Efter at Barack Obama har fået sundhedsreformen igennem, så er der for mit vedkommende ikke rigtig noget mere passende at høre end Mariah Careys smukke og super glade udgave af Joy to the World! Rigtig glædelig jul!
torsdag den 24. december 2009
søndag den 20. december 2009
10 tegn på at det snart er jul 2009
Hvis nogle af mine faste læsere syntes, at dette blogindlæg i en vis grad minder om sidste års juleblogindlæg – så vil jeg gerne lige minde om, at julen jo handler om traditioner dvs. genbrug af oplevelser.
10. De første snefnug falder...
10. De første snefnug falder...
9. Det kan være svært at finde en god parkeringsplads...
8. Der bliver drukket en masse alkohol...
7. Der bliver hængt lidt julelys op...
6. Der er rigtig mange lommetyve…
5. Der skal skrabes lidt is af bilen...
4. De sociale medier foreviger ALLE juleminderne...
3. Børnene ser efter julemanden på nattehimlen...
2. Der bliver set på alle mulige alternative løsninger pga. krisen...
1. Alle klager over, hvorfor de stadig ikke har modtaget noget julekort fra dig...
mandag den 14. december 2009
Humor - Anti-terrorismens stærkeste våben
Da ingen protesterede sidst (Humor - et effektivt masseødelæggelsesvåben mod terrorisme) hvor jeg gjorte grin med terrorisme, så kommer her et af antiterrorismens stærkeste våben - den iranske (og britiske) stand-up komiker Omid Djalili. Djalili blev kendt som gæstevært på BBC’s politiske quizshow Have I Got News for You. (Hvor dette sjove klip stammer fra – som handler omkring det nyeste indenfor japansk (anti-kriminalitet) camouflagetøj.) Omid Djalili tager i sit show ofte udgangspunkt i folks fordomme omkring ham selv, hvilket gør, at han kan sige næsten, hvad som helst uden at skæve alt for meget til den kedelige politiske korrekthed. For det er jo netop gennem den afvæbnende latter, at man kan ødelægge grundlaget for enhver angst - her i blandt også den samfundsødelæggende angst for terrorangreb. Her fortæller Djalili blandt andet lidt omkring sin egen frygt for terrorangreb i lufthavnen:
Med samme udgangspunkt har Omid Djalili også lavet den her lufthavnssketch. På baggrund af Djalilis voksende popularitet fik han i slutningen af 2007 sit eget program på BBC. Her er en af de sjoveste reklamer for The Omid Djalili Show:
Omid Djalili spiller tit nogle meget forskellige roller i sit show. Her er en af Djalilis sjoveste sketches, hvor han spiller en flamboyant skotsk filminstruktør, der netop er blevet færdig på filmskolen og har fået sit første job for en lidt besværlig kunde:
(Han har også lavet den her lidt specielle reklame.)
Med samme udgangspunkt har Omid Djalili også lavet den her lufthavnssketch. På baggrund af Djalilis voksende popularitet fik han i slutningen af 2007 sit eget program på BBC. Her er en af de sjoveste reklamer for The Omid Djalili Show:
Omid Djalili spiller tit nogle meget forskellige roller i sit show. Her er en af Djalilis sjoveste sketches, hvor han spiller en flamboyant skotsk filminstruktør, der netop er blevet færdig på filmskolen og har fået sit første job for en lidt besværlig kunde:
(Han har også lavet den her lidt specielle reklame.)
