Viser opslag med etiketten selverkendelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selverkendelse. Vis alle opslag

tirsdag den 6. november 2018

Flames - David Guetta feat. Sia



One foot in front of the other
One breath leads to another
Just keep moving
Look within for the strength today
Listen out for the voice to say
Just keep moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
But don't stop moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
You can do this

So my love
Keep on running
You gotta get through today
There my love
Keep on running
Gotta keep those tears at bay
Oh, my love
Don’t stop burning
Gonna send them up in flames
In flames

Don't stop
Tomorrow’s another day
Don't stop
Tomorrow you'll feel no pain
Just keep moving
Don't stop the past'll trip you up
You know, right now's gotta be enough
Just keep moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
But don't stop moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
You can do this...

onsdag den 1. februar 2017

Selvforståelse er menneskets indre kompas

Da jeg var yngre forstod jeg ikke helt, hvorfor det var så vigtigt at kende sig selv. Det er til gengæld blevet meget klart for mig nu, hvor jeg er blevet voksen præcis, hvor essentielt det er i mange sammenhæng. Det gør mange ting meget lettere. Det afværger helt klart meget, der ellers kunne have udviklet sig til kriser og depressioner. Jeg antager tit, at alle andre mennesker også kender og forstår sig selv, som jeg gør. Derfor bliver jeg også altid meget overrasket, når jeg møder et menneske, der tydeligvis ikke kender sig selv. Det er næsten mærkeligt. Også interessant, fordi det er så forskelligt fra mig selv. Jeg får tit følelsen af, at her er et menneske, der har brug for min hjælp, men man kan ikke hjælpe et menneske, der ikke selv er klar over, at det mangler navigationsudstyr. Deres liv virker ofte meget kaotisk set fra en struktureret analytisk filosofs perspektiv. Ofte er deres beslutninger og forklaringer meget rodet og usammenhængende. Det forskellige er dog også dragende, da det jo altid er spændende at udforske det, som man ikke selv forstår. Som ethvert empatisk menneske forsøger man nok altid at forstå det andet menneske og dermed antager man også indirekte, at der midt i al kaos og forvirring må være en eller anden form for mening eller rød tråd. Men det er der ikke altid - eller også kan jeg bare ikke få øje på den. Heller ikke, hvis jeg prøver at spørge ind til det. De kan ofte virke meget selvsikre, men lige under overfladen af den velkendte trio; smart designertøj, karriereræs og en tredje random form for overfladisk interesse, der skal understøtte det smarte image, er de ofte meget usikre mennesker.

Jeg har lært at acceptere mig selv, som jeg er. Jeg sætter ikke nogle begrænsende rammer for mig. Barrierer som begrænser min personlighed eller hvordan jeg skal være som menneske. Det betyder dog ikke, at jeg er relativist. Tværtimod går jeg stærkt ind for, at der findes objektiv sandhed - ikke bare for den fysiske verden - men også i forhold til f.eks. etik. Etik stammer jo netop fra de helt fundamentale menneskelige sociale evner såsom empati og medfølelse. Disse to evner er også meget essentielle i forhold til at kunne forstå sig selv. Når man genkender sig selv i det andet menneske, så hjælper det også en til at forstå sig selv. Og ved at spejle sig i andre, kan man se både forskelle og ligheder, der lærer en, hvem man gerne vil være som menneske. Her taler jeg ikke om, hvilket job eller hvilke mål man gerne vil opnå, men hvilket slags menneske man gerne vil være. Det vigtigste. Det handler ikke om at være god mod ens nærmeste eller donerer mange penge til velgørenhed, men om hvordan man behandler de mennesker, som man møder dagligt. Jeg syntes, at det er lettest at være et godt menneske, for så kan jeg have det godt med mig selv og føle ro i min sjæl. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle mennesker tror, at de bliver lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan se, at de skubber lykken længere og længere væk. For mig er lykken at være et godt menneske. Hvem er nogensinde blevet lykkelig af at opføre sig som et røvhul? Der er mange, der er blevet rige - men de er ikke blevet lykkelige.

onsdag den 21. januar 2015

Om succes, fiasko og forberedelse


Den, der aldrig prøver, fejler heller aldrig. Derfor må det også være dem, der forsøger sig mest, som begår de fleste fejl. Winston Churchill har engang skrevet: "Success consists of going from failure to failure without loss of enthusiasm". Det er sandt. Derfor er det også meget vigtigt, at man kan grine af sig selv. Grine af sine egne fejl og fiaskoer. For selvom man er perfektionistisk, så begår man altid før eller siden fejl eller også går det alligevel ikke som forventet, selvom man gjorte alt korrekt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan lære noget af det. Her er det vigtigt at have modet til at kunne se ens fejl i øjnene eller se på, hvad man kan gøre anderledes en anden gang. Ellers stopper man jo med at lære noget nyt og udvikle sig. Der er nogle mennesker, der helt seriøst mener, at de aldrig begår fejl. Det kan kun skyldes en af to mulige forklaringer - enten:

1. Udretter de intet - og dermed begår de heller aldrig nogen fejl.

2. Tør de ikke indrømme det overfor sig selv - og dermed udvikler de sig aldrig.

Hvis man ikke begår fejl, så bliver man heller ikke klogere. Uden fejl - ingen læring.  Jeg elsker Benjamin Franklins udtryk: "By failing to prepare, you are preparing to fail". Hvis man ikke forbereder sig, så forbereder man sig på at fejle. Mange fiaskoer skyldes helt klart al for dårlig forberedelse. Sagde nogen IC4, Amanda eller Rejsekortet? Derfor sætter jeg efterhånden også en større ære i selve forberedelsen end resultatet af anstrengelserne. Tit lærer man også meget mere af forberedelserne end selve eventen, som forberedelserne skal bruges til. Der er helt klart ikke nogen bedre læremester end fejl, fiaskoer og nederlag. Succes kan man i virkeligheden ikke bruge til særlig meget. Og selvom jeg er skarp modstander af janteloven, så tror jeg, at for meget succes i for lang tid før eller siden begynder at virke fordummende. Man lærer af sine fejl - og kun meget sjældent af ens succes.

onsdag den 22. oktober 2014

All About That Bass - Meghan Trainor



Because you know
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass

Yeah, it's pretty clear, I ain't no size two
But I can shake it, shake it
Like I'm supposed to do
'Cause I got that boom boom that all the boys chase
And all the right junk in all the right Places

I see the magazine workin' that Photoshop
We know that shit ain't real
C'mon now, make it stop
If you got beauty, beauty, just raise 'em up
'Cause every inch of you is perfect
From the bottom to the top

Yeah, my mama she told me don't worry about your size
She says, "Boys like a little more booty to hold at night."
You know I won't be no stick figure silicone Barbie doll
So if that's what you're into then go ahead and move along...

I'm bringing booty back
Go ahead and tell them skinny bitches that
No I'm just playing. I know you think you're fat
But I'm here to tell ya
Every inch of you is perfect from the bottom to the top
Yeah my mama she told me don't worry about your size
She says, "Boys like a little more booty to hold at night."
You know I won't be no stick figure silicone Barbie doll
So if that's what you're into then go ahead and move along

onsdag den 17. september 2014

Guide: Hvordan tager du den rigtige beslutning?


Livet består af mange svære beslutninger. Derfor kommer her guiden til dig, som har brug for råd omkring, hvordan man tager den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl eller føler dig ubeslutsom, så er her 15 gode råd, som jeg vil kommentere undervejs:

1. Gennemgå de svære beslutninger, som du tidligere har truffet og overvej, hvordan du tog dem. Det behøver ikke at være den samme situation, men måske kan du bruge den samme metode.

Gad vide om man kan følge en bestemt opskrift eller en bestemt metode, når man skal tage en beslutning? Jeg kan godt afsløre, at jeg er en anelse skeptisk.

2. Mediter og lyt til dine instinkter.

Det at meditere kan være en god ting, da man tænker mere klart. Men er instinkter virkelig sådan en god og pålidelig kilde? Da mennesket er et flugtdyr, så tænker jeg umiddelbart, at det godt kan medføre nogle lidt uheldige beslutninger. Det er også vigtigt konstant at udfordre sig selv og det vil man nok næppe komme til, hvis man blot følger sine instinkter.

3. Overvej, hvordan det vil påvirke balancen i dit liv. Tro på det og gør det.

Hvis man altid skal være i balance, så bliver det hurtigt til nogle meget konservative beslutninger. Da store forandringer jo for det meste også (i hvert fald umiddelbart) medfører en del ubalance, så vil der næppe blive truffet nogle store beslutninger - selvom alle store forandringer naturligvis ikke skaber ubalance. Nogle gange kan det også være sundt at komme lidt på usikker grund. Det med at tro på det - det er selvfølgelig vigtigt, når man tager en beslutning.

4. Afsæt tid til at overveje beslutningen meget grundigt. Det værste du kan gøre er at handle overilet.

Det er et meget fornuftigt råd - men det er også et råd, der hurtigt kan implicere en meget lang (uendelig) tankeproces med overvejelser frem og tilbage - uden at det alligevel giver noget klart svar. Ingen har jo lyst til bagefter at blive beskyldt for at handle overilet - særligt, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning.

5. Spørg dig selv: Hvem vil det påvirke og hvad siger mit hjerte?

Den første del appellerer meget til, at man skal tænke på andre før sig selv. Det kan også være rigtigt - dog ikke altid. Det andet er et rigtig godt råd - da hjertet sjældent tager fejl og for det meste også er en rimelig pålidelig kilde. Problemet er bare, at hjertet også let kan løbe af med en og sjældent forholder til de mere praktiske eller rationelle aspekter såsom risiko og fejlkilder. Men som den store romantiker jeg er, så må jeg indrømme, at jeg går 100 % ind for, at man følger sit hjerte. (Men vær nu lige sikker på, at hjertet ikke har (for)ført dig på gale veje (igen).)

6. Forstil dig, at du tog beslutningen. Hvis du føler dig lettet, så skal du gøre det - også selvom det medfører sorg.

Det her råd er der muligvis en vis sandhed i. Problemet er bare, at man normalt gerne vil undgå at blive ked af det og det er tit en ret essentiel årsag til, at man bliver i tvivl omkring, hvad der er den rigtige beslutning. Omvendt må man også medgive, at alt her i livet indebære en vis risiko for at blive skuffet eller ked af det. Det hedder vist at være i live.

7. Spørg dig selv: Hvad er det mest behagelige valg og hvad vil være mest sjovt?

Super godt råd. Jeg siger altid: Man får kun den sjov, som man selv laver. Livet er kedeligt, hvis man altid blot gør det vante og kedelige. Derudover er der vel også potentielt mest lykke i at satse på det valg, der giver mest velbehag.

8. Tjek dit interne kompas: Hvordan vil du have det med den ene beslutning bagefter? Hvordan vil du have det med den anden beslutning bagefter?

Det er vel i bund og grund det, som man prøver at forestille sig, når man prøver at tage en beslutning.

9. Stil dig selv tre spørgsmål, før du kaster dig ud i noget nyt: Hvad er det værste der kan ske? Hvor sandsynligt er det, at det kan ske? Hvordan vil du håndtere det?

Det er nogle gode overvejelser. Dog en anelse skræmmende, hvis man har en god fantasi. Hvis man altid skal tage hensyn til de mest ubehagelige og usandsynlige potentielle konsekvenser, så ville man jo være lammet af frygt konstant. Her er det helt klart en fordel at have en realistisk forestillingsevne.

10. Hvis du skal overtale dig selv til det, så er det for det meste en dårlig beslutning. Gode beslutninger føles for det meste rigtige uden tvivl.

De her råd bliver mere og mere kedelige. Det opfordrer jo kun til fornuftige beslutninger, men hvem siger, at fornuftig også altid lig med den rigtige beslutning? Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i, at gode beslutninger også føles rigtige.

11. Opstil dine valgmuligheder og vælg den valgmulighed, som du er mest begejstret for.

Umiddelbart ville jeg jo sige, at det var et godt råd. Men desværre er jeg tit meget begejstret for nogle ekstremt dårlige valgmuligheder. Bare kald mig naiv. Det er ulempen ved at være et positivt menneske. Begejstring er desværre ikke altid det bedste parameter for gode beslutninger.

12. Hvis ingen af valgmulighederne føles rigtig, så prøv at forsink beslutningen. Det kan være at der kommer en tredje mulighed.

Det her er faktisk et rigtig godt råd. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at man skal tage en beslutning her og nu, men hvis man blot giver det lidt mere tid, så giver svaret sig helt af sig selv.

13. Foretag de små beslutninger med dit hoved og de store med dit hjerte.

Uha… der er hjertet igen. Det er farligt - medmindre andre mennesker er udstyret med et lidt mere rationelt hjerte end mit. Måske er det rigtigt? Eller måske er det omvendt? De små beslutninger skal tages med hjertet og de store med hovedet? Men omvendt er kærligheden vel en af de allerstørste beslutninger og den skal i hvert fald ikke tages med hovedet.

14. Tag to stykker papir og skriv dine valgmuligheder ned. Put dem i en hat, luk øjnene og vælg en. Hvis du føler dig skuffet over resultatet, så ved du, hvad der er den forkerte beslutning.

Smart. Man snyder sig selv til at mærke efter, hvad der er den rigtige beslutning. Men igen er der problemet med, hvad der føles rigtigt ikke nødvendigvis altid er den rigtige beslutning.

15. Tænk på, hvad du vil mene er den rigtige beslutning, når du er 70 år. Det sætter beslutningen i perspektiv og det vil hjælpe dig med at tage en langsigtet beslutning og ikke bare en beslutning der giver tilfredsstillelse i øjeblikket.

Giver henvisningen til, når man er 70 år, virkelig mere langsigtede beslutninger? Kunne det ikke også få nogle til at tage beslutninger, der netop kun fokusere på den øjeblikkelige tilfredsstillelse?

Konklusionen er nok, at man altid skal lytte til sit hjerte eller sin intuition. Man kan godt lytte til andre menneskers råd og perspektiver på situationen, men dybest set vil det altid være dig, som ved bedst, hvad du vil og hvad du ønsker. Pas på, at du ikke lader andre mennesker vildlede dig, bare fordi du frygter at tage en forkert beslutning. Svære beslutninger er tit svære, fordi man risikerer at miste noget. Det kan være alt lige fra penge til kærlighed, omdømme, værdighed, popularitet, håb eller troen på sig selv. Nogle gange kan det også være skræmmende at tage en beslutning, hvis det betyder store forandringer i ens liv. Det er skæmmende - særligt erkendelsen af, at det er ens egen fejl og at man selv bærer hele ansvaret for beslutningen. Men husk, at alle mennesker tager fejl før eller siden. Ingen er perfekte. Vær ærlig overfor dig selv. Erkend, hvem du er og hvad du vil. Og husk, hvad Theodore Roosevelt engang har sagt om beslutninger:

In any moment of decision, the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.

søndag den 10. marts 2013

Læringskultur er en forudsætning for kvalitetsudvikling


 
Hvorfor arbejder jeg med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Det gør jeg pga. overskrifter som denne i Ekstra Bladet: Lægefejl koster 5000 liv om året med undertitlen: "Halvdelen af dødsfaldene - syv om dagen - kunne forebygges, hvis vi havde et bedre sundhedssystem, vurderer eksperter". Overskriften stammer fra en udtalelse af Beth Lilja Pedersen, der er ledende overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun har videre udtalt: "Vi vurderer, at der er 5000 dødsfald i Danmark på grund af utilsigtede hændelser. Mit bedste skøn er, at omkring halvdelen kunne forebygges. Det er selvfølgelig for mange og ikke acceptabelt." Men før at der kan ske en positiv kvalitetsudvikling, så forudsætter det også, at der er en læringskultur og en vilje til at gøre det bedre. Jeg mener, at kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i Ciceros udtryk: "Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare". Eller på dansk: "Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe gentager dem". Alle mennesker begår fejl før eller siden - det er egentlig ikke særlig interessant. Det er langt mere væsentligt, hvordan man forholder sig til sine fejl – end at man begår fejl. Desværre er mennesker heller ikke fejlfri blot, fordi de arbejder indenfor nogle fag, hvor det kan have store samfundsmæssige eller menneskelige konsekvenser at begå en fejl. Det gælder både indenfor politik, domstolene, beredskabet og sundhedsvæsenet. Her er det bare endnu mere vigtigt, at man gør alt, hvad man kan for at undgå, at man gentager de samme fejl. Derfor er det også enormt vigtigt, at man rapporterer og analyserer de fejl, der sker i sundhedsvæsenet, så man kan skabe læring og vidensdeling for at forebygge, at fejlene sker igen. Selve erkendelsen af fejl er også en vigtig forudsætning for, at et menneske kan udvikle sig og lære og at det er muligt at skabe en reel kvalitetsforbedring. Den manglende vilje til at indrømme fejl og den stædige fastholdelse af det plejer jeg/vi (den manglende evne eller vilje til forandring) er formentlig de to største forhindringer i forhold til kvalitetsudvikling indenfor den offentlige sektor.

Erkendelsen af fejl er ikke bare vigtig i forhold til behandlingen af borgerne og borgernes retfærdighedsfølelse, men også i forhold til det ansvarlige personale. Det er mindst lige så vigtigt for personalet at få bearbejdet en utilsigtet hændelse på den bedst mulige måde, så hændelsen ikke bliver til en psykisk belastning. Og det er vigtigt for alle såvel borgerne som personalet at vide, at alle arbejder for at forhindre at noget lignende sker en anden gang. I en læringskultur handler det ikke om, at man skal være bange for eller være ligeglad med at begå en fejl, men om at skabe opmærksom omkring de fejl, der bliver begået og dermed skabe en fælles forståelse af, hvordan man sammen kan undgå dem i fremtiden.

En læringskultur er kendetegnet af:

• At man står ved, tager ansvar for og undskylder sine fejl.
• At man er åben overfor forandring og det at man altid kan blive klogere og dygtigere.
• At man har en åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.
• At man analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen og forsøger at forstå, hvorfor fejlen er sket.
• At man forsøger at finde en løsning som forhindrer at fejlen kan opstå igen.
• At man lærer af sine fejl – så man ikke begår den samme fejl igen og igen.

I den ideelle verden har man derfor en åben og ærlig dialog på tværs af faggrupper, hvor man har tillid til hinanden og ingen er bange for at indrømme deres fejl eller se kritisk på dem selv. Det forudsætter naturligvis, at man ikke bare peger fingre af hinanden og at man er opmærksom på, at det er et følsomt område for alle de berørte parter, når man giver konstruktiv kritik eller feedback. Derefter analyserer man, hvorfor fejlen er opstået og forsøger at udtænke en løsning som kan forhindre, at lignende fejl sker igen. Nu lever vi desværre ikke i den ideelle verden, men derfor kan man alligevel godt forsøge at efterstræbe idealet. Det er en opgave, som alle i den offentlige sektor har et ansvar for at bidrage til. For som James Reason en gang har sagt: "Den bedste er ikke fejlfri - men forberedt" (Air Safety Week, vol. 13, no. 20).


søndag den 25. marts 2012

Still Believing

En ting, som man aldrig må opgive er håbet. Jeg tror på det gode i mennesket. Det kan godt være at det lyder naivt. Det er det også. For når man er et positivt menneske, så er der konstant sure og negative mennesker som prøver på at påvirke ens positive sind (i en negativ retning). Blot, fordi de selv har det dårligt og hellere vil være ondskabsfulde overfor andre mennesker end at se på deres egne problemer. De er sure og bitre. Hvis du kender sådan nogle mennesker, så vil jeg gerne anbefale dig at høre de her to sange af Erann DD: What A Wonderfull World og Still Believing:

søndag den 13. november 2011

Guide: Hvordan undgår du at blive et surt og bittert menneske?


Du har formentlig også godt lagt mærke til, hvor mange sure og bitre mennesker der er i denne verden. Her er det vigtigste naturligvis, at du ikke selv at bliver sur og bitter! Derfor har jeg her formuleret nogle råd til dig, der forsat ønsker at være et rart, empatisk og positivt menneske, hvis ene mission i livet ikke er at ødelægge andre menneskers glæde:

1. Lev dit liv som du ønsker

Regel nr. 1 er at følge dit hjerte. Hvis du ikke gør det, så er der en overvældende stor risiko for, at du vil blive et bittert menneske. Rationelle argumenter findes der mange af, men de beskytter ikke imod bitterhed. Problemet ved at følge sit hjerte er naturligvis, at det ikke altid medføre de mest rationelle valg og dermed kan du også senere komme til at fortryde dine valg. Men de valg kan du for det meste ændre på – her er det ofte langt sværere at ændre bitterheden.

2. Sig din ærlige mening

Sig tingene som de er. Ærlighed varer længst og løgne kommer altid frem i lyset før eller siden. Ærlighed giver også en god selvfølelse, når man er ærlig overfor sig selv og andre. Løgn derimod dræber enhver glæde og tillid til andre. Bare fordi andre lyver og ikke spiller efter reglerne, så betyder det ikke, at det vil være den rigtige løsning for dig – hvis du altså ønsker at være et positivt menneske.

3. Indse at livet ikke altid er retfærdigt her og nu (men ofte vil retfærdigheden sejre på lang sigt)

Du vil opleve mange former for uretfærdighed. Modgang er desværre en helt naturlig del af livet og det må du simpelthen lære at affinde dig med. Også selvom det ofte virker uretfærdigt - specielt i forhold til sygdom så er pointen her at værdsætte livet, mens man har det. Du vil også opleve, hvor ubehagelige andre mennesker kan være - men det skal naturligvis ikke ødelægge dit liv eller din glæde. Glæd dig over de positive ting i dit liv og prøv i stedet at forstå, hvorfor nogle mennesker opfører sig så dårligt, som de gør det. De har garanteret store personlige problemer - for ingen lykkelige mennesker generer andre mennesker med vilje. Det gør kun svage mennesker med store personlige problemer.

4. Giv udtryk for dine følelser


Følelser har det ikke godt med at blive spærret inde. Følg dit hjerte og giv udtryk for følelser! Hjertet er i sandhed dit indre kompas og når du følger det, så vil du sjældent fortryde det senere. Selvom der naturligvis altid er en risiko for at ligne en idiot, når det gælder kærlighed, så er det bedre at ligne en idiot end at fortryde noget, som man ikke fik sagt eller gjort. Så med andre ord: giv udtryk for din glæde, tillad dig at blive sur og husk at sige undskyld, når du har gjort eller sagt noget dumt!

5. Grib mulighederne

Livet byder på rigtig mange muligheder og jo færre du tager, jo mindre oplever du også. Der er tusinder af muligheder, som du fravælger hver dag - måske helt uden at lægge mærke til det? Grib nogle flere!

