Om inspiration

Det har altid haft meget stor betydning for mig at have inspirerende mennesker i mit liv. Inspiration er en meget forunderlig størrelse. På latin betyder inspiro at genoplive. Oprindelig skal det vist læses som at Gud indblæser livsånde i mennesket. Inspirationen genopliver mennesket. Åbner mine øjne for nye perspektiver. Skubber mig ud af min tryghedszone. Mod nye mål. Inspirationen giver mig fornyet energi. Livskraft. De negative oplevelser i hverdagen fordufter som dug for solen. Det smagløse og kedelige i hverdagen går i opløsning. Inspirationen fylder de grålige kulisser med masser af kulørte farver. Inspirationen føder nye positive tanker. Der avler flere. Der bringer glæde. Det er svært at holde for sig selv. Selvom verden ikke altid kan dele begejstringen, kan den inspirerede ikke holdes nede. Glæden vil ud. Være fri. Indbyder til komplimenter. Til at dele fascinationen med andre. Og glæden. Det motiverer mig til at gøre det bedre. Være bedre. Gøre det bedre for andre. Det skal realiseres. Nu. Det kan ikke vente til i morgen.

Close My Eyes - Mariah Carey

I was wayward child
With the weight of the world
That I held deep inside
Life was a winding road
And I learned many things
Little ones shouldn't know

But I closed my eyes
Steadied my feet on the ground
Raised my head to the sky
And though time's rolled by
Still I feel like a child
As I look at the moon
Maybe I grew up
A little too soon

Funny how one can learn
To grow numb to the madness
And block it away
I left the worst unsaid
Let it all dissipate
And I try to forget

As I closed my eyes
Steadied my feet on the ground
Raised my head to the sky
And though time's rolled by
Still I feel like a child
As I look at the moon
Maybe I grew up
A little too soon

Nearing the edge
Obvious I almost
Fell right over
A part of me
Will never be quite able
To feel stable
That woman-child falling inside
Was on the verge of fading
Thankfully I
Woke up in time

Guardian angel I
Sail away on an ocean
With you by my side
Orange clouds roll by
They burn into your image
And you're still alive
(You're always alive)

Filosofisk humor 11

 

 

 

Om ARoS, Arken og Kvium

   I vinterferien havde jeg fornøjelsen af at besøge to af Danmarks bedste kunstmuseer ARoS og Arken. Jeg var naturligvis på ARoS for at se Danmarks bedste nutidskunstner og maler Michaels Kviums mange værker under titlen Fools. Kvium har malet fjolser siden 90’erne og ARoS havde formået at samle over 100 af hans personportrætter på en udstilling. (Det, at samle så mange af hans værker, må siges at være noget af en logistisk bedrift i sig selv.) Kvium formår at illustrere med både humor og sarkasme på allerbedste vis forskellige perspektiver af livet og menneskets natur med de mange små billeder. Selve udstillingen Fools var bygget op med buede vægge og små kroge, der skulle vise Kviums interesse for det at komme om bag menneskets facade og ind i de inderste tanker og drifter. Et projekt jeg personligt finder meget interessant, når man kombinerer det med Kviums evner og talent. Jeg syntes, at det var en fantastisk udstilling med mange fascinerende portrætter - men der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det helt klart var Kviums maleri "Natural Circle" fra 1992 på en af de øverste etager, der var dagens største oplevelse. Udstillingen Fools sluttede desværre den 15. februar 2015.

 

   Derudover bør udstillingen "Out of the Darkness" også nævnes, da udstillingen gjort et meget stort stemningsmæssigt indtryk på mig - på trods af at jeg havde set flere af de udstillede værker før. Æren for det må uden tvivl tilskrives museumsdirektøren Erlend Høyersten, der ifølge ARoS webside nøje har udvalgt værkerne og skal ses som et udtryk for "den nye direktørs tilgang til kunstudstillinger anno 2014". Hvis det er korrekt, så er der en meget lys fremtid for ARoS fremtidige udstillinger. "Out of the Darkness" kan ses året ud til den 31. december 2015.

 

   Jeg var også på Arken for at se Arkens store udstilling om Michael Ancher og P.S. Krøyer. Det var også en meget flot udstilling med utrolig mange af de kendte værker. Det var også meget interessant, hvorledes man havde sammenholdt Anchers og Krøyers værker med de samme motiver. Jeg har aldrig været på Skagens Kunstmuseum, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at der måtte være halvtomt med alle de udlånte malerier til Arken. Udstillingen med Ancher og Krøyer kan helt klart godt anbefales og forsætter til den 12. april 2015.

Om succes, fiasko og forberedelse

Den, der aldrig prøver, fejler heller aldrig. Derfor må det også være dem, der forsøger sig mest, som begår de fleste fejl. Winston Churchill har engang skrevet: "Success consists of going from failure to failure without loss of enthusiasm". Det er sandt. Derfor er det også meget vigtigt, at man kan grine af sig selv. Grine af sine egne fejl og fiaskoer. For selvom man er perfektionistisk, så begår man altid før eller siden fejl eller også går det alligevel ikke som forventet, selvom man gjorte alt korrekt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan lære noget af det. Her er det vigtigt at have modet til at kunne se ens fejl i øjnene eller se på, hvad man kan gøre anderledes en anden gang. Ellers stopper man jo med at lære noget nyt og udvikle sig. Der er nogle mennesker, der helt seriøst mener, at de aldrig begår fejl. Det kan kun skyldes en af to mulige forklaringer - enten:

1. Udretter de intet - og dermed begår de heller aldrig nogen fejl.

2. Tør de ikke indrømme det overfor sig selv - og dermed udvikler de sig aldrig.

Hvis man ikke begår fejl, så bliver man heller ikke klogere. Uden fejl - ingen læring.  Jeg elsker Benjamin Franklins udtryk: "By failing to prepare, you are preparing to fail". Hvis man ikke forbereder sig, så forbereder man sig på at fejle. Mange fiaskoer skyldes helt klart al for dårlig forberedelse. Sagde nogen IC4, Amanda eller Rejsekortet? Derfor sætter jeg efterhånden også en større ære i selve forberedelsen end resultatet af anstrengelserne. Tit lærer man også meget mere af forberedelserne end selve eventen, som forberedelserne skal bruges til. Der er helt klart ikke nogen bedre læremester end fejl, fiaskoer og nederlag. Succes kan man i virkeligheden ikke bruge til særlig meget. Og selvom jeg er skarp modstander af janteloven, så tror jeg, at for meget succes i for lang tid før eller siden begynder at virke fordummende. Man lærer af sine fejl - og kun meget sjældent af ens succes.

