tirsdag den 15. april 2008

10 ”negative” konsekvenser ved at være meget positiv


10. Du møder kun positive mennesker. For jo mere positiv man selv er, jo mindre omgås man også automatisk negative mennesker. For du bryder dig ikke om de negative mennesker og de negative mennesker bryder sig bestemt heller ikke om hverken dig eller din positive indstilling. Man kan næsten sige, at en positiv indstilling er for negative mennesker, hvad kryptonit er for Superman. Derudover så vælger du nok også selv i en vis grad de negative miljøer fra, hvor der generelt er mange negative mennesker. For ens egen indstilling hænger jo også meget sammen de mennesker, som man vælger at omgås med. Hvilket gælder alt fra ens arbejdsplads, til ens familie og nærmeste venner. Hvilket naturligvis også kræver, at man nogen gange må finde et mere positivt miljø, hvis man forsat gerne vil bibeholde ens egen positive indstilling. Eller et mere negativt miljø, hvis man gerne vil være mere negativ.

9. Du er ude af stand til at forstå kritik, selv når nogen kritiserer dig, blot med det ene formål at prøve på at ødelægge din positive indstilling. Du ser højest kritik, som en kammeratlig form for hjælp eller en sjov bemærkning omkring din mere uheldige adfærd. Hvis du endelig skulle blive bevidst om, at en kritik faktisk blot er givet for kritikkens skyld, så bliver du højest skuffet over erkendelsen af, at de pågældende mennesker har så dårlig selvtillid, at de må prøve på at fremhæve sig selv på baggrund af en kritik af dig.

8. Du lægger sjældent mærke til negative kommentarer, hentydninger og oplevelser. Men heldigvis så er der helt sikkert nogle opmærksomme negative medmennesker, som gerne vil hjælpe dig med at blive mere opmærksom på de negative oplevelser, kommentarer, hentydninger eller negative aspekter ved dit liv - som du endnu ikke selv har lagt mærke til. Hvis det skulle vise sig, at det er fuldkomment umuligt for de pågældende negative personer, at finde frem til nogle negative aspekter ved dit liv, så vil de for det meste også gerne være behjælpelige med at komme med deres egne negative kommentarer i stedet - hvis du altså lægger mærke til dem.

7. Du forstår ikke helt, hvad skellet egentlig er mellem fiktion og virkelighed. Når du f.eks. hører om et eventyr, så syntes du egentlig ikke, at det lyder så urealistisk. Enten fordi du allerede har oplevet en lignende situation eller fordi du nemt kan forestille dig, at det kunne ske.

6. Du har dybest set ingen forståelse af, hvad et problem er. Du opfatter mest et problem, som noget negative mennesker bruger enormt meget tid og energi på, uden at det alligevel ændrer på noget eller afhjælper problemet. Derfor forstår du heller ikke helt, hvorfor dine venner spilder så meget tid og energi på diverse spekulationer om fremtiden. For det hele skal jo nok alligevel gå præcis, som man ønsker det!

5. Du virker enorm dum. Negative mennesker mener ofte, at det at være positiv på en eller anden måde må hænge sammen med at være dum eller uvidende. For hvis man konstant kan være positiv, så må det jo naturligvis være, fordi man har overset en masse negative kommentarer og oplevelser, for ellers ville man jo ikke være SÅ positiv. Ergo, når de hurtigt frem til den konklusion, at hvis man er meget positiv, så må man også være enormt dum. Men sådan er det jo tit, hvad nogle mennesker ser som en kunst, det ser andre mennesker som en manglende evne.

4. Du får aldrig brug for spåkoner, clairvoyante, tarotkortlæsere, astrologer osv. For du ved jo allerede godt, hvordan fremtiden ser ud. Fremtiden ser naturligvis enormt positiv ud og dermed er du også overbevist om, at alting nok skal gå, præcis som du ønsker det. Og derfor behøver du naturligvis heller ikke, at betale nogle andre for at fortælle dig det, som du allerede godt ved.

3. Folk bliver trætte af (sagde nogen sure over), at du altid har et godt humør. Ikke nok med selve humøret, så bliver de også i længden trætte af at høre på dine evindelige positive kommentarer, de syngende fugle (der følger dig overalt, hvor end du går), dit gadedrengeløb og din konstante fløjten af diverse Disney sange (julesange i vinterhalvåret). Her kan det godt være hensigtsmæssigt for én selv, at begrænse de føromtalte tendenser i en vis grad. Selvom et besøg på hospitalet naturligvis også kan give én en masse positive oplevelser med en masse nye spændende mennesker.

2. Du bliver nok næppe den store kunstner. Alle ved, at med store kunstneriske evner følger også en form for depression – i hvert fald ifølge de fleste kunstanmeldere og intellektuelle. De vil meget hellere høre, hvordan din kunst er blevet til pga. diverse psykiske lidelser og traumer. Så hvis din kunst er et resultat af et generelt positivt syn på verden, så kan det automatisk heller ikke være kunst og dermed har du næppe den store fremtid indenfor den kunstneriske verden. Desværre. Men til gengæld så lever du formodentlig meget længere end de fleste store kunstnere.

