Om at have for travlt

Jeg har i lang tid nægtet at indrømme, at jeg har ret travlt. Både overfor alle andre og vist også delvist overfor mig selv. For det med at have travlt, det virker lidt for smart for mig! Så jeg har for lang tid siden besluttet, at jeg i hvert fald ikke skal have for travlt. Også selvom at jeg har enormt mange aftaler, så har jeg aldrig travlt. Nej, jeg tager det bare helt roligt – altså i et hurtigt tempo. For alle har jo travlt i dag. Og det skal man også have, hvis man vil være trendy. Man SKAL have booket kalenderen op i de næste par måneder, stresse helt vildt på jobbet, konstant sende mails/ sms’er, mens man haster fra den ene sociale begivenhed til den næste i sin fritid. Alt imens man ævler løs om, hvor travlt man har på jobbet og om hvor meget man skal nå i den kommende måned. Det er ”in” at have travlt og være stresset. Og det mest trendy man kan gøre efterhånden, det er vel at falde om med et hjerteanfald, inden man fylder 50 år. Så er man virkelig trendy. Men desværre er der ikke nogen, som har tid til hædre én for det til ens begravelse - for det har de jo naturligvis også for travlt til. Og derfor er det også håbløst utrendy, hvis man ikke har travlt. Og det er præcis derfor, at jeg besluttede mig for ikke at have for travlt. Og derfor burde jeg jo også sagtens kunne nå det hele - da jeg jo netop ikke har FOR travlt.

Men jeg har indset, at jeg har taget fejl. Jeg kan faktisk ikke nå det hele. Jeg troede ellers, at det hele kørte for mig, lige indtil én venlig sjæl i min omgangskreds påpegede det overfor mig. Altså ikke at jeg havde for travlt, men at jeg ikke havde skrevet et indlæg på min blog i tre dage. Min umiddelbare reaktion var, at jeg grinede, da jeg opfattede det som en joke. Men den var god nok, der var rent faktisk gået tre dage. Og derved kom erkendelsen også af, at jeg rent faktisk har ret travlt. Hvor kedeligt - at være ligesom alle andre. Men man kan jo ikke lyve sig væk fra virkeligheden. Men bare rolig, det skal ikke ske igen. Altså ikke det med, at der kan gå tre dage imellem mine indlæg, for det kan jeg ikke garantere. For er der noget, som hæmmer ens kreative proces, så er det, at føle sig forpligtet til at skrive noget! (Det må også være derfor, at nogle mennesker kan bruge flere år på at skrive en bog, selvom det er deres eneste beskæftigelse.) Nej, det med at have for travlt. For jeg må simpelthen bare blive bedre til at lave mange ting – uden at havde for travlt. For hvis jeg ikke skriver på min blog, så bør det kun være af en årsag, nemlig fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive. Ikke fordi jeg har for travlt. Flere i min omgangskreds har ellers også været så venlige at påpege det hensigtsmæssige i at fravælge min blog. Men det er jo ikke nogen realistisk mulighed. Det samme gælder også for mit studiejob, mit speciale og alle de sociale begivenheder osv. Jeg skal selvfølgelig kunne nå det hele. Jeg skal bare blive bedre til at nå det hele - altså uden at stresse og uden at have for travlt.