På flere blogs er man begyndt at forbyde anonyme kommentarer, fordi man her anser anonymiteten som et manglende ansvar for den pågældende holdning. For problemet med anonymitet er jo netop, at den manglende identitet og dermed også det manglende ansvar hurtigt kan medføre en vis form for ligegyldighed overfor indholdet af ens kommentarer. (Da ens kommentarer jo ikke kan få nogen konsekvenser.) Og sådan en ligegyldighed finder jeg dybt uansvarlig af to grunde. For det første, fordi der faktisk er en reel person bag den pågældende blog, som ikke nødvendigvis er ligeglad med enhver form for grove kommentarer. For det andet, så kunne man jo også frygte, at ligegyldigheden fører til endnu flere kommentarer som ikke er tænkt ordentligt igennem eller som kun har til formål, at lægger blogindehaveren for had. Det tager jeg kraftigt afstand fra - både ligegyldigheden og de hadske kommentarer. Heldigvis har jeg endnu ikke selv fået nogen hadske kommentarer (det er muligvis en af fordelene ved ikke at få særlig mange kommentarer) men det er desværre nok bare et spørgsmål om tid. Men heldigvis er der også andre, som har fået øjnene op for det problem og derfor har flere også påpeget behovet for et etisk kodeks på nettet. Blandt dem er f.eks.Tim O’Reilly og Jimmy Wales (en af skaberne af Wikipedia) som har oprettet websiden Blogging Wikia med etiske adfærdsregler for blogging, som brugerne både kan debattere og redigere - ligesom Wikipedia.
Selvom det etiske kodeks desværre ikke i sig selv kan gennemtvinge mere ansvarlig blogging eller stopper de upassende og hadske kommentarer, så syntes jeg faktisk, at Blogger's Code of Conduct er et meget godt bud på nogle etiske regler for blogging. Om ikke andet så skaber kodekset i hvert fald både debat og fokus på problemerne i blogging. Derfor vil jeg da også gerne lige selv nævne reglerne fra Blogger's Code of Conduct fra Blogging Wikia, så her er de i forkortet version, oversat til dansk og tilsat et par af mine egne kommentarer.
1. Tag ansvar for dine kommentarer og forbehold dig altid retten til at fjerne kommentarer, som ikke lever op til dine krav.
2. Sig ikke noget online, som du ikke ville kunne sige ansigt til ansigt. Det her råd er faktisk også meget godt at følge udenfor nettet. Så fortryder man aldrig noget, som man har sagt.
3. Kontakt personen privat, hvis der opstår en konflikt eller problem - frem for at skrive det i kommentarer. Her er anonyme kommentarer faktisk et problem. Blogging Wikia henviser også direkte til websiden Mediate - Solutions for Conflict, hvis man har brug for en mægler til at afklare en strid over nettet.
4. Hvis nogen bliver uretfærdigt angrebet, så gør noget. Skriv en mail til vedkommende og gør opmærksom på det problematiske i vedkommendes kommentarer. Solidaritet er det bedste forsvar imod alt for mange hadefulde kommentarer.
5. Ingen anonyme eller pseudonyme kommentarer. Som én sagde til mig forleden, så kunne mange kommentarer i princippet have den samme person som forfatter. Skræmmende tanke, ikke sandt? Her syntes jeg dog, at man skal være opmærksom på, at anonyme kommentarer også kan være hensigtsmæssige i visse diskussioner. Det gælder f.eks. demokratiske blogs fra udemokratiske lande, hvor kommentarer ellers ville kunne medføre dødsstraf. Her kan man virkelig tale om, at anonymitet er nødvendig, da den både forhindre eventuelle grusomme konsekvenser og i længden kan bidrage til en mere demokratisk bevidsthed og tankegang. Derfor afviser jeg heller ikke selv anonyme kommentarer på min blog, da de jo faktisk godt kan være hensigtsmæssige i flere situationer.
6. Ignorer offentlige angreb - det er den bedste måde at begrænse dem på.
7. Få din blogudbyder til at tage ansvar og fjerne de blogs, som ikke lever op til de etiske regler.
8. Forbehold retten til at fastholde at dine informationskilder er private - indtil en juridisk myndighed har sagt noget andet.