Sådan fungerer min hjerne også…

Billedet ovenfor illustrerer meget godt, hvordan min hjerne typisk reagerer på forskellige ting. Der er ikke rigtig nogen gråzone mellem begejstring og kedeligt. I går så jeg programmet ”Jeg vil være Ole Henriksen”. Jeg vil ikke være Ole Henriksen, men jeg må sige, at jeg elsker ham virkelig højt. Hvordan kan man andet? Han er da et helt igennem fantastisk menneske. Personligt kan jeg desværre ikke helt matche hans positive indstilling, men jeg arbejder naturligvis hele tiden på sagen. For knapt et år siden mødte jeg rent faktisk Ole Henriksen i København. Den dag havde min datter på 1 ½ år naturligvis fået et slemt udslæt i ansigtet (hvilket hun selvfølgelig aldrig har haft hverken før eller siden). Hun er ellers en meget køn pige og jeg har altid fået mange komplimenter fra fremmede mennesker på gaden, når jeg kommer gående med hende. I det jeg gik ud fra en butik, hørte jeg en mandlig stemme sige: "Neeeejjj, sikke dog en køn lille pige". Jeg gloede lidt vantro på det ubehagelige udslæt på min datters kønne ansigt og tænkte ved mig selv, at udslættet måske ikke var så slemt alligevel. (Det var det.) Mens jeg forsatte fremad, kiggede jeg til siden for at takke vedkommende for komplimentet. Da jeg fik øje på ansigtet, så stoppede jeg helt op og stirrede vantro på manden. Jeg genkendte med det samme Ole Henriksens ansigt. Jeg kan huske, at jeg fik fornemmelsen af, at jeg måtte have fået noget i øjnene og ikke så helt klart. Så jeg blinkede med øjnene. Så følte jeg et kort øjeblik, at det måtte være en drøm. Men min tanke blev afbrudt af min mands tak for komplimentet og et par dråber, der faldt fra himlen og ramte mit ansigt, da jeg nu havde passeret et halvtag og var stoppet op under åben himmel ude på gaden. Det var så her, hvor min hjerne gerne skulle komme på banen og formulerer noget fornuftigt. Gerne noget sjovt eller noget sødt. Det gjort den bare ikke. Den var gået i koma. Intet kom ud af min mund. Ole Henriksen smilede hurtigt til min mand og så tilbage på mig. Jeg smilede heldigvis helt naturligt tilbage til Ole Henriksen - men jeg sagde intet. Så gik vi videre. Jeg var fuldkommen overrumplet. Jeg har set mange kendte i byen, men jeg har aldrig før mødt et af mine idoler face-to-face. Det eneste som kan gøre mig stille er nok komplimenter, gaver og ekstremt ubehøvlede eller uintelligente kommentarer. Det får øjensynlig min hjerne til at gå selvsving, der dermed forhindrer enhver tale, enten i forlegenhed eller i chok over niveauet af uforskammethed eller dumhed. Tak hjerne for at svigte mig i sådan et vigtigt øjeblik. Ved I, hvornår min hjerne aldrig mangler sjove kommentarer? Når jeg skal sove. Så er det jo også ekstremt vigtigt at holde sig selv vågen med sjove jokes. Hvorfor skulle man også være frisk den næste dag, hvis man kan havde det sjovt hele natten. Eller også kan ens hjerne bruge 3 timer på at analysere en eller anden ligegyldig kommentar nu, hvor man alligevel bare ligger der og keder sig. Jeg trøster mig dog med, at jeg øjensynlig ikke er den eneste, der har det på den måde.

 

Om det at være nærværende vs. det at være på de sociale medier

Jeg vil rigtig gerne anbefale alle at se Prince Eas video ”Can We Auto-Correct Humanity?” - selvom det egentlig går imod Prince Eas pointe. Efter at have læst nogle af kommentarerne til videoen, så må jeg hellere begynde med understrege, at det selvfølgelig er fantastisk, at man har mulighed for at holde kontakten med familie og venner på den anden side af kloden vha. videosamtaler og snapchat osv. Og at man har mulighed for at møde og lære nye mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have mødt uden de sociale medier. Der er slet ingen tvivl om, at mulighederne er fantastiske . Problemet er derfor ikke i sig selv de sociale medier - men mere, hvordan nogle mennesker vælger at bruge de muligheder. Eller rettere sagt misbruge dem. Jeg mener ganske ligesom Prince Ea, at de sociale medier begynder at være et problem, når man begynder at tilsidesætte det reelle sociale samvær og nærvær med andre mennesker til fordel for det virtuelle og distancerede sociale samvær. De sociale medier kan også komme til at udgøre et problem for det reelle sociale samvær, hvis man aldrig rigtig er nærværende og konstant skal tjekke sin telefon eller iPad. Man kan kun være mentalt til stede et sted af gangen. Jeg finder det også enormt tragikomisk hver gang, at jeg ser et ungt par på en restaurant, der har en romantisk (?) middag for to, mens de begge sidder helt optaget af hver deres iPhone. Hvor de tydeligvis er på et socialt medie, sms’er eller noget helt tredje. Er det romantisk, hvis man tager billeder af daten og lægger dem på et socialt medie med det samme? Hvis man svarer på kommentarerne til billedet og hele tiden tjekker, hvor mange likes man har fået? Det syntes jeg ikke. Hvor blev der af inderligheden og hengivelsen til det andet menneske og øjeblikket? Jeg er 100 % enig med Prince Ea i, at det er et voksende problem i det moderne samfund; at man bytter nærværet ud med det overfladiske og aldrig rigtig er nærværende nogen steder, fordi man konstant kommunikerer med andre mennesker.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke med stor bekymring på, hvordan det skal gå det unge par på restauranten, når de engang får børn. Får de børn mon den udelte og tryghedsskabende opmærksomhed, som børn så inderligt har behov for? Eller skal børnene vokse op med to forældre, der aldrig rigtig er til stede - selv når de sidder lige ved siden af barnet - fordi de LIGE skal dele et billede, lige ”like” en venindes billede eller lige skrive en kommentar om, hvor dejligt det er at få børn. Det antager jeg sådan set allerede må være et problem, som sundhedsplejerskerne forhåbentlig også har fokus på. I stedet for at nyde øjeblikket, så bliver livet gjort til en lang reportage, hvor man skal iscenesætte ens eget liv for at opnå flest mulige likes og venner. Jeg mener, at der må være tale om en form for afhængighed, når man ikke længere tillægger øjeblikket eller nærværet med andre mennesker nogen værdi eller gør det til en sekundær værdi. Det er en trist og tragisk udvikling.

