Det betyder, at jeg fremover vil kunne blive udsat for både verbale angreb, negative kommentarer og andre former for spydigheder. (Ligesom in real life.) Det ser jeg naturligvis frem til, selvom der selvfølgelig også kan være nogen, som bare vil stille nogle spørgsmål eller diskutere noget spændende. Men generelt hersker der jo ikke ligefrem nogen god tone på nettet. Nej, faktisk minder nogle af diskussionerne på nettet om en slags internet roadrage, hvor folk får deres aggressioner ud ved at angribe andre verbalt på nettet.
Men der er to gode grunde til, at jeg nu (igen) vælger at give mulighed for at kunne kommentere mine indlæg på min blog. Den ene grund er den selvindlysende, nemlig at der naturligvis bør være ytringsfrihed på min egen blog. Så har jeg jo i hvert fald fejet for min egen dør. Modargumentet er selvfølgelig her, at der alligevel ikke er nogen som gider at kommentere og derved kan muligheden være ligegyldig. Men det må vi jo se, hvorvidt passer! Den anden grund er, at jeg har modtaget et par e-mails fra folk, som opfodrer mig til at indføre en kommentarmulighed. Specielt en bestemt mail (fra en bestemt person fra blogger-miljøet (lyder næsten som rockermiljøet!)) har ført til den nu mere åbne ytringsfrihed. Generelt har folk dog skrevet nogle meget høflige mails til mig (og det værdsætter jeg) men derfor kan jeg jo godt selv lige komme med nogle kritiske kommentarer til min egen tidligere førte blogpolitik.
Den tidligere blogpolitik gik i store træk ud på, at der ikke var mulighed for at efterlade (selv den mindste lille) kommentar og derved var der heller ikke nogen form for ytringsfrihed. Denne manglende ytringsfrihed virkede både krænkende og som en kynisk undertrykkelse af nettets grundlæggende væsen og frihed. Ja, nogen vil måske endda mene, at den tidligere førte blogpolitik minder om den grusomme Sovjettid. Men derudover så virker det både hyklerisk og selvmodsigende, at netop jeg, som fortaler for ytringsfrihed, i den grad har undertrykt den basale frihed på nettet. Specielt dem som kender mig personligt, har med ord som hvorfor har du ikke nogen kommentarmulighed på din blog og så kan jeg godt forstå, at du ikke giver mulighed for kommentarer på din blog ramt min dårlige samvittighed og gjort at jeg til evig tid må sidde tilbage med en stor skam- og skyldfølelse. Men fortidens blogpolitik kan man ikke ændre på, så derfor må det handle om at se fremad og det vil jeg gøre - med den nye blogpolitik og den genfundne blog-ytringsfrihed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar