søndag den 24. februar 2008

Guide og risikovejledning til at læse filosofi

Risikovejledningen er skabt til dig, som overvejer at læse filosofi. Men inden at du kaster dig ud i filosofiens verden, så er der nogle risici og problemstillinger, som du bør være opmærksom på. Her er risikovejledningen skabt til at give dig et hurtigt overblik og indblik i de forskellige former for risici, som er forbundet med at læse filosofi. Guiden er både skabt for at sikre din personlige velvære og for at mindske risikoen for, at du udvikler nogle psykiske eller helbredsmæssige lidelser undervejs. Glem dog ikke, at denne guide på ingen måde kan erstatte professionel rådgivning fra f.eks. en læge, psykolog eller lign.

Følgende forhold skal du være opmærksom på inden, at du begynder at læse filosofi:

- Af hensyn til ryggen, så bør du altid vælge at sidde et sted og læse, hvor ryggen får en naturlig og komfortabel støtte i lænden og som ikke virker for belastende for din ryg. Derudover må du også altid matche det filosofiske værks sværhedsgrad med din stols komfort. Jo sværere værket er, jo mindre behagelig må stolen nødvendigvis også være - for ellers opstår der hurtigt den risiko, at du aldrig får læst værket færdigt.

- Af hensyn til hukommelsen og forståelsen af det filosofiske indhold, så bør man aldrig være stresset. Enhver form for stress kan hurtigt forhindre både en korrekt indlæring, en dybere forståelse af de filosofiske problemstillinger og fjerne enhver form for umiddelbar glæde som ellers kunne være forbundet med læsningen af det filosofiske værk.

- Af hensyn til dit koncentrationsniveau, så kan det være nødvendigt at fjerne enhver form for forstyrrende elementer fra det område, hvor du har tænkt dig at læse. Eksempler på elementer som kan virke distraherende for ens koncentration kunne f.eks. være; et tv, en bærbar pc, et magasin, et kæledyr eller et barn. Fjern dem allerede inden, at de udgør en risiko for din koncentration.

- Af hensyn til dine øjne, så må du mindske belastningen af øjnene mest muligt. Dette kan du gøre ved f.eks. at placere dig korrekt i forhold til de forskellige lyskilder og ved at undgå genskin, så læsningen bliver mest muligt komfortabelt. Her må du dog være opmærksom på, at flere undersøgelser peger på, at jo flere bøger man læser, jo større er risikoen også for, at man har brug for briller. Så denne risiko må du nøje overveje, inden du læser alt for mange filosofiske værker.

- Af hensyn til din generelle fysiske sundhed, så er det godt at holde pauser fra filosofi-læsningen. Her kan man gennem en sund livsstil (ved at spise varieret, få tilstrækkelig hvile og dyrke motion) også yde mere og få mere ud af sine hverdagsaktiviteter som f.eks. det at læse filosofi.

- Af hensyn til din generelle psykiske sundhed og forståelse af virkeligheden, så vil det være en god ide at have en stor omgangskreds, inden at du begynder at læse filosofi. For der er desværre ingen undersøgelser som peger på, at filosofi skulle give én bedre sociale evner eller en bedre forståelse af andre mennesker. Tværtimod peger flere uofficielle undersøgelser på det modsatte og der er også flere eksempler på, at selv de store filosoffer led under diverse former for sindslidelser. Derfor må du også i et vist omfang begrænse din kontakt med andre som læser filosofi. For at fastholde din virkelighedsfornemmelse, så er det også vigtigt, at de fleste i din omgangskreds har virkelige (dvs. ikke-teoretiske) jobs ude i virkeligheden. En anden glimrende mulighed er også selv at have eller få et job i virkelighedens verden. Jo dårligere jobbet er, jo bedre er det sikkert også til at fastholde din fornemmelse og forståelse af virkeligheden. For virkeligheden er jo stadig den bedste forsikring imod at komme ud i alt for mange rent teoretiske spekulationer og imod at filosofere sig helt væk virkeligheden.

Der er mange faldgruber indenfor filosofi, men her er nogle af de mest omfattende problemer, som du bør være opmærksom på indenfor de forskellige filosofiske discipliner:

- Erkendelsesteori. Her er det største problem tit at spørgsmålet om, hvilket forhold der er imellem mennesket og omverdenen. Det spørgsmål kan føre nogen til den konklusion, at der rent faktisk ikke findes nogen verden uafhængigt af menneskets erkendelse. Altså har det dermed lykkes én at filosofere sig helt væk fra den omgivende verden og dermed også en meget stor del af virkeligheden.

- Metafysik. Her er det største problem, hvilket forhold der er mellem menneskets bevidsthed og andre mennesker. For erkendelsen af, hvor fejlbarlig den menneskelig erkendelse er, kan hurtigt føre nogen til den konklusion, at man rent faktisk ikke kan vide, om der eksisterer andre mennesker - altså udover én selv. For andre mennesker kan jo dybest set bare være et produkt af ens egen fantasi eller forestillingsevne. Hvilket fører nogen til den endnu mere absurde konklusion, at hele livet måske bare er en drøm, som man kan vågne op fra hvert sekund. Og dermed har man ikke bare filosoferet sig væk fra andre menneskers eksistens, men også væk fra muligheden for at udføre en meningsfuld handling.

- Sprogfilosofi. Her er det største problem erkendelsen af sprogets relativitet, altså det at sproget kan bruges på vidt forskellige måder og hele tiden kan forandre sig. Denne erkendelse overfører nogen så til videnskaben ud fra den begrundelse, at videnskaben altid er afhængig af sproget. Dermed kan man ikke længere tale om objektiv viden, videnskab eller sandhed - og dermed konkluderer de, at alt er relativt. Det har naturligvis også den implikation, at alle teorier dermed også er lige gode eller lige dårlige – og dermed også ligegyldige. Og derfor hævder fortalerne for relativisme også tit, at der ikke findes nogen form for objektiv sandhed. Og dermed har det lykkes én, ikke bare at modsige sig selv, men også at filosofere sig helt væk fra muligheden for kunne sige noget meningsfyldt.

- Logik. Det største problem ved at læse om logik er erkendelsen af, hvor ulogisk andre mennesker tænker og hvor inkonsekvent alting fungerer i verden. Men det er bare et spørgsmål om erkendelse og tilvænning. Når du først har indset, hvor ulogisk og inkonsekvent verden fungerer, så affinder du dig hurtigt med dette faktum. For alternativet, at prøve på at ændre folks tankegang og verdens mange inkonsekvente sammenhæng, er en yderst krævende opgave, som de fleste nok vil anse som umulig. Så lær at forhold dig til virkeligheden, for logik er naturligvis meget logisk, men det er andre mennesker og verden altså ikke nødvendigvis.

- Argumentationsteori. Det største problem ved at læse for meget argumentationsteori er naturligvis, hvis man samtidig også har et patetisk lavt selvværd og derfor misbruger sin nye viden om argumentationsteori til at vinde enhver diskussion. Men før eller siden vil der formodentlig (og forhåbentlig) dukke en værdig modstander op, og dermed vil du blive afsløret som den svindler, som du jo er.

- Politisk filosofi. Her er det største problem, at man hurtigt kommer til at overse forskellen på real politik og teoretisk politik. Dette behøver dog ikke at være et problem, hvis man blot husker at tage forbehold for alle tænkelige problemstillinger og forhold. Men dette sker desværre sjældent, hvorved man overser nogle af realpolitikkens begrænsninger som f.eks. en begrænset økonomi, basis viden om økonomisk udvikling og lignende. Desuden sker der på dette område også ofte en sammenblanding af, hvad der er politisk videnskab og hvad der er politik. Politik involverer personlige overbevisninger, værdier og lignende - det gør politisk videnskab ikke, da det jo netop er et videnskabeligt studie af forekomsten disse fænomener.

- Etik. Et af de mest uhyggelige problemer opstår ud fra erkendelsen af, at der ikke findes nogen objektiv moral uafhængigt af mennesket. Dvs. det forhold, at man ikke kan skelne objektivt mellem en moralsk god og en moralsk slet handling. For det fører også nogen til den fejlagtige konklusion, at det dermed også er i orden, at opføre sig som man vil og kun tænke på sig selv. Og hvis man prøver på at fremhæve menneskelige egenskaber som empati og medfølelse, så forsøger de tit bare at bortforklare disse egenskaber ved at fremhæve, at de bare er skabt af religion for at begrænse menneskets selvudfoldelse. Og dermed har det altså lykkes én at filosofere sig væk fra sine egne menneskelige egenskaber. Et andet problem på det metaetiske område er, at mange ikke mener, at det er nødvendigt at kunne overføre en metaetisk teori til det praktiske plan - altså virkeligheden. Her anerkender de simpelthen ikke det simple krav, at hvis en metaetisk teori skal kunne holde på det teoretiske plan, så må den også kunne anvendes i praksis - altså på virkelighedens moralske dilemmaer. Og dermed har det lykkes én at overse virkeligheden.

- Livsfilosofi. Her er et af de største problemer, at mange efter at have læst meget om livsfilosofi, kommer frem til den konklusion, at livet slet ikke har nogen mening. Dette er en meget uheldig konsekvens, da det jo hurtigt kan medføre en vis form for respektløs ligegyldighed overfor livet. Et andet lignende problem er, at den umiddelbare mangel på objektiv mening med livet også fører mange til den fejlagtige konklusion, at det slet ikke er værd at beskæftige sig med livets mening. Denne konklusion kan dog også være hensigtsmæssig, HVIS man altså generelt føler, at ens liv er meget meningsfyldt. Men hvis man ikke føler, at ens liv er yderst meningsfyldt, så er det bestemt værd at undersøge nærmere - bare man ikke når frem til den førnævnte konklusion. For der findes aldrig nogen enkle svar på komplekse problemstillinger.

Hvis du blot husker på disse risici, råd og problemstillinger, så skulle der være særdeles gode muligheder for, at du vil få en masse positivt ud af at læse filosofi. For hele pointen ved at læse filosofi skulle jo gerne være at få en bedre erkendelse og forståelse af den omgivende verden og andre mennesker (altså virkeligheden) – frem for det modsatte.

6 kommentarer:

Mikkel Nohr Jensen sagde ...

Den er meget sjov at læse!

Hvis jeg imidlertid må have lov at tage blogindlægget alvorligt et øjeblik vil jeg sige, at jeg ikke kan undlade at bemærke det gennemgående træk at du mener man gennem filosofiske studier kommer i tvivl om objektivt eksisterende værdiparametre(sandhed, moral, videnskab osv.) og at du mener man skal se bort fra denne tvivl(at den er fejlagtig).

Jeg spekulerer over om du dermed mener at man bare skal se bort fra de konklusioner man kommer frem til i filosofi, og undlade at drage konsekvensen af dem? Jeg er også nysgerrig efter på hvilken facon du mener de konklusioner du beskriver er fejlagtige?

Det er min personlige opfattelse at den filosofiske overvejelse er den mere rigtige vej til erkendelse, frem for umiddelbare følelsesmæssige reaktioner, og på den baggrund mener jeg, at man bør tage konsekvensen af de resultater man kommer frem til i de filosofiske overvejelser.

Det vil sige at hvis man når frem til at der ikke findes nogen objektiv moral, sandhed, mening med livet etc. så bør man tage konsekvensen og handle derefter.

Det er så heldigvis sådan at jeg mener man kan finde en objektiv moral, en objektiv mening med livet osv.

Louise sagde ...

Jeg skrev naturligvis ikke kun artiklen for sjov – så derfor er også helt i orden, at du tager den seriøst! :-D Tak for din kommentar!

Mikkel: Jeg spekulerer over om du dermed mener at man bare skal se bort fra de konklusioner man kommer frem til i filosofi, og undlade at drage konsekvensen af dem? Jeg er også nysgerrig efter på hvilken facon du mener de konklusioner du beskriver er fejlagtige?

