen på hjernebarken og dermed gør hjernen mere effektiv. Undersøgelserne har vist, at Tetris kan skabe en væsentlig forøgelse i hjernecellernes aktivitet i de områder af hjernen, som har at gøre med kritisk tænkning, sprog, bearbejdning af indtryk og ræsonnement. Det giver faktisk ganske rigtig god mening i forhold til mine egne observationer. Undersøgelserne tog udgangspunkt i, at deltagerne i eksperimentet spillede Tetris hver dag i minimum 30 minutter i 3 måneder. Forskernes næste projekt er at finde ud af, hvorvidt hjernens øgede effektivitet forsvinder, hvis man holder op med at spille Tetris.
Ud over den interessante nye forskning, så har videnskaben også fundet ud af, at Tetris også har en anden gavnlig effekt. Dr. Emily A Holmes fra Oxford Universitets psykiatriske afdeling har nemlig påvist, at mennesker der lider af post traumatisk stress-syndrom også kan få det bedre ved at spille Tetris. Specielt skulle Tetris være effektiv til at lindre symptomerne som f.eks. ufrivillige flashbacks (se f.eks. Oxfords artikel Tetris flashback reduction effect special). Effekten kan påvises hele 4 timer efter, at forsøgspersonerne har spillet et spil og dermed kan man muligvis også tale om, at Tetris kan have en forbyggende effekt på posttraumatisk stress. Undersøgelserne har også vist, at det ikke kun er Tetris som har denne gavnlige effekt og at andre typer spil kan have præcis den modsatte effekt. Holmes forklarer fænomenet således:”… when someone is exposed to traumatic information, these channels are thought to function unequally so that the perceptual information is emphasized over the conceptual information. This means we are less likely to remember the experience of being in a high-speed road traffic collision as a coherent story, and more likely to remember it by the flash of headlights and noise of a crash. This perceptual information then pops up repeatedly in the victim’s mind in the form of flashbacks to the trauma causing great emotional distress, as little conceptual meaning has been attached to them. Research tells us that there is a period of up to six hours after the trauma in which it is possible to interfere with the way that these traumatic memories are formed in the mind. During this time-frame, certain tasks can compete with the same brain channels that are needed to form the memory. This is because there are limits to our abilities in each channel: for example, it is difficult to hold a conversation while doing maths problems.” Men der er ikke bare tale om, at Tetris distraherer hjernen i forhold til de traumatiske oplevelser – forskningen tyder på, at det at flytte de farvede byggesten rundt i Tetris konkurrerer med billederne af de traumatiske oplevelser i den perceptuelle informationskanal og dermed reducerer antallet af flash-backs. Hvis videospillet spilles hurtigt nok efter den traumatiske begivenhed, så kan det altså forhindre psykiske recitation af traumatiske billeder og dermed mindske nøjagtigheden, intensitet og hyppigheden af traumatiske påmindelser. Det er virkelig spændende læsning, da jeg selv tit spillede Tetris dengang, da jeg oplevede min brors næsten fire år lange kamp mod kræften (som han endte med at tabe). Det kan altså med stor sandsynlighed have haft en langt større gavnlig effekt på mig end blot Tetriseffekten. (Tetriseffekten er en tilstand, der kan opstå, når mennesker spiller Tetris for længe, hvor de f.eks. kan finde sig selv i at tænke over, hvordan de forskellige figurer i den virkelige verden kan passe sammen, såsom kasser på et supermarkedets hylde eller bygninger på en gade eller se billeder af faldende Tetris-figurer, når de lukker øjnene.) Tetriseffekten var for øvrigt også årsag til, at jeg til sidst solgte mit Tetris-bipbipspil til min bedste veninde.
7 kommentarer:
Prøv også at undersøge hvad tetris trance er. Min erfaring er, at når øjne og hænder er beskæftiget med ét, så kan resten af hjernen lave noget andet.
Ini adalah pertama kalinya saya saya kunjungi di sini. Saya mendapati banyak hal menarik di blog anda terutama pembahasannya. Dari tan komen pada artikel anda, saya kira saya bukan satu-satunya mempunyai semua kenikmatan di sini! terus bekerja dengan baik.
@Lise: Jeg er enig med dig i, at øjne og hænder godt kan lave en ting, mens hjernen fokuserer på noget andet. Jeg har også googlet tetristrance, men jeg fandt ikke rigtig noget.