søndag den 6. december 2009
fredag den 4. december 2009
Om Lady Gagas succes og hendes syn på kvinder som det stærke køn
Google placerede i går Lady Gaga på en henholdsvis syvende og første plads over de mest anvendte søgeord i forhold til tekst og billeder, som er steget hurtigst i antallet af søgninger på Google i løbet af 2009. Dette er langt fra nogen tilfældighed. For Lady Gaga eller Stefani Joanne Angelina Germanotta har ikke bare opnået sin succes gennem sin halvpornografiske stil eller pæne ydre. Hun komponerer og skriver selv sin musik. Designer selv sit tøj og koreograferer selv sine musikvideoer. Lady Gaga har 100 % kontrol over sin forretning ned til den allermindste detalje. Hun ved præcis, hvad hun gør. Hvilket også fremgår ret tydeligt af både hendes tekster, musik og musikvideoer. Lady Gaga begyndte allerede som 4-årig at spille klaver efter gehør og som 13-årig komponerede hun sine egne stykker. Derefter blev hun som blot 17-årig optaget på New Yorks prestigefyldte konservatorium Tisch School of the Arts (NYU) hvor hun foruden sangskrivning også brugte en del tid på at skrive essays og lave analyser af forskellige religiøse, politiske og sociologiske spørgsmål. Da hun efter eget valg afbrød sin uddannelse, fik hun hurtigt en pladekontrakt med Def Records og en kontrakt som sangskriver med Interscope. Her nåede hun blandt andet at skrive et par sange til Britney Spears og Akon. Men inden dette havde Lady Gaga allerede gjort sig bemærket med sine avantgarde optrædener i blandt andet Mercury Lounge, hvor mange andre store kunstnere også har startet deres karriere. Her kan man blandt andet nævne navne som Tony Bennett, The Killers og Lou Reed. Her blev hun rost for sin stil, hvor popkultur og avantgarde fashion bliver blandet sammen med glam rock og retro dancebeats. Som inspiration til sin egen musik nævner hun selv Michael Jackson og Madonna, men også rockstjerner som David Bowie og Queen har haft en stor betydning for den rock and roll edge, der kendetegner Lady Gagas elektroniske musik. Og derfor stammer navnet Lady Gaga naturligvis også fra Queens hit Radio Gaga. Udover den musikalske inspiration, så er Lady Gagas tøjstil (ifølge hende selv) også kraftigt inspireret af modellen Grace Jones og Donatella Versace. Derudover har Lady Gaga også udnævnt digteren Rainer Maria Rilke til sin yndlingsfilosof, da hun føler, at ensomhed taler til hende. Hun har derfor også fået tatoveret et digt af Rilke på sin krop:
"In the deepest hour of the night, confess to yourself that you would die if you were forbidden to write. And look deep into your heart where it spreads its roots, the answer, and ask yourself, must I write?"
Lady Gaga har som de færreste andre popmusikere formået at skabe sin egen succes. Hun har kontrol over sit brand og hun ved præcis, hvad det kræver for at sælge plader (downloads). Hun har sin helt egen stil og så er hun ikke bange for at være anderledes. Tværtimod, så dyrker hun det. Og uanset, hvad man så ellers skulle mene om hendes meget avantgarde og halvpornografiske tøjstil, så kan man i hvert fald ikke bebrejde hende for at være kedelig. Derudover har Lady Gaga også flere gange været i mediernes søgelys pga. beskyldninger om, at hun skulle være lesbisk, hvilket hun dog selv har afvist med henvisning til, at hun er biseksuel. Hvilket også har skabt en vis opmærksomhed pga. Lady Gagas italienske og katolske baggrund. Derudover er Lady Gaga også ved flere lejligheder blevet beskyldt for at være en mand eller en hermafrodit. Hvilket måske kunne skyldes det faktum, at Lady Gaga på mange måder bryder med den stereotype (gammeldags) opfattelse af kvinder, som nogle skrøbelige og uselvstændige væsner, som mændene skal passe på. Lady Gaga giver derimod et billede af den moderne kvinde som stærk, selvstændig, intelligent, udspekuleret og i kontakt med sin seksualitet. Denne forståelse af kvinden kendetegner også andre populære popmusikere for tiden som f.eks. Britney Spears og Madonna. Hvoraf sidst nævnte også allerede har udtalt, at hun godt kan se sig selv i Lady Gaga. Britney Spears udfordrer også konstant sit publikum med stadigt mere og mere seksuelle tekster om sexorgier og trekanter (If You seek Amy og 3) men hun når alligevel aldrig helt Lady Gaga til sokkeholderne. For Lady Gaga styrer hele forretningen selv. Hun formåede at bevare det kølige overblik, ganske som en anden udspekuleret aktiehandler, og ventede med at udgive sit første album til, at der var et pladeselskab, som var villig til at investere (og risikere) en masse penge i en musikproduktion, hvor hun selv skulle have fuld kontrol over produktionen af såvel albummet som videoerne. Lady Gaga må have været meget overbevist omkring sit eget potentiale, da det kræver stor styrke og selvtillid, hvis man ikke skal blive forført af pladeselskaberne, når de lokker med umiddelbart fordelagtige kontrakter. Selvom Lady Gagas tekster ikke indeholder de store lyriske udfoldelser, så er de alle sammen kendetegnet af den samme styrke, selvtillid og overlegenhed. I hendes første store hit Pokerface fortæller hun om sin leg med mændenes følelser:
I wanna hold em' like they do in Texas Plays
Fold em' let em' hit me raise it, baby stay with me
I love it
Lovegame and intuition play the cards with Spades to start
And after he's been hooked I'll play the one that's on his heart…
I wanna roll with him a hard pair we will be
A little gambling is fun, when you're with me
I love it
Russian Roulette is not the same without a gun
And baby, when it's love, if its not rough, it isn't fun…
Can’t read my, Can’t read my
No, he can’t read my pokerface
(She has got him like nobody)…
Ligeledes viser Lady Gaga også sin kvindelige styrke i videoen Bad Romance, som handler om en vanvittig forelskelse:
I want your horror
I want your design
Cause you're a criminal
As long as you're mine
I want your love
Love, Love, Love
I want your love
I want your psycho
Your vertigo stick
Want you in my rear window
Baby it's sick
I want your love
Love, Love, Love
I want your love
(Love, Love, Love
I want your love)
You know that I want you
And you know that I need you
(‘Cause I’m a freak bitch, baby!)
