Dalai Lama - Mine 10 yndlings citater

Dalai Lama - en af mine allerstørste inspirationskilder besøger i dag Danmark. Desværre forhindrede arbejdet mig i at deltage i hans foredrag, men jeg har tidligere deltaget i hans foredrag - som man kun kan anbefale. Foruden hans fantastiske filosofi og varme gemyt, så er et foredrag med Dalai Lama noget helt andet end andre almindelige foredrag. Selvom jeg er meget videnskabeligt orienteret, så vil jeg påstå, at alle uanset religion eller ateistisk overbevisning kan mærke, når Dalai Lama træder ind i lokalet. Dalai Lama har en helt speciel ro og fylder rummet på en helt anden måde end andre store personligheder. Det er faktisk en oplevelse i sig selv. Her er 10 fantastiske citater af den levende legende:

1. If you have willpower, then you can change anything. It is usually said that you are your own master.

2. There is a saying in Tibetan: Tragedy should be utilized as a source of strength.

3. In our struggle for freedom, truth is the only weapon we possess.

4. This is my simple religion. There is no need for temples; no need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple.

5. We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection.

6. To conquer oneself is a greater victory than to conquer thousands in a battle.

7. We can never obtain peace in the outer world until we make peace with ourselves.

8. Be kind whenever possible. It is always possible.

9. Happiness is not something ready-made. It comes from your own actions.

10. If you can, help others; if you cannot do that, at least do not harm them.

Kunst af is og sne 2

Traditionen tro så bringer jeg endnu en gang billeder fra en snefestival, når der er faldet sne. (Læs evt. mit blogindlæg fra sidste år om iskunst på den japanske Sapporo Snow Festival her.) Billederne er fra Kinas største snefestival i Harbin The Annual International Ice and Snow Festival, hvor der i hvert fald var en vis form for kreativ frihed:

Om medfølelse og meningen med livet

Livets mening har intet at gøre med rigdom og skønhed, men om at have en medfølende og empatisk tilgang til andre mennesker. Medfølelse og empati er den evne, som gør, at mennesket kan føle empati og sympati med andre væsners lidelser. Og derfor er empati og medfølelse også en helt grundlæggende forudsætning for enhver social relation og ethvert samfund. I Dalai Lamas bog The Power of Compassion eller (på dansk) At leve i barmhjertighed forklarer han yderligere, hvorfor medfølelse også er en grundlæggende forudsætning for et lykkeligt liv. Man kan sagtens læse Dalai Lamas bog uanset, hvilken religion man har eller selvom man er ateist. For faktisk går et af mine yndlings citater af Dalai Lama således: "This is my simple religion. There is no need for temples; no need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple; the philosophy is kindness." Og der kan da slet ikke være nogen tvivl om, at venlighed og medfølelse må være langt mere fundamentale værdier end nogen form for religiøs tradition eller skrift. At kalde sig selv for et godt menneske på baggrund af udøvelsen af en religiøs tradition, sang eller ritual virker fuldkommen tåbeligt og meningsløst, hvis man ikke samtidig som minimum udviser venlighed og medfølelse med andre mennesker. Derfor må det, at man behandler andre mennesker med respekt og venlighed, også være en helt grundlæggende forudsætning for, at man overhovedet kan tale om, hvorvidt man er et godt menneske eller ej. Uanset om man er ateist eller religiøs (og uanset ens religion) så er empati et helt grundlæggende træk ved mennesket. Og derfor har Dalai Lama også sagt således: ”We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection.” “Love and compassion are necessities, not luxuries. Without them humanity cannot survive.” For mennesket bliver umenneskeligt uden kærlighed og medfølelse. I videoen forklarer Dalai Lama yderligere, hvorfor medfølelse og empati ikke bare handler om, hvordan vi behandler andre mennesker, men også om, hvordan empati og medfølelse er en helt grundlæggende forudsætning for et lykkeligt og meningsfuldt liv.

Kunst af is og sne

Hvis du spørger dig selv, hvad vi skal med mere sne? Så kan du finde inspiration på Sapporo Snow Festival, som bliver afholdt hvert år i februar måned (i Sapporo) i Japan. Her bliver der fremvist omkring 300 - 400 forskellige sne- og isfigurer, som forestiller alt lige fra berømte begivenheder til kendte bygninger og figurer:

Om undertrykkelsen af Tibet

Jeg skriver normalt ikke om politik, men jeg vil alligevel gøre en undtagelse med Tibet. Det gør jeg, fordi Tibet generelt er et meget overset område indenfor international politik. Ikke mindst i pressen, hvilket det forestående OL muligvis kan ændre lidt på i den kommende tid, men formodentlig kun for en kortere periode. Men endnu værre så er Tibet også et meget overset område i det internationale samfund, hvilket formodentlig skyldes den store og stadigt voksende kinesiske økonomi. Bare for at bekræfte denne tendens, så nævner ingen af mine akademiske bøger om international politik (og dem har jeg ellers en del af) Tibet bare en eneste gang. Det er øjensynlig mere hot, at skrive om Tjetjenien og Kosova. Om dette så skyldes Dalai Lamas ikke-voldspolitik, det kan man jo tænke lidt over. I hvert fald virker det tit som om, at verden helt har glemt Tibet. Jeg ved ellers en del om Tibet, da jeg før i tiden havde en meget stor interesse for buddhistisk filosofi - så stor at jeg ligefrem har holdt foredrag om emnet. (Specielt Mahayana, som er en retning indenfor buddhismen, som specielt fokusere på medfølelse, erkendelse og oplysning.) I 2000 var jeg også med til arrangementet Millennium of the Young, hvor Dalai Lama gik i dialog med danske unge. Men nok om mine begrundelser - fokus bør være på Tibet, så her kommer mit bidrag til den generelle oplysning om Tibets undertrykkelse.

Tibet er et geografisk område som ligger mellem Kina, Indien, Bhutan, Kashmir og Nepal. Tibet var, inden Kinas invasion i 1950, en selvstændig stat. Inden invasionen havde Kina flere gange prøvet på at overtale Tibet til at blive en del af Kina, for dengang havde Kina ikke nok militær til at besætte Tibet, hvilket krigene i 1917 og 1931 også tydeligt viste. Efter den kinesiske invasion blev den tibetanske regering tvunget til at underskrive en dikteret 17-punkts”aftale”. Tibet havde ikke andre muligheder end at underskrive aftalen, som ellers skulle have sikret Tibets politiske system og autonomi. Men sådan blev det ikke, for allerede i 1955 indledte Kina sine ”demokratiske reformer” som var en reel kollektivisering. Kina lukkede alle klostrene og henrettede, torturerede eller fængslede dem, som gjorte modstand. I 1958 gennemførte Formand Mao ”det store spring fremad”, hvilket betød hungersnød og døden for mange tusinder af tibetanere. I 1959 førte en fredelig demonstration mod den kinesiske besættelse og 17-punkts ”aftalen” til at kinesiske tropper beskød byen og derefter måtte Dalai Lama flygte til Indien i eksil. Den Kommunistiske Folke Befrielseshær (PLA) vandt hurtigt opgøret, hvor flere tusinder af tibetanere blev dræbt og sat i fangelejre. Tibetanske soldater genoptog senere kampene med hjælp fra USA. Men i 1974 stoppede USA hjælpen til Tibet og dermed fik Kina fuldkommen magten over Tibet.

Kina har siden indført flere forskellige kulturkampagner rettet mod den tibetanske kultur og religion. Hvilket blandt andet har betydet, at mange klostre, monumenter, litteratur og religiøs kunst enten er blevet ødelagt eller fjernet. En ødelæggelse som tibetanerne også er blevet tvunget til at deltage i. Under kulturrevolutionen blev al religion forbudt og der blev indført daglige indoktrinerings møder for alle i Tibet. Herudover blev der også indført et påbud om at klæde sig kinesisk, havde kinesiske frisurer, synge om Mao, holde kinesiske ceremonier og tale et nyt kinesisk forbedret tibetansk sprog. Kina indførte også thamzing (selvkritik møder) hvor dem, som gjorde modstand blev slået ihjel og dem, der ikke kom med selvkritik, selv blev emnet på næste møde. Dette førte naturligvis til mange selvmord og stor mistro i det tibetanske samfund. I 1992 indførte Kina nogle økonomiske reformer, som skulle gøre det mere attraktivt for de kinesiske virksomheder at investere og oprette virksomheder i Tibet. Denne industrialisering skabte en kraftig kinesisk indvandring til Tibet og sammen med børnebegrænsningen, så er tibetanerne efterhånden blevet et mindretal i Tibet. I 1987 fremlagde Dalai Lama sin 5-punkts fredsplan og senere i 1988 fremlagde han også Strasbourgforslaget, som han senere fik Nobels Fredspris for i 1989. Dalai Lamas plan gik ud på, at Kina kunne beholde magten på det forsvarspolitiske og udenrigspolitiske område til gengæld for, at tibetanerne selv kunne beholde et internt selvstyre. Men denne aftale afviste Kina. I 1994 begyndte Kina en ny kampagne for åndelig civilisation imod Dalai Lama. Her blev både nonner og munke undervist i patriotisme og tvunget til at underskrive en fordømmelse af Dalai Lama og uafhængighedsbevægelsen. Denne genopdragelses kampagne blev i 1997 udvidet til at indbefatte alle tibetanere. Siden har verden vist bare glemt Tibet.