6. Stop med at dagdrømme og gør noget ved det i virkeligheden

Lad være med at dagdrømme eller misunde andre mennesker deres liv. Spørg i stedet dig selv, hvad du kan gøre for at drømmen bliver til virkelighed? Gør du alt, hvad du kan eller har du i virkeligheden nogle andre prioriteter? Materielle ting kan du spare op til og livssituationer kan ændres ved at tage et valg. Ofte er mennesker misundelige over ting, som de selv kunne have, hvis de blot prioriteret anderledes i livet. Så overvej, hvorvidt du reelt vil lave en omprioritering i dit liv! Og hvis svaret er nej, så har du faktisk ingen ret til at være misundelig, da du jo ikke vil gøre det nødvendige for at opnå det. Hvis svaret er ja, så gå i gang med det samme! Ofte vil du opleve, at du muligvis vil se anderledes på tingene undervejs og få nogle andre prioriteter. Uanset så vil du gå fra at være misundelig til at være et menneske som arbejder på sagen. Husk, at mange mennesker gør et stort nummer ud af at fremstille deres liv langt mere positivt end det reelt er. Derfor skal man altid passe meget på med at sammenligne ens liv med andre, da man reelt ikke ved, hvordan de har det i virkeligheden. Så værdsæt de positive ting i livet – det vil være det, der adskiller dig fra de sure og bitre mennesker.

Den bedste beslutning man kan tage er at vælge, at man ikke vil være et surt og bittert menneske. For den glæde du giver til andre vil altid komme tilbage til dig – selvom det muligvis ikke er lige med det samme. Derfor gælder det med andre ord om at være tålmodig med de sure og bitre mennesker. Som Aristoteles har sagt:

søndag den 23. oktober 2011

Ups!

Kender du godt det, at tingene ikke altid går, som du havde forestillet dig? Nej, det sker ikke kun for dig. Det at være uheldig eller at begå fejl er en helt naturlig del af det at være et menneske. Hvis du er i tvivl, så bare se disse gode eksempler nedenfor:

tirsdag den 6. september 2011

Kommunikation - Kunsten at få andre mennesker til at forstå én


Kommunikation er en proces, hvor mennesker forsøger at formidle betydning for at skabe et grundlag for samarbejde - men kommunikation er en svær kunst, for det forudsætter et stort repertoire af diverse sociale færdigheder såsom at lytte, observere, tale, stille spørgsmål, analysere, gestikulere og evaluere. Derudover er der også mange andre ting, som man skal være opmærksom på. Helt grundlæggende kan man tale om 4 områder, hvor kommunikationen kan gå galt:

1. Det, du tror, du siger.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

3. Det, den anden hører, du siger.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.


Selvfølgelig skriver jeg ikke bare et blogindlæg for at påpege problemer - uden samtidig at tilbyde dig, som forsøger at kommunikere med dine medmennesker, en masse vejledning:

1. Det, du tror, du siger.

Epiktetos har engang sagt: ”Lær meningen af, hvad du siger, før du taler.” Det er et rigtigt godt råd og en virkelig vigtig forudsætning for enhver form for kommunikation. Overvej hele tiden, hvorvidt du nu også siger det, som du gerne vil fortælle den anden. Goethe har også skrevet: ”... i reglen tror mennesket, at blot han hører ord, må der også være en mening bag”. Det bør der også være god grund til at antage, hvis ikke kan du lige så godt springe direkte til den nederste linje i blogindlægget.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

Formuler dig så klart, præcist og entydigt som overhovedet muligt. Undgå tvetydige ord og forudsætninger. Vælg dine ord med omhu og undgå at bruge ord som let kan misforstås – f.eks. i sammenhæng (i tale) ”Præstens ged på marken”. Overvej, hvordan den anden person kan misforstå dig. Uddyb din pointe, indtil du er sikker på, at vedkommende forstår din pointe. Se efter de klare fysiske tegn på manglende forståelse såsom panderynker, forundring eller at vedkommende går væk fra dig. Lyt til, hvad den anden siger – det giver en ganske god indikation af, hvorvidt vedkommende har forstået dig korrekt. Derfor har Epiktetos også engang sagt: ”Vi har to ører og en mund således at vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler.” Selvom det kan være særdeles underholdende, så kan det også være farligt at bruge ironi og sarkasme - da det let kan føre til alvorlige misforståelser.

3. Det, den anden hører, du siger.

Vær opmærksom på, hvorvidt den anden person hører ordentligt. Flyt evt. samtalen væk fra diverse støjkilder eller forstyrrelser. Overvej, hvorvidt den anden person kunne have forudfattede holdninger til samtaleemnet eller dig. Har du fornærmet vedkommende før, så er der en god sandsynlighed for, at kommunikationsvejen er ødelagt eller farvet af jeres tidligere kommunikations katastrofe.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Forskning har vist, at størstedelen af vores kommunikation er ikke-verbal (ikke ord) kommunikation. Helt præcist så er fordelingen således: 55 % fysik, 38 % stemmeføring og kun 7 % indholdet af ord. Dvs. kropssprog, holdning, tøj, ansigtsudtryk, øjenkontakt, mimik, gestik, tonefald, intonation (hvordan man lægger trykket på de forskellige ord) talerytme og følelser kan have en langt større betydning for, hvad den anden fortolker ud af det, som du siger. Med andre ord vær bevidst omkring, hvordan du præsenterer dine ord. Øv dig i at kommunikere foran et spejl, så ved du præcis, hvordan andre opfatter dig, når du siger noget. Overvej evt. også, hvorfor du ikke har øvet dig foran spejlet før – har du været bange for den (virkelige) dig? For du vil sandsynligvis hurtigt få en erkendelse af, at du ligner en klovn, når du taler - men bare rolig, sådan ser du ud hver dag! Andre mennesker er helt vant til oplevelsen - det er kun dig har levet i lykkelig uvidenhed.

Hvis du blot følger rådene ovenfor, så skulle du være ganske godt på vej til at få formidlet dit budskab. Skulle du (mod forventning) blot ønske at føre en overfladisk samtale uden noget reelt indhold og uden håb for meningsudveksling, så kan du med fordel læse mit blogindlæg Kunsten at tale uden reelt at sige noget i stedet.

søndag den 10. juli 2011

Det rette perspektiv

Noget af det vigtigste her i livet er at have det rette perspektiv. Det kan godt være lidt problematisk, når man er super kritisk, konstant ser på, hvordan man kan forbedre sig selv og samtidig gerne vil fastholde et super positivt syn på livet. Men det kan sagtens lade sig gøre, hvis man blot husker at se tingene i det rette perspektiv. Mange negative oplevelser og erfaringer kan let gøres til værdifulde erfaringer og gode oplevelser. Det afhænger mest af alt af ens eget perspektiv. Dr. Phillip McGraw har dog ret, når han siger, at man ikke skal tro, at negative erfaringer i sig selv er positivt og at det eneste positive ved negative erfaringer er, hvis man kan vende dem til noget positivt. Altså påpeger han, hvorledes at man ikke skal fastholde negative mønstre i ens liv ud fra den betragtning, at man altid bare kan lære noget af dem eller vende dem til noget positivt. For det kan man muligvis ikke altid gøre. Derfor giver det også ganske god mening, at man konstant overvejer, hvorvidt der er noget i ens liv, som man burde ændre – også selvom man generelt ikke føler sig ulykkelig eller noget lignende. Dette er specielt vigtigt for mennesker som mig - som nægter at være negative. Pga. min brors død så føler jeg, at jeg ikke værdsætter mit liv, hvis jeg er negativ. At jeg spilder mine muligheder. Men den positive indstilling til livet skulle heller ikke blive til en fortrængning af de reelle problemer eller negative mønstre. Derfor er det vigtigt at overveje, hvorvidt man er tilfreds med sit nuværende liv. Det er en lidt besværlig øvelse, når man generelt mener, at man skal være super taknemlig for bare at være i live. Det er en svær balancegang mellem at være kritisk og taknemlig. Det virker dog til at være lettere jo mere man har set døden i øjnene. Døden sætter livet i det rette perspektiv. Døden er den ultimative konsekvens af livet og sætter alt andet i livet i det rette perspektiv. Men jeg vil dog ikke anbefale at man venter med at værdsætte livet til døden. Derfor handler det vel mere om, at man skal kunne sætte sit liv i det rette perspektiv lige nu. For når man først har sat livet i det rette perspektiv, så giver alt andet egentlig sig selv. Først der kan man virkelig leve i nuet og tage de rigtige beslutninger. Så, hvad venter du på - find det rette perspektiv!



tirsdag den 17. maj 2011

Vælg dig selv - når du vælger dit liv

Jeg undrer mig tit over, hvorfor mange mennesker er så sure og bitre? Når jeg betragter dem og deres liv, så syntes jeg, at de har masser at være glade og taknemmelige for i deres liv. Men hvorfor bruger de så al deres energi på at have ondt i en vis legemsdel over andre menneskers glæde? Frem for at gøre noget for at gøre deres eget liv bedre? Nogen gange føles det næsten som om, at det er forbudt at være glad. Man skal helst være sur – når man er voksen. Hvis man er glad, så er der straks nogen som bliver provokeret. Så skal man ned med nakken. Man må heller ikke tro på sig selv eller have en selvstændig mening. Det er næsten som om at selvtillid og glæde provokere visse negative mennesker. Jeg ønsker på ingen måde at være en negativ person, men det er nogen gange svært, når man omgås negative mennesker. Jeg har det også helt fint med, at det går godt for andre. Mærkeligt nok er den følelse ikke altid nødvendigvis gengældt. Sagde nogen jantelov? Eller et endnu grimmere ord er måske misundelse. Jeg er ikke misundelig på andres liv. Jeg er glad for mit liv. Det har jeg altid været - taknemlig for livet. Min bror blev kun 13. Ergo er jeg en heldig person. Jeg har også svært ved at se, hvorfor andre mennesker skulle være misundelige over mit liv – jeg er hverken stjerne eller millionær. Men jeg er glad for mit liv. Jeg prioriterer også anderledes end de fleste andre mennesker. Jeg gør primært det, som jeg har lyst til – altså inden for rimelighedens grænser. Mange mennesker gør bare det, som de tror, andre mener, at de bør gøre. De får de jobs, som de tror, at andre mennesker ser som prestigefyldte. Uden at overveje, hvad de egentlig selv vil. De får det dyreste hus, børn osv. fordi andre gør det. Det skal man. Men hvem siger egentlig det? Hvad skulle pointen være i at gøre noget - hvis det ikke gør én lykkelig? Man skal kun vælge det, som gør en lykkelig. Man skal vælge det job, som man brænder for. Hvis man ikke kan få drømmejobbet, så må man arbejde sig hen imod det. Livet er desværre ikke nogen gavebod og sjældent heller helt retfærdigt. Men man kan altid stræbe efter noget bedre. Lykken er heller ikke altid det, som man først forestiller sig. Der er kun dig til at tage de rigtige og forkerte valg her i livet. Derfor skal man heller ikke bare acceptere, hvis man har taget et dårligt valg. Give op. Det er dig som aktivt vælger at blive ved med at leve med det dårlige valg. Så vælg dog igen. Vælg noget andet. Bare vælg noget. Frygten for at minimere udbuddet af valgmuligheder gør uhyggelig mange mennesker ulykkelige. Men vælg dig selv, når du vælger. Vælg det job, som du brænder for. Ikke det der nødvendigvis giver flest penge. Få børn, hvis du har lyst til at få børn. Fordi du har lyst til at bruge din tid sammen med børnene. Det har børn fortjent. Alt for mange mennesker får børn, selvom de dybest set ikke gider være sammen med dem. Eller endnu værre er dem som lever deres liv igennem børnene – ikke sammen med børnene. Børn har ret til deres eget liv og skal ikke have ansvaret for deres forældres lykke. Lykken er altid ens eget ansvar. Det betyder ikke, at vi ikke også har ansvaret for hinanden. Men ingen kan gøre en anden lykkelig – da kan man kun selv. Lykke kommer indefra. Derfor vokser sunde børn også op og får deres eget liv – uafhængigt af deres forældre. Derfor skal du altid huske dig selv, når du vælger. Det er det eneste, som du ikke vil blive utilfreds med i længden. Når du vælger en partner – så vælg en du kan være dig selv sammen med. En, som du kan leve sammen med - ikke dø sammen med. Men kærlighed kræver meget både engagement, tålmodighed og vilje til at gå på kompromis. Hvis du ikke evner at gå på kompromis - så er det måske bedre at leve alene. Hvorfor sårer en anden med din egoisme? Vigtigst af alt er det, at vælge ud fra, hvem du er. Men hvem er du så? Det ved kun du. Det kan kun du svare på. Det er et svært spørgsmål, hvis man ikke allerede ved det og et meget simpelt spørgsmål, hvis du gør. Hvis du ikke gør, så må du finde ud af det. Spørg dig selv, hvordan du har det? Hvis du har det dårligt, så spørg dig selv, hvordan du kunne få det bedre. Livet er ufatteligt kort, så hvad er det egentlig du spilder din tid på? Vælg dig selv, mens der er tid. Vælg dig selv, når du vælger dit liv.

mandag den 18. april 2011

Dalai Lama - Mine 10 yndlings citater

Dalai Lama - en af mine allerstørste inspirationskilder besøger i dag Danmark. Desværre forhindrede arbejdet mig i at deltage i hans foredrag, men jeg har tidligere deltaget i hans foredrag - som man kun kan anbefale. Foruden hans fantastiske filosofi og varme gemyt, så er et foredrag med Dalai Lama noget helt andet end andre almindelige foredrag. Selvom jeg er meget videnskabeligt orienteret, så vil jeg påstå, at alle uanset religion eller ateistisk overbevisning kan mærke, når Dalai Lama træder ind i lokalet. Dalai Lama har en helt speciel ro og fylder rummet på en helt anden måde end andre store personligheder. Det er faktisk en oplevelse i sig selv. Her er 10 fantastiske citater af den levende legende:

1. If you have willpower, then you can change anything. It is usually said that you are your own master.

2. There is a saying in Tibetan: Tragedy should be utilized as a source of strength.

3. In our struggle for freedom, truth is the only weapon we possess.

4. This is my simple religion. There is no need for temples; no need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple.

5. We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection.

6. To conquer oneself is a greater victory than to conquer thousands in a battle.

7. We can never obtain peace in the outer world until we make peace with ourselves.

8. Be kind whenever possible. It is always possible.

9. Happiness is not something ready-made. It comes from your own actions.

10. If you can, help others; if you cannot do that, at least do not harm them.

søndag den 27. marts 2011

Born This Way - Lady Gaga



My mama told me when I was young
"We are all born superstars"
She rolled my hair and put my lipstick on
In the glass of her boudoir

"There's nothing wrong with loving who you are"
She said, "'cause he made you perfect, babe"
"So hold your head up girl and you'll go far"
Listen to me when I say

I'm beautiful in my way
'Cause God makes no mistakes
I'm on the right track baby
I was born this way

Don't hide yourself in regret
Just love yourself and you're set
I'm on the right track baby
I was born this way

Ooo there ain't no other way
Baby I was born this way
Baby I was born this way
Ooo there ain't no other way
Baby I was born this way
I'm on the right track baby
I was born this way

Don't be a drag - just be a queen…
Don't be a drag - just be a queen
Don't be a drag - just be a queen
Don't be!

Give yourself prudence
And love your friends
Subway kid, rejoice your truth

In the religion of the insecure
I must be myself…

søndag den 20. marts 2011

Personlighedstest: Hvordan er du som person?

Selvom en test måske ikke er den mest videnskabelige fremgangsmåde til at kortlægge en persons personlighed efter, så finder jeg alligevel den her internetplage lidt interessant. Mest, fordi jeg overvejer, hvorvidt indholdet af de forskellige spørgsmål skulle pege hen imod en bestemt personlighedstype. Hvorvidt testen overhovedet har noget at gøre med Dr. Phil ved jeg ikke, men testen går under navnet Dr. Phils personlighedstest. Og selvom Dr. Phil mest er kendt som en tv-personlighed, så ændrer det ikke på det faktum, at de fleste mennesker kunne lære meget mere af Dr. Phils bøger end af både Jung og Freud. Med mindre du er en undertrykt og seksuelt understimuleret kvinde fra omkring år 1900, så vil du ikke kunne bruge Freuds teorier til særlig meget – i forhold til Dr. Phils meget konkrete og virkelighedsnære råd. Her vil jeg til enhver tid gerne anbefale hans bog Self Matters - Creating Your Life from the Inside Out - som man også kan få som lydbog til iPhone for 150 kroner. Hvor meget man kan lære af testen er til gengæld mere tvivlsomt, men jeg vil gerne afsløre, at jeg fik 39 eller 41 point i testen afhængig af, hvad jeg svarer til et af spørgsmålene, hvor jeg egentlig kan svare begge ting. Du kan selv vurdere den videnskabelige værdi af testen ved tage den her. Alternativt kan du også tage den hurtigere og måske sjovere Tegn en gris personlighedstest. Skriv tallene og bogstaverne ned undervejs fra dine svar.

1. Hvornår har du det bedst?

a) Om morgenen
b) I løbet af eftermiddagen og tidligt om aftenen
c) Sent om natten

2. Du går normalt...

a) Ret hurtigt med lange skridt
b) Ret hurtigt med små skridt
c) Mindre hurtigt med hovedet op og ser verden ansigt til ansigt
d) Mindre hurtigt og med hovedet nedad
e) Meget langsomt

3. Når du taler med folk...

a) Står du med armene foldet
b) Har du hænderne foldede
c) Har du en eller begge hænder på hofterne
d) Rører eller skubber du til den person, som du taler med
e) Piller du ved dine ører, din hage eller dit hår

4. Når du slapper af sidder du med...

a) Dine knæ bøjede og benene pænt side ved side
b) Dine ben krydset
c) Dine ben strakt helt ud
d) Det ene ben bøjet ind under dig

5. Når noget virkelig morer dig, så reagerer du med...

a) Et stort værdsættende grin
b) Et godt grin, men ikke et larmende et
c) En stille klukken
d) Et flovt smil

6. Når du går til en fest eller sammenkomst så...

a) Laver du en meget bemærkelsesværdig indgang, så alle er klar over, at du er ankommet
b) Kommer du roligt ind og ser efter om der er nogen, som du kender
c) Kommer du stille ind og prøver på ikke at blive bemærket

7. Når du arbejder meget hårdt og koncentrerer dig meget, så opfatter du afbrydelser som en...

a) Velkommen pause
b) Irritation
c) Varierer mellem de to yderpunkter

8. Hvilke af følgende farver kan du bedst lide?

a) Rød eller orange
b) Sort
c) Gul eller lyseblå
d) Grøn
e) Mørk blå eller lilla
f) Hvid
g) Brun eller grå

9. Når du ligger i din seng om natten, i de sidste par øjeblikke før du falder i søvn, så ligger du...
a) Strakt ud på ryggen
b) Strakt ud med ansigtet ned mod maven
c) På siden lidt krummet sammen
d) Med hovedet på den ene arm
e) Med hovedet under dynen

10. Du drømmer ofte...

a) Du falder
b) Du slås eller kæmper
c) Du søger efter noget eller nogen
d) Du flyver eller flyder
e) Ingenting (du kan ikke huske nogen drømme)
f) Behagelige drømme

POINT:

1. (A) 2 (b) 4 (c) 6
2. (A) 6 (b) 4 (c) 7 (d) 2 (e) 1
3. (A) 4 (b) 2 (c) 5 (d) 7 (e) 6
4. (A) 4 (b) 6 (c) 2 (d) 1
5. (A) 6 (b) 4 (c) 3 (d) 5 (e) 2
6. (A) 6 (b) 4 (c) 2
7. (A) 6 (b) 2 (c) 4
8. (A) 6 (b) 7 (c) 5 (d) 4 (e) 3 (f) 2 (g) 1
9. (A) 7 (b) 6 (c) 4 (d) 2 (e) 1
10. (A) 4 (b) 2 (c) 3 (d) 5 (e) 6 (f) 1

Tæl nu dine point sammen.

Over 60 point

Andre ser dig som en person, som de skal "omgås med omtanke." Du er set som forfængelig, selvcentreret og meget dominerende. Nogen beundrer dig måske og ønsker, at de var mere som dig - men de stoler ikke på dig og er forsigtige med at involvere sig med dig.

51 til 60 point

Andre ser dig som en spændende og meget impulsiv person, hvis humør skifter hurtigt; en der er hurtig til at træffe beslutningerne, selvom det måske ikke altid er de rigtige beslutninger. De ser dig som modig og eventyrlysten, en person som vil prøve alt en gang, en person der tager chancer og kan lide eventyr. De nyder at være i dit selskab på grund af den spænding, som du udstråler.

41 til 50 point

Andre ser dig som frisk, livlig, charmerende, sjov, praktisk og
altid interessant, nogen, en der konstant er i centrum for opmærksomheden, men er tilstrækkelig afbalanceret til ikke at lade det stige dig til hovedet. De ser dig også som rar, hensynsfuld og forstående, en person, der altid vil opmuntre dem og hjælpe dem.

31 til 40 point

Andre ser dig som fornuftig, forsigtig, omhyggelig og praktisk. De ser dig som klog, begavet eller talentfuld, men stadig beskeden. Du er ikke en person, som man hurtigt eller let bliver venner med, men en person som er meget loyal overfor de venner, som du har og som du forventer den samme loyalitet af til gengæld. Dem, der virkelig lærer dig at kende, opdager også hurtigt, at det kræver en del at ryste din tillid til dine venner, men at det også tager dig lang tid at komme over det, hvis tilliden nogensinde bliver brudt.

21 til 30 point

Dine venner kan se dig som minutiøs og kræsen. De ser dig som meget eller yderst forsigtig, langsom og velovervejet i forhold til at tage beslutninger. Det ville virkelig overraske andre, hvis du nogensinde gjort noget impulsivt eller spontant – de forventer mere, at du først undersøger alt omhyggeligt ud fra alle vinkler og derefter som regel er imod det. De mener, at det skyldes din omhyggelige natur.

Under 21 point

Folk synes, at du er genert, nervøs, og ubeslutsom, en der altid ønsker og har brug for, at andre træffer beslutningerne og som ikke ønsker at blive involveret med nogen eller noget! De ser dig som meget bekymret og som altid ser problemer, som ikke eksisterer. Nogle mennesker tror, at du er kedelig. Det er kun dem, der kender dig rigtig godt, der ved, at du ikke er kedelig.

onsdag den 13. januar 2010

En anden blogstil?

Der er rigtig kedeligt, hvis man altid har den samme stil. Så derfor burde jeg måske overveje, hvorvidt jeg skulle forsøge mig med en anden blogstil. Læg mærke til, hvordan jeg her behændigt undgår at skulle definere min egen blog. Men lad os overveje et par alternative blogmuligheder, som jeg kan se rundt omkring på nettet øjensynlig kan føre til flere milliarder hits:

En fotoblog

Umiddelbart ser det let ud. Jeg skal blot fare rundt (ikke nødvendigvis noget spændende sted) og tage en masse billeder (gerne med ekstra zoom) af f.eks. min kat, mit strikketøj, mine børn, mine blomster... Her er der så lige et enkelt problem, at jeg ikke har nogen kat, strikketøj, børn eller blomster. Altså lige bortset fra en enkelt magisk orkide, som på trods af alle odds har overlevet i over 5 måneder. Jeg aner ikke, hvordan – måske er den lavet af plastik, hvem ved? Derudover ser det også ud til, at man skal have en meget letsindig holdning til, hvad man tager billeder af. Flere af fotoblogene udstiller med stor glæde, hvem som helst og hvad som helst. Men mest deres børn, dyr og andre, som ikke selv har nogen mulighed for at protestere imod den terrorlignende paparazziadfærd.

En strikkeblog

Ja, bare navnet i sig selv burde egentlig være en selvindlysende årsag til, hvorfor jeg ikke har en strikkeblog! Men jeg kan ikke strikke og det har heller aldrig haft noget ønske om. Jeg kan huske, hvordan jeg i vantro så drengenes begejstring over at have strikket deres egne grydelapper i folkeskolen. (strikkede grydelapper??) Men jeg har altså den kapitalistiske indstilling til tøj, at det er noget, som jeg køber i en forretning, hvor kreative mennesker med langt bedre ideer og evner end mig selv på det område har gjort alt forarbejdet. Det hedder selverkendelse eller også er det bare dovenskab... uanset hvad, så tror jeg, at jeg har gjort mine omgivelser en stor tjeneste. Det har jeg besluttet på baggrund af en mindre utilitaristisk beregning. Jeg laver mit eget tøj = ingen er glade. Jeg køber tøj skabt af andre mennesker = jeg er i hvert fald glad (formodentlig også mange andre, hvis de altså kendte alternativet). Ergo, jeg laver ikke mit eget tøj.

En babyblog

Ja, det forudsætter jo nok, at man har en baby - og vist helst sin egen. Det har jeg ikke!

En politisk blog

Det virker umiddelbart som en rigtig god ide - men det er også kun umiddelbart. For uanset, hvad du skriver, så vil det hurtigt blive vendt til noget helt andet af diverse irriterende kommentarer. Og herefter vil du hurtigt få påklistret et bestemt politisk mærkat og blive angrebet af nogen med en fuldkommen absurd, rabiat og inkonsekvent tankegang. Og herefter vil andre (med en endnu mere rabiat og inkonsekvent tankegang) forsvare dig og dermed sætte lighedstegn mellem dine egne og vedkommendes synspunkter. Uanset, hvad du gør, så vil du hurtigt fremstå på en helt anden måde, end du selv havde regnet med og dermed er den politiske blog blevet til et våben, som vender sig mod dig selv og affyrer flere gange – indtil at du en dag lukker bloggen.

Så jeg tror egentlig bare, at jeg holder mig til min nuværende blogstil.

torsdag den 16. juli 2009

Om sammenhængen mellem følelser og selverkendelse

Jeg har altid ment, at selverkendelse er en af de vigtigste ting, der findes. Det implicerer, at man evner at være 100 % ærlig overfor sig selv og tør se på sine svage sider. For hvis man ikke tør se på sine svage sider, så er det umuligt at arbejde med dem. Hvis man ikke evner at gennemskue sig selv, så ved man dybest set heller ikke, hvorfor man handler, som man gør. Man handler i blinde. Derudover kan man også stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt man egentlig nogensinde er ærlig, hvis man ikke engang kan være ærlig overfor sig selv? Det undrer mig virkelig meget, når jeg møder et menneske, som tydeligvis ikke er i kontakt med sig selv. Ganske ofte prøver de selv at se deres manglende selverkendelse som en styrke. Men hvori skulle denne styrke bestå? Jeg mener, at der er en enorm styrke og frihed i, at man evner konstant at være i kontakt med sine følelser og kunne give udtryk for dem, når man finder det nødvendigt. Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen styrke i at gemme sine følelser eller fremstå overfladisk og ligegyldig. Som om at det på nogen måde skulle være et tegn for styrke. Tværtimod. Det er et svagt menneske, der ikke evner at være i kontakt med eller give udtryk for sine følelser. Jo mindre selverkendelse man har, jo mindre kontrol har man også over sig selv. Man kan heller ikke undertrykke følelser over længere tid af gangen. De vil på et eller andet tidspunkt komme op til overfladen og hvis man nægter at erkende deres eksistens, så kan de meget let overvælde en. Dermed kan ens følelser også hurtigt få en til at begå irrationelle handlinger eller sige ting, som man senere fortryder. Derfor bør man heller ikke se ens følelser som en modstander, som skal overrumples og kontrolleres. Følelser er ikke noget, som skal undertrykkes - de skal erkendes. For når man er i kontakt med sig selv og sine følelser, så er det også meget lettere at handle rationelt i overensstemmelse med sig selv og sine følelser. Uden kontakt til sine egne følelser, der kan livet også meget hurtigt virke farveløst og meningsløst. Og det er ikke mærkeligt, for der er aldrig nogen som er blevet lykkelige af at undertrykke deres følelser. Det fører til et fattigt liv.

Hvordan bliver man det, som man er? Kunne man spørge med nietzscheansk formulering. Det gør man ved at være sig selv. Som den kære Søren Kierkegaard formulerer det i et af mine yndlingscitater: ”Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv og dette kan ethvert Menneske naar han vil det.” For der findes ikke nogen penge eller titler i verden, som kan gøre et menneske lykkeligt. Det kan kun andre mennesker og vores følelser for dem. Og det er netop her, hvor selverkendelse og selvforståelse spiller en enorm vigtig rolle. Man opnår ikke nogen selverkendelse ved konstant at spille maskerade. For der skjuler man jo netop, hvem man er. Ikke bare overfor omverden, men også overfor sig selv. For jo mere maskerade man spiller, jo mere vil maskeraden også påvirke ens egen selvforståelse. Derfor kan det være farligt at spille maskerade over længere tid. For hver gang man skjuler en lille del af sig selv, så træder man også et skridt væk fra ens autentiske selv. Man tager afstand fra sig selv. Det betyder naturligvis ikke, at det altid er hensigtsmæssigt at sige alt, hvad man tænker eller føler. Men det er meget lettere at handle rationelt med sine følelser, når man gør det i fuld bevidsthed omkring sine følelser og forstår, hvorfor man føler, som man gør. Man bør aldrig gå på kompromis med sig selv eller sine følelser. Følelser giver nemlig én en meget vigtig information omkring, hvordan man har det psykologisk. Hvis man føler sig ked af det, så er det et tegn på, at der er noget galt med ens liv. At man må ændre noget. Præcis ligesom, når man føler smerte, hvis man f.eks. har brækket armen. Det er et tegn på, at man må have gjort noget ved problemet. Ingen rationelle mennesker ville forsætte deres liv, hvis deres arm gjorte meget ondt. De ville straks gå til lægen eller tage på skadestuen. Mærkeligt nok, så gælder denne rationelle tankegang ikke altid i samme omfang for de psykologiske problemer. Men ganske ligesom, at man ikke kan gå et brækket ben væk, så går følelserne heller ikke bare væk af sig selv, hvis man ignorer eller vælger at overse dem længe nok. Hvis man føler sig ked af det, så er det udtryk for, at der er noget galt. Og derfor må man overveje, hvorledes at man kunne få det bedre. Man må overveje ens liv på ny og udtænke en plan for, hvordan man kunne blive en mere glad eller lykkelig person. Følelser er skabt for at hjælpe mennesket frem mod et lykkeligt liv og derfor kan man heller ikke bare ignorere følelserne - uden at det får (ironisk nok) store psykologiske problemer.

onsdag den 17. september 2008

En hyldest til det at skille sig ud 2 - Clement Kjersgaard

Clement Kjersgaard skiller sig helt klart ud. Det betyder naturligvis også, at folk har meget forskellige meninger omkring ham. De fleste, som jeg kender, kan godt lide Clement, men det langt fra altid sådan. Clement bliver ofte kritiseret både i medierne og rundt omkring på nettet for hans personlige og til tider aggressive stil. (Her syntes jeg, at enhver form for kritik, der tager udgangspunkt i hans fars evner, er under bæltestedet.) Men hvorfor er det egentlig, at nogen mennesker har så travlt med at kritisere Clement? Er det virkelig bare på baggrund af, at de mener, at han er en dårlig tv-vært eller skyldes det i virkeligheden noget andet? Jeg kan i hvert fald umiddelbart konstatere, at stort set ingen bliver provokeret, hvis man f.eks. fremhæver en middelmådig skuespillers positive egenskaber. Nej, det er folk er fuldkommen ligeglade med, men Clement - han kan virkelig få folk op af stolene. Folk er bestemt ikke ligeglade, hvis man fremhæver Clements positive egenskaber. F.eks. så har Clement også, som en af de eneste tv-værter, formået at skabe overskrifter i aviserne alene på baggrund af hans personlige stil - bare se den her artikel fra Berlingske Tidende.

Egentlig så ville jeg helst påstå, at janteloven var død for mange år siden og det burde man også umiddelbart tro, hvis man spørger folk. For langt de fleste mennesker siger helt uden tøven i stemmen, at janteloven er en dårlig opfindelse. Men det er desværre ikke ensbetydende med, at de ikke følger janteloven. F.eks. så er der mange mennesker, som ikke bryder sig om, at man roser andre mennesker i høje toner. Ros er vist generelt noget, som man helst bør holde på et vist niveau. Ros må helst ikke blive for overdrevet eller for højtravende. Nej, for tænk, hvis man skulle gå hen og blive entusiastisk! Men hvorfor er det, at folk ikke bryder sig om for meget ros? Det findes der kun et umiddelbart svar på: janteloven! Så den lever stadig, selvom de fleste mennesker prøver på at benægte det. Men hvorfor er det egentlig, at man ikke må fremhæve et andet menneske på baggrund af vedkommendes kvaliteter? Specielt, hvis kvalitet i den her sammenhæng bare er et udtryk for personlig smag? Hvis det virkelig er så relativt, hvad er der så galt i at give udtryk for det? Hvorfor må man ikke mene, at en enkelt person er fantastisk? Ja, jeg forstår det ikke.

For nylig fik jeg selv muligheden for at opleve Clement i levende live og det var en fascinerende oplevelse, da Clement virkelig kan noget med ord. Han kan formulere dem hurtigt og under pres. Han har ordene i sin magt. Han er skarp og gennemskuer hurtigt andres argumenter og tankegange. Gennem sin charme og sjove gemyt kan han også skabe sin egen selviscenesættelse, hvilket både virker skræmmende fascinerende og medrivende på en gang. Hans egen selviscenesættelse er faktisk så god, at han uden at blinke kan tage opmærksomheden fra ethvert andet menneske i hans umiddelbare nærvær. Jeg formoder, at det muligvis er denne evne, som mange ikke bryder sig om. Selv hævder manden, at han hader lyden af sin egen stemme. (En erkendelse, som flere af os jo har gjort os.) Hvilket er en lidt sjov ironisk erkendelse, når den kommer fra en mand, som tydeligvis kan tale sig fra næsten alt. Eller er det? Er det selvironi på baggrund af selverkendelsen af storhed? Jeg er ikke helt sikker på, hvad kommentaren skyldes. Men uanset, hvad man mener om Clement, så kan man ikke komme udenom, at han skiller sig ud - og ifølge min vurdering – så er det på den gode måde. Desværre så kan tv ikke altid fange alle de fascinerende aspekter af virkeligheden og dermed bør man heller ikke gå glip af muligheden for at opleve Clement live. Hvilket DR2 faktisk for tiden giver dig mulighed for lige her. Ellers så kan man naturligvis også bare se hans program Autograf på DR2 hver tirsdag kl. 23.

fredag den 29. februar 2008

Om selvdestruktion

Jeg har før skrevet, at det mest fundamentale træk ved mennesket og livet er, at ville livet og at ville lykken. Så når man stræber efter det modsatte, altså efter at ødelægge livet for sig selv, så er der virkelig tale om et fundamentalt eksistentielt problem for mennesket. Selvdestruktion kan opstå af to årsager. Den ene årsag er, at man har en så mangelfuld og urealistisk forståelse af andre mennesker og hvad der fremmer/ødelægger ens egne muligheder, at ens egen adfærd bliver selvdestruktiv. Denne form for selvdestruktion kan man kalde for ubevidst. Den anden form for selvdestruktion opstår, når man er så utilfreds med sig selv (eller hader sig selv så meget) at man bliver selvdestruktiv. Selvdestruktion skyldes her, at ens eget had til sig selv skaber et så stort tomrum og/eller følelse af smerte og frustration, at man ikke kan se andre udveje end selvdestruktion. Her prøver folk naturligvis tit at udfylde tomrummet kunstigt ved f.eks. at få en afhængighed. (Jeg mener principielt, at det er umuligt, at udfylde tomrummet med andet end kærlighed.) Afhængighedens udtryksformer kan her være vidt forskellige. Det kan være overdreven dyrkelse eller direkte afhængighed af f.eks. narko, mad, anoreksi, sex, arbejde, træning, religion osv. Men fælles for alle de forskellige former for afhængighed er, at de alle er skabt ud fra det samme formål, nemlig til at udfylde tomrummet og derved undgå ens eget selvhad, smerte og frustration.

Disse forskellige former for afhængighed bruger folk til at flygte fra den virkelighed, som de ikke kan klare at se i øjnene. Altså den virkelighed, hvor de ikke er i stand til at elske dem selv, som de er. Og her er der formodentlig tale om, at menneskets overlevelsesmekanisme kan træde til og finde en afhængighed - for at forhindre et potentielt selvmord. For gennem afhængigheden kan folk tit skabe ny virkelighed og dermed også en ny virkelighedsforståelse. (Og dermed også en ny og midlertidig mening med livet.) En virkelighed, hvor de som minimum har kontrol over en ting, nemlig deres afhængighed. Derfor handler de fleste former for afhængighed også i virkeligheden mest om at skabe en kunstig følelse af kontrol og tryghed. Men selvom at en given afhængighed muligvis skaber en psykologisk følelse af tryghed og kontrol, så har de reelt ingen kontrol. For kontrol forudsætter netop en vis form for selverkendelse og derved også selvaccept. Og derfor vil en given afhængighed også altid kun kunne give en midlertidig tilfredsstillelse og en midlertidig flygt, da man jo principielt aldrig kan flygte fra hverken sig selv eller virkeligheden.

Men selvdestruktion findes også i mindre ekstreme former i hverdagen. Det kan f.eks. være en situation, hvor en person ikke nødvendigvis gør det, som er bedst for personen selv. Eller en situation, hvor personen gør en situation mere problematisk, end den egentlig behøvede at være. Eller hvor en person helt bevidst prøver på at ødelægge sine egne muligheder eller helt unødvendigt skaber sig mange fjender. Den slags handlinger kan man se næsten hver dag, hvis man bare lægger mærke til dem. Den slags handlinger kan man også formulere ret klart med Pinks ord: I’m my own worst enemy. Og her må der bestemt også være tale om en vis form for selvdestruktion. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor nogle mennesker konstant udfører sådanne handlinger. Nogle gange kan jeg blive helt i tvivl, om der egentlig er tale om et råb om hjælp. Netop fordi, at jeg antager, at de pågældende mennesker burde have en god forståelse af, hvilke konsekvenser de givne handlinger kan have på længere sigt. Og så burde jeg jo egentlig gøre noget - altså hjælpe! Men så længe, at selvdestruktionen bliver på et vist niveau, så må man jo nøjes med at se passivt med fra sidelinjen - med en vis frustration (som hele tiden stiger i takt med de potentielle muligheder, som de ødelægger for dem selv).