Filosofisk humor 4

Om Lady Gagas succes og hendes syn på kvinder som det stærke køn

Google placerede i går Lady Gaga på en henholdsvis syvende og første plads over de mest anvendte søgeord i forhold til tekst og billeder, som er steget hurtigst i antallet af søgninger på Google i løbet af 2009. Dette er langt fra nogen tilfældighed. For Lady Gaga eller Stefani Joanne Angelina Germanotta har ikke bare opnået sin succes gennem sin halvpornografiske stil eller pæne ydre. Hun komponerer og skriver selv sin musik. Designer selv sit tøj og koreograferer selv sine musikvideoer. Lady Gaga har 100 % kontrol over sin forretning ned til den allermindste detalje. Hun ved præcis, hvad hun gør. Hvilket også fremgår ret tydeligt af både hendes tekster, musik og musikvideoer. Lady Gaga begyndte allerede som 4-årig at spille klaver efter gehør og som 13-årig komponerede hun sine egne stykker. Derefter blev hun som blot 17-årig optaget på New Yorks prestigefyldte konservatorium Tisch School of the Arts (NYU) hvor hun foruden sangskrivning også brugte en del tid på at skrive essays og lave analyser af forskellige religiøse, politiske og sociologiske spørgsmål. Da hun efter eget valg afbrød sin uddannelse, fik hun hurtigt en pladekontrakt med Def Records og en kontrakt som sangskriver med Interscope. Her nåede hun blandt andet at skrive et par sange til Britney Spears og Akon. Men inden dette havde Lady Gaga allerede gjort sig bemærket med sine avantgarde optrædener i blandt andet Mercury Lounge, hvor mange andre store kunstnere også har startet deres karriere. Her kan man blandt andet nævne navne som Tony Bennett, The Killers og Lou Reed. Her blev hun rost for sin stil, hvor popkultur og avantgarde fashion bliver blandet sammen med glam rock og retro dancebeats. Som inspiration til sin egen musik nævner hun selv Michael Jackson og Madonna, men også rockstjerner som David Bowie og Queen har haft en stor betydning for den rock and roll edge, der kendetegner Lady Gagas elektroniske musik. Og derfor stammer navnet Lady Gaga naturligvis også fra Queens hit Radio Gaga. Udover den musikalske inspiration, så er Lady Gagas tøjstil (ifølge hende selv) også kraftigt inspireret af modellen Grace Jones og Donatella Versace. Derudover har Lady Gaga også udnævnt digteren Rainer Maria Rilke til sin yndlingsfilosof, da hun føler, at ensomhed taler til hende. Hun har derfor også fået tatoveret et digt af Rilke på sin krop:

"In the deepest hour of the night, confess to yourself that you would die if you were forbidden to write. And look deep into your heart where it spreads its roots, the answer, and ask yourself, must I write?"

Lady Gaga har som de færreste andre popmusikere formået at skabe sin egen succes. Hun har kontrol over sit brand og hun ved præcis, hvad det kræver for at sælge plader (downloads). Hun har sin helt egen stil og så er hun ikke bange for at være anderledes. Tværtimod, så dyrker hun det. Og uanset, hvad man så ellers skulle mene om hendes meget avantgarde og halvpornografiske tøjstil, så kan man i hvert fald ikke bebrejde hende for at være kedelig. Derudover har Lady Gaga også flere gange været i mediernes søgelys pga. beskyldninger om, at hun skulle være lesbisk, hvilket hun dog selv har afvist med henvisning til, at hun er biseksuel. Hvilket også har skabt en vis opmærksomhed pga. Lady Gagas italienske og katolske baggrund. Derudover er Lady Gaga også ved flere lejligheder blevet beskyldt for at være en mand eller en hermafrodit. Hvilket måske kunne skyldes det faktum, at Lady Gaga på mange måder bryder med den stereotype (gammeldags) opfattelse af kvinder, som nogle skrøbelige og uselvstændige væsner, som mændene skal passe på. Lady Gaga giver derimod et billede af den moderne kvinde som stærk, selvstændig, intelligent, udspekuleret og i kontakt med sin seksualitet. Denne forståelse af kvinden kendetegner også andre populære popmusikere for tiden som f.eks. Britney Spears og Madonna. Hvoraf sidst nævnte også allerede har udtalt, at hun godt kan se sig selv i Lady Gaga. Britney Spears udfordrer også konstant sit publikum med stadigt mere og mere seksuelle tekster om sexorgier og trekanter (If You seek Amy og 3) men hun når alligevel aldrig helt Lady Gaga til sokkeholderne. For Lady Gaga styrer hele forretningen selv. Hun formåede at bevare det kølige overblik, ganske som en anden udspekuleret aktiehandler, og ventede med at udgive sit første album til, at der var et pladeselskab, som var villig til at investere (og risikere) en masse penge i en musikproduktion, hvor hun selv skulle have fuld kontrol over produktionen af såvel albummet som videoerne. Lady Gaga må have været meget overbevist omkring sit eget potentiale, da det kræver stor styrke og selvtillid, hvis man ikke skal blive forført af pladeselskaberne, når de lokker med umiddelbart fordelagtige kontrakter. Selvom Lady Gagas tekster ikke indeholder de store lyriske udfoldelser, så er de alle sammen kendetegnet af den samme styrke, selvtillid og overlegenhed. I hendes første store hit Pokerface fortæller hun om sin leg med mændenes følelser:

I wanna hold em' like they do in Texas Plays
Fold em' let em' hit me raise it, baby stay with me
I love it
Lovegame and intuition play the cards with Spades to start
And after he's been hooked I'll play the one that's on his heart…

I wanna roll with him a hard pair we will be
A little gambling is fun, when you're with me
I love it
Russian Roulette is not the same without a gun
And baby, when it's love, if its not rough, it isn't fun…

Can’t read my, Can’t read my
No, he can’t read my pokerface
(She has got him like nobody)…

Ligeledes viser Lady Gaga også sin kvindelige styrke i videoen Bad Romance, som handler om en vanvittig forelskelse:

I want your horror
I want your design
Cause you're a criminal
As long as you're mine
I want your love
Love, Love, Love
I want your love

I want your psycho
Your vertigo stick
Want you in my rear window
Baby it's sick
I want your love
Love, Love, Love
I want your love
(Love, Love, Love
I want your love)

You know that I want you
And you know that I need you
(‘Cause I’m a freak bitch, baby!)
I want it bad
Your bad romance

I want your loving
And I want your revenge
You and me could write a bad romance…

Men selvom teksten umiddelbart fremstiller Lady Gaga som den uskyldige kvinde, der er fanget i et usundt forhold, hvor hun må underkaste sig fyrens vanvittige adfærd. Så viser den horror inspireret video en lidt anden historie. Den slutter blandt andet med et klip, hvor de elskende ligger på sengen. Manden er blevet brændt af og er dermed blot et skelet, mens Lady Gaga ligger henslængt på sengen med fyrværkeri ud af brysterne og med en cigaret i munden. Jeg vil afholde mig fra at tolke yderligere i dette, men blot konstaterer, at det vist i virkeligheden var Lady Gaga der havde kontrollen og magten hele tiden. (Hvis du ikke forstår meningen, så kan du evt. læse mit blogindlæg: Hvordan får man sex?) Hele musikkens opbygning og omkvædets rytmer underbygger også følelsen af det vanvittige og den store personlige styrke eller kontrol. Lady Gaga har uden tvivl fundet en formel på succes: skab noget fængende elektronisk og rockinspireret popmusik og tilsæt dit smukke ydre en anderledes, halvpornografisk og avantgarde tøjstil. Og sørg så også lige for, at du får rettighederne til det hele – så skulle den succes vist være hjemme. Hvem var det mon der sagde, at kvinder var det svage køn?

Hvad er kvalitet?

Kvalitet er forholdet mellem oplevelse og forventninger til et given produkts eller ydelses beskaffenhed. Ordet kvalitet bruges ofte i modsætning til kvantitet. Kvantitet angiver et deskriptivt forhold ud fra mængde, størrelse, længde eller vægt, som man let kan måle gennem fysiske undersøgelser. Hvor kvalitet mere betegner oplevelsen af produktets eller ydelsens beskaffenhed. Det betyder dog ikke, at man ikke også kan lave eksakte målinger af kvalitet - det forudsætter bare, at man først har lavet en definition eller en standard for, hvad der er god eller høj kvalitet. Uden sådanne standarder bliver enhver tale om kvalitet til subjektive vurderinger. Derfor er der behov for nogle objektive mål, hvis man skal kunne tale objektivt om, hvad der er kvalitet. Kvalitetssikring er en proces, hvor man etablerer et system til kvalitetsudvikling og evaluere et givent område efter nogle opsatte kvalitetsstandarder. Gennem kvalitetsprocessen gør man det pågældende produkt eller ydelse til genstand for kvalitetsbedømmelsen og dermed bliver kvaliteten også til en absolut og målbar størrelse gennem de opstillede standarder, delmål og indikatorer. Når man har målt kvaliteten kan man så opstille nogle operationaliserbare mål for, hvorledes man kan højne kvaliteten indenfor de givne rammer. Efter man har gennemført de nødvendige forandringer, så vurderer man igen kvaliteten (hvilket også er kendt under betegnelsen PDSA (Plan Do Study Act) cirklen). Det problematiske ved kvalitetsudvikling er sjældent selve kvalitetsvurderingen, men mere hvilke metoder eller standarder som kvalitetsvurderingen har taget udgangspunkt i. Inden for nogle områder er det meget simpelt at lave kvalitetsstandarder, mens det er langt sværere indenfor andre områder. For selvom kvalitetsvurderinger bygger på en kategorisering af egenskaber, så implicerer de ofte også en form for smagsvurdering, da man tager udgangspunkt i nogle særlige værdier ved det pågældende produkt eller ydelse. Dette gælder i høj grad ydelser eller produkter, hvor f.eks. æstetik, design, image og følelser kan præge oplevelsen af kvalitet. Det er specielt tydeligt indenfor modeindustrien, hvor f.eks. dette års mode med jeans fyldt med huller og malingpletter går imod den klassiske opfattelse af, hvad der er god kvalitet indenfor tekstilproduktion. Altså kan smagsdomme også godt påvirke, hvorledes kvaliteten bliver opfattet. Men omvendt vil ethvert par jeans med huller heller ikke blive anset som mode – da hullerne jo gerne skulle være lavet hos den rigtige fabrikant og sidde de rigtige steder. Derfor kan man godt tale om en vis form for vekselvirkning mellem smagsdomme og kvalitetsvurderinger indenfor nogle områder. Selvom det også er væsentligt at huske på, at der også findes mange områder, hvor man ikke kan gå på kompromis med den faglige kvalitet.

I løbet af det sidste år er kvalitetssikring og evaluering kommet på mode, hvilket sjældent medfører noget særligt positivt for et begreb. For dermed opstår der hurtigt nogle myter om, hvordan kvalitetsudvikling bør foregå – som ikke nødvendigvis tager hensyn til de individuelle forskelle, der kan være mellem forskellige fag-, produkt- og ydelsesområder. For dermed kan man komme til at bruge nogle forkerte metoder til at måle kvaliteten, som ikke er brugbare indenfor det pågældende område og dermed kan ordet kvalitetsudvikling også hurtigt blive synonym med fejlagtige vurderinger. For hvis man ikke anvender de rigtige metoder, så vil man heller ikke skabe nogen kvalitetsudvikling – blot en masse frustrationer og bureaukratisk bøvl. Men disse problemer siger ikke i sig selv noget negativt om kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring – det siger bare noget om dårligt kvalitetsarbejde. Det er yderst vigtigt, at ens operationaliserbare mål også matcher hensigten med kvalitetsarbejdet, hvis man vil se en reel kvalitetsudvikling. Derfor er det også en skrøne, at visse områder er for komplekse eller for mangeartet til at kunne vurderes. Alt kan vurderes, hvis man blot kender det normative formål med vurderingen. Livskvalitet er f.eks. også et umiddelbart ikke-operationaliserbart mål, men det kan det blive ved, at man gennemfører en kvalitativ undersøgelse hos de relevante personer, hvis livskvalitet man ønsker at højne. Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i ældre mennesker på plejehjem, så kunne man forestille sig, at en kvalitativ undersøgelse ville vise, at man kunne højne de ældres livskvalitet, hvis de fik en højere grad af selvstændighed, bedre mad og flere sociale aktiviteter. Det kan man sagtens gøre ved at opsætte nogle standarder og derefter udforme nogle operationaliserbare mål, som f.eks. at bevilge flere penge til genoptræning, fysiske aktiviteter, mad (hvor man evt. også kunne måle kvaliteten gennem kvalitative brugerundersøgelser) og skabe flere muligheder for sociale aktiviteter. Altså kan man gennem de kvalitative undersøgelser gøre de mindre operationaliserbare mål mere håndgribelige, men det forudsætter naturligvis også, at man har et klart mål. Derudover er det også vigtigt at huske på, at kvalitet er et konsensusbegreb og derfor er der konstant behov for undersøgelser, så man ikke bare tilskriver nogle mennesker nogle behov eller ønsker, som de reelt ikke har. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i den tilgængelige viden og erfaringer, når man planlægger kvalitetsudviklingen, hvis man gerne vil hæve kvalitetsniveauet – uanset om der er tale om kvalitetsudvikling indenfor det faglige, etiske eller produktionsmæssige område. Derudover er det også vigtigt at huske på, at brugernes eller kundernes oplevelser af produktet eller servicen også er et vigtigt pejlemærke for, hvornår man hæver kvaliteten. Det er ikke nok, at man hæver den faglige kvalitet, hvis dette ikke også kommer til udtryk i brugernes og kundernes oplevelser og forventninger – først der kan man tale om reel kvalitetsudvikling og value for money.

Er du bange for fredag den 13.?

1. Ifølge Smithsonian Magazine koster frygten for den 13. hvert år en milliard dollars i fravær, mindre handel og aflysning af fly- og togrejser.

2. På engelsk betegnes frygten for fredag den 13. som paraskavedekatriaphobia, hvilket er sammensat af de to græske ord paraskeví (fredag) og dekatreís (13).

3. Rumskibet Apollo 13 blev affyret fra Launch Complex #39 (13 x 3) kl. 13:13 CST den 11/4 – 70 (1+1+4+7+0=13). Missionen blev afbrudt af en eksplosion d. 13. april. Jim Lovell begyndte den efterfølgende pressekonference med ordene: "I am not a superstitious person...".

4. Alle måneder, som begynder på en søndag, vil have en fredag den 13. Der er altid mindst én fredag den 13. i hvert kalenderår.

5. I Firenze findes der ingen adresser med tallet 13. Husene mellem 12 og 14 har tallet 12½.

6. Dutch Centre for Insurance Statistics (CVS) som blandt andet forsker i risikoen for at komme ud for et uheld fredag d. 13., skrev sidste år: "fewer accidents and reports of fire and theft occur when the 13th of the month falls on a Friday than on other Fridays, because people are preventatively more careful or just stay home."

7. Triskaidekaphobia er betegnelsen for en unormal angst overfor selve tallet 13 og er sammensat af de græske ord tris (3) kai (og) deka (10), hvilket både Napoleon og Herbert Hoover led af.

8. I 2009 var der hele 3 fredage den 13. i henholdsvis februar, marts og november måned - næste gang det vil ske er i 2012.

9. Ifølge Stress Management Center and Phobia Institute i North Carolina bliver 17 til 21 millioner mennesker påvirket af frygten for fredag d. 13. i USA.

10. De to mest kendte nyere katastrofer, der er sket på fredag d. 13., er flystyrtet i andelsbjergene med Uruguayan Air Force Flight 571 i 1972 (som senere blev til filmen Alive) og Orkanen Charley som hærgede Florida d. 13. august 2004.

