Sweeney Todd

Nu har den filmatiserede udgave af horrormusicalen Sweeney Todd - The Demon Barber of Fleet Street endelig fået premiere i Danmark. Sweeney Todd er skrevet af muscialgeniet Stephen Sondheim og instrueret af ingen ringere end Tim Burton. Blandt de medvirkende er prominente navne som Johnny Depp (som Sweeney Todd, en rolle som han allerede har fået en Oscarnomination for) Sacha Baron Cohen (som Signor Adolfo Pirelli, kendt som Ali G og Borat), Helena Bonham Carter (som Mrs. Lovett, kendt fra Harry Potter som Bellatrix) og vigtigst af alt min personlige favorit Alan Rickman (kendt som Snape i Harry Potter) som dommeren Turpin. Normalt ser jeg ellers ikke blodige film om massemordere, men for Alan Rickman må jeg jo gøre en undtagelse. Inden man køber billetter til filmen, så skal man lige huske på, at Sweeney Todd (altså stadig) er en musical. Så selvom at jeg skal til en konference i weekenden (Losing and Making Sense on the Threshold of the 20th Century) så kan jeg forhåbentligt også lige nå at se Sweeney Todd, selvom filmen desværre ikke går i Imperial.

Sweeney Todd er en gammel engelsk myte om en helt almindelig (men meget talentfuld) barber Benjamin Barker som bliver dømt for en forbrydelse, han ikke har begået (pga. at dommeren Turpin har forelsket sig i hans kone). Dermed mister han sit liv (som han kender det), hans kone og sit barn, som Turpin har planlagt at "overtage". Barker bliver dog løsladt efter 15 års straffearbejde i Australien og vender derefter tilbage til London for at finde sin kone og sit barn. Her må han erkende, at hans kone er død. Her møder han hurtigt Mrs. Lovett og sammen begynder de at begå en række mord på diverse borgere (for senere at sælge dem som indhold i tærter). Dommer Turpin har imens overtaget ansvaret for Barkers yndige blonde datter Johanna, som han nærmest holder som en livstidsfange i sit hus og samtidig er blevet forelsket i (da hun ligner sin mor). Samtidig med Sweeneys tilbagekomst forelsker den unge skibsdreng Anthony (som følges med Sweeney til London) sig i Johanna, da han ser hende ulykkelig gennem et vindue (selvom ingen af dem kender hendes forbindelse til Sweeney, som jo er hendes far).

Efterskrift:
Filmen er utrolig blodig, barsk og på mange forskellige niveauer også enormt brutal, ikke kun pga. mordene og tærterne, men også pga. filmens meget intense stemning og følelsesmæssige historie. For filmen handler mindst lige så meget om kærlighed og hvilken ondskab mennesker kan finde på i deres ulykke. Filmen formår på bedste måde at vise, hvor uretfærdig verden virkelig kan være - også set fra to sindssyge seriemorderes perspektiv. Men filmen viser uretfærdigheden og elendigheden på sådan en måde, at jeg vil anbefale enhver at se den! (Men den er bestemt ikke egnet for børn.) Filmen er fantastisk flot visuelt lavet og filmet fra mange gode og anderledes vinkler - tit tydeligvis også inspireret af den originale musicalversion. Filmens hovedpersoner spiller også helt fantastisk og synger også vidunderligt, så Sondheim kan på ingen måde være skuffet over valget af skuespillere. Specielt Johnny Depp, Alan Rickman og Jamie Campbell Bower (som Anthony) udmærket sig med deres fantastiske sang. Det kan man både se og høre i videoen ovenfor, hvor Johnny Depp og Alan Rickman synger Pretty Women sammen. Man kan også høre Jamie Campbell Bowers fantastiske udgave af Johanna. (Og det mener jeg i den grad, at jeg ligefrem har købt soundtracket.) Jeg ville personligt have foretrukket en anden slutning, men sådan er legenden jo ikke.

Filmens officielle side er her.