I want it bad
Your bad romance
I want your loving
And I want your revenge
You and me could write a bad romance…
Men selvom teksten umiddelbart fremstiller Lady Gaga som den uskyldige kvinde, der er fanget i et usundt forhold, hvor hun må underkaste sig fyrens vanvittige adfærd. Så viser den horror inspireret video en lidt anden historie. Den slutter blandt andet med et klip, hvor de elskende ligger på sengen. Manden er blevet brændt af og er dermed blot et skelet, mens Lady Gaga ligger henslængt på sengen med fyrværkeri ud af brysterne og med en cigaret i munden. Jeg vil afholde mig fra at tolke yderligere i dette, men blot konstaterer, at det vist i virkeligheden var Lady Gaga der havde kontrollen og magten hele tiden. (Hvis du ikke forstår meningen, så kan du evt. læse mit blogindlæg: Hvordan får man sex?) Hele musikkens opbygning og omkvædets rytmer underbygger også følelsen af det vanvittige og den store personlige styrke eller kontrol. Lady Gaga har uden tvivl fundet en formel på succes: skab noget fængende elektronisk og rockinspireret popmusik og tilsæt dit smukke ydre en anderledes, halvpornografisk og avantgarde tøjstil. Og sørg så også lige for, at du får rettighederne til det hele – så skulle den succes vist være hjemme. Hvem var det mon der sagde, at kvinder var det svage køn?
onsdag den 25. november 2009
Hvad er kvalitet?
Kvalitet er forholdet mellem oplevelse og forventninger til et given produkts eller ydelses beskaffenhed. Ordet kvalitet bruges ofte i modsætning til kvantitet. Kvantitet angiver et deskriptivt forhold ud fra mængde, størrelse, længde eller vægt, som man let kan måle gennem fysiske undersøgelser. Hvor kvalitet mere betegner oplevelsen af produktets eller ydelsens beskaffenhed. Det betyder dog ikke, at man ikke også kan lave eksakte målinger af kvalitet - det forudsætter bare, at man først har lavet en definition eller en standard for, hvad der er god eller høj kvalitet. Uden sådanne standarder bliver enhver tale om kvalitet til subjektive vurderinger. Derfor er der behov for nogle objektive mål, hvis man skal kunne tale objektivt om, hvad der er kvalitet. Kvalitetssikring er en proces, hvor man etablerer et system til kvalitetsudvikling og evaluere et givent område efter nogle opsatte kvalitetsstandarder. Gennem kvalitetsprocessen gør man det pågældende produkt eller ydelse til genstand for kvalitetsbedømmelsen og dermed bliver kvaliteten også til en absolut og målbar størrelse gennem de opstillede standarder, delmål og indikatorer. Når man har målt kvaliteten kan man så opstille nogle operationaliserbare mål for, hvorledes man kan højne kvaliteten indenfor de givne rammer. Efter man har gennemført de nødvendige forandringer, så vurderer man igen kvaliteten (hvilket også er kendt under betegnelsen PDSA (Plan Do Study Act) cirklen). Det problematiske ved kvalitetsudvikling er sjældent selve kvalitetsvurderingen, men mere hvilke metoder eller standarder som kvalitetsvurderingen har taget udgangspunkt i. Inden for nogle områder er det meget simpelt at lave kvalitetsstandarder, mens det er langt sværere indenfor andre områder. For selvom kvalitetsvurderinger bygger på en kategorisering af egenskaber, så implicerer de ofte også en form for smagsvurdering, da man tager udgangspunkt i nogle særlige værdier ved det pågældende produkt eller ydelse. Dette gælder i høj grad ydelser eller produkter, hvor f.eks. æstetik, design, image og følelser kan præge oplevelsen af kvalitet. Det er specielt tydeligt indenfor modeindustrien, hvor f.eks. dette års mode med jeans fyldt med huller og malingpletter går imod den klassiske opfattelse af, hvad der er god kvalitet indenfor tekstilproduktion. Altså kan smagsdomme også godt påvirke, hvorledes kvaliteten bliver opfattet. Men omvendt vil ethvert par jeans med huller heller ikke blive anset som mode – da hullerne jo gerne skulle være lavet hos den rigtige fabrikant og sidde de rigtige steder. Derfor kan man godt tale om en vis form for vekselvirkning mellem smagsdomme og kvalitetsvurderinger indenfor nogle områder. Selvom det også er væsentligt at huske på, at der også findes mange områder, hvor man ikke kan gå på kompromis med den faglige kvalitet.
