fredag den 30. december 2011

Om DSBs nye strategi og betalingsringens selvbedrag

Alle pendlere i hovedstadsområdet kender allerede alt for godt DSB’s mindst 10 år gamle strategi i forhold til forsinkelser. Er et tog forsinket pga. en teknisk fejl, blade, sne, sol, regn eller lignende – jamen så aflyser DSB da bare hvert andet tog resten af dagen, således at ALLE pendlere bliver forsinket (resten af dagen) med 20 minutter, en halv time eller en time afhængig af strækningen. Og dermed bliver de allerede overfyldte tog, hvoraf de fleste pendlere dagligt står op mast sammen som sardiner i en dåse hele vejen på arbejde, så overfyldte, at mange pendlere må vente på det næste tog eller det næste tog igen (fordi de næste tog er lige så overfyldte). Mange danske bilister (heraf sikkert en del danske politikere) lever i en illusion om, at sådan noget kun forekommer i Japan - men det er allerede dagligdag i Københavnsområdet og i flere intercitytog landet over. Det er realiteten nu. Derfor kan jeg sagtens forstå, hvis mange bilister fremover stadig vælger at beholde bilen på trods af de 14000 kroner de potentielt skal betale årligt for at passere betalingsringen. De eneste mennesker, der vil være tvunget til at ændre deres vaner, er dem som ikke længere vil have råd til en bil. Og jeg tør personligt slet ikke forstille mig, hvordan den offentlige transport vil blive fremover for pendlerne, hvis det endelig skulle lykkes politikerne at få tvunget flere bilister over i den offentlige transport pga. betalingsringen - HVIS der ikke samtidig sker store og dramatiske forbedringer i den offentlige transport! Jeg har også meget svært ved at se, hvad pointen egentlig er med betalingsringen, når undersøgelserne viser at: udgifterne vil være næsten lige så store som indtægterne og at betalingsringen ikke vil reducere antallet af biler eller forureningen i nævneværdig grad. Særligt, når betalingsringen er en ny (og uretfærdig) form for skatteindkrævning uden nogen som helst hensyn til, hvor meget man tjener.

Forleden opdagede jeg så, at DSB havde indført en ny smart strategi til at undgå bøder ved forsinkelser - nemlig ved at forkorte rejsestrækningen. Smart, for på den måde er toget jo ikke aflyst. Jeg er sikker på, at pendlerne er glade for togene der kører mellem Vordingborg og Vordingborg! (Og nej, billedet er ikke manipuleret – men 100 % autentisk fra DSBs webside.)


(Egentlig burde jeg også have skrevet noget omkring det forsatte milliardspild på de forældede og ubrugelige IC-4 tog, men det har der trods alt været lidt mere fokus på.)

onsdag den 28. december 2011

Glædelig jul



Inden det er for sent, så vil jeg naturligvis gerne ønske alle på min blog en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Her er en af mine nye yndlingsjulesange - den lidt for pæne Michael Bublé med sin Frank Sinatra lignende udgave af It's Beginning to Look a Lot Like Christmas. Videoen er Disneys Once Upon A Wintertime fra Disney klassikeren Melody Time.

søndag den 18. december 2011

Sammenhængen mellem empati, moral og social forståelse

Ordet empati stammer fra det græske empatheia og er sammensat af ordene en ind og patos følelse, hvilket betyder indføling i en person eller et andet levende væsen. Empati er evnen til at indleve sig i andre menneskers eller væseners følelser og genkende dem, som om følelserne var ens egne. Hvilket ikke skal forveksles med sympati - evnen til at opleve den samme følelse som en anden person. Empati er at sætte sig i den anden persons sted, hvorimod sympati er at føle med den anden person. Empatien fører os ind i det andet menneskets sindstilstand og dermed deltager man i et aktivt forsøg på at identificere sig med den anden person og derigennem forstå vedkommende. Den empatiske evne varierer helt sikkert meget fra person til person og nogle mennesker har slet ikke denne evne eller i en meget begrænset form (Aspergers syndrom og psykopati). Man kan også miste sin empatiske evner ved en ulykke eller gennem sygdom, hvis frontallapperne bliver skadet. Men en manglende empati begrænser ikke bare et menneske i forhold til deres indlevelse i andre mennesker, men også i deres egen selvforståelse. Da menneskets højtudviklet empatiske evner ikke bare danner grundlaget for vores erfaringer af andres tilstande, men også skaber grundlaget for, at vi kan forstå os selv og vores egne følelser. Gennem empatien lærer mennesker nemlig at se sig selv udefra og dermed genkende sig selv i andres mennesker, hvilket er med til at etablere selvforståelsen og evnen til at navigere godt i det sociale landskab. Dermed er empatien også en forudsætning for at kunne forholde sig til sig selv. Empatien har helt sikkert også haft stor betydning for menneskets oplevelse, hvor det har været vigtigt at kunne aflæse andres udtryk korrekt og derefter reagerer hensigtsmæssigt. Da empatien gør af vi kan skelne mellem mange forskellige simple og komplekse emotionelle udtryk. Man skelner også mellem automatisk og kontrolleret empati, hvor den automatiske empati er en umiddelbar genkendelse af en den andens følelser og kontrolleret empati er en mere bevidst dybdegående kognitivundersøgelse af det andet menneskes sindstilstand.

Ifølge Erich Klawonn er empati den erkendelsesfunktion som gør, at man kan erkende, at andre mennesker også har subjektive mentale oplevelser af smerte og lyst. Empati skal her ikke forstås som hverken sympati eller medfølelse, men som en umiddelbar menneskelig erkendelsesfunktion, hvor man identificerer et andet menneskes første-persons oplevelser. Gennem den empatiske funktion skaber man en oplevelsesmæssig identifikation mellem ens egensfære og den fremmedes egensfære og dermed bliver den andens egensfære nærværende for én selv. Gennem den empatiske identifikation kan et andet menneskets egensfærens værdipres føles lige så primært givet, nærværende og handlingsrelevant, som ens egne værdipres gør. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at mennesket er tvunget til at handle i overensstemmelse med den empatiske identifikation. Mennesket har stadig et valg imellem at foretage gode og slette handlinger. Hvilket betyder, at man, ifølge Klawonns teori, handler moralsk, når man handler ud fra sin empatiske erkendelse af fremmedsfærens værdipres på ens egensfære. Det vil sige, at man handler således, at man selv ville ønske, at man blev behandlet, hvis man var den anden person. Det er netop denne form for identifikation, som der sker i den empatiske proces. Og dermed kan man også definere et menneske som moralsk slet, hvis personen med vilje fremkalder negativ værdi for andre mennesker eller sagt på almindelig dansk behandler andre mennesker dårligt.

Hvis du er i tvivl omkring, hvorvidt du mangler empatiske evner, så kan du tage min Test: Er du psykopat?.