tirsdag den 5. januar 2010

Oprust dig intellektuelt!

Efter at Stokbro har kaldt mine angreb (som f.eks. Intellektuel eller bare arrogant? eller Test: Er du en del af den intellektuelle elite?) på det snobberi, der findes blandt visse akademikere, for en karikeret gentagelse, så er det vist på tide at skrive noget andet. På vej hjem fra arbejdet læste jeg en fantastisk artikel "Oprust dig intellektuelt" skrevet af Hella Joof i MetroXpress! (Bare rolig, jeg er naturligvis så miljøvenlig... eller jeg mener klimavenlig... at jeg kører med toget!) Jeg er ellers mest vant til at grine, hver gang jeg hører eller læser noget af Hella Joof, men jeg tror faktisk, at hun mener det helt seriøst den her gang! I hvert fald opsummerer hun med ganske få og enkle ord alt det, der burde ligge i begrebet om at være intellektuel. Egentlig så ville jeg helst have trykt hele hendes klumme på min blog, men det bliver MetroXpress nok ikke så begejstret for, så jeg må nøjes med nogle fyldige citater. Hun begynder således:

"Start med at læse avisen. Okay, helt forfra - køb den avis, du syntes flugter bedst med dine politiske visioner. Okay, helt forfra. Få nogle politiske visioner. Ja. Jeg ved ikke hvor, tal med nogle kloge fra arbejdet eller din onkel med runde briller og Jacoform-sko eller søg på nettet eller se "Mogensen og Kristiansen” og "Jersild og spin” eller meld dig ind i et parti. Godt..."

Bortset fra et enkelt kritikpunkt med hensyn til "Mogensen og Kristiansen" (hvilket allerede er blevet omtalt meget præcist af Center for Vild Analyse) så er det er helt korrekt set. For hvis man virkelig ønsker at kalde sig selv for intellektuel, så må man også vide noget om, hvad der foregår i verden. Og det kan man ikke, hvis man aldrig ser nyheder eller åbner en (net)avis. Faktisk så vil jeg mene, at man helst skal følge med hver dag, hvis man gerne vil tages seriøst i en politisk diskussion. Joof forsætter:

"Nu køber du den avis, der tættest på dine visioner. Nej for resten, køb den, der er længst væk. Det er bedre at blive udfordret end at blive bekræftet. Læs den. Hele avisen. Ikke bare kultursektionen. Slå ord op, som du ikke forstår. Bland dig i debatter på arbejdet eller til middagsselskaber. Lad være med at køre på autopilotholdninger. Udtalelser som "de skulle aldrig ha’ revet pusherstreet ned" eller "Med terrorloven lever vi efterhånden i en politistat" er forbudt de næste to måneder, så må du godt mene det igen. Det er nogle helt okay holdninger, men vi går heller ikke med det samme hårspænde hver dag, vel?..."

Her bliver en anden stor sandhed åbenbaret omkring den hurtigste vej mod uvidenhed, nemlig når man konstant hyler i flok med ligesindede. Hvori består den intellektuelle udvikling i det? Hvis man aldrig hører andre argumenter end ens egne, hvordan kan man så kalde sig intellektuel? Og hvis man aldrig får nogen reel modstand i en diskussion, hvordan kan man så kalde sig selv for oplyst? Hvis ens omgivelser kun bekræfter ens egne holdninger gang på gang, så virker det i længden fordummende – uanset ens holdninger. Visdom får man gennem et åbent sind. Gennem den konstante dialog med andre, som har nogle helt andre holdninger. Uvidenhed er kendetegnet ved, at man ikke længere tror, at man kan lære noget af andre mennesker. Man kan altid lære noget nyt og udvide sin horisont. Derfor er det også vigtigt, at man selv er åben overfor nye mennesker, oplevelser og erfaringer – ellers går ens mentale udvikling i stå. Hella Joofs afslutning på nytårsklummen opsummerer på skønneste facon mit eget syn på begrebet philosophia (kærlighed til viden):

"Snart opdager du, at du i grunden ikke ved en snus om noget, men det gør dig ikke flov eller ked af det. Det gør dig nysgerrig og spændt: Tænk engang på at du, med al den kærlighed du har fået, og den sunde kost og fluorskylninger i folkeskolen, nok bliver mindst 104 år, og glæd dig over al den tid, der er tilbage til at lære i! Tænk, al den dejlige viden, der ligger der foran dig og glimter. Du skal bare samle den op. Guld skal ikke ligge på gaden. Knus Hella"

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kritikpunktet har vel ikke så meget været, at din kritik har været karikeret, men at den savnede konkretisering - og at dette har været et generelt "problem".

//stokbro

Louise sagde ...

Ja, vi var vist lidt uenige omkring, hvorvidt det var nødvendigt at sætte navn på nogle af de arrogante akademikere. Jeg syntes nu alligevel, at jeg fik min pointe igennem – selvom jeg da gerne vil medgive, at kritikken er lidt uspecifik, når jeg ikke direkte skriver navnene sort på hvidt. Mange tak for kommentaren!