I løbet af det sidste år er kvalitetssikring og evaluering kommet på mode, hvilket sjældent medfører noget særligt positivt for et begreb. For dermed opstår der hurtigt nogle myter om, hvordan kvalitetsudvikling bør foregå – som ikke nødvendigvis tager hensyn til de individuelle forskelle, der kan være mellem forskellige fag-, produkt- og ydelsesområder. For dermed kan man komme til at bruge nogle forkerte metoder til at måle kvaliteten, som ikke er brugbare indenfor det pågældende område og dermed kan ordet kvalitetsudvikling også hurtigt blive synonym med fejlagtige vurderinger. For hvis man ikke anvender de rigtige metoder, så vil man heller ikke skabe nogen kvalitetsudvikling – blot en masse frustrationer og bureaukratisk bøvl. Men disse problemer siger ikke i sig selv noget negativt om kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring – det siger bare noget om dårligt kvalitetsarbejde. Det er yderst vigtigt, at ens operationaliserbare mål også matcher hensigten med kvalitetsarbejdet, hvis man vil se en reel kvalitetsudvikling. Derfor er det også en skrøne, at visse områder er for komplekse eller for mangeartet til at kunne vurderes. Alt kan vurderes, hvis man blot kender det normative formål med vurderingen. Livskvalitet er f.eks. også et umiddelbart ikke-operationaliserbart mål, men det kan det blive ved, at man gennemfører en kvalitativ undersøgelse hos de relevante personer, hvis livskvalitet man ønsker at højne. Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i ældre mennesker på plejehjem, så kunne man forestille sig, at en kvalitativ undersøgelse ville vise, at man kunne højne de ældres livskvalitet, hvis de fik en højere grad af selvstændighed, bedre mad og flere sociale aktiviteter. Det kan man sagtens gøre ved at opsætte nogle standarder og derefter udforme nogle operationaliserbare mål, som f.eks. at bevilge flere penge til genoptræning, fysiske aktiviteter, mad (hvor man evt. også kunne måle kvaliteten gennem kvalitative brugerundersøgelser) og skabe flere muligheder for sociale aktiviteter. Altså kan man gennem de kvalitative undersøgelser gøre de mindre operationaliserbare mål mere håndgribelige, men det forudsætter naturligvis også, at man har et klart mål. Derudover er det også vigtigt at huske på, at kvalitet er et konsensusbegreb og derfor er der konstant behov for undersøgelser, så man ikke bare tilskriver nogle mennesker nogle behov eller ønsker, som de reelt ikke har. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i den tilgængelige viden og erfaringer, når man planlægger kvalitetsudviklingen, hvis man gerne vil hæve kvalitetsniveauet – uanset om der er tale om kvalitetsudvikling indenfor det faglige, etiske eller produktionsmæssige område. Derudover er det også vigtigt at huske på, at brugernes eller kundernes oplevelser af produktet eller servicen også er et vigtigt pejlemærke for, hvornår man hæver kvaliteten. Det er ikke nok, at man hæver den faglige kvalitet, hvis dette ikke også kommer til udtryk i brugernes og kundernes oplevelser og forventninger – først der kan man tale om reel kvalitetsudvikling og value for money.
