søndag den 20. marts 2011

Personlighedstest: Hvordan er du som person?

Selvom en test måske ikke er den mest videnskabelige fremgangsmåde til at kortlægge en persons personlighed efter, så finder jeg alligevel den her internetplage lidt interessant. Mest, fordi jeg overvejer, hvorvidt indholdet af de forskellige spørgsmål skulle pege hen imod en bestemt personlighedstype. Hvorvidt testen overhovedet har noget at gøre med Dr. Phil ved jeg ikke, men testen går under navnet Dr. Phils personlighedstest. Og selvom Dr. Phil mest er kendt som en tv-personlighed, så ændrer det ikke på det faktum, at de fleste mennesker kunne lære meget mere af Dr. Phils bøger end af både Jung og Freud. Med mindre du er en undertrykt og seksuelt understimuleret kvinde fra omkring år 1900, så vil du ikke kunne bruge Freuds teorier til særlig meget – i forhold til Dr. Phils meget konkrete og virkelighedsnære råd. Her vil jeg til enhver tid gerne anbefale hans bog Self Matters - Creating Your Life from the Inside Out - som man også kan få som lydbog til iPhone for 150 kroner. Hvor meget man kan lære af testen er til gengæld mere tvivlsomt, men jeg vil gerne afsløre, at jeg fik 39 eller 41 point i testen afhængig af, hvad jeg svarer til et af spørgsmålene, hvor jeg egentlig kan svare begge ting. Du kan selv vurdere den videnskabelige værdi af testen ved tage den her. Alternativt kan du også tage den hurtigere og måske sjovere Tegn en gris personlighedstest. Skriv tallene og bogstaverne ned undervejs fra dine svar.

1. Hvornår har du det bedst?

a) Om morgenen
b) I løbet af eftermiddagen og tidligt om aftenen
c) Sent om natten

2. Du går normalt...

a) Ret hurtigt med lange skridt
b) Ret hurtigt med små skridt
c) Mindre hurtigt med hovedet op og ser verden ansigt til ansigt
d) Mindre hurtigt og med hovedet nedad
e) Meget langsomt

3. Når du taler med folk...

a) Står du med armene foldet
b) Har du hænderne foldede
c) Har du en eller begge hænder på hofterne
d) Rører eller skubber du til den person, som du taler med
e) Piller du ved dine ører, din hage eller dit hår

4. Når du slapper af sidder du med...

a) Dine knæ bøjede og benene pænt side ved side
b) Dine ben krydset
c) Dine ben strakt helt ud
d) Det ene ben bøjet ind under dig

5. Når noget virkelig morer dig, så reagerer du med...

a) Et stort værdsættende grin
b) Et godt grin, men ikke et larmende et
c) En stille klukken
d) Et flovt smil

6. Når du går til en fest eller sammenkomst så...

a) Laver du en meget bemærkelsesværdig indgang, så alle er klar over, at du er ankommet
b) Kommer du roligt ind og ser efter om der er nogen, som du kender
c) Kommer du stille ind og prøver på ikke at blive bemærket

7. Når du arbejder meget hårdt og koncentrerer dig meget, så opfatter du afbrydelser som en...

a) Velkommen pause
b) Irritation
c) Varierer mellem de to yderpunkter

8. Hvilke af følgende farver kan du bedst lide?

a) Rød eller orange
b) Sort
c) Gul eller lyseblå
d) Grøn
e) Mørk blå eller lilla
f) Hvid
g) Brun eller grå

9. Når du ligger i din seng om natten, i de sidste par øjeblikke før du falder i søvn, så ligger du...
a) Strakt ud på ryggen
b) Strakt ud med ansigtet ned mod maven
c) På siden lidt krummet sammen
d) Med hovedet på den ene arm
e) Med hovedet under dynen

10. Du drømmer ofte...

a) Du falder
b) Du slås eller kæmper
c) Du søger efter noget eller nogen
d) Du flyver eller flyder
e) Ingenting (du kan ikke huske nogen drømme)
f) Behagelige drømme

POINT:

1. (A) 2 (b) 4 (c) 6
2. (A) 6 (b) 4 (c) 7 (d) 2 (e) 1
3. (A) 4 (b) 2 (c) 5 (d) 7 (e) 6
4. (A) 4 (b) 6 (c) 2 (d) 1
5. (A) 6 (b) 4 (c) 3 (d) 5 (e) 2
6. (A) 6 (b) 4 (c) 2
7. (A) 6 (b) 2 (c) 4
8. (A) 6 (b) 7 (c) 5 (d) 4 (e) 3 (f) 2 (g) 1
9. (A) 7 (b) 6 (c) 4 (d) 2 (e) 1
10. (A) 4 (b) 2 (c) 3 (d) 5 (e) 6 (f) 1

Tæl nu dine point sammen.

Over 60 point

Andre ser dig som en person, som de skal "omgås med omtanke." Du er set som forfængelig, selvcentreret og meget dominerende. Nogen beundrer dig måske og ønsker, at de var mere som dig - men de stoler ikke på dig og er forsigtige med at involvere sig med dig.

51 til 60 point

Andre ser dig som en spændende og meget impulsiv person, hvis humør skifter hurtigt; en der er hurtig til at træffe beslutningerne, selvom det måske ikke altid er de rigtige beslutninger. De ser dig som modig og eventyrlysten, en person som vil prøve alt en gang, en person der tager chancer og kan lide eventyr. De nyder at være i dit selskab på grund af den spænding, som du udstråler.

41 til 50 point

Andre ser dig som frisk, livlig, charmerende, sjov, praktisk og
altid interessant, nogen, en der konstant er i centrum for opmærksomheden, men er tilstrækkelig afbalanceret til ikke at lade det stige dig til hovedet. De ser dig også som rar, hensynsfuld og forstående, en person, der altid vil opmuntre dem og hjælpe dem.

31 til 40 point

Andre ser dig som fornuftig, forsigtig, omhyggelig og praktisk. De ser dig som klog, begavet eller talentfuld, men stadig beskeden. Du er ikke en person, som man hurtigt eller let bliver venner med, men en person som er meget loyal overfor de venner, som du har og som du forventer den samme loyalitet af til gengæld. Dem, der virkelig lærer dig at kende, opdager også hurtigt, at det kræver en del at ryste din tillid til dine venner, men at det også tager dig lang tid at komme over det, hvis tilliden nogensinde bliver brudt.

21 til 30 point

Dine venner kan se dig som minutiøs og kræsen. De ser dig som meget eller yderst forsigtig, langsom og velovervejet i forhold til at tage beslutninger. Det ville virkelig overraske andre, hvis du nogensinde gjort noget impulsivt eller spontant – de forventer mere, at du først undersøger alt omhyggeligt ud fra alle vinkler og derefter som regel er imod det. De mener, at det skyldes din omhyggelige natur.

Under 21 point

Folk synes, at du er genert, nervøs, og ubeslutsom, en der altid ønsker og har brug for, at andre træffer beslutningerne og som ikke ønsker at blive involveret med nogen eller noget! De ser dig som meget bekymret og som altid ser problemer, som ikke eksisterer. Nogle mennesker tror, at du er kedelig. Det er kun dem, der kender dig rigtig godt, der ved, at du ikke er kedelig.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Nice blog here! Also your website loads up fast! What web host are you using?
Can I get your affiliate link to your host? I wish my web site loaded up as fast as yours lol
My weblog Kamasutra Book PDF