11. De fleste hospitaler, hoteller og høje bygninger har ikke nogen 13. etage. Hvoraf de fleste hoteller heller ikke har nogen værelser med nummer 13.

12. Den 13. april 2029 passerer asteroiden 99942 Apophis meget tæt forbi jorden og månen. I 2004 skabte 99942 Apophis stor bekymring, da NASAs beregninger viste, at asteroiden med stor sandsynlighed ville ramme jorden - denne forudsigelse blev dog hurtigt ændret. I april 2008 blev det offentliggjort, at en 13-årig dreng havde fundet en fejl i NASAs beregninger som øgede sandsynligheden for en kollision med jorden. NASAs seneste beregninger fra den 7. oktober 2009 viser, at sandsynligheden for, at Apophis rammer jorden, er omkring 1 til 250.000. Apophis vil være synlig på himlen over Europa, Afrika og det vestlige Asien.

13. Men så er der selvfølgelig også dem, som glæder sig til fredag d. 13...

Filosofisk humor 3 – med Dilbert

I den første (korte) video bliver der filosoferet over René Descartes "Cogito, ergo sum" i forhold til ledelse og empati.



(Hvis man ikke ved, hvad micromanagement er, så kan man læse det her på Wikipedia.)

I den næste (hele 10 minutter lange) video bliver der sat spørgsmålstegn ved evolutionsteorien, sorte huller, etik, videnskabsteori, placeboeffekten, livet efter døden, religion, hvem der har bygget pyramiderne, historieskrivning osv.

Test: Er du forelsket?

Her kommer den længe ventede test om forelskelse, som faktisk er det mest efterspurgte blogindlæg, siden at jeg startede min blog i 2007. Jeg har dog været inde på emnet et par gange tidligere - senest med mit blogindlæg med den lidt negative titel Er forelskelse en mental sygdom?, som man med fordel kan læse, hvis man søger en lidt mere seriøs (videnskabelig) tilgang til emnet. Men her kommer den knapt så videnskabelige kærlighedstest:

1. Er du blind?

Kærlighed gør blind. Hvis du mener, at din udkårne er det mest fantastiske væsen, som nogensinde har sat sin fod på jorden og at ethvert fejltrin vedkommende begår, blot gør vedkommende endnu mere charmerende, så er du muligvis forelsket.

2. Har vedkommende forandret dit liv?

Hvis du er forelsket, så er det også kun helt naturligt, at man håber på, at den udkårne også vil gengælde ens kærlighed. Derfor er mange nyforelskede også parate til at gøre næsten, hvad som helst i håbet om at vinde den udkårnes hjerte.

3. Husker du bedre?

Videnskabelige undersøgelser har vist, at en forelskelse kan øge væksten af NGF proteiner i op til et år, hvilket blandt andet kan forbedre ens hukommelse.

4. Er du blevet mere glad og fjollet?

Mennesker, der er forelsket, er meget glade og opfører sig også tit fjollet i selskab med deres udkårne og derfor bliver dette fænomen også tit forstærket, hvis det skulle vise sig at forelskelsen er gensidig.

5. Skriver du konstant søde beskeder til vedkommende?

Forelskelse kan få selv de mest rationelle mennesker til at gøre de mest tåbelige ting.

6. Vil du gerne fortælle andre om din udkårne?

Når man er forelsket, så tænker man konstant på sin udkårne og derfor vil man også gerne dele sine tanker med hele verden. Intet virker mere vigtigt end den udkårne og ens følelser for vedkommende.

7. Virker din udkårne på nogle punkter meget forskellig fra dig selv?

Det er kun helt naturligt, da langt de fleste forelsker sig i en person med gener, som der adskiller sig væsentligt fra vedkommendes egne. Det er en smart funktion ved forelskelse, der fra naturens hånd er designet til at forhindre indavl og dermed også diverse defekter ved reproduktion.

