(Her er en anden sjov lille test i logik, som undertegnede fandt her og oversatte til dansk.)
1. Hvordan putter man en giraf ind i et køleskab?
Det korrekte svar: Åben køleskabet, put giraffen ind og luk døren. Spørgsmålet tester, hvorvidt du har en tendens til at gøre simple ting meget komplicerede.
2. Hvordan putter du en elefant ind et køleskab?
Det forkerte svar: Åben køleskabet, put elefanten ind og luk døren.
Det korrekte svar: Åben køleskabet, tag giraffen ud, put elefanten ind og luk døren. Dette spørgsmål tester, hvorvidt du evner at gennemtænke alle konsekvenserne af dine handlinger.
3. Løvernes konge afholder en konference, hvor alle dyrene deltager på nær en. Hvilket dyr deltager ikke i konferencen?
Det korrekte svar: Elefanten – den er jo i køleskabet. Dette spørgsmål tester din hukommelse.
4. Du skal krydse en flod, som er beboet af farlige krokodiller, hvordan krydser du floden?
Det korrekte svar: Du svømmer over floden – alle krokodillerne er jo alligevel til konferencen. Dette spørgsmål tester, hvor hurtig du er til at lære af dine fejltagelser.
2 kommentarer:
Muligvis morsom, men også direkte forkert.
Det korrekte svar er ikke at tage giraffen ud først, for der stod ikke "Hvordan putter du en elefant ind SAMME køleskab SOM KUN HAR PLADS TIL ET DYR".
Det korrekte svar er at GENERALISERE (fra giraf til elefant), fordi der blot stod "ET køleskab".
(Tak, det blev lige 175 kroner)
*GGG* Hmm, nu er jeg generelt ret prisbevidst, så jeg tror ikke, at jeg vil betale 175 kroner for din kommentar - men ellers tak for tilbuddet! *G* Nu skal det her blogindlæg jo mest af alt ses som en joke og derfor skal det heller ikke tages alt for alvorligt. Men jeg vil da gerne medgive, at det ikke fremgår logisk, at der kun skulle være plads til et dyr ad gangen i køleskabet! :-D Det gør dog ikke joken direkte forkert – men betyder blot, at man ikke kunne vide, at køleskabet kun havde plads til et dyr ad gangen. Derfor ville det helt klart også have været meget mindre misvisende, hvis man blot havde tilføjet ”at der kun var plads til et dyr”, men dermed ville joken vel også være ødelagt og det var jo pointen med blogindlægget! Men hvis du gerne vil have en (næsten helt) seriøs logiktest, så har jeg jo lavet den her test i logik! Godt nytår!
Send en kommentar