1. Du mangler fuldkommen en realistisk erkendelse af andre mennesker. Jo mere positivt, man ser på verden, jo mere positivt ser man også på andre mennesker. Også selvom det slet ikke er berettiget eller realistisk. Og dermed har du heller ikke nogen naturlig forståelse af, hvor mange mennesker som reelt besidder diverse dårlige egenskaber, negative intentioner, egoistiske motiver osv. Og dette kan hurtigt fører til en helt urealistisk forestilling om, hvordan andre mennesker tænker. I det hele taget kan en positiv indstilling hurtigt medfører en generel manglende forståelse af, hvorfor andre mennesker skulle handle ondskabsfuldt eller skadeligt overfor andre mennesker. For hvad skulle de dog få ud af det? Her er det en god ide, at have nogle venner med en vis realistisk forståelse af andre mennesker, så de kan fortælle dig, når andre mennesker prøve på at gøre dig til grin, narre dig, udnytte dig, ødelægge noget for dig eller generelt bare ikke værdsætter dig nok.

2 kommentarer:

Jannik sagde ...

Jeg er ikke enig i dine betragtninger.

Ukritisk positiv indgang til livet kan bære store ofre for dig selv over tid. En ubetinget positiv person er "positiv facist". Selv livest mørke stunder vendes til noget godt, noget som i en pseudo virkelighed er godt! At vælge at alt er positivt kan betragtes som en uvarieret modpol til Maniodepresive. Det er ikke et sundhedstegn, men blot et tegn på at en person forsøger at blokere sine sanser for alt der ikke passer i vedkommendes indesluttede kasse. Den direkte modpol til dette forhold er vel nærmest en depressiv tilstand, hvor alt er sort. Sort og hvidt er ikke nuancer, og nuancer skaber kreativitet, nuancer skaber glæde og sorg, nuancer skaber hele og selvsikre mennesker, der kan imødekomme livet med åbne arme.

"Se nu positivt på det!" er tidens facisme, tidens "Bush-isme" : "Hvis du ikke er med os er du imod os!", tidens ækle buzzword, som er udklækket i en vestligt orienteret overflod, en verden der ikke rækker ud af kassen. En verden hvor børn får bomber i hovedet, og hvor børn dør af sult.

Men jeg må give dig, hvis man vælger ikke at tage stilling, og vælger ikke at se nuancerne på træernes blade, og himlen over os, Ja så er forbliver man evigt positiv.

Louise sagde ...

Jeg argumentere heller ikke for, at man skal have en ukritisk tilgang til livet. Slet ikke – du læste godt, at jeg var uddannet i filosofi, ikke? *G* Derfor har du også ret i, at det kan være problematisk, hvis man per definition vender alt til noget positivt og dermed overser nogle konkrete problemer. Men det var bestemt heller ikke min pointe med teksten. Spørgsmålet er bare, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gøre en person opmærksom på vedkommendes problemer, hvis personen reelt føler sig lykkelig? Selvbevidsthed er jo ikke nødvendigvis det vigtigste – det kommer jo helt an på, hvor lykkelig man føler sig. Hvis personen blot blokerer for sine sanser og dermed prøver på at flygte fra problemerne ved at bilde sig selv ind, at vedkommende er lykkelig, så er det naturligvis heller ikke særlig hensigtsmæssig. Men det var heller ikke lige den situation, som jeg tænkte på, da jeg skrev teksten. Jeg går meget ind for, at man er sig selv bevidst, hvilket også vil sige, at man er meget opmærksom på, hvordan man har det med sig selv. Jeg mener nemlig, at selvbevidsthed er en grundlæggende forudsætning for lykke – altså det at være bevidst omkring ens egne følelser og derfor skal man naturligvis heller ikke flygte fra problemerne. Men tit handler lykke også meget om, hvorvidt du selv formår at se de positive aspekter. For hvis man kun fokuserer på alle de negative aspekter af livet, så vil jeg stille mig tvivlende overfor, hvor stor lykke det er muligt at føle. Men det er jo en balancegang mellem det at have en realistisk forståelse af livets begrænsninger og negative aspekter – uden at denne bevidsthed tager fuldkommen overhånd og dermed skygger for enhver følelse af glæde.

Jannik: Men jeg må give dig, hvis man vælger ikke at tage stilling, og vælger ikke at se nuancerne på træernes blade, og himlen over os, Ja så er forbliver man evigt positiv.

Gør man nu også det? Det vil jeg da gerne stille mig tvivlende overfor og det var bestemt heller ikke min pointe med blodindlægget, hvilket du jo lidt antyder. Men mange tak for din kritiske kommentar! :-D