onsdag den 29. juli 2009

Filosofiens Kejserens nye klæder

Kejserens nye klæder har altid været mit yndlings H. C. Andersens eventyr, da det er en fantastisk og tidløs fortælling. Hvis nogen ikke skulle kende eventyret, så handler det om en kejser, der elsker klæder (og hader komedie). En dag ankommer der to vævere til kejserens palads, der kan væve klæder, der afslører, hvorvidt man duer til sit embede eller ej. Da klæderne efter sigende skulle være usynlige for enhver der er inkompetent til sit job eller utilladelig dum. Kongen bestiller derefter straks klæderne i håbet om, at han derved kan spotte de uduelige blandt hans ansatte. Efter et stykke tid vil han gerne tjekke, hvorledes det går med vævernes arbejde og derfor sender han den mest kvalificerede minister for at se til vævernes arbejde: ”Nu gik den gamle skikkelige Minister ind i Salen, hvor de to Bedragere sad og arbeidede med de tomme Væve. ”Gud bevar' os!” tænkte den gamle Minister og spilede Øinene op! ”Jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke.” Frem for at konfrontere de to bedragere med deres bedrageri, så tvivler ministeren i stedet på sine egne evner og indprenter sig derfor nøje vævernes forklaringer omkring mønstre og farver for at kunne videregive informationerne til kejseren. Derefter forlangte bedragerne endnu flere penge til vævningen, som de blot stak i lommen, mens væven stod tom. Til sidst skal kejseren selv se tøjet: ”Hvad for noget!: tænkte Keiseren. Jeg seer ingen Ting! Det er jo forfærdeligt! Er jeg dum? Duer jeg ikke til at være Keiser? Det var det skrækkeligste, som kunde arrivere mig! ”O det er meget smukt!” sagde Keiseren, ”det har mit allerhøieste Bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme Væv; han vilde ikke sige, at han ingen Ting kunde see.” Kejseren giver endda også bedragerne et Ridderkors og en titel af Vævejunkere! Endelig bliver bedragerne færdige med tøjet og kejseren skal vise det frem: ”Saa gik Keiseren i Processionen under den deilige Thronhimmel og alle Mennesker paa Gaden og i Vinduerne sagde: ”Gud hvor Keiserens nye Klæder ere mageløse! Hvilket deiligt Slæb han har paa Kjolen! Hvor den sidder velsignet!” Ingen vilde lade sig mærke med, at han intet saae, for saa havde han jo ikke duet i sit Embede, eller været meget dum. Ingen af Keiserens Klæder havde gjort saadan Lykke. ”Men han har jo ikke noget paa,” sagde et lille Barn. ”Herre Gud, hør den Uskyldiges Røst,” sagde Faderen; og den Ene hvidskede til den Anden, hvad Barnet sagde. ”Men han har jo ikke noget paa,” raabte tilsidst hele Folket. Det krøb i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han tænkte som saa: ”nu maa jeg holde Processionen ud”. Og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.”

Det er lidt den samme følelse, som jeg har nogle gange får, når jeg er med til en filosofikonference - desværre er der bare ikke altid nogen til at pege på underbukserne! Jeg vil gerne fortælle omkring den mest ekstreme oplevelse, som jeg har haft på en konference for nogle år tilbage. Her blev der holdt et foredrag, som jeg sent skal glemme. Hvis jeg ikke havde haft selskab på konferencen, så havde jeg muligvis troet, at det bare var en drøm. Foredragsholderen havde meget misvisende skrevet en meget konkret titel, men det viste sig desværre uhyggeligt hurtigt, at foredraget var fuldkommen blottet for indhold. Vedkommende kunne lige så godt have sparet os de 25 minutter af vores liv (som vi aldrig får igen) ved at forkorte foredraget ved blot at oplæse samtlige titler på de artikler, som vedkommende (øjensynlig) har fået produceret i løbet af sin ansættelse på universitetet. (Jeg fik desværre aldrig undersøgt, hvorvidt artiklerne også kun bestod af referencer.) Men jeg måbede, da de første 10 minutter var gået – udelukkende med referencer til andre artikler! Jeg kiggede undrende rundt på de andre konferencedeltagere for at se, om jeg kunne spore vantroen i deres øjne over den endeløse opremsning af titler. Men ingen i salen foretrak en mine og så klappede de endda også, da foredraget endelig var forbi. Jeg klappede ikke. Ikke, fordi jeg ville vise min utilfredsheds med foredragets niveau, men i vantro over, at denne genopførsel af Kejserens nye klæder ikke havde gjort noget indtryk på nogle af de andre deltagere. I 25 langtrukne minutter havde vi hørt den ene artikel nævnt efter den anden – uden nogen som helst form for indhold. Som om benævnelsen af en titel i sig selv skulle være dybt filosofisk. Jeg har læst madopskrifter, som var mere filosofiske og dybsindige end det foredrag! Det var her, hvor jeg havde lyst til at rejse mig og proklamere for salen – ganske ligesom den lille dreng i eventyret: ”Men der var jo ikke noget filosofisk indhold!” Det gjorte jeg dog ikke. Jeg tænkte vist noget i retningen af, at jeg ”maa holde Processionen ud”. Heldigvis viste den lille dreng sig straks efter foredragets slutning i form af en yngre studerende, der straks efter pausens start udbrød højlydt henvendt til mig – ganske uden tanke for volumen af hans stemme og de andre konferencedeltageres nære tilstedeværelse: ”Hvor var det foredrag dog indholdsløst!” Og selvom jeg var fuldkommen enig, så blev jeg vist alligevel lidt rød i hovedet, da jeg jo trods alt ikke mener, at foredragsholderen skulle offentligt ydmyges. Foredraget var jo trods alt pinligt nok i sig selv.

11 kommentarer:

Lotte sagde ...

@Louise.

Men har du forstået eventyret? Det indeholder jo en eksplicit invitation til DIG. DU er det lille barn, der kan sige: Jamen der er jo ingen substans.

Jeg mener, helt alvorligt, at det er problematisk at du tænker på det som at ydmyge foredragsholderen.
Den logiske konklusion bliver nemmelig (Frege remember?) at et indholdsløst foredrag skal rangere højere end sandsynligheden for ydmygelse. Kritik er altså ekskluderet til fordel for stilstand og accept.

Jeg synes det er umodent tænkt. Og jeg mener, det er for dårligt, at du ikke tog det ansvar på dig med henblik på at redde de mange fremtidige fra den slags tidsspilde.

Der er vist ikke meget utilitaristisk tænkning i dig.


;-)

Søren E sagde ...

Ja, Louise, nu må det frem! Hvem var det? :O)

- Søren

caroline sagde ...

Kan du ikke også forklare lidt nærmere hvordan man i praksis kan binde litteratur-referencer sammen til noget der (vel i det mindste) minder om et foredrag? Det kunne jo være nyttigt at vide!

Katakrese sagde ...

Generelt ville jeg være påpasselig med at smide med sten i et glashus.

Stokbro sagde ...

@ Lotte
Helt enig ... og det bringer mig videre til dig, Louise: det er det samme, der sker igen og igen. Du fremkommer med en kritik, men altid vægter hensynet til den andens følelser højere. Man latterliggører jo ikke nogen ved at give en saglig kritik; og det store plus ved at tale lige ud af posen er, at rette vedkommende ville få mulighed for faktisk at tage til genmæle.

@ Caroline
Dit spørgsmål overrasker mig. Kan du uddybe det en smule?

caroline sagde ...

@ Stokbro: Det var dels ment som en joke (jeg må se at få defineret en logisk joke-operator), dels rent lav-praktisk: Jeg har svært ved at se for mig hvordan man overhovedet kan tro at man kan slippe afsted med den slags hvis det er så ringe som Louise beskriver det.

I øvrigt synes jeg ikke der er noget grund til at skrive navnet på denne blog (anden end at vi selvfølgelig alle er nysgerrige). Man kan ikke vide om vedkommende var i en dårlig periode pga. personlige problemer ell. lign. og i disse google-tider skal man være forsigtig med hvad man skriver om andre, synes jeg.

Stokbro sagde ...

@ Caroline

Nej, man behøves ikke lægge navnet ud, men hvorfor egentlig ikke? Hvorfor skal (i en akademisk kritik) hensynet til den pågældende akademikers forfængelighed vægte højere end den åbenbart fuldstændige mangel på indhold?

Jeg synes ikke man skal passe på med, hvad man skriver om andre i disse google-tider, som du skriver, men man skal gøre det på en ordentlig måde. Jeg taler ikke for en hadeblog, men for at man kalder en spade for en spade og, hvis man gør det, SÅ har man også givet personen, det drejer sig om, en ærlig chance for at tage til genmæle.

