Om medlemskab og foreninger

Generelt er jeg ikke medlem af særlig mange foreninger. Det skyldes nok, at jeg er bange for, at jeg efter et stykke tid vil finde ud af, at jeg alligevel ikke går (nok) ind for den pågældende sag. Og så er det jo lettere, bare at lade være med at blive medlem. For når man er medlem af en forening, så skal man jo også virkelig gå ind for sagen. Ikke så meget for sagen eller de andre medlemmers skyld, men mere pga. alle andre. Dette gælder f.eks. for medlemskab af en politisk forening. Hvis man siger, at man er medlem af et bestemt parti, så tænker folk også automatisk, at man har nogle bestemte holdninger. (Altså bliver man sat i bås.) Selvom ingen jo reelt går ind for samtlige af et partis holdninger - på nær måske nogle få rabiate idealvælgere. Dette gælder nok også for de fleste folketingspolitikere, selvom de naturligvis ikke må give udtryk for dette officielt. For det ville jo være dårligt for partiet, hvis de gav udtryk for deres uenighed. På trods af dette, så er der heldigvis også mange folketingspolitikere, som stadig giver udtryk for deres uenighed med den generelle partilinje. Og heldigvis for det, for det skaber jo både diskussion, dynamik og dermed bliver partierne heller ikke fremstillet helt så firkantede, som de ellers ville virke, hvis alle levede fuldt op til ideen om partidisciplin. Hele ideen om partidisciplin er nok også en væsentlig grund til, at jeg aldrig er blevet medlem af et parti. Eller det vil sige, der var faktisk engang en folketingspolitiker, som for sjov, gjorte mig til medlem af hans parti. Men den sag skal vi nok ikke nævne alt for højt, selvom jeg kun skriver om det på min blog.

For et stykke tid siden følte jeg mig dog tvunget til at blive medlem af endnu en forening. Problemet var, at jeg havde fået rodet mig selv ud i en problematisk situation, fordi jeg tillod mig, at gøre en person opmærksom på det urimelige (og diskriminerende) i den pågældendes udtalelser. Hvilket bagefter gik op for mig, faktisk kunne koste mig selv dyrt! Jeg fandt hurtigt en forening, som kunne bakke mig op, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg var godt nok lidt i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig skulle blive medlem. For normalt bliver jeg ikke bare medlem af en forening uden mange grundige overvejelser. Hvad mener foreningen på andre områder? Blander de sig politisk? Men jeg havde jo brug for backup og kunne ikke rigtig se, hvem der ellers skulle hjælpe mig i den pågældende situation. Så jeg blev medlem. Efter lang tid fik jeg endeligt et brev om, at jeg var blevet medlem, men at der ville gå et stykke tid, før jeg kom på den officielle medlemsliste. Okay, tænkte jeg, bare jeg er medlem, så er jeg vel sikret. Hvis jeg får nogen problemer, så ved jeg jo, hvor jeg kan få rådgivning og backup. Problemet eksisterer faktisk stadig, men det pudsige er, at jeg aldrig har hørt noget fra den pågældende forening siden! Nogen gange tænker jeg på, om det egentlig overhovedet er en reel forening? For der er aldrig nogen aktiviteter, møder, planer eller noget lignende. Men foreningen eksisterer stadig! Jeg tænker også nogle gange på, hvordan jeg egentlig ville vide, at jeg havde meldt mig ud af foreningen. Altså, hvis jeg ville det. Men indtil videre har jeg ingen problemer med at være medlem af foreningen, for jeg har jo indtil videre ikke været uenig med foreningen en eneste gang. Så måske er det den perfekte forening for mig! Men... hvis det viser sig, at jeg skulle få brug for foreningens hjælp, så regner jeg også med, at foreningen vil bakke mig op. Og måske er det netop det foreningen mangler - et formål! Det vil de så muligvis også få, selvom at jeg personligt ikke håber på, at jeg ikke skal ud i en eller anden form for konflikt, bare fordi jeg kom til at sige min mening! Det vil tiden jo vise. Men næste gang, så vil jeg tænke mig lidt mere om, inden jeg bare siger min mening, så det ikke ender med, at jeg skal melde mig ind i endnu en forening.