Jeg kan sagtens se det positive og underholdende ved de sociale medier, som jeg jo også selv bruger. Jeg mener bare ikke, at det hverken kan eller skal erstatte det direkte menneskelige samvær og nærvær. Det er positivt, at man kan dele ens oplevelser med andre mennesker. Billeder er en god måde at huske et sjovt eller særligt øjeblik, men man behøver ikke hele tiden at dokumentere ens liv eller tage billeder af alt, for så ender det med at selve dokumentationen og det at tage billeder bliver livets primære formål. Dokumentationen kan måske i en eller anden grad ses som et forsøg på at fastholde et flygtigt punkt i tiden. Men problemet er, at man dermed jo går glip af øjeblikket i øjeblikket. Jeg kan huske engang, da jeg var barn, da sagde min far efter en ferie i USA, at han kun havde set ferien igennem videokammeraet. På den næste ferie blev der ikke filmet nær så meget. Det problem har nu bredt sig til resten af livet, hvor livet primært opleves gennem andres menneskers øjne, kommentarer og likes. Men livet skal jo leves her og nu - uafhængigt af, hvad alle andre mennesker tænker og mener. For det er jo netop ens eget liv. Det eneste liv man har. Og pointen med øjeblikket må vel netop være at nyde det i øjeblikket. At nyde øjeblikket, mens man har det og mens man har i den andens eller andres nærvær.

Guide: Hvordan tager du den rigtige beslutning?

Livet består af mange svære beslutninger. Derfor kommer her guiden til dig, som har brug for råd omkring, hvordan man tager den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl eller føler dig ubeslutsom, så er her 15 gode råd, som jeg vil kommentere undervejs:

1. Gennemgå de svære beslutninger, som du tidligere har truffet og overvej, hvordan du tog dem. Det behøver ikke at være den samme situation, men måske kan du bruge den samme metode.

Gad vide om man kan følge en bestemt opskrift eller en bestemt metode, når man skal tage en beslutning? Jeg kan godt afsløre, at jeg er en anelse skeptisk.

2. Mediter og lyt til dine instinkter.

Det at meditere kan være en god ting, da man tænker mere klart. Men er instinkter virkelig sådan en god og pålidelig kilde? Da mennesket er et flugtdyr, så tænker jeg umiddelbart, at det godt kan medføre nogle lidt uheldige beslutninger. Det er også vigtigt konstant at udfordre sig selv og det vil man nok næppe komme til, hvis man blot følger sine instinkter.

3. Overvej, hvordan det vil påvirke balancen i dit liv. Tro på det og gør det.

Hvis man altid skal være i balance, så bliver det hurtigt til nogle meget konservative beslutninger. Da store forandringer jo for det meste også (i hvert fald umiddelbart) medfører en del ubalance, så vil der næppe blive truffet nogle store beslutninger - selvom alle store forandringer naturligvis ikke skaber ubalance. Nogle gange kan det også være sundt at komme lidt på usikker grund. Det med at tro på det - det er selvfølgelig vigtigt, når man tager en beslutning.

4. Afsæt tid til at overveje beslutningen meget grundigt. Det værste du kan gøre er at handle overilet.

Det er et meget fornuftigt råd - men det er også et råd, der hurtigt kan implicere en meget lang (uendelig) tankeproces med overvejelser frem og tilbage - uden at det alligevel giver noget klart svar. Ingen har jo lyst til bagefter at blive beskyldt for at handle overilet - særligt, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning.

5. Spørg dig selv: Hvem vil det påvirke og hvad siger mit hjerte?

Den første del appellerer meget til, at man skal tænke på andre før sig selv. Det kan også være rigtigt - dog ikke altid. Det andet er et rigtig godt råd - da hjertet sjældent tager fejl og for det meste også er en rimelig pålidelig kilde. Problemet er bare, at hjertet også let kan løbe af med en og sjældent forholder til de mere praktiske eller rationelle aspekter såsom risiko og fejlkilder. Men som den store romantiker jeg er, så må jeg indrømme, at jeg går 100 % ind for, at man følger sit hjerte. (Men vær nu lige sikker på, at hjertet ikke har (for)ført dig på gale veje (igen).)

6. Forstil dig, at du tog beslutningen. Hvis du føler dig lettet, så skal du gøre det - også selvom det medfører sorg.

Det her råd er der muligvis en vis sandhed i. Problemet er bare, at man normalt gerne vil undgå at blive ked af det og det er tit en ret essentiel årsag til, at man bliver i tvivl omkring, hvad der er den rigtige beslutning. Omvendt må man også medgive, at alt her i livet indebære en vis risiko for at blive skuffet eller ked af det. Det hedder vist at være i live.

7. Spørg dig selv: Hvad er det mest behagelige valg og hvad vil være mest sjovt?

Super godt råd. Jeg siger altid: Man får kun den sjov, som man selv laver. Livet er kedeligt, hvis man altid blot gør det vante og kedelige. Derudover er der vel også potentielt mest lykke i at satse på det valg, der giver mest velbehag.

8. Tjek dit interne kompas: Hvordan vil du have det med den ene beslutning bagefter? Hvordan vil du have det med den anden beslutning bagefter?

Det er vel i bund og grund det, som man prøver at forestille sig, når man prøver at tage en beslutning.

9. Stil dig selv tre spørgsmål, før du kaster dig ud i noget nyt: Hvad er det værste der kan ske? Hvor sandsynligt er det, at det kan ske? Hvordan vil du håndtere det?

Det er nogle gode overvejelser. Dog en anelse skræmmende, hvis man har en god fantasi. Hvis man altid skal tage hensyn til de mest ubehagelige og usandsynlige potentielle konsekvenser, så ville man jo være lammet af frygt konstant. Her er det helt klart en fordel at have en realistisk forestillingsevne.

10. Hvis du skal overtale dig selv til det, så er det for det meste en dårlig beslutning. Gode beslutninger føles for det meste rigtige uden tvivl.

De her råd bliver mere og mere kedelige. Det opfordrer jo kun til fornuftige beslutninger, men hvem siger, at fornuftig også altid lig med den rigtige beslutning? Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i, at gode beslutninger også føles rigtige.

11. Opstil dine valgmuligheder og vælg den valgmulighed, som du er mest begejstret for.

Umiddelbart ville jeg jo sige, at det var et godt råd. Men desværre er jeg tit meget begejstret for nogle ekstremt dårlige valgmuligheder. Bare kald mig naiv. Det er ulempen ved at være et positivt menneske. Begejstring er desværre ikke altid det bedste parameter for gode beslutninger.

