Kanye West vandt for et stykke tid siden Brit Awarden Best International Male Solo Artist for hans album Graduation. Meget velfortjent for øvrigt, men i den forbindelse kom han med en takketale, hvor han talte omkring ydmyghed. Ydmyghed er ellers ikke noget, som man umiddelbart forbinder med Kanye West, der aldrig er bange for at omtale sig selv som den bedste. (Han nærmere sig vist lidt en slags gud ud fra hans egen beskrivelse.) Årsagen var, at Kanye West ved VMA i København forrige år direkte afbrød en andens takketale, for at give udtryk for sin egen utilfredshed med, at han ikke selv vandt prisen for bedste video. Denne optræden førte til en del negativ omtale af West både blandt hans mere celebre venner og i pressen, hvor alle var rørende enige om, at en vis grad af ydmyghed ville have været mere passende i den pågældende situation. Derfor kan man også se Wests takketale til Brit Award, som en slags reaktion på kritikken af hans manglende ydmyghed. West sagde blandet andet i talen til Brit Award: “I’m sure there’s someone, who deserves this more than me, but I just don’t know, who they are. People have told me about humbleness and humility. I don’t like it, but I heard it helps people, when they don’t deserve things”. Altså har West vist stadig ikke helt forstået pointen med ydmyghed.
Men hvad er ydmyghed? For mig er ydmyghed et enormt vigtigt begreb, men med ydmyghed mener jeg ikke noget religiøst eller nogen form for jantelov. Nej, tværtimod så mener jeg, at ydmyghed er en grundlæggende forudsætning for, at man kan have en rigtig god selvtillid. For hvis man konstant skal opretholde sin egen selvtillid, ved at se ned på andre menneskers manglende evner på forskellige områder, så må det være et tegn på en meget dårlig selvtillid. Derfor må en god selvtillid også altid i en vis grad bygge på erkendelsen af, at ens egne evner er begrænsede og at man ALTID kan møde andre mennesker med større evner, indsigt eller viden. Altså kan man altid selv blive klogere og lærer noget af andre mennesker. Også uanset, hvilken hudfarve, udseende, social status, intelligens, sociale evner, overbevisninger, viden, holdninger, uddannelse folk så ellers har. Der er altid noget, som man kan lære af et andet menneske. Derfor mener jeg hellere ikke, at det nogensinde er spild af tid at tale med andre mennesker. Enhver form for arrogance på disse områder ser jeg egentlig bare, som et udtryk for folks egen manglende eller dårlige selvtillid. Hvilket de dog sjældent selv forstår. For mig er selvtillid, det at kunne acceptere sig selv, som man virkelig er - både på godt og ondt. Men det er langtfra alle mennesker, som tør at se sig selv, som de virkelig er. De fleste vil meget hellere se sig selv, som noget helt andet, end de i virkeligheden er. Hvormed de faktisk også overser det unikke og specielle ved netop at være sig selv. Og så længe man løber fra, hvem man i virkeligheden er, så kan man heller ikke føle nogen form for tryghed eller sikkerhed i sig selv. For ens selvtillid bør altid tage udgangspunkt i, hvem man er og ikke hvem man gerne vil være. Og derfor mener jeg også, at ydmyghed må være et rigtig godt udgangspunkt for en god selvtillid, da ydmyghed jo netop åbner op for den mulighed, at man altid kan tage fejl og altid kan blive klogere. Men problemet med Kanye West er jo nok, at han ikke selv mener, at han kan blive klogere. Men det kan han nok muligvis heller ikke, så længe han har fastholder den indstilling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar