lørdag den 13. juni 2009

Powerbocking

Hvis du er en af de typer der syntes, at almindelig parkour, freerunning og urban tricking er alt for kedeligt, så er der blevet udviklet en helt ny ekstremsport lige for dig. Powerbocks eller Powerisers er stylter, som kan affjedre dit løb eller spring, så du kan løbe meget hurtigere og springe meget højere. Eksperterne siger, at man let kan løbe op til 40 km i timen og springe 2 m op i luften. Da ekstremsporten er meget ny, så har den stadig ikke nogen officiel betegnelse. Men det var Alexander Böck fra Tyskland som i 2003 opfandt powerstylterne og deraf kommer ordet Powerbocking. På den sydlige del af kloden bliver stylterne kaldt Kangaroo Boots pga. deres lighed med kænguruens ben. Herhjemme har jeg hørt betegnelser som Powerstilts og Powerstylter, mens andre bare bruger de forskellige mærker på powerstylterne til at betegne sportsgrenen som f.eks. Powerisers. Hvis du selv skulle være interesseret i et par Powerisers, så koster de omkring 2000-3000 kroner og kan blandt andet købes her. Her er en flot powerbockingvideo fra Frankrig:

4 kommentarer:

Gustav Dahl sagde ...

Wow, det ser vildt sejt ud!

Der er jo nærmest gået Inspector Gadget i det :P

Louise sagde ...

Ha ha! Ja, selvom der vist stadig er et stykke vej til det bioniske menneske! :-D

Stine sagde ...

God film du har fundet!

Så det i Paris i pinsen.
Det så ret sjovt ud, men ikke så ekstremsport-agtigt.
...Tror stadig at jeg er mere imponeret af parkour.

Louise sagde ...

Som man siger på fransk Chacun á son goût (Hver sin smag)! Men det er vel heller ikke nødvendigvis et valg mellem det ene og det andet? Tak for kommentaren (også din Gustav)! :-D