12. Hvis ingen af valgmulighederne føles rigtig, så prøv at forsink beslutningen. Det kan være at der kommer en tredje mulighed.

Det her er faktisk et rigtig godt råd. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at man skal tage en beslutning her og nu, men hvis man blot giver det lidt mere tid, så giver svaret sig helt af sig selv.

13. Foretag de små beslutninger med dit hoved og de store med dit hjerte.

Uha… der er hjertet igen. Det er farligt - medmindre andre mennesker er udstyret med et lidt mere rationelt hjerte end mit. Måske er det rigtigt? Eller måske er det omvendt? De små beslutninger skal tages med hjertet og de store med hovedet? Men omvendt er kærligheden vel en af de allerstørste beslutninger og den skal i hvert fald ikke tages med hovedet.

14. Tag to stykker papir og skriv dine valgmuligheder ned. Put dem i en hat, luk øjnene og vælg en. Hvis du føler dig skuffet over resultatet, så ved du, hvad der er den forkerte beslutning.

Smart. Man snyder sig selv til at mærke efter, hvad der er den rigtige beslutning. Men igen er der problemet med, hvad der føles rigtigt ikke nødvendigvis altid er den rigtige beslutning.

15. Tænk på, hvad du vil mene er den rigtige beslutning, når du er 70 år. Det sætter beslutningen i perspektiv og det vil hjælpe dig med at tage en langsigtet beslutning og ikke bare en beslutning der giver tilfredsstillelse i øjeblikket.

Giver henvisningen til, når man er 70 år, virkelig mere langsigtede beslutninger? Kunne det ikke også få nogle til at tage beslutninger, der netop kun fokusere på den øjeblikkelige tilfredsstillelse?

Konklusionen er nok, at man altid skal lytte til sit hjerte eller sin intuition. Man kan godt lytte til andre menneskers råd og perspektiver på situationen, men dybest set vil det altid være dig, som ved bedst, hvad du vil og hvad du ønsker. Pas på, at du ikke lader andre mennesker vildlede dig, bare fordi du frygter at tage en forkert beslutning. Svære beslutninger er tit svære, fordi man risikerer at miste noget. Det kan være alt lige fra penge til kærlighed, omdømme, værdighed, popularitet, håb eller troen på sig selv. Nogle gange kan det også være skræmmende at tage en beslutning, hvis det betyder store forandringer i ens liv. Det er skæmmende - særligt erkendelsen af, at det er ens egen fejl og at man selv bærer hele ansvaret for beslutningen. Men husk, at alle mennesker tager fejl før eller siden. Ingen er perfekte. Vær ærlig overfor dig selv. Erkend, hvem du er og hvad du vil. Og husk, hvad Theodore Roosevelt engang har sagt om beslutninger:

In any moment of decision, the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.

Om det at skrive om sine tanker på bloggen

Mark Twain har engang skrevet: "Life does not consist mainly, or even largely, of facts and happenings. It consists mainly of the storm of thought that is forever flowing through one's head." Nogle af de tanker har jeg nu skrevet om her på min blog i over 7 år. Jeg tænker meget over tingene. Gennem hele mit liv har jeg altid fået at vide, at jeg tænker for meget over tingene. Det gør jeg også. Og selvom at det til tider kan være en forbandelse, så kan jeg nok heller ikke komme udenom, at det også må være en af mine yndlings beskæftigelser. Det er nok også grunden til, at jeg har et stort behov for at komme af med mine tanker. Det gør jeg primært ved at tale med andre mennesker - men også ved at skrive om dem. Jeg har altid skrevet små tekster. Lige fra jeg var 10 – 12 år gammel har jeg skrevet digte og små tekster og gemt dem på min pc. Derfor virkede det også meget logisk at få en blog, da det blev trendy - da den jo egner sig meget bedre til små tekster end min webside. Da jeg startede bloggen, havde jeg egentlig heller ikke nogen forventning om, at andre ville læse min blog. Jeg skriver egentlig bare for min egen skyld. Derfor er det også med stor undren, at jeg har iagttaget, hvorledes min blog de sidste par måneder er kravlet op af Chart.dk, hvor den i dag aktuelt indtager en 7. plads med et gennemsnit på 95 unikke besøg (dvs. den samme pc ikke kan tælle mere end en gang) om dagen og mere end 220.000 besøg samlet set. Ud fra den samme overbevisning mente jeg heller ikke i starten, at det var nødvendigt at have en kommentarfunktion på bloggen. Og selvom jeg gerne vil have flere kommentarer og på ingen måde ønsker at bremse folk i at skrive kommentarer på min blog, så kan jeg heller ikke komme udenom, at det nok forstyrrer min skriveproces mere end de gavner den. Ligeledes kommer det også altid som et chok, når andre mennesker (som jeg kender i det virkelige liv) fortæller mig, at de har set eller læst min blog. For selvom jeg er et udadvendt menneske - så er jeg også et meget privat menneske og derfor påvirker det mig også i en eller anden grad mig til at skrive mindre privat og mindre personligt.

Hvis jeg skal se tilbage på de sidste 7 år, så har jeg altid haft det udgangspunkt, at jeg gerne ville kunne skrive helt frit, ærligt og åbent på min blog. Dvs. om mit eget liv. For jeg mener ikke, at jeg har ret til at skrive om andre på bloggen - så det undlader jeg næsten 100 %. Desværre indsnævrer det også mine muligheder for, hvad jeg kan skrive en hel del. Ligeledes er jeg også meget begrænset i, hvad jeg kan skrive om mit arbejde, da det hurtigt kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for mig. Mere generelt kan det også nogle gange være lidt svært at skrive helt åbent, når man ved, at nogle ubehagelige mennesker kan finde på at bruge det, som jeg skriver, imod mig eller at det kan have andre konsekvenser for mit liv udenfor bloggen. Det er også en ubehagelig tanke, at man bliver dømt på forhånd af nogle mennesker pga. indholdet af ens blog - uden at man har nogen som helst mulighed for at kunne forsvare sig eller forklare sig. Jeg prøver dog stædigt at ignorere disse problemstillinger og forsætte med at skrive præcis, hvad jeg har lyst til. Det gør jeg ud fra den betragtning, at der altid vil findes snæversynede mennesker, der dømmer én på et spinkelt grundlag og hvis jeg går glip af nogle muligheder pga. min blog, så ville jeg nok heller ikke passe ind i de muligheders rammer anyway. Alligevel overvejer jeg altid mine blogindlæg en ekstra gang, inden at jeg trykker på udgiv. Men jeg har flere gange udgivet blogindlæg, hvor jeg var meget i tvivl omkring, hvorvidt det var en god ide og der er også en del blogindlæg, der er blevet arkiveret umiddelbart inden udgivelsen, selvom jeg havde brugt rigtig lang tid på at skrive dem. For det meste ud fra den begrundelse at det var for personligt.

Min blog startede vist nok med at være en overspringshandling i forhold til at skrive på mit speciale. Med tiden har jeg desværre bare fået mindre og mindre tid og overskud til at skrive på bloggen. Det er ærgerligt for jeg ville gerne bruge meget mere tid på bloggen og jeg mener egentlig også, at det optimale ville være, at jeg minimum en gang om ugen skrev et blogindlæg med et reelt indhold. Men det må jeg jo bare konstatere, at jeg ikke længere har tid til. Jeg vil dog forsat forsøge at prioritere tid til bloggen, således at den forsætter. Mange tak for at læse med.

Guide: Find din indre ro

Det kan nogle gange være svært at finde den indre ro i en travl hverdag eller hvis man omgiver sig med for mange negative mennesker. Det kan også være svært, hvis man har hovedet fyldt med forskellige problemstillinger såsom løsningen på en umulig arbejdsopgave og hvordan man bedst muligt hjælper en god ven ud af en krise. Men her er nogle af mine bedste tips:

1. Lyt til noget afslappende musik

Hør noget afslappende musik. For nogle mennesker er det rart at lytte til klassisk musik, mens andre slapper mere af til popmusik, hurtig dancemusik eller heavymetal. Uanset, hvad du hører, så lyt til musikken, da det kan have en terapeutisk virkning på mange forskellige planer. Det er videnskabeligt bevist.

2. Overvej, hvordan du kan blive et bedre menneske

Man kan altid blive et bedre menneske - også selvom du allerede befinder dig i den bedre halvdel. Du kan f.eks. øve dig i at være mere tolerant, tålmodig eller retfærdig. Du kan tænke mere over, hvad du siger og hvordan det påvirker andre mennesker. Tale med nogle andre mennesker end du plejer. Overveje, hvilke principper du ønsker at leve efter og hvordan du kan realisere det i din hverdag. Det kan være enormt stressende, hvis man ikke er klar over, hvor man vil hen eller hvorfor man handler, som man gør. Så overvej konstant, hvem du er og hvordan du gerne vil være som menneske.

3. Lad dig ikke presse af andres idealer eller perfektionisme

Mange mennesker lever deres liv efter, hvad de tror andre mennesker mener er vigtigt eller tillægger betydning. Det skal du naturligvis ikke. Du skal kun leve efter dine egne idealer. Du kender dig selv og stræber derfor kun efter perfektionisme i den grad, som du ved er realistisk. Du kan godt presse dig selv en gang imellem for at teste dine grænser - men det er ikke sundt at presse sig selv konstant på alle områder. Der skal også være rum til at være uperfekt. Rum til at slappe af og lade kroppen hvile. Det er også sundt nogle gange at give slip på den perfekte facade og se, hvad der sker.  

4. Øv dig i tålmodighed

Man kan aldrig blive for tålmodig - så øv dig på det. Det er sjældent, at man fortryder, at man var tålmodig. (Her skal tålmodighed naturligvis ikke forveksles med det at finde sig i, hvad som helst i meget lang tid - for det skal man naturligvis heller ikke.) Der findes mange forskellige måder at takle modgang på, men med den rette portion af tålmodighed, der bliver det meget lettere at takle modgangen på en god måde. Nogle mennesker elsker at genere andre mennesker og den slags mennesker skal naturligvis ikke styre dit liv og derfor er tålmodighed en meget vigtig dyd. Det kan være fristende bare at blive vred eller frustreret, men overvej, hvordan du vil have det med din reaktion bagefter. Tag en dyb indånding og overvej med dig selv, hvorvidt du vil være glad for din adfærd bagefter og hvorvidt du vil føle fred i sindet. Hvis du ikke vil føle ro, så lad være med at gøre det. Giv dig god tid til at opsummere for dig selv, hvordan du opfører dig og glæd dig over, at du har din integritet i god behold.

5. Følg dit hjerte

Vær positiv - og lad være med at lade negative tanker dominerer din tankegang. Lær at acceptere, at der er mange ting, som man ikke kan ændre. Lær at acceptere, at der er mange mennesker omkring dig, der ikke opfører sig, som de burde. Prøv at forstå andre mennesker - i stedet for at dømme dem. Tilgiv andre mennesker deres ubehageligheder - for det gør dig selv fri. Åbn dit hjerte overfor nye indtryk og nye mennesker. Vis medfølelse og sympati, når andre mennesker har behov for det. Følg dine egne moralske principper - også selvom andre mennesker ikke altid spiller efter reglerne eller bruger feje tricks.

Om at vove og ekstrem parkour

Kierkegaard har engang sagt: "Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!"

Der er noget fascinerende ved ekstrem parkour. Selvom jeg aldrig har hyldet det at risikere livet, så må jeg alligevel indrømme, at det er en smuk sport. Det, at parkour ikke kræver nogen penge, noget udstyr og man kan udøve det overalt, tilfører sporten en særlig følelse af frihed. I videoerne kan I se nogle af verdens bedste parkourudøvere, der med deres fantastiske fysik og flotte akrobatik næsten personificere begrebet frihed og viser sporten fra dens mest smukke og yndefulde side.

Når det er sagt, så tror jeg ikke, at drengene er helt er klar over, hvad de satser og deres egen dødelighed. Nogen er ganske givet afhængige af at sætte deres liv på spil – det adskiller sig egentlig ikke særlig meget fra at være afhængig af stoffer eller alkohol. Eller også stoler de så meget på deres egne evner (og deres forsatte held) at de tør satse det hele - selv livet. Det er selvfølgelig dumt. For intet er livet værd - selvom det stadig er fascinerende at se på ( i hvert fald så længe det går godt). Før eller siden må det også gå galt. Det er ikke pessimisme - men realisme. Der er slet ingen tvivl om, at livet bliver gråt og kedeligt, hvis man aldrig vover. Men hvornår er det værd at vove? Hvornår er det værd at vove og risikere at miste noget? Det er det essentielle spørgsmål.

(De mere livsglade og mindre modige kan nøjes med Mirrors Edge.)

Om livets mening og meningsløshed

Linda på Blogsbjerg skriver om tabet af hendes veninde til kræft. Hun nævner et emne, som de fleste mennesker nok har støt på, hvis de har mistet en nær ven eller et nært familiemedlem. Nemlig den tomhed der opstår efter personen er død. Det uforståelige fravær af personen. Jeg har desværre oplevet det et par gange efterhånden. Det kan være svært at forstå, at personen aldrig mere kommer tilbage og at personen aldrig mere skal være en del af ens liv. Det kan godt give nogle mennesker den ide, at livet er meningsløst. For, hvad skulle pointen dog være med at leve, når man alligevel skal dø og miste alt, hvad man har opnået? Hvorfor skal man finde en partner, når man i sidste ende mister hinanden igen? Hvorfor få børn, hvis de alligevel dør før en? Sådan stiller livets triste og nogle gange uforståelige begivenheder spørgsmålstegn ved livets mening. Nogle mennesker frygter dette afsavn så meget, at de slet ikke tør elske. Det er dog set med mine subjektive øjne en meget tragisk konklusion på det faktum, at livet rummer både glæde og sorg.

I den vestlige verden har vi et distanceret forhold til døden. Både fordi vi har en høj levestandard i forhold til andre lande og derfor bliver vi ikke nødvendigvis konfronteret med døden hver dag. Og når vi bliver konfronteret med døden, så betaler vi andre mennesker for at tage sig af vores afdøde. I andre dele af verden tager man sig selv af sine afdøde venner og familiemedlemmer. Det giver helt sikkert også en ganske god forståelse af, at vedkommende rent faktisk er død. Måske mister vi en del af forståelsen for døden, når vi betaler andre for alt det praktiske. Og det kan være uheldigt, da døden og sorgen har også en funktion, nemlig at minde os om at livet ikke varer for evigt. At vi ikke kan tage livet for givet.

Ifølge den nyeste statistik fra Danmarks Statistik 2013 bliver mænd gennemsnitlig 77,3 og kvinder 81,6 år – men der er jo ikke nogen garanti for, at vi bliver 77 eller 81 år. Det er blot et gennemsnit. Vi kan alle dø før tid. Man kan blive slået ihjel i trafikken, blive ramt af et hjerteanfald eller falde om og slå hovedet på en uheldig måde. Det kan ske for enhver - til enhver tid. Det er vigtigt at huske på. Det vil ikke altid være muligt at udskyde det til i morgen. For en dag er der ikke nogen i morgen.

Livet har ikke nogen objektiv mening. Livet giver kun mening ud fra et subjekt - selvom de fleste mennesker nok dybest set ønsker sig det samme. Der er blevet moderne at arbejde så meget som overhovedet muligt hele tiden, men her vil jeg gerne minde om, at der aldrig nogensinde har været et menneske som på sin dødsdag fortrød, at vedkommende ikke havde brugt mere tid på arbejde. Tværtimod fortryder de fleste med tiden, at de ikke brugte mere tid på de ting, som virkelig betyder noget. Gjort de ting, som de drømte om. Mange mennesker bruger også ekstremt meget af deres liv på at imponere andre mennesker ved at anskaffe sig fine titler, dyre boliger og smart tøj osv.  Det er også fint, hvis det gør en lykkelig og man gør det for sin egen skyld. Men hvis man blot gør det for at imponere eller overgå andre, så vil man en dag blive ramt af en meget stor meningsløshed og tomhed. For lykke handler ikke om at imponere andre mennesker eller gøre de ting, som andre mennesker tillægger betydning. Det er livet alt for kort til. Livet bør derfor kun bruges på de vigtige ting, som gør en selv og de mennesker man elsker lykkelige. Dette mener jeg også må implicere, at man forsøger at være et godt (med)menneske - for der er aldrig nogen mennesker der er blevet lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Døden bør også minde os om, at vi skal værdsætte hinanden, så længe vi har hinanden. For intet varer for evigt. Hvorvidt der er et liv efter døden - det finder vi alle ud af en dag. Men indtil da må det vigtigste være at leve det liv, som vi med sikkerhed er blevet givet, mens vi har det…

Ondskab på højeste niveau

Forleden bragte Berlingske historien om Michael Oxhøjs opvækst i det velhavende Charlottenlund i en stor dyr villa med to højtuddannede forældre. Bag den flotte og blankpolerede facade var der desværre en meget dyster bagside, da Michaels opvækst primært har bestået utallige psykiske overgreb og fysisk vold - uden at nogen voksne greb ind og stoppede overgrebene. Stedmoren og faderen kunne let bortforklare drengens beretninger som løgn og overdrivelser og dermed stillede kommunen ikke flere spørgsmål. Gad vide, hvornår socialrådgiverne har fået forvekslet velhavende med gode forældre? Og hvorfor lytter de ikke til barnets forklaring? Jeg er virkelig rystet i min grundvold, når jeg læser om Michaels fars og stedmors overgreb på hans blog Fra Offer – Til menneske. Det rystende. Det er svært at finde ord for og beskrive, hvor horrible, grænseoverskridende og gennemført ondskabsfulde overgrebene har været. Jeg vil ikke forsøge at gengive dem på min egen blog, men blot opfordre jer til at læse hans egen beskrivelse af overgrebene på hans blog. Jeg foretrækker generelt at tale om manglende empatiske evner, egoisme og psykisk sygdom. Jeg bruger sjældent ordet ondskab. Det forekommer dog uden tvivl som det mest passende ord, når man har læst Michaels beretning. Det er ikke bare umoralsk eller forkert - det er gennemført ondskabsfuldt. Det er fuldkommen utilgiveligt, at man kan finde på at udsætte et forsvarsløst barn overfor så grov vold, ydmygelse og manipulation.

Den amerikanske psykiater Morgan Scott Peck beskriver også i sin bog ”People of the Lie”, hvorledes ondskab tit er en form for selvretfærdighed rettet mod specifikke uskyldige ofte - ofte børn eller andre personer i relativt magtesløse positioner. Michaels beskrivelse af stedmoderens adfærd passer meget godt på Pecks indikatorer for ondskab:

• Er ikke er i stand til at se det fra offeret synspunkt.
• Er konsekvent i sine synder. Onde mennesker defineres ikke så meget af størrelsen af deres synder, men ved deres konsistens af destruktivitet.
• Psykologisk projekterer sin egen ondskab på specifikke mål/syndebukke, mens behandlingen af alle andre er normal.
• Opretholder generelt en høj standard og lyver for at overbevise omgivelserne om dette.
• Følelsesmæssig misbrug gennem gennemførelsen af egen vilje på andre ved åbenlys eller skjult tvang.
• Et konsekvent selvbedrag med den hensigt at undgå skyld og opretholde et selvbillede af perfektion.
• Bedrager andre som en konsekvens af deres eget selvbedrag.