Jeg finder det generelt problematisk at tage udgangspunkt i en konkret sag, men samtidig anonymisere sagen så tilstrækkeligt, at det ikke giver en mulighed for som læser at undersøge tingene nærmere, at danne sig sit eget syn på sagen (hvilket under alle omstændigheder er svært i det konkrete eksempel) ... som det er tilfældet her og ved andre lejligheder, må læseren tage Louises ord for pålydende, og det er ikke længere muligt at gå ind i en kritisk dialog om posten.

Men helt kort, så synes jeg generelt, at det er mangel på nosser, at skjule sin kritik bag hensynet til en persons følelser ... hvis det hensyn virkelig lå en så meget på sinde (mener jeg), så ville man slet ikke (eller burde måske ikke) have taget sagen op i første omgang.

Louise sagde ...

@Lotte: Jeg forstår godt, at eventyret kommer med en opfodring! Jeg kunne da også sagtens have valgt et andet eksempel, hvor jeg kom med en kritisk kommentar – det syntes jeg bare ville virke en anelse for selvforherligende! Derfor var det heller ikke at min pointe, at et indholdsløst foredrag skal rangere højere end sandsynligheden for ydmygelse. Jeg regnede bare med, at hvis de andre konferencedeltagere ikke selv kunne se det absurde ved foredraget, så ville der heller ikke være nogen pointe i at påpege det for dem. Foredraget talte ret tydeligt for sig selv! Derudover er der også noget, som hedder, at man skal vælge sine kampe med omhu. Hvis jeg skal kaste mig ud i en offentlig debat til en filosofisk konference, så skal det også være en diskussion, som jeg virkelig brænder for! Og der er helt klart andre diskussioner, som jeg finder langt mere væsentlige end en diskussion omkring, hvorvidt et foredrag er indholdsløst eller ej! De overvejelser mener jeg ikke, at man kan se som et tegn på umodenhed! Er det ikke meget mere umodent at bruge ad hominem argumenter?

@Søren: Ha ha! Det tror jeg desværre, at jeg har glemt! ;-D

@Caroline: Ha ha! Tja, nu har jeg jo ikke nogen konkret erfaring på området, men det virkede som om, at man bare skal møde komplet uforberedt op til konferencen. Derefter skal du gennemgå din medbragte liste over samtlige af de artikler, som du har skrevet i din karriere, så du kan huske alle titlerne samt udgivelsesår og forlag. Her vil det også være godt, hvis du kan komme i tanke om nogle ligegyldige og kedelige detaljer fra dengang, hvor du fik dem udgivet. Du kan også bare opfinde et par artikler, hvis listen virker for kort. Du må endelig ikke fortælle noget konkret fra artiklerne - det åbner bare op for potentiel kritik. Herefter er du klar til dit foredrag. Hvis du ikke kan huske alle de kedelige detaljer undervejs, så kan du bare bruge lang tid på finde frem til dem på den medbragte liste eller tage nogle lange tænkepauser, indtil at du kommer i tanke om dem af dig selv! Husk, jo længere pauser du holder, jo længere varer foredraget også = kvalitet! :-D

@Katakrese: Helt enig! (Hvis det altså ikke var henvendt til mig – ellers så mener jeg, at kritikken godt kunne være bedre uddybet! :-D)

@Stokbro: Jeg er enig med dig i, at en saglig kritik ikke er det samme som ydmygelse og det er vigtigt at give vedkommende mulighed for at forsvare sig selv. Jeg kan bare ikke se, hvorfor man absolut skal udstille en enkelt person, når det ikke er nødvendigt for at få min pointe frem! Vedkommende kunne måske også (ligesom Caroline påpeger) have nogle personlige problemer på det tidspunkt og hvorfor skulle jeg så udpensle det på min blog? Jeg forstår ikke helt, hvorfor at man ikke kan have en kritisk dialog på et overordnet plan uden at skrive noget konkret navn?

Tusind tak for alle jeres gode kommentarer! :-D

Lotte sagde ...

@Louise

"Er det ikke meget mere umodent at bruge ad hominem argumenter?"

Jo :-)

Og naturligvis hverken udstiller eller kritiserer man bare ethvert menneske på (google)nettet. Mit søgen gik selvfølgelig på din reaktion i forhold til den præmis posten lagde ud og derfor også skal kritiseres indenfor.

Jeg har ikke yderligere at tilføje.

:-)

Stefan sagde ...

Kan du ikke skrive vedkommendes navn som en rebus?

Louise sagde ...

@Lotte: Okay! :-D

@Stefan: Ha ha! God ide, men jeg tror, at jeg fastholder den forklaring, som jeg tidligere gav til Søren! :-D

Tak for jeres kommentarer! :-D