Jeg mener naturligvis ikke, at man skal se bort fra de konklusioner, som man kommer frem til i filosofien eller se bort fra konsekvensen af dem. Men jeg mener, at de punkter, som jeg meget simpelt har opridset i min tekst, er fejlagtige konklusioner på nogle ellers helt legitime filosofiske diskussioner om diverse problematiske områder. Der er findes mange problematiske punkter, når man diskuterer f.eks. sandhed, men derfra og så til at drage den konklusion, at alt er relativt og at der ikke findes nogen form for sandhed – det mener jeg både er en fejlagtig og selvmodsigende konklusion.

Mikkel: Det er min personlige opfattelse at den filosofiske overvejelse er den mere rigtige vej til erkendelse, frem for umiddelbare følelsesmæssige reaktioner, og på den baggrund mener jeg, at man bør tage konsekvensen af de resultater man kommer frem til i de filosofiske overvejelser.

Nej, jeg mener naturligvis heller ikke, at følelser skal blandes ind i hverken forskning eller videnskab. Det har de intet at gøre – selvom man jo stadig er et menneske. Men dermed behøver følelser jo ikke altid at være fuldkommen misvisende eller forkerte på alle andre områder. På det personlige område kan følelser jo være en ganske god indikator for ens egen velvære.

Mikkel: Det vil sige at hvis man når frem til at der ikke findes nogen objektiv moral, sandhed, mening med livet etc. så bør man tage konsekvensen og handle derefter.

Det er jo i hvert fald det mest konsekvente man kan gøre. Om man nødvendigvis altid bør tage konsekvensen af ens holdninger? Det gør jeg selv, men nej, det vil jeg ikke sige, for det kan jo være farligt at opfodre til at være konsekvent, når vi taler om områder som livsfilosofi og moral. Jeg vil aldrig legitimere, at nogen gør ondskabsfulde ting blot pga. at de mener, at der ikke findes nogen objektiv moral eller opfordre nogen til at begå selvmord, bare fordi de mener, at der ikke er nogen objektiv mening med deres liv.

Mikkel: Det er så heldigvis sådan at jeg mener man kan finde en objektiv moral, en objektiv mening med livet osv.

Tja, det kommer jo lidt an på, hvordan man definerer objektiv. For mig hænger både moral, mening og betydning tæt sammen med, hvordan mennesket er. Og dermed kan man også godt tale om en objektiv moral og mening med i livet i forhold til mennesket, men aldrig uafhængigt af mennesket. Det er meningsløst at tale om meningen med livet ud fra ingens synspunkt (the view from nowhere). Ligeledes gælder det også for moral, at der må være tale om moral blandt mennesker – ikke moral uafhængigt af menneskets natur. Altså mener jeg, at moral kan forstås og begrundes ud fra menneskets naturlige egenskaber som empati og medfølelse.

Mikkel Nohr Jensen sagde ...

Hej Louise. Tak skal du have for svaret.

Jeg vil ikke kommentere yderligere på det øvrige du har skrevet, da din holdning nu står nogenlunde klart for mig og jeg tror jeg også har redegjort fyldestgørende for min.

Af hensyn til at forklare overfor eventuelle læsere hvad jeg mente med objektivt i min første kommentar, samt fordi jeg er interesseret i at høre eventuelle input du måtte have til det, vil jeg imidlertid gerne knytte nogle kommentarer til det du skriver om, hvorvidt der eksisterer en objektiv moral - hvis det da er i orden med dig.

(...hold da kæft en lang sætning)

Louise sagde ...

Hej Mikkel!

Det er naturligvis helt i orden! Jeg vil da meget gerne høre, hvad du tænker omkring objektiv moral - så skriv endelig! :-D

Mikkel Nohr Jensen sagde ...

Tak for tilladelsen!

Louise skrev: Tja, det kommer jo lidt an på, hvordan man definerer objektiv. For mig hænger både moral, mening og betydning tæt sammen med, hvordan mennesket er. Og dermed kan man også godt tale om en objektiv moral og mening med i livet i forhold til mennesket, men aldrig uafhængigt af mennesket. Det er meningsløst at tale om meningen med livet ud fra ingens synspunkt (the view from nowhere). Ligeledes gælder det også for moral, at der må være tale om moral blandt mennesker – ikke moral uafhængigt af menneskets natur. Altså mener jeg, at moral kan forstås og begrundes ud fra menneskets naturlige egenskaber som empati og medfølelse.



Jeg tror nok vi er nogenlunde enige.

Det er min opfattelse at der klart eksisterer en objektiv moral, sådan at forstå at der findes en moral som alle rationelle væsner med en menneskelig natur må acceptere.

Det er imidlertid klart at denne moral kun omfatter mennesker, da den hænger sammen med de kriterier hvorpå menneskelig lykke afhænger. Den samme moral ville ikke have gyldighed blandt væsner med en markant anderledes natur. Det er imidlertid min opfattelse at også rationelle væsner der besad anderledes kriterier for lykke end mennesker ville være tvunget til at anerkende at denne moral er den rigtige mennesker imellem. På den måde ser jeg moralen som både bundet til den menneskelige natur, men samtidig objektivt gyldig for rationelle væsner.

Hvad angår det med empati og medfølelse tror jeg det er for positiv en vurdering af den menneskelige natur. Ud fra hvordan mennesker ofte handler vil jeg vurdere at disse egenskaber ikke er universelle, og selv for de som har dem ikke nødvendigvis er handlingsvejledende. Jeg er imidlertid helt enig i at moral må tage udgangspunkt i naturlige menneskelige egenskaber... blot tror jeg at de egenskaber man må tage udgangspunkt i er af en noget vagere karakter end hvad du beskriver... nemlig en vis socialitet baseret på hvilken man kan argumentere for det enkelte menneskes behov for andre for at kunne realisere sig selv. På den baggrund kan man så overbevise folk om at udvikle sig i retning en grad af egentlig empati.

Louise sagde ...

Mikkel - mange tak for din kommentar.

Mikkel: Det er imidlertid klart at denne moral kun omfatter mennesker, da den hænger sammen med de kriterier hvorpå menneskelig lykke afhænger. Den samme moral ville ikke have gyldighed blandt væsner med en markant anderledes natur.

Ja, det er jeg faktisk helt enig med dig i, selvom vi muligvis ikke helt enige omkring, hvad moral er.

Mikkel: Det er imidlertid min opfattelse at også rationelle væsner der besad anderledes kriterier for lykke end mennesker ville være tvunget til at anerkende at denne moral er den rigtige mennesker imellem.

Det er en meget interessant tanke, som du her kommer med. For det sætter jo igen spørgsmålstegn ved moralens objektivitet og derfor former der sig også et nyt spørgsmål om, hvorledes man kan begrunde en ny (fælles) moral? Men umiddelbart vil jeg give dig ret i, at det ikke ændre på moralens status blandt mennesker.

Mikkel: Hvad angår det med empati og medfølelse tror jeg det er for positiv en vurdering af den menneskelige natur. Ud fra hvordan mennesker ofte handler vil jeg vurdere at disse egenskaber ikke er universelle, og selv for de som har dem ikke nødvendigvis er handlingsvejledende.

Nej, men bare fordi man besidder evnen empati, så betyder det jo ikke, at man derfor også nødvendigvis må handle empatisk eller medfølende. Hvis det gjorte det, så ville vi jo slet ikke diskutere etik, for så ville man jo bare per automatik gøre det korrekte. Derfor bygger min forståelse af moral heller ikke på vurderinger af menneskers konkrete handlinger, men på en grundlæggende forståelse af moral som værende en naturlig del af menneskets erkendelse. Og ud fra sådan en forståelse af empati, så kan man godt vurdere, hvorvidt de enkelte handlinger er i overensstemmelse med empatien eller ej.

Mikkel: På den baggrund kan man så overbevise folk om at udvikle sig i retning en grad af egentlig empati.

Ja, men desværre så findes der jo også mennesker som helt mangler empati. Og så findes der jo også flere velkendte eksempler på, at mennesker har mistet deres empatiske evne pga. hjerneskader ved frontallapperne. Men jeg er naturligvis stadig enig med din hensigt - nemlig at flere burde handle i overensstemmelse med deres empati. (Selvom dette naturligvis også forudsætter, at de rent faktisk har evnen til at føle empati og medfølelse.)