Stedmoderens bedre behandling af hendes eget barn er naturligvis også bare med til at understrege den skadelige effekt af manipulationen - selvom det mest skadelige aspekt uden tvivl er den biologiske fars manglende indgriben. Det er skræmmende, at nogen kan finde på at misbruge deres position som forældre og deres overmagt i den grad. Den filosofiske diskussion af, hvorvidt brugen af ordet ondskab skulle udelukke gode gerninger virker også fuldkommen misforstået og forkert, når man ser den i lyset af Michaels beretning. Selvfølgelig er det muligt, at stedmoderen har gjort gode gerninger, men det ændrer overhovedet ikke noget ved det faktum, at stedmoren har behandlet Michael gennemført og konsekvent ondskabsfuldt. Det er ondskab – og det ændrer andre eventuelle gode handlinger ikke noget som helst ved.

Sjov gør verden et bedre sted

Hverdagen kan godt nogle gange virke lidt grå og kedelig - så hvorfor forsøger man ikke i højere grad at skabe en mere sjov hverdag/verden? Fun Theory har lavet nogle forsøg med, hvordan man kan ændre menneskers adfærd i en mere positiv retning. Her er de to sjoveste ideer:

Pianotrapper



66 % flere tog trappen frem for rulletrappen end normalt!

Verdens dybeste skraldespand



Der blev indsamlet 72 kg affald i skraldespanden den dag - mod normalt kun 41 kg!

Verden har brug for mere sjov teori!

Guide: 20 tegn på at du er voksen

Her er den lidt kedelige konstatering af, hvad det vil sige at blive voksen i Danmark. Det er nok ikke helt det, som de fleste unge tænker på, når de drømmer om at blive voksne - men her er det sort på hvidt; de 20 tegn på, at du formentlig er blevet et selvstændigt og voksent menneske:

1. Du vasker selv dit tøj/laver mad/gør rent/støvsuger/stryger dit tøj/vækker dig selv.
2. Du betaler selv alle dine regninger.
3. Du har et lån.
4. Du betaler til din pension.
5. Du har en livsforsikring.
6. Du holder middagsselskaber.
7. Du kalder dit job for karriere og du kan ligge vågen om natten for at tænke på dit arbejde.
8. Du beder dine naboer om at skrue ned for høj musik om natten.
9. Du ser eller læser nyheder.
10. Du syntes, at rod er irriterende.
11. Du står op klokken 6 (det er ikke der, hvor du går i seng).
12. Du anser graviditet som en glædelig nyhed - ikke forfærdeligt.
13. Du har børn – eller overvejer, hvornår du skal få børn.
14. Dine venner kommer ikke længere sammen og slår op - men bliver gift og skilt.
15. Du er dybest set ligeglad med, hvorvidt andre mener, at du er cool.
16. Du mener ikke længere, at det er sejt at drikke sig fuld hver weekend - men sørgeligt og trist.
17. Du anser ikke længere udelukkende julen som en vidunderlig ting – men også som noget der medfører hårdt arbejde (og potentielt stress).
18. Du har ikke længere 3-4 måneders ferie – men 5-6 uger ferie.
19. Du får dine planter/blomster til at overleve.
20. Du har skrevet et testamente.

PS: Her skal man naturligvis ikke forveksle "det at blive voksen" med "det at blive gammel" - det er, når man KUN kan lide den musik, som var populær, da man selv var ung!

Still Believing

En ting, som man aldrig må opgive er håbet. Jeg tror på det gode i mennesket. Det kan godt være at det lyder naivt. Det er det også. For når man er et positivt menneske, så er der konstant sure og negative mennesker som prøver på at påvirke ens positive sind (i en negativ retning). Blot, fordi de selv har det dårligt og hellere vil være ondskabsfulde overfor andre mennesker end at se på deres egne problemer. De er sure og bitre. Hvis du kender sådan nogle mennesker, så vil jeg gerne anbefale dig at høre de her to sange af Erann DD: What A Wonderfull World og Still Believing:

Sammenhængen mellem empati, moral og social forståelse

Ordet empati stammer fra det græske empatheia og er sammensat af ordene en ind og patos følelse, hvilket betyder indføling i en person eller et andet levende væsen. Empati er evnen til at indleve sig i andre menneskers eller væseners følelser og genkende dem, som om følelserne var ens egne. Hvilket ikke skal forveksles med sympati - evnen til at opleve den samme følelse som en anden person. Empati er at sætte sig i den anden persons sted, hvorimod sympati er at føle med den anden person. Empatien fører os ind i det andet menneskets sindstilstand og dermed deltager man i et aktivt forsøg på at identificere sig med den anden person og derigennem forstå vedkommende. Den empatiske evne varierer helt sikkert meget fra person til person og nogle mennesker har slet ikke denne evne eller i en meget begrænset form (Aspergers syndrom og psykopati). Man kan også miste sin empatiske evner ved en ulykke eller gennem sygdom, hvis frontallapperne bliver skadet. Men en manglende empati begrænser ikke bare et menneske i forhold til deres indlevelse i andre mennesker, men også i deres egen selvforståelse. Da menneskets højtudviklet empatiske evner ikke bare danner grundlaget for vores erfaringer af andres tilstande, men også skaber grundlaget for, at vi kan forstå os selv og vores egne følelser. Gennem empatien lærer mennesker nemlig at se sig selv udefra og dermed genkende sig selv i andres mennesker, hvilket er med til at etablere selvforståelsen og evnen til at navigere godt i det sociale landskab. Dermed er empatien også en forudsætning for at kunne forholde sig til sig selv. Empatien har helt sikkert også haft stor betydning for menneskets oplevelse, hvor det har været vigtigt at kunne aflæse andres udtryk korrekt og derefter reagerer hensigtsmæssigt. Da empatien gør af vi kan skelne mellem mange forskellige simple og komplekse emotionelle udtryk. Man skelner også mellem automatisk og kontrolleret empati, hvor den automatiske empati er en umiddelbar genkendelse af en den andens følelser og kontrolleret empati er en mere bevidst dybdegående kognitivundersøgelse af det andet menneskes sindstilstand.

Ifølge Erich Klawonn er empati den erkendelsesfunktion som gør, at man kan erkende, at andre mennesker også har subjektive mentale oplevelser af smerte og lyst. Empati skal her ikke forstås som hverken sympati eller medfølelse, men som en umiddelbar menneskelig erkendelsesfunktion, hvor man identificerer et andet menneskes første-persons oplevelser. Gennem den empatiske funktion skaber man en oplevelsesmæssig identifikation mellem ens egensfære og den fremmedes egensfære og dermed bliver den andens egensfære nærværende for én selv. Gennem den empatiske identifikation kan et andet menneskets egensfærens værdipres føles lige så primært givet, nærværende og handlingsrelevant, som ens egne værdipres gør. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at mennesket er tvunget til at handle i overensstemmelse med den empatiske identifikation. Mennesket har stadig et valg imellem at foretage gode og slette handlinger. Hvilket betyder, at man, ifølge Klawonns teori, handler moralsk, når man handler ud fra sin empatiske erkendelse af fremmedsfærens værdipres på ens egensfære. Det vil sige, at man handler således, at man selv ville ønske, at man blev behandlet, hvis man var den anden person. Det er netop denne form for identifikation, som der sker i den empatiske proces. Og dermed kan man også definere et menneske som moralsk slet, hvis personen med vilje fremkalder negativ værdi for andre mennesker eller sagt på almindelig dansk behandler andre mennesker dårligt.

Hvis du er i tvivl omkring, hvorvidt du mangler empatiske evner, så kan du tage min Test: Er du psykopat?.

Ups!

Kender du godt det, at tingene ikke altid går, som du havde forestillet dig? Nej, det sker ikke kun for dig. Det at være uheldig eller at begå fejl er en helt naturlig del af det at være et menneske. Hvis du er i tvivl, så bare se disse gode eksempler nedenfor:

Ministerier - et egnet område for besparelser?

Selvom Danmark er i økonomisk krise og der konstant bliver sparet på helt fundamentale velfærdsområder såsom folkeskolerne, dagpengeområdet og sundhedssektoren, så har det ikke stoppet Helle Thorning i at udpege flere ministre end den forrige regering. Det var øjensynlig ikke et område, hvor man kunne se et potentiale for at spare en del penge i form af færre høje (og ikke særligt samfundstilsvarende) ministerlønninger. Men det er nok den pris, som samfundet må betale, når et flertal af samfundet har peget på flere partier, som ikke har særlig meget til fælles, udover at de alle gerne være ministre (dvs. få en løn på minimum 924.850 kroner om året). Jeg stiller meget særligt kritisk overfor:

Har vi virkelig behov for både at have en miljøminister OG en klimaminister? Kunne de to områder mon ikke med fordel varetages af den samme person? Eller er det bare mig som mener, at der godt kunne være en vis sammenhæng mellem miljø- og klimapolitikken?

Og er det virkelig nødvendigt med en separat by- og boligminister? Specielt når vi allerede har fået en klima-, energi- og bygningsminister? (Bygningsminister? Bliver der ikke bare tilføjet ord nu for at få det til at lyde mere omfattende end det reelt er?) Og hvorfor har by- og boligministeren ikke ansvaret for bygningerne? Hvordan skal den fordeling af det politiske område helt præcist fungere i praksis? Jeg ved godt, at socialdemokraterne har en lang tradition for et boligministerium, men jeg syntes stadig, at en by- og boligminister mest af alt lyder som en løsning, som politikere er blevet enige om i en sen nattetime efter flere timers uløselige forhandlinger på Crowne Plaza.

Som en hjælp til den nye regering foreslår jeg følgende nye ministerier, hvis forhandlingerne igen skulle gå i hårdknude og der bliver behov for at oprette nogle nye ministerier:

- Ungdomsministeriet: administration af cafepenge og kultur- og fritidstilbud samt forebyggelse af ungdomskriminalitet – kan f.eks. kombineres ved at tilbyde kriminelle gratis drukferier til Sunny Beach. (Er muligvis allerede en realitet i form af den nye Ungdomsminister).

- Idéministeriet: Der mangler altid gode idéer - specielt i krisetider - og derfor kan der også hurtigt blive brug for et idéministerium. Der er naturligvis allerede nogen, som har fået den idé og derfor kan den nye regering sikkert få hjælp til at starte ideministeriet op på Ideministeriet.dk.

- Ministerieministeriet: administration og ansvarsfordeling af de eksisterende ministerier samt lobbyarbejde for oprettelsen af og videreudviklingen af nye ministerier og tilføjelsesministerier.

Guide: Hvordan gør du kedelige møder mere spændende?

Kender du det, at du er til et kedeligt møde uden noget håb for at noget spændende sker undervejs? Og føler du tit, at folk ser dig som helt almindelig? Det kan hurtigt ændres ved blot at bryde med nogle ganske få sociale normer og inden du ved af det, så er møderne langt mindre kedelige. Husk disse forslag næste gang du sidder til et kedeligt møde. Du lever i et frit land og behøver ikke at følge de sociale normer - også selvom der er bred konsensus omkring dem. Der er jo netop ikke tale om love – men blot kedelige stereotype normer. Ingen bremser dig. Fyring er dog en risiko.

• Spørg' de andre om det ikke er meget varmt i lokalet? Tag jakken af. Vift med hånden og hiv i trøjen for at gøre opmærksom på, at du syntes, at det er meget varmt. Tag trøjen og evt. bukserne af. Gør opmærksom på, at det hjalp meget. Forsæt mødet som om alting er helt normalt. Husk at medbringe en jakke og at kolde lokaler ikke er en forhindring!

• Spild kaffe på bordet, fold en båd af papir og lad den sejle ned af bordet. Husk at forhindre andre i at tørre kaffen op, mens du folder båden.

• Medbring en hånddukke - helst et dyr. Bed hånddukken om at redegøre for de svære pointer.

• Når du skal besvare et spørgsmål, læn dig tilbage i stolen og put fødderne op på bordet, mens du smilende siger: "Det er sådan jeg ser det J.B." (eller andre imponerende initialer der lyder godt, men som ikke er din chefs).

• Medbring et bjerg af dokumenter eller papirer til mødet. Gerne den gammeldags printede slags som er sammenhængende og endeløse. Læs i papirerne, hver gang taleren siger en pointe, for tjekke sandheden af det sagte. Nik derefter kraftigt, når du har "fundet" det i papirerne og sig’: "uh huh"!

• Mød op i morgenkåbe til mødet og hvis nogen spørger til din påklædning, så sig’ helt alvorligt, at du havde MEGET travlt til morgen. OBS: Husk trusser eller underbukser, hvis det blæser!

• Hvis nogen falder i søvn til et møde, så få alle andre til at forlade lokalet. Saml en gruppe af totalt fremmede og få dem til at sætte sig i lokalet. Når vedkommende vågner op, så få en af dem til at sige: "(vedkommendes navn), din plan er meget, meget risikabel. Men du giver os ikke noget andet valg end at prøve det. Jeg håber bare for din skyld, at du ved, hvad du går ind til." Derefter forlader alle lokalet.