På trods af alle diverse negative konsekvenser ved forelskelse, så er der stadig intet i denne verden, som er helt lige så storslået eller fantastisk som forelskelse. Intet andet kan tage vejret fra en, som en stormende forelskelse. For ikke at tale om fraværet af ens rationelle evner og personlige stolthed. Forelskelse er uden sammenligning den stærkeste emotionelle tilstand, som et menneske kan opleve og derfor også et de mest fortryllede øjeblikke i et menneskes liv. Så derfor kan man vel ikke rigtig sige andet om forelskelse end: Falling in love rocks!

Det Etiske Råds Debatdag: Fødevarer, klima og etik

Forleden blev Det Etiske Råds konference vanen tro afholdt på Christiansborg. Ikke særlig overraskende var dette års tema klima og fødevarer. Konferencen begyndte med, at Jørgen E. Olesen (professor ved det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Århus Universitet og medlem af FN’s klimapanel IPCC) forklarede, hvor stor en andel af klimabelastningen som fødevarerne udgør i forhold til de forskellige faser såsom produktion, distribution, transport, konsumption og bortskaffelse, hvilket gav et ganske godt udgangspunkt for dagens senere diskussioner. Herefter fortalte Annika Carlsson-Kanyama (seniorforsker ved Energi- och miljösäkerhets­gruppen FOI) omkring, hvilke fødevarer der belaster klimaet mest og hvorledes man kan sammensætte et klima-venligt måltid. Her kunne man undre sig lidt over, hvorledes de to første foredrag ikke var helt enige om, hvorvidt økologisk mad var klimavenligt eller ej. Men på baggrund af den senere kritik, så var den ubekvemme sandhed nok, at økologisk mad ikke nødvendigvis forurener hverken mere eller mindre end ikke-økologisk mad. Hvilket dermed også var dagens første eksempel på nogle af de problemstillinger der findes, når man har flere forskellige, men ikke nødvendigvis ensrettede, krav til fødevarerne. Herefter stod Henrik Stubkjær (Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp) for dagens mest politiske foredrag, hvor jeg i høj grad savnede videnskabelig information omkring foredragets tema, nemlig konsekvenserne af de forringede muligheder for fødevareproduktion i udviklingslandene. Og derfor var jeg heller ikke særlig imponeret af, hvorledes foredraget hovedsagligt spillede på følelserne (=dårlig samvittighed). Derefter begyndte Morten Dige (adjunkt ved Filosofi, Århus Universitet) den etiske del ved at diskutere, hvorvidt vi har et næretisk eller upartisk ansvar overfor de kommende generationer og folk i fjerne lande. Efter ham kom en meget frisk og veloplagt Mickey Gjerris (lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet) på banen med dagens bedste foredrag. Mickey Gjerris overvejede i sit foredrag, hvilket natursyn der bør danne grundlag for vores adfærd, hvor han blandt andet filosoferede over Jakob Wolfs ord: ”Som vi ser på noget, sådan behandler vi det”. Herefter talte Klemens Kappel (lektor ved filosofi, Københavns Universitet) for, hvorfor politikerne bør have ret til at bestemme over, hvad borgerne skal spise. Til sidst fortalte Bente Halkier (lektor i forbrugersociologi og konsumption ved Roskilde Universitet) omkring, hvordan man motiverer til ændringer i forbrugeradfærden. Hvor hun blandt andet fik påpeget det hensigtsmæssige i nærindkøb og den manglende klimaeffekt ved køb af klimavenlige produkter, hvis indkøbet bliver foretaget via bil. Her syntes jeg, at man kunne spore en vis flovhed blandt nogle af konferencens mest frelste deltagere.

Herefter var det tid til, at det såkaldte borgerpanel blev præsenteret, hvilket bestod af 6 piger i tyverne, som alle stillede nogle (efter min mening) temmelig ligegyldige spørgsmål og som alle hovedsagligt var rettet mod den hårdt udskældte direktør for Landbrug og Fødevarer Claus Søgaard-Richter og de to fremmødte folketingspolitikere Henrik Høegh (V) og Steen Gade (SF). Hvilket var yderst kedeligt, da politikerne var rørende enige. (Derfor mener jeg også, at arrangørerne seriøst bør overveje, hvorvidt dette borgerpanel også skal bruges ved næste konference.) Henrik Høegh skal dog have ros for, at han ved flere lejligheder fik gjort salen opmærksom på andre væsentlige hensyn (aspekter) som f.eks. dyreetik og miljø. F.eks. fik han påpeget, hvorledes det mest klimavenlige produkt ikke nødvendigvis er det bedste valg i forhold til dyreetik, da køer i stalde forurener mindre end køer på græs (fordi køerne forurener mere, når de bevæger sig). Det etiske råd fik også set konsekvenserne af at invitere detailhandlen, da Mogens Werge (Forbrugerpolitisk direktør, Coop Danmark) fik lavet en del reklame for Coop. Derudover var hans tilstedeværelse dog praktisk, da han samtidig kunne blive stillet til ansvar for Coops reklameslogan ”Mænd vil ikke have blomster”. Hvilket var en reklame som spillede på, at mænd hellere vil have en stor oksebøf end blomster. Det kritisable ved denne reklame var, at oksekød tidligere på dagen var blevet stemplet som den mindst klimavenlige fødevare (modsat lyst kød og grøntsager). Reklamen skabte så meget vrede i salen, at man ikke kunne lade være med at overveje, hvorvidt der var en vis overvægt af veganere til stede i Landstingssalen. Herefter var oksekød fjende nr. 1. Hvilket også førte til, at den selverkendte kødelsker Klemens Kappel måtte medgive, at det muligvis var en god ide, at man spiste mindre kød. Selvom han ellers tidligere på dagen havde påpeget fordelene ved en kødskat. Da jeg selv tidligere har skrevet bachelorprojekt omkring Kappels bog Det retfærdige samfund, så var jeg ikke specielt overrasket over denne sociale skæve løsning, hvor de rige blot kan overlade opgaven med at spise mindre oksekød til de fattige. Derudover kan man også undre sig over, hvorfor perspektiver som mere udenlandsk import og et voksende sort marked ikke blev overvejet som mulige konsekvenser. For dermed vil kødskatten ikke have nogen samlet klimaeffekt – man har bare flyttet produktionen til udlandet, hvilket bestemt ikke er gavnligt for hverken klimaet eller dyrevelfærden. Så hvis man virkelig vil gøre noget for klimaet, så burde man måske hellere se på de 30 % af vores klimabelastning, som udelukkende skyldes alt den mad, som danskerne køber bare for at smide ud. Hvis man kunne lave en holdningsændring på det område, så ville man kunne reducere den danske klimabelastning ret væsentligt. Derudover kom Ole Linnet Juul (branchedirektør, Dansk Industri) og Claus Søgaard-Richter (direktør for Landbrug og Fødevarer) også med nogle særdeles konstruktive løsningsforslag, hvilket nok vil have en langt mere effektiv virkning end salens mange restriktive forslag. F.eks. virker der til at være god fornuft i at udtænke måder, hvorpå man kan reducere klimabelastningerne ved produktionen af dyrefoder, da dyrefoder faktisk udgør en ret stor andel af den samlede klimabelastningen på kloden. Og dermed virker det også knapt så væsentligt, hvor klimavenligt de enkelte måltider er. Hvilket faktisk også blev påpeget, da Klemens Kappel (ganske klogt) spurgte i starten af debatten, hvor stor forskel der egentlig er på at indtage et klimavenligt måltid vs. ikke-klimavenligt måltid. Det kunne ingen rigtig svare på og derfor mener jeg også, at man skal være meget varsom med at lovgive på området. Politiske beslutninger skal bygge på viden – ikke på tro eller dogmatisk tankegang. Hvilket også var en af Gjerris argumenter – selvom han dog brugte argumentet i en anden sammenhæng. For det handler jo ikke om, hvilken klimaoverbevisning man har, men om, hvad der er bedst for klimaet. Og her er det også væsentligt at huske på, at den mest klimavenlige løsning - ikke nødvendigvis er det mest dyreetiske eller økonomiske løsning. Derfor er der mange hensyn, som man skal overveje og ingen simple svar – ganske ligesom så meget andet indenfor politik.