onsdag den 8. juli 2009

Filosofiske overvejelser - på grænsen mellem begrebsafklaring og begrebsmanipulation

Filosofiens elendighed har altid bestået i, at filosofi er svær at kategorisere. Man kan sige, at filosofi er svær at få greb om (=begreb). Filosofi kan handle om alt, men ikke alt er filosofi. Filosofi er et meget spændende område, men har fået et lidt kedeligt ry, fordi der findes alt for mange kedelige tekster og bøger om filosofi. Hvorfor? Fordi de såkaldte filosoffer ikke har evnet at relatere de filosofiske spørgsmål i høj nok grad til virkeligheden. De har, som jeg tidligere har kritiseret, filosoferet sig væk fra virkeligheden. Og filosofi giver jo netop kun mening i relation til virkeligheden. Det burde egentlig være fuldkommen selvindlysende for enhver filosof, men det er det bare ikke. Det kan man med stor forundring konstatere gang på gang. Mange filosofiske spørgsmål skyldes også helt basalt en grundlæggende begrebsforvirring og derfor består mange filosofiske overvejelser også af begrebsafklaring. Meget forfejlet filosofi (og politik for den sags skyld) skyldes det simple forhold, at man ikke formår at medtænke virkeligheden i sine overvejelser. Indenfor filosofi, der skelner man traditionelt set mellem praktisk og teoretisk filosofi. Denne skelnen har helt sikkert været en medvirkende årsag til, at flere filosoffer har fået den forfejlede opfattelse, at man sagtens kan tale om filosofi helt isoleret fra virkeligheden! For selvom, at skellet naturligvis også har en praktisk anvendelse, så er det mindst lige så vigtigt at huske på, at den teoretiske filosofi altså ikke eksisterer fuldkommen uafhængig af virkeligheden. Problemet opstår typisk, fordi begrebsafklaring i høj grad handler om at eliminere alle de unødvendige detaljer og dermed kan man hurtigt få smidt virkeligheden ud med badevandet. For begrebsafklaring forudsætter, at man evner at kunne skelne mellem, hvor grænsen går imellem begrebsafklaring og begrebsmanipulation. Det samme gør sig også gældende i mange nyere politiske diskussioner, hvor man i høj grad diskuterer definitionen af de brugte begreber – frem for værdierne. Det kan man uden den store tøven kalde for politisk filosofi.

Begrebsafklaring er en vigtig øvelse, da begrebsafklaring er med til at klarlægge og tydeliggøre tænkningen. Et begreb er den abstrakte egenskab, relation, tankemæssige forestilling eller et afgrænset område af fænomener, som på mange måder muliggør sprogets funktion. Gennem begrebsafklaringen søger man systematisk at indordne begrebet ved at indkredse og afgrænse begrebets indhold i forhold til andre begreber. Indholdet er de kendetegn, som er fælles for alle de ting, der falder under det samme begreb. Begreber udgør på mange måder grundelementerne i tænkningen og derfor er det også vigtigt at få afklaret, hvilke begreber der er i spil i en diskussion – i såvel de filosofiske som de politiske debatter. Derfor finder jeg det også tankevækkende, at man skriver således Om begrebet mathematical literacy i Undervisningsministeriets publikation: Nøglekompetencer – forskerbidrag til det Nationale Kompetenceregnskab: "Ligesom reading literacy eller blot literacy er mere end at afkode, forstå og reproducere bogstaver, ord og vendinger, er mathematical literacy også mere end at afkode, forstå og reproducere tal og matematiske udtryk. Det omfatter også brugen af tal og matematiske udtryk i forskellige sammenhænge og drejer sig om evnen til at anvende matematisk viden og færdigheder i praktiske sammenhænge i dagligdagen." Noget lignende må også gøre sig gældende for filosofferne. En filosof må også være i stand til at anvende de filosofiske begreber, teorier og færdigheder i praktiske sammenhænge i dagligdagen – ellers må det være et tegn på en manglende forståelse eller evt. en manglende forbindelse til virkeligheden. Det er på ingen måde noget kvalitetsstempel, at man kan filosofere fuldkommen upåvirket eller uafhængigt af virkeligheden. Det kan nemlig meget vel føre til begrebsmanipulation frem for begrebsafklaring, hvilket der også findes flere eksempler på indenfor filosofihistorien. Grænsen mellem begrebsmanipulation og begrebsafklaring er meget fin, men det er set med mine øjne også ret væsentligt, hvad filosofien rent faktisk producerer: fakta eller fiktion.