I løbet af det sidste år er kvalitetssikring og evaluering kommet på mode, hvilket sjældent medfører noget særligt positivt for et begreb. For dermed opstår der hurtigt nogle myter om, hvordan kvalitetsudvikling bør foregå – som ikke nødvendigvis tager hensyn til de individuelle forskelle, der kan være mellem forskellige fag-, produkt- og ydelsesområder. For dermed kan man komme til at bruge nogle forkerte metoder til at måle kvaliteten, som ikke er brugbare indenfor det pågældende område og dermed kan ordet kvalitetsudvikling også hurtigt blive synonym med fejlagtige vurderinger. For hvis man ikke anvender de rigtige metoder, så vil man heller ikke skabe nogen kvalitetsudvikling – blot en masse frustrationer og bureaukratisk bøvl. Men disse problemer siger ikke i sig selv noget negativt om kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring – det siger bare noget om dårligt kvalitetsarbejde. Det er yderst vigtigt, at ens operationaliserbare mål også matcher hensigten med kvalitetsarbejdet, hvis man vil se en reel kvalitetsudvikling. Derfor er det også en skrøne, at visse områder er for komplekse eller for mangeartet til at kunne vurderes. Alt kan vurderes, hvis man blot kender det normative formål med vurderingen. Livskvalitet er f.eks. også et umiddelbart ikke-operationaliserbart mål, men det kan det blive ved, at man gennemfører en kvalitativ undersøgelse hos de relevante personer, hvis livskvalitet man ønsker at højne. Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i ældre mennesker på plejehjem, så kunne man forestille sig, at en kvalitativ undersøgelse ville vise, at man kunne højne de ældres livskvalitet, hvis de fik en højere grad af selvstændighed, bedre mad og flere sociale aktiviteter. Det kan man sagtens gøre ved at opsætte nogle standarder og derefter udforme nogle operationaliserbare mål, som f.eks. at bevilge flere penge til genoptræning, fysiske aktiviteter, mad (hvor man evt. også kunne måle kvaliteten gennem kvalitative brugerundersøgelser) og skabe flere muligheder for sociale aktiviteter. Altså kan man gennem de kvalitative undersøgelser gøre de mindre operationaliserbare mål mere håndgribelige, men det forudsætter naturligvis også, at man har et klart mål. Derudover er det også vigtigt at huske på, at kvalitet er et konsensusbegreb og derfor er der konstant behov for undersøgelser, så man ikke bare tilskriver nogle mennesker nogle behov eller ønsker, som de reelt ikke har. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i den tilgængelige viden og erfaringer, når man planlægger kvalitetsudviklingen, hvis man gerne vil hæve kvalitetsniveauet – uanset om der er tale om kvalitetsudvikling indenfor det faglige, etiske eller produktionsmæssige område. Derudover er det også vigtigt at huske på, at brugernes eller kundernes oplevelser af produktet eller servicen også er et vigtigt pejlemærke for, hvornår man hæver kvaliteten. Det er ikke nok, at man hæver den faglige kvalitet, hvis dette ikke også kommer til udtryk i brugernes og kundernes oplevelser og forventninger – først der kan man tale om reel kvalitetsudvikling og value for money.
fredag den 13. november 2009
Er du bange for fredag den 13.?
1. Ifølge Smithsonian Magazine koster frygten for den 13. hvert år en milliard dollars i fravær, mindre handel og aflysning af fly- og togrejser.
2. På engelsk betegnes frygten for fredag den 13. som paraskavedekatriaphobia, hvilket er sammensat af de to græske ord paraskeví (fredag) og dekatreís (13).
3. Rumskibet Apollo 13 blev affyret fra Launch Complex #39 (13 x 3) kl. 13:13 CST den 11/4 – 70 (1+1+4+7+0=13). Missionen blev afbrudt af en eksplosion d. 13. april. Jim Lovell begyndte den efterfølgende pressekonference med ordene: "I am not a superstitious person...".
4. Alle måneder, som begynder på en søndag, vil have en fredag den 13. Der er altid mindst én fredag den 13. i hvert kalenderår.
5. I Firenze findes der ingen adresser med tallet 13. Husene mellem 12 og 14 har tallet 12½.
6. Dutch Centre for Insurance Statistics (CVS) som blandt andet forsker i risikoen for at komme ud for et uheld fredag d. 13., skrev sidste år: "fewer accidents and reports of fire and theft occur when the 13th of the month falls on a Friday than on other Fridays, because people are preventatively more careful or just stay home."
7. Triskaidekaphobia er betegnelsen for en unormal angst overfor selve tallet 13 og er sammensat af de græske ord tris (3) kai (og) deka (10), hvilket både Napoleon og Herbert Hoover led af.
