Om det at være nærværende vs. det at være på de sociale medier

Jeg vil rigtig gerne anbefale alle at se Prince Eas video ”Can We Auto-Correct Humanity?” - selvom det egentlig går imod Prince Eas pointe. Efter at have læst nogle af kommentarerne til videoen, så må jeg hellere begynde med understrege, at det selvfølgelig er fantastisk, at man har mulighed for at holde kontakten med familie og venner på den anden side af kloden vha. videosamtaler og snapchat osv. Og at man har mulighed for at møde og lære nye mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have mødt uden de sociale medier. Der er slet ingen tvivl om, at mulighederne er fantastiske . Problemet er derfor ikke i sig selv de sociale medier - men mere, hvordan nogle mennesker vælger at bruge de muligheder. Eller rettere sagt misbruge dem. Jeg mener ganske ligesom Prince Ea, at de sociale medier begynder at være et problem, når man begynder at tilsidesætte det reelle sociale samvær og nærvær med andre mennesker til fordel for det virtuelle og distancerede sociale samvær. De sociale medier kan også komme til at udgøre et problem for det reelle sociale samvær, hvis man aldrig rigtig er nærværende og konstant skal tjekke sin telefon eller iPad. Man kan kun være mentalt til stede et sted af gangen. Jeg finder det også enormt tragikomisk hver gang, at jeg ser et ungt par på en restaurant, der har en romantisk (?) middag for to, mens de begge sidder helt optaget af hver deres iPhone. Hvor de tydeligvis er på et socialt medie, sms’er eller noget helt tredje. Er det romantisk, hvis man tager billeder af daten og lægger dem på et socialt medie med det samme? Hvis man svarer på kommentarerne til billedet og hele tiden tjekker, hvor mange likes man har fået? Det syntes jeg ikke. Hvor blev der af inderligheden og hengivelsen til det andet menneske og øjeblikket? Jeg er 100 % enig med Prince Ea i, at det er et voksende problem i det moderne samfund; at man bytter nærværet ud med det overfladiske og aldrig rigtig er nærværende nogen steder, fordi man konstant kommunikerer med andre mennesker.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke med stor bekymring på, hvordan det skal gå det unge par på restauranten, når de engang får børn. Får de børn mon den udelte og tryghedsskabende opmærksomhed, som børn så inderligt har behov for? Eller skal børnene vokse op med to forældre, der aldrig rigtig er til stede - selv når de sidder lige ved siden af barnet - fordi de LIGE skal dele et billede, lige ”like” en venindes billede eller lige skrive en kommentar om, hvor dejligt det er at få børn. Det antager jeg sådan set allerede må være et problem, som sundhedsplejerskerne forhåbentlig også har fokus på. I stedet for at nyde øjeblikket, så bliver livet gjort til en lang reportage, hvor man skal iscenesætte ens eget liv for at opnå flest mulige likes og venner. Jeg mener, at der må være tale om en form for afhængighed, når man ikke længere tillægger øjeblikket eller nærværet med andre mennesker nogen værdi eller gør det til en sekundær værdi. Det er en trist og tragisk udvikling.

Jeg kan sagtens se det positive og underholdende ved de sociale medier, som jeg jo også selv bruger. Jeg mener bare ikke, at det hverken kan eller skal erstatte det direkte menneskelige samvær og nærvær. Det er positivt, at man kan dele ens oplevelser med andre mennesker. Billeder er en god måde at huske et sjovt eller særligt øjeblik, men man behøver ikke hele tiden at dokumentere ens liv eller tage billeder af alt, for så ender det med at selve dokumentationen og det at tage billeder bliver livets primære formål. Dokumentationen kan måske i en eller anden grad ses som et forsøg på at fastholde et flygtigt punkt i tiden. Men problemet er, at man dermed jo går glip af øjeblikket i øjeblikket. Jeg kan huske engang, da jeg var barn, da sagde min far efter en ferie i USA, at han kun havde set ferien igennem videokammeraet. På den næste ferie blev der ikke filmet nær så meget. Det problem har nu bredt sig til resten af livet, hvor livet primært opleves gennem andres menneskers øjne, kommentarer og likes. Men livet skal jo leves her og nu - uafhængigt af, hvad alle andre mennesker tænker og mener. For det er jo netop ens eget liv. Det eneste liv man har. Og pointen med øjeblikket må vel netop være at nyde det i øjeblikket. At nyde øjeblikket, mens man har det og mens man har i den andens eller andres nærvær.