4 kommentarer:

AB3 sagde ...

Hej Louise.

Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til dit gode indlæg.

Louise skrev:

"Begreber udgør på mange måder grundelementerne i tænkningen og derfor er det også vigtigt at få afklaret, hvilke begreber der er i spil i en diskussion."

Det er jeg enig i.

Louise skrev:
"Denne skelnen har helt sikkert været en medvirkende årsag til, at flere filosoffer har fået den forfejlede opfattelse, at man sagtens kan tale om filosofi helt isoleret fra virkeligheden!"

"En filosof må også være i stand til at anvende de filosofiske begreber, teorier og færdigheder i praktiske sammenhænge i dagligdagen – ellers må det være et tegn på en manglende forståelse eller evt. en manglende forbindelse til virkeligheden."

Men her tror jeg er uenig med dig. Måske du selv skulle uddybe og afklare hvad du mener med begrebet "virkelighed". Jeg mener ikke at filosofi behøver at være andet end nogle dybe tanker omkring livet osv. Tankerne behøver ikke engang at blive formaliseret. Man kan sammenligne filosofi lidt med åndelig masturbation eller begær efter åndelig indsigt. Et absolut mål med filosofi er svært at få øje, og jeg synes ikke filosofi behøver at være pragmatisk anvendeligt.

Hvis en person en dag i sine tanker snublede over meningen med livet (her antages der for tankeeksperimentets skyld at der findes en absolut mening med livet), men ikke var i stand til at formidle det pga. en kommunikationsbarriere, ville jeg stadig tillæge den indsigt en massiv værdi.

Louise skrev:
"men det er set med mine øjne også ret væsentligt, hvad filosofien rent faktisk producerer: fakta eller fiktion."

Jeg mener at alt det filosofien producerer af tanker som bliver vedtaget som værende fakta, bliver flyttet over i boksen vi kalder "videnskab". Det tilbageværende tankegods er (modstridende) ideologier og filosofisystemer, som der ikke kan kategories som værende enten fakta eller fiktion. At kalde noget for filosofisk fakta synes jeg er svært men det er også svært at kalde noget for filosofisk fiktion. Og det er vel det samme du beskriver i starten af dit indlæg, nå du skriver:

"Filosofiens elendighed har altid bestået i, at filosofi er svær at kategorisere. Man kan sige, at filosofi er svær at få greb om (=begreb). Filosofi kan handle om alt, men ikke alt er filosofi."

Louise sagde ...

Hej!

Med virkelighed mener jeg tingenes virkelige eller sande tilstand (det, der reelt eksisterer). Men grunden til, at jeg ikke har uddybet, hvad jeg mener med virkelighed, er, fordi jeg prøver at diskutere, hvad filosofi er på et mere overordnet plan. Hvis jeg skulle uddybe min kritik (eller hvad jeg mener med virkelighed) yderligere, så skulle jeg gå ned i hvert enkelt filosofisk område og forklare, hvad jeg mener, der er forkert på hvert enkelt lille område - og det ville vist være ret omfattende!

AB3: Jeg mener ikke at filosofi behøver at være andet end nogle dybe tanker omkring livet osv. Tankerne behøver ikke engang at blive formaliseret. Man kan sammenligne filosofi lidt med åndelig masturbation eller begær efter åndelig indsigt. Et absolut mål med filosofi er svært at få øje, og jeg synes ikke filosofi behøver at være pragmatisk anvendeligt.”