9. Retten til diskret at kunne fjerne uønskede kommentarer. Den regel har blogger vist aldrig hørt om!
10. Skriv ikke noget, bare for at skade andre. Tag ansvar for det du skriver, det kan muligvis påvirke andre mennesker.
11. Skriv kun en kommentar, når du er rimelig sikker på, at du ikke vil fortryde den senere. Man kan jo ikke spå om fremtiden, men man kan godt lige tænke sin kommentar igennem. Hvordan kan den misforstås? Hvordan kan andre opfatte den? Er der noget jeg har overset? Har jeg læst det pågældende blogindlæg eller den pågældende kommentar grundigt igennem og forstået pointen med den, inden at jeg kommer med en kritik af den? Hvis jeg havde en enorm negativ indstilling, hvordan ville jeg så forstå min egen kommentar? Det er meget godt lige at stille sig selv disse spørgsmål, inden at man trykker kommentaren.
5 kommentarer:
Jeg kommenterer altid under mit blognavn, codegirl.dk. Jeg bliver altid vildt irriteret over sites der ikke tillader fiktive navne på kommentatorer. Man kan sagtes komme i kontakt med mig ved at gå ind på min blog, finde email adressen og sende en mail, så hvorfor skal jeg kommentere under mig borgerlige navn? Som om man ikke kan fake den slags.
Min egen politk er at jeg fjerner kommentarer jeg ikke kan lide med hård hånd. Det er min blog og mit domæne, så jeg bestemmer hvad jeg har liggende. Det har dog kun været nødvendigt en enkelt gang. Denne politik forhindrer dog ikke folk i at skrive nogle grimme kommentarer et andet sted, så det kan findes vha. Google. Når noget først ligger på internettet kan det ikke fjernes igen. Den eneste strategi er at man plaster internettet til med ens egne kommentarer under eget navn, så andres kommentarer får en lavere pagerank og man derfor skal scrolle igennem mange sider for at finde dem på Google.
Jeg kommenterer bestemt heller ikke under mit eget fulde navn – kun mit fornavn. Men jeg syntes også, at fiktive navne er helt i orden, HVIS navnet altså refererer til en blog eller en email. Men ja, du har fat i en meget væsentlig pointe. Nemlig, at man jo bare kan skrive et fake eller et tilfældigt navn. Eller endnu værre, at man bare kan skrive en andens navn. Selvom dette dog grænser op til dokumentfalsk. For ikke så lang tid siden, der gik det op for mig, at en anden Louise havde skrevet en kommentar på en blog, som jeg selv har været på før. Personen hed muligvis også Louise, men mange kunne jo godt tro, at det var mig som havde skrevet kommentaren. Det finder jeg faktisk lidt ubehageligt, da det var en politisk kommentar. Men jeg underskriver også altid med min blogs navn – efter at jeg altså har oprettet den.
Du skriver, at det ikke forhindrer folk i at skrive nogle grimme kommentarer et andet sted! Hvad får folk dog ud af, at gøre sådan noget? Men tak for tippet - med plastre internettet til med ens egne kommentarer - det er jeg vist allerede ved at gøre, men dog ikke af den årsag – endnu! :-D
Jeg er også lidt ked af anonyme kommentarer, der kommer igen. Man har ingen mulighed for at vide, hvem personen er, og hvor han/hun stammer fra (hvilket jo ellers kunne fortælle, hvilken målgruppe af læsere man har).
At man skal stå til ansvar for sine kommentarer er selvfølgelig meget logisk, og jeg synes generelt, at folk opfører sig pænt på de danske blogs. Værre bliver det på de udenlandske, hvor det er umuligt at styre, hvordan folk opfører sig.
At opgive sig selv under et fiktionlet navn er helt i orden for mig (gør det selv), men man har selvfølgelig altid mulighed for at kontakte personen via bloggen og så måske komme ind på de personlige oplysninger, hvis det er dét, man har lyst til.
Ja, det er lidt ærgerligt, når man ikke ved, hvem der har skrevet en kommentar. Jeg syntes også, at folk generelt opfører sig meget pænt på de danske blogs - men ikke alle. Jeg har læst mange grove kommentarer, som jeg er glad for ikke var henvendt til mig.
Hedder du så slet ikke Gustav? :-)
Jo ...
Send en kommentar