Læringskultur er en forudsætning for kvalitetsudvikling

 

Hvorfor arbejder jeg med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Det gør jeg pga. overskrifter som denne i Ekstra Bladet: Lægefejl koster 5000 liv om året med undertitlen: "Halvdelen af dødsfaldene - syv om dagen - kunne forebygges, hvis vi havde et bedre sundhedssystem, vurderer eksperter". Overskriften stammer fra en udtalelse af Beth Lilja Pedersen, der er ledende overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun har videre udtalt: "Vi vurderer, at der er 5000 dødsfald i Danmark på grund af utilsigtede hændelser. Mit bedste skøn er, at omkring halvdelen kunne forebygges. Det er selvfølgelig for mange og ikke acceptabelt." Men før at der kan ske en positiv kvalitetsudvikling, så forudsætter det også, at der er en læringskultur og en vilje til at gøre det bedre. Jeg mener, at kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i Ciceros udtryk: "Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare". Eller på dansk: "Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe gentager dem". Alle mennesker begår fejl før eller siden - det er egentlig ikke særlig interessant. Det er langt mere væsentligt, hvordan man forholder sig til sine fejl – end at man begår fejl. Desværre er mennesker heller ikke fejlfri blot, fordi de arbejder indenfor nogle fag, hvor det kan have store samfundsmæssige eller menneskelige konsekvenser at begå en fejl. Det gælder både indenfor politik, domstolene, beredskabet og sundhedsvæsenet. Her er det bare endnu mere vigtigt, at man gør alt, hvad man kan for at undgå, at man gentager de samme fejl. Derfor er det også enormt vigtigt, at man rapporterer og analyserer de fejl, der sker i sundhedsvæsenet, så man kan skabe læring og vidensdeling for at forebygge, at fejlene sker igen. Selve erkendelsen af fejl er også en vigtig forudsætning for, at et menneske kan udvikle sig og lære og at det er muligt at skabe en reel kvalitetsforbedring. Den manglende vilje til at indrømme fejl og den stædige fastholdelse af det plejer jeg/vi (den manglende evne eller vilje til forandring) er formentlig de to største forhindringer i forhold til kvalitetsudvikling indenfor den offentlige sektor.

Erkendelsen af fejl er ikke bare vigtig i forhold til behandlingen af borgerne og borgernes retfærdighedsfølelse, men også i forhold til det ansvarlige personale. Det er mindst lige så vigtigt for personalet at få bearbejdet en utilsigtet hændelse på den bedst mulige måde, så hændelsen ikke bliver til en psykisk belastning. Og det er vigtigt for alle såvel borgerne som personalet at vide, at alle arbejder for at forhindre at noget lignende sker en anden gang. I en læringskultur handler det ikke om, at man skal være bange for eller være ligeglad med at begå en fejl, men om at skabe opmærksom omkring de fejl, der bliver begået og dermed skabe en fælles forståelse af, hvordan man sammen kan undgå dem i fremtiden.

En læringskultur er kendetegnet af:

• At man står ved, tager ansvar for og undskylder sine fejl.
• At man er åben overfor forandring og det at man altid kan blive klogere og dygtigere.
• At man har en åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.
• At man analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen og forsøger at forstå, hvorfor fejlen er sket.
• At man forsøger at finde en løsning som forhindrer at fejlen kan opstå igen.
• At man lærer af sine fejl – så man ikke begår den samme fejl igen og igen.