Jeg fandt dog over et andet spændende aspekt af tetriseffekten i forhold til hypnagogia (overgangsperioden mellem den vågne tilstand og søvn). Når mennesker har brugt lang tid på en gentagen aktivitet som f.eks. Tetris, så kan billedesproget fra aktiviteten godt dominerer deres bevidsthed, når de bliver døsige og er ved at falde i søvn. Interessant nok så har undersøgelser også vist, at folk med hukommelsestab (amnesi) også kan opleve tetriseffekten, selvom de ikke længere har nogen bevidst erindring af, at de har spillet Tetris.
Tak for din kommentar!
@Anonym:
Saya sangat senang mendengar itu! Indonesia saya tidak baik, tapi terima kasih atas komentar positif Anda! :-D
(Oversættelse til dansk – tror jeg nok:
Anonym: Dette er mit første besøg her. Jeg har fundet mange interessante ting på din blog, især diskussion. Fra den anden kommentar på din artikel, gætter jeg, at jeg ikke er den eneste, der har fundet glæde her! Forsæt det gode arbejde.
Louise: Det er jeg rigtig glad for at høre! Mit indonesiske er ikke så godt, men tak for den positive kommentar! :-D)
Hej Louie
Rigtigt spændende læsning.
jeg har selv oplevet tetriseffekten, her på det seneste. jeg har spillet meget tetris på facebook over en længere periode og får nu ofte nogle ubehagelige "tvangstanker" hvor jeg tænker på et spil Tetris i mit hoved. jeg slår hurtigt tanken hen. dog kan jeg ikke slå disse tanker hen når jeg drømmer(måske overgangsperioen). 'det er begyndt at blive meget irreterende så prøvede at finde noget om det på internettet.
tak for information :)
jeg tror jeg er nødsaget til at kvitte tetris nu, for at komme af med denne Tetriseffekt :P
mvh Pemil
Btw
så har jeg også oplevet det samme af at sidde ved kassen, ved en købmand, hvor jeg igennem en lang periode med masser af arbejde, begyndte at drømme om det.
Er det skadeligt?
Hvis tetriseffekten fjerner de traumatiske minder, kan den så ikke også fjerne almindelige minder og skabe hukommelsestab?
Hej Pernille
Når du skriver Louie, så bliver jeg næsten i tvivl omkring, hvorvidt jeg kender dig in real life. :-)
Anyway, jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe. Det er meget interessant det, som du skriver med at sidde ved kassen kan give den samme oplevelse. Det tyder jo lidt på, at fænomenet opstår på baggrund af gentagelse. Jeg ved ikke, hvorvidt videnskaben har undersøgt, hvordan Tetriseffekten påvirker andre minder og hvorvidt det kan skabe hukommelsestab. Jeg kan ikke erindre, at jeg havde dårlig hukommelse dengang, hvor jeg spillede Tetris! :-D (Det har jeg til gengæld nu, men det skyldes mere, at mit arbejde er meget komplekst og jeg har mange koordinerende funktioner (meget at huske).) Men det er jo svært at vide, hvis man har glemt det! :-D Generelt mener jeg nu, at videnskaben har påvist, at man kan forbedre sin hukommelse gennem forskellige former for hjernegymnasstik. Her anbefaler jeg gerne Brain Challenge 1 og 2 til iPhone og iPad!
Mange tak for din kommentar!
Med venlig hilsen
Louise
Hej Mette
Der er ingen tvivl om, at stress oprindeligt var designet, så mennesket kunne løbe fra fjenden – i dag er det vist nærmere ved at udvikle sig til at blive en kronisk sygdom, fordi rigtig mange mennesker har enormt travlt hele tiden. Derfor plejer jeg også at skelne mellem at have travlt og at være stresset og derfor lyder positiv stress også lidt, som at ændre ordet problemer til udfordringer. Det kan naturligvis godt have en positiv psykologisk effekt, men det ændrer ikke rigtig på problemet – hvis der reelt er et stort problem. Men i tilfælde, hvor man kun er stresset i mindre grad – der kan det måske godt have en positiv effekt på ens stressniveau. Derudover vil jeg da også gerne anbefale både meditation og kognitiv terapi - hvis man har brug for det. Tak for din kommentar!
Send en kommentar