8. I 2009 var der hele 3 fredage den 13. i henholdsvis februar, marts og november måned - næste gang det vil ske er i 2012.
9. Ifølge Stress Management Center and Phobia Institute i North Carolina bliver 17 til 21 millioner mennesker påvirket af frygten for fredag d. 13. i USA.
10. De to mest kendte nyere katastrofer, der er sket på fredag d. 13., er flystyrtet i andelsbjergene med Uruguayan Air Force Flight 571 i 1972 (som senere blev til filmen Alive) og Orkanen Charley som hærgede Florida d. 13. august 2004.
11. De fleste hospitaler, hoteller og høje bygninger har ikke nogen 13. etage. Hvoraf de fleste hoteller heller ikke har nogen værelser med nummer 13.
12. Den 13. april 2029 passerer asteroiden 99942 Apophis meget tæt forbi jorden og månen. I 2004 skabte 99942 Apophis stor bekymring, da NASAs beregninger viste, at asteroiden med stor sandsynlighed ville ramme jorden - denne forudsigelse blev dog hurtigt ændret. I april 2008 blev det offentliggjort, at en 13-årig dreng havde fundet en fejl i NASAs beregninger som øgede sandsynligheden for en kollision med jorden. NASAs seneste beregninger fra den 7. oktober 2009 viser, at sandsynligheden for, at Apophis rammer jorden, er omkring 1 til 250.000. Apophis vil være synlig på himlen over Europa, Afrika og det vestlige Asien.
13. Men så er der selvfølgelig også dem, som glæder sig til fredag d. 13...
2. På engelsk betegnes frygten for fredag den 13. som paraskavedekatriaphobia, hvilket er sammensat af de to græske ord paraskeví (fredag) og dekatreís (13).
3. Rumskibet Apollo 13 blev affyret fra Launch Complex #39 (13 x 3) kl. 13:13 CST den 11/4 – 70 (1+1+4+7+0=13). Missionen blev afbrudt af en eksplosion d. 13. april. Jim Lovell begyndte den efterfølgende pressekonference med ordene: "I am not a superstitious person...".
4. Alle måneder, som begynder på en søndag, vil have en fredag den 13. Der er altid mindst én fredag den 13. i hvert kalenderår.
5. I Firenze findes der ingen adresser med tallet 13. Husene mellem 12 og 14 har tallet 12½.
6. Dutch Centre for Insurance Statistics (CVS) som blandt andet forsker i risikoen for at komme ud for et uheld fredag d. 13., skrev sidste år: "fewer accidents and reports of fire and theft occur when the 13th of the month falls on a Friday than on other Fridays, because people are preventatively more careful or just stay home."
7. Triskaidekaphobia er betegnelsen for en unormal angst overfor selve tallet 13 og er sammensat af de græske ord tris (3) kai (og) deka (10), hvilket både Napoleon og Herbert Hoover led af.
8. I 2009 var der hele 3 fredage den 13. i henholdsvis februar, marts og november måned - næste gang det vil ske er i 2012.
9. Ifølge Stress Management Center and Phobia Institute i North Carolina bliver 17 til 21 millioner mennesker påvirket af frygten for fredag d. 13. i USA.
10. De to mest kendte nyere katastrofer, der er sket på fredag d. 13., er flystyrtet i andelsbjergene med Uruguayan Air Force Flight 571 i 1972 (som senere blev til filmen Alive) og Orkanen Charley som hærgede Florida d. 13. august 2004.
11. De fleste hospitaler, hoteller og høje bygninger har ikke nogen 13. etage. Hvoraf de fleste hoteller heller ikke har nogen værelser med nummer 13.
12. Den 13. april 2029 passerer asteroiden 99942 Apophis meget tæt forbi jorden og månen. I 2004 skabte 99942 Apophis stor bekymring, da NASAs beregninger viste, at asteroiden med stor sandsynlighed ville ramme jorden - denne forudsigelse blev dog hurtigt ændret. I april 2008 blev det offentliggjort, at en 13-årig dreng havde fundet en fejl i NASAs beregninger som øgede sandsynligheden for en kollision med jorden. NASAs seneste beregninger fra den 7. oktober 2009 viser, at sandsynligheden for, at Apophis rammer jorden, er omkring 1 til 250.000. Apophis vil være synlig på himlen over Europa, Afrika og det vestlige Asien.
13. Men så er der selvfølgelig også dem, som glæder sig til fredag d. 13...
Abonner på:
Opslag (Atom)