I den ideelle verden har man derfor en åben og ærlig dialog på tværs af faggrupper, hvor man har tillid til hinanden og ingen er bange for at indrømme deres fejl eller se kritisk på dem selv. Det forudsætter naturligvis, at man ikke bare peger fingre af hinanden og at man er opmærksom på, at det er et følsomt område for alle de berørte parter, når man giver konstruktiv kritik eller feedback. Derefter analyserer man, hvorfor fejlen er opstået og forsøger at udtænke en løsning som kan forhindre, at lignende fejl sker igen. Nu lever vi desværre ikke i den ideelle verden, men derfor kan man alligevel godt forsøge at efterstræbe idealet. Det er en opgave, som alle i den offentlige sektor har et ansvar for at bidrage til. For som James Reason en gang har sagt: "Den bedste er ikke fejlfri - men forberedt" (Air Safety Week, vol. 13, no. 20).

iPhone app fra IKAS med akkrediteringsstandarderne fra Den Danske Kvalitetsmodel

Så er den her - en app fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) med alle akkrediteringsstandarderne fra Den Danske Kvalitetsmodel til din iPhone eller iPad. App' en indeholder alle akkrediteringsstandarderne for både apotekerne, det præhospitale område og sygehusene. Du finder den her på iTunes.

Hvis du ikke lige ved, hvad Den Danske Kvalitetmodel er for en størrelse, så beskriver IKAS DDKM således:

"Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et system, der skal være med til at sikre kvaliteten i de sundhedsydelser, vi betaler over skattebilletten. Det er meningen, at DDKM med tiden skal kvalitetssikre alle de opgaver, som hører til under Sundhedsloven. Indtil videre deltager alle offentlige sygehuse, de private hospitaler som udfører behandlinger for det offentlige, de fleste apoteker, alle ambulancetjenester og vagtcentraler samt en række kommuner. De praktiserende læger er på vej, og det samme er praktiserende speciallæger."

Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse 2

Jeg elsker godt design i høj kvalitet og hvad er bedre end, når flot design også har en praktisk anvendelse i hverdagen?

Flos Miss K af Philippe Starck

Miss K lampen fra Flos er designet af Philippe Starck i 2004 og er blevet meget populær pga. dens unikke design og dens behagelige lys. Den hvide inderskærm gør, at lyset bliver reflekteret blødt i sølvet på indersiden af skærmen og dermed kan man ane inderskærmen igennem yderskærmen afhængig af lysmængden. Lampen har en lysdæmper med lys i, så den altid er let at finde i mørket. Miss K har blandt andet vundet Red Dot Award.

Volthers Corona Spectrum stol

Corona stolen er designet af Poul M . Volther og af møbelproducenten Erik Jørgensen. Stolen der oprindeligt er fra 1964 er opkaldt efter den lysende ring omkring solen, der optræder ved en fuldstændig solformørkelse. På billedet er den nyere hvide model med turkis stel, men stolen findes også i 4 andre farver stof samt i sort læder. Corona er uden sammenligning Volthers mest kendte møbel.

KitchenAid køkkenmaskine Artisan

KitchenAids køkkenmaskine blev udviklet i USA i 1919 og i 1937 gav designeren Egmont Arens køkkenmaskinen det nuværende udseende. Maskinen har vundet utallige designpriser og kan ses på flere museer verden over blandt andet Museum of Modern Art i New York. Køkkenmaskinen har 10 hastigheder (5 års garanti på motoren) og så medfølger der et fladt piskeris, et piskeris og en dejkrog. Køkkenmaskinen kan fås i næsten 20 forskellige farver og derudover kan man også købe alverdens ekstra udstyr efter ens behov.

Samsung side by side køle-/fryseskab

Samsung har kombineret deres unikke twin cooling system, som holder maden frisk længere med et smukt design. Amerikanerkøleskabet har ismaskine og koldt vanddispenser på fronten, døralarm, no frost funktion (automatisk afrimning) og et digitalt LED-display så man let kan holde øje med temperaturen i begge skabe. Cabinet Smart Multi-Flow systemet sikrer, at temperaturen hurtigt bliver ens i hele køleskabet, når du fylder den med nye produkter. Amerikanerkøleskabet kan fås i forksellige størrelser, men de er alle klassificeret som A+. For dem der har lyst til at bruge endnu flere penge på et amerikanerkøleskab, så kan man også få det med en energibesparede luge (minibar) så man hurtigt kan få adgang til de kolde drikkevarer uden at skulle åbne hele skabslågen. Fås både i stål og i den praktiske børnevenlig stålimitation silver (hvor fingreaftryk er mindre synlige).