Jeg forstår ikke, hvad pointen skulle være med filosofi, hvis det ikke havde noget formål? Hvis filosofi ikke har noget formål, så forstår jeg faktisk slet ikke, hvorfor man skulle bruge sin tid på filosofi? Så derfor vil jeg gerne vide, hvad man så får ud af at filosofere? Og et andet spørgsmål: har dybe tanker omkring livet ikke også en praktisk anvendelighed? :-D

AB3: ”Hvis en person en dag i sine tanker snublede over meningen med livet (her antages der for tankeeksperimentets skyld at der findes en absolut mening med livet), men ikke var i stand til at formidle det pga. en kommunikationsbarriere, ville jeg stadig tillæge den indsigt en massiv værdi.”

Ja, naturligvis har de filosofiske tanker stadig værdi, selvom man ikke evner at formidle dem. Jeg har aldrig påstået noget andet – har jeg? Der er bare ikke nogen andre, som kan få nogen direkte værdi af dem!

AB3: Jeg mener at alt det filosofien producerer af tanker som bliver vedtaget som værende fakta, bliver flyttet over i boksen vi kalder "videnskab". Det tilbageværende tankegods er (modstridende) ideologier og filosofisystemer, som der ikke kan kategories som værende enten fakta eller fiktion. At kalde noget for filosofisk fakta synes jeg er svært men det er også svært at kalde noget for filosofisk fiktion. Og det er vel det samme du beskriver i starten af dit indlæg, nå du skriver: "Filosofiens elendighed har altid bestået i, at filosofi er svær at kategorisere. Man kan sige, at filosofi er svær at få greb om (=begreb). Filosofi kan handle om alt, men ikke alt er filosofi."

Ha ha! Jeg kan godt lide din beskrivelse af fakta, som noget, der bliver vedtaget. For skellet mellem filosofi og videnskab mener jeg er langt mere flydende, end du lægger op til i din kommentar. Du beskriver filosofi, som det tilbageværende tankegods af (modstridende) ideologier, hvor de filosofiske tanker ryger over i boksen med videnskab, når de bliver til fakta. Det er jeg helt enig med dig i, da filosofi på mange måder er førvidenskab. MEN jeg mener ikke, at forholdet mellem videnskab og filosofi er helt så simpelt, da der jo også findes masser af modstridende teorier indenfor videnskaben. Der findes masser af veldokumenterede modstridende videnskabelige teorier, så grænsen er langt mere uklar mellem videnskab og filosofi. Og det er jo netop her, hvor jeg mener, at filosofien er relevant og enormt spændende!

Du kan evt. også læse mine tidligere blogindlæg Den videnskabelige filosofis overlevelse, Filosof eller akademisk vrøvlehoved? eller Den filosofiske tanke (de rummer også nogle spændende diskussioner med blandt andet Søren og Stokbro)!

Mange tak for din kommentar - det ville dog være meget rart med et navn. AB3?? Det lyder lidt som en robot eller en belgisk kanal! :-D

Med venlig hilsen

Louise

AB3 sagde ...

"Med virkelighed mener jeg tingenes virkelige eller sande tilstand (det, der reelt eksisterer)."

Grunden til at jeg spurgte ind til din definition af virkeligheden var fordi du lagde vægt på at filosofi skulle kunne relateres til virkligheden. Men der er jo mange måder at definere og anskue virkligheden på. Social virklighed (i form at interaktion mellem mennesker og de tanker interaktionen sætter i gang) eller blot den fysiske materies virkelighed. Men for mig er tanker der aldrig bliver delt med andre ligeså "virkelige" som noget andet, og derfor kan filosofiske tanker for mig per definition aldrig blive isoleret fra "virkeligheden".

Kan godt være der er gået lidt semantik i det :).

"Jeg forstår ikke, hvad pointen skulle være med filosofi, hvis det ikke havde noget formål? Hvis filosofi ikke har noget formål, så forstår jeg faktisk slet ikke, hvorfor man skulle bruge sin tid på filosofi? Så derfor vil jeg gerne vide, hvad man så får ud af at filosofere?"

Måske er det fordi jeg ikke ser på filosofi som den akademiske fagdisciplin du gør?
At du spørger ind til filosofi's formål viser at du allerede her har en præmis, som er at der skal være et formål med filosofi. Den præmis har jeg ikke.

Hvorfor bruger jeg så tid på det?

Jeg vil sige at der er noget instinktivt dragende ved filosofi, som formår at vække en sandhedssøgen i mig.

"Og et andet spørgsmål: har dybe tanker omkring livet ikke også en praktisk anvendelighed? :-D

Dybe tanker omkring livet vil måske kunne bidrage til noget så svævsk og udefinerbart som personlig udvikling, men det ser jeg måske mere som en positiv bieffekt af filosofi end et egentligt formål.

PS jeg hedder Martin, synes bare det andet lød sejere. Og tak for henvisningen til de gode indlæg.

Louise sagde ...

Hej Martin!

AB3: ”Grunden til at jeg spurgte ind til din definition af virkeligheden var fordi du lagde vægt på at filosofi skulle kunne relateres til virkligheden. Men der er jo mange måder at definere og anskue virkligheden på. Social virklighed (i form at interaktion mellem mennesker og de tanker interaktionen sætter i gang) eller blot den fysiske materies virkelighed.

Ja, virkeligheden kan defineres på mange forskellige måder, men det ændrer ikke på det faktum, at der stadig kun er tale om EN virkelighed – uanset, hvordan man så ellers definerer den. Virkeligheden er (for mig) helheden af de sociale og fysiske fænomener. Når jeg skriver, at filosofi skal afspejle virkeligheden, så mener jeg, at det også må implicere at filosofi er videnskabelig. Videnskab bygger på undersøgelser af virkeligheden – hvilket står i skarp kontrast til fri fantasi, forestillinger og idealer. Derfor mener jeg også, at man som filosof må have en stor viden omkring det pågældende fagområde, hvis man overhovedet skal kunne udtale sig videnskabelig eller lave nogen som helst filosofiske overvejelser omkring det pågældende områdes natur. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan nogen filosoffer kan tro, at man kan udtale sig klogt omkring et område, hvis man ikke først har studeret det grundig! Det mener jeg f.eks. er et problem på universitetet! Hvilket også er med til at give filosofi et dårligt ry! Hvis jeg skal give et konkret eksempel, så mener jeg f.eks., at det er dybt problematisk, at meget politisk filosofi bliver skabt helt uden nogen som helst hensynstagen til hverken logik, skellet mellem politik og politisk videnskab og uden nogen som helst viden omkring grundlæggende videnskaber som politisk historie og økonomisk teori. Det mener jeg er dybt uvidenskabeligt og jeg forstår slet ikke, hvordan nogen kan tro, at det skulle være videnskab!

AB3: Men for mig er tanker der aldrig bliver delt med andre ligeså "virkelige" som noget andet…

Naturligvis kan tanker, som man ikke deler med andre, være lige så virkelige, som tanker man deler med andre. For det er jo ikke kommunikationen af tankerne, som gør dem filosofiske eller virkelige - det er tankernes indhold der afgør, hvorvidt de er filosofiske og matcher virkeligheden!

AB3: …og derfor kan filosofiske tanker for mig per definition aldrig blive isoleret fra "virkeligheden".

Nej, tankerne kan mennesket aldrig isolere fra sin virkelighedsforståelse – på den måde er tankerne er virkelige nok! Det er tankernes indhold til gengæld ikke nødvendigvis – for det er jo netop indholdet, som ikke altid matcher virkeligheden! For selvom at man kan forestille sig alt, så betyder det jo ikke, at virkeligheden ikke sætter nogen grænser for, hvordan virkeligheden er udformet eller begrænser menneskets adfærd!

AB3: Jeg vil sige at der er noget instinktivt dragende ved filosofi, som formår at vække en sandhedssøgen i mig.

Me too! :-D

Jeg syntes bare, at det er meget rart med et rigtigt navn (og Martin er da ret cool) men hvis du foretrækker AB3, så er det naturligvis 100 % op til dig! :-D Jeg beklager også meget min lange svartid, men jeg er netop flyttet, hvilket desværre har taget al min tid (ferie) væk fra bloggen! Mange tak for din opfølgende kommentar! :-D

Med venlig hilsen

Louise