Georg Jensen køkkenrulleholder Alfredo

Køkkenrulleholderen er designet af den argentinske designer Alfredo Häberli og udført i stål og er 32 cm høj. Serien Alfredo er blandt andet blevet nomineret til Bo Bedres designpris i 2012 og det er også allerede begrænset, hvor man kan købe køkkenrulleholderen.

Holmegaard Gracious vasen

Graciousvasen er designet af en af Danmarks mest prisbelønnede designere Knud Holscher for Holmegaard. Vasen er i klart mundblæst og poleret glas og er ifølge designeren inspireret af et legende univers og de frodige bløde former fra 50'erne. Vasen er desværre ikke længere en del af Holmegaards produktion, men kan dog stadig købes flere steder (ofte på udsalg).

Louis Vuitton Greta

Greta tasken fra Louis Vuitton er i hvid multifarvet kanvas og kalveskind med guldbelagte detaljer. Tasken har lynlås og indvendigt har tasken rødt for med to lommer og en D-ring. Der medfølger også en skulderstrop. Tasken kan også fås i sort multifarvet kanvas.

Læs også det første blogindlæg Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse.

Skab høj kvalitet og reducer udgifterne!

Det lyder måske en smule utopisk at skabe højere kvalitet samtidig med, at man reducerer udgifterne - men det er ikke desto mindre kravet til sundhedsvæsenet i dag! Med en befolkningssammensætning der forandrer sig hen imod, at mennesket lever længere og længere samtidig med at behandlingerne bliver både flere og mere kompliceret. Så skaber videnskaben også hele tiden nye og stigende forventninger hos borgerne i forhold til, hvad de kan blive behandlet for, ventetiden og behandlingens kvalitet. Så det er et meget konkret problem, når der bliver flere brugere og færre til at betale for de stadigt stigende udgifter – det sætter det danske velfærdssamfund under pres. Det har Carl Holst næstformand i Danske Regioner også udtalt følgende om:

"Udgifterne til det danske sundhedsvæsen er steget med 23 procent gennem de seneste 10 år. Det er en udvikling, der næppe kan fortsætte. Løsningen er kvalitet. Ved at behandle rigtigt første gang, kan vi både levere en bedre kvalitet og reducere omkostningerne."

Helt konkret så koster det danske sundhedsvæsen årligt ca. 97 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 17370 kroner per dansker. Heraf går cirka 78 procent (ca. 75 milliarder) til sygehusene, 15 % (14,5 milliarder) til de praktiserende læger og 7 % (7 milliarder) til medicintilskud. Men udgifterne er stadigt stigende med cirka 3-4 % procent hvert år og derfor er udgifterne også steget med 27 milliarder eller 39 % fra 2000 til 2011 samtidig med, at produktiviteten er steget med 19 % fra 2007 til 2010. (Det bør også nævnes her, at væksten i udgifterne var minimal i 2010.) Og her skal man også huske på, hvordan de stigende krav til nyt teknisk udstyr og de stigende udgifter til medicin også spiller en væsentlig faktor i forhold til muligheden for at holde udgifterne nede. Derfor er der nu en massiv opmærksomhed på kvalitetsbegrebet og derfor handler det ikke længere om kvantitet. Som Bent Hansen formanden for Danske Regioner udtalte i februar:

"Sundhedsområdet er et velfærdsområde og ikke et driftsområde. Derfor skal vi væk fra den sygehusmodel, der er bygget op omkring en målsætning om at sikre borgerne mest mulig behandling. Vi skal i stedet sætte nogle konkrete kvalitetsmål, der sikrer, at patienterne får den bedst mulige behandling."

Kvalitet handler om at undgå fejl og derfor koster god kvalitet heller ikke nødvendigvis ekstra – det gør dårlig kvalitet til gengæld. Man skaber kvalitet ved at skabe en bedre patienttilfredshed vha. patienttilfredshedsundersøgelser og inddragelse af patienterne i tilrettelæggelsen af behandlingerne. Ved at undgå spild og skabe mere effektive arbejdsgange, så man kan undgå uhensigtsmæssige administrative og kliniske arbejdsprocesser. Ved at gå målrettet efter at forebygge fejl og lære af ens egne tidligere og andres fejl og dermed nedbringe dødeligheden.

Hvert år er ca. 9 ud af 10 danskere i kontakt med sundhedsvæsnet enten via egen læge, diverse speciallæger eller sygehusene. I 2010 blev 2,4 millioner danskere behandlet på de offentlige sygehuse og 46.000 blev indlagt på de psykiatriske sygehuse. Derudover var der også 6,6 millioner ambulante besøg på de somatiske og 1 million ambulante besøg på de psykiatriske sygehuse. Det er rigtigt dyrt og med et stigende antal ældre, så skal politikerne i særlig grad overveje, hvordan man bruger borgernes penge bedst muligt, således at man får mest mulig kvalitet for pengene. Kvalitet er ikke nødvendigvis lig med den dyreste, billigste eller den til enhver tid eksisterende behandling, men er den behandling, der giver de bedste resultater og den højeste livskvalitet for patienterne.

Fokus på patientsikkerhed redder liv

I USA dør omkring 96.000 mennesker hvert år af en infektion eller en lægelig fejl på et hospital - og næsten alle disse dødsfald kunne være forebygget. Hospitalet Denver Health har sat fokus på patientsikkerheden og det har nu medført, at Denver Health har den laveste dødelighed blandt de medicinske centre i hele USA. Helt konkret betyder det med CEO for Denver Health Dr. Patricia Gabows egne ord at:

"...last year... 213 people walked out of here alive who would have been expected to die. So, that makes the statistic into a very personal aspect for people who, in fact, lives were saved."

Dr. Patricia Gabow forklarer også, hvad der var udgangspunktet for den øgede fokus på patientsikkerhed:

"It was about seven or eight years ago, and I said to my chief of medicine, you know, I can't stand this anymore. We're doing things just like we did when I was an intern more than 40 years ago. We have new drugs, we have new technologies, but, basically, the way we are delivering health care is pretty much what it was 40 years ago."

I videoen udtaler Donald Berwick chefen for det offentlige sundhedsvæsen i USA Medicare og Medicaid sig også om Denver Healths imponerende resultater:

"They are getting levels of performance that most of the rest of us in health care can only envy. The vast majority of their patients are either uninsured or Medicaid patients. They deal with a very, very stressed population. And they are proving that that kind of care isn't just kind of good enough. It can be the best care -- actually, the best care in the country. They are showing the rest of us what's possible."

Berwick, som også er tidligere leder af Institute for Healthcare Improvemet, ønsker ikke bare at reducere antallet af hospitalsinfektioner over de næste to år, men vil fra 2012 også gå over til at betale og straffe hospitalerne efter, hvor godt de klarer sig i forhold til patientsikkerheden. Og det er muligvis nødvendigt med straf og belønning ifølge
Professor Dr. Mark Earnest fra Denver Health:

"There is a perception that -- that smart, dedicated, and doing the things the way I have been trained to do it is as good as it can be. And, so, sometimes, it takes -- it takes us being pushed."

Earnest giver også et glimrende eksempel på, hvorfor det er problematisk, at hospitalerne bliver betalt for at udbedre hospitalsinfektionerne:

"If you took your car in and somebody repaired the car, and it broke down again next week, and the garage got paid to fix it the second time just the way they got it the first time, there is not a lot of incentive to get it right the first time."

Så det bliver rigtig spændende at se, hvad de politiske forandringer vil medføre af resultater.

Videnspredning for at skabe bedre kvalitet uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) har skabt et forum for videnspredning i Sundhedsvæsenet, hvor:

"...fagprofessionelle fra sundhedsvæsenet kan udveksle erfaringer og gode idéer. Målet er at skabe bedre kvalitet i behandlingerne og mere tilfredse patienter uden at opfinde den dybe tallerken forfra hver gang!"

Det syntes jeg i sig selv er en rigtig ide, så derfor har jeg også tilmeldt mig sitet og forleden udgav jeg også mit indlæg "Hvad er kvalitet?"(som jeg også tidligere har udgivet her på bloggen). Hvis du har lyst til at diskutere kvalitetsudvikling, så bliv en del af mit netværk om Kvalitetsudvikling på ViS.dk.

ViS har for øvrigt også bloggen Hovederne på bloggen.

Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse

Jeg elsker godt design i høj kvalitet og hvad er bedre end, når flot design også har en praktisk anvendelse i hverdagen?

Samsung LED-TV

Årets tv i High-Fi-Klubben i 2010/2011. Flot design i hvid højglans med en dybde på 3 cm og indbygget netværksfunktion. Kombinationen af den høje opløsning sammen med en af markedets bedste 3D effekter giver en meget realistisk billedegengivelse af virkeligheden. Menusystemet er overskueligt, men ikke altid lige logisk i kombination med HD-optager af samme mærke. Tv'et fås også i en rigtig 3D-udgave.




Louis Vuitton Idylle Elégie

Louis Vuitton har skabt 3 forskellige håndtasker i deres klassiske og elegante idylle-serie. Heriblandt er den meget rummelige og praktiske Elégie med seperate rum, lynlås og plads til mere end A4-størrelser, hvilket gør den ideel til arbejdsbrug. Tasken er af kalveskind og canvas og kan fås i tre farver: encre, sepia og fusain (som nedenfor).


Iphone 4

Apples guldæg iPhone 4 fra 2010 har (udover den indbyggede mobiltelefon) en touchskærm med en skærmopløsning på 969 gange 640 pixels og et virtuelt tastatur. Telefonen er lavet af forstærket glas, hvilket vil sige, at skærmen er 30 gange hårdere end almindelig plastik og indkapslet i rustfrit stål. Telefonen har også SMS, MMS, videotelefon, Ipod og to kameraer: et på forsiden og et på bagsiden, hvoraf det sidstnævnte er på 5 megapixel. Hvilket også gør det muligt at optage HD-videofilm på 720p. Derudover har iPhonen også bluetooth, trådløst internet, kalender, webbrowser og en række internettjenester, såsom App-store og iTunes til køb af musik, spil, apps osv.

Loch Ness

Skrivebordslampe i hvid lakering på stålfod. 49 cm høj og med max. 50 Watt. Har lysdæmperfunktion og rød ledning.Geyser Maksimal armatur til køkkenet

Storkøkkenet kan nu flytte hjem til dig selv med dette armatur fra Geyser. Armaturet er med keramisk indsats og udført i krom med 5 års garanti mod dryp. Det aftagelige brusehovedet har to funktioner med brus og stråle, hvilket gør det lettere at vaske op eller at skylle ting af. Der medfølger et ekstra brusehoved og rør til montering.

Eric Bagger vandkaraffel

Vandkaraffel i elegant design med et stållåg med gennemsigtig plastic til at holde på isterningerne og limeskiverne.

Audi A3 Sportsback 1,6 TDI

Audi A3 Sportsback er Audis bredeste bil - selvom det også er en de mindste (bortset fra A3 og mini). Audi A3 kombinerer med sin 1,6 TDI-motor 23, 8 km på en liter dieselolie med høj kvalitet og rigtig gode køreegenskaber. For på trods af motorens mindre størrelse, så er stort set alle anmeldere enige om, at det bestemt ikke gør køreglæden mindre i Audien (medmindre du taler omkring 1600 kubik).

Om menneskelige fejltagelser og hvad vi kan lære af dem

Når man interesserer sig for kvalitetssikring og risikovurdering, så kan man heller ikke komme udenom, at man kan lære meget af fejl. Ikke kun ens egne fejl, men også af andres fejl. Her er en lille gennemgang af nogle af de værste og mest kendte fejltagelser mennesker har begået, som det stadig i høj grad er værd at huske på:

Tjernobylulykken

Konsekvens: 56 døde af ulykken og 4000 døde senere af kræft. 336.000 mennesker måtte evakueres og genhuses andre steder.

Fakta: Den 26. april 1986 eksploderede den 4. reaktor i atomkraftværket i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen (Ukraine).

Forklaring: En dampeksplosion i reaktor nr. 4 udløste en brand i den grafit, der udgjorde reaktorens neutron-moderator, hvilket førte til flere efterfølgende eksplosioner og nuklearnedsmeltning. Da reaktoren ikke var indkapslet i en sidste beskyttende barriere af beton eller stål, så sendte eksplosionen også en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Dette materiale er senere sporet både i store dele af det vestlige Sovjetunionen, Europa, Skandinavien og i det østlige USA. Store dele af Hviderusland, Rusland og Ukraine blev slemt forurenet.

Hvad kan vi lære? At have mere fokus på forebyggelse og planlægning af sikkerheden - samt at forhindre og lukke de atomkraftværker, der ikke lever op til de nødvendige sikkerhedskrav. Efter Fukushima bliver det muligvis så dyrt med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, at det ikke længere vil være rentabelt at have atomkraftværker. Men der skal vel ikke ske en endnu værre ulykke, før man lærer af sine fejl?

Derweze The Door to Hell

Konsekvens: Et evigt brændende hul med gas.

Fakta: I 1971 besluttede geologer at borer efter naturgas i Turkmenistans Karakum-ørken. Jorden under boreplatformen kollapsede pga. et af Karakum-ørkenens jordfalshuller og efterlod et hul på 70 diameter. For at undgå udledning af den giftige gas, besluttede de at brænde gassen. 40 år senere brænder gassen stadig.

Forklaring: Geologerne troede, at brændstoffet ville blive brugt i løbet af et par dage.

Hvad kan vi lære? Bedre forberedelse. Lav et grundigt forarbejde i forhold til at undersøge, hvilke forhold der gælder for projektet, inden at projektet går i gang. Undersøg på forhånd, hvilke mulige løsninger der vil være, hvis det værste skulle ske. Spørg de førende eksperter til råds, inden at I vælger en løsning.

RMS Titanic

Konsekvens: 1517 døde.

Fakta: I 1912 sank RMS Titanic efter at have ramt et isbjerg på sin jomfrutur fra Southampton England til New York City.

Forklaring: Det forcerede byggetempo af Titanic medførte, at de kvalificerede leverandører ikke kunne følge med og derfor måtte skiftværftet indkøbe sekundavarer. Det betød, at man ikke brugte de stålnagler, som konstruktørerne havde skrevet i deres kvalitetskrav, men mere skrøbelige jernnagler. Man manglende også tilstrækkeligt med specialuddannede og erfarne nittere til arbejdet. Derudover havde man heller ikke udstyret Titanic med nok redningsbåde, da man anså Titanic for at være usynkelig. Man mente, at Titanic var sin egen redningsbåd og derfor overvejede man aldrig worst-case scenariet, mens man byggede Titanic.

Hvad kan vi lære? Aldrig at slække på ens kvalitetskrav og bruge det korrekt uddannet personale. Sikre, at ens retningslinjer for kvaliteten bliver fulgt. Huske at Murphys lov altid gælder: alt der kan gå galt, vil gå galt. Derfor skal man ALTID overveje worst-case scenariet. Projekter skal ikke ledes af mennesker med storhedsvanvid.

Kommunistisk politik

Konsekvens: 20 – 43 millioner døde.

Fakta: Mellem 20 og 43 millioner mennesker døde i Kina i årene mellem 1959 og 1963 pga. store institutionelle og politiske forandringer som medførte hungersnød.

Forklaring: Kinas Kommunistiske parti ledet af Mao Zedongs indførte politikken Det store spring fremad, hvilket medførte hungersnød i 4 år. Kina har igennem mange år forsøgt at bortforklare katastrofen med naturkatastrofer, men Kina har dog igennem de sidste par år anerkendt, at det også skyldes politiske fejltagelser med en fordeling på ca. 30 % pga. naturkatastrofer og 70 % pga. dårlig ledelse.

Hvad kan vi lære? Idealisme og diktatur er en meget farlig kombination. Dårlig ledelse er virkelig roden til megen ondskab.

Holocaust

Konsekvens: Mellem 6 og 11 millioner mennesker blev myrdet

Fakta: Mellem 1941 og 1945 blev ca. 6 millioner jøder myrdet. Hvis man laver en bredere definition af holocaust, som også indbefatter homoseksuelle, handikappede, romaer osv. så kommer dødstallet op på 10,5 millioner. Holocaust var et system til fordrivelse, undertrykkelse og udryddelse af nazismens modstandere. Det begyndte med særlove, senere kom internering og tvangsarbejde i kz-lejre, hvilket endte med deciderede udryddelseslejre.

Forklaring: Der er ingen forklaring på den slags grusomhed.

Hvad kan vi lære? Der er uhyggeligt meget at lære af holocaust. Først og fremmest skal man huske holocaust, inden man samler sig om at hade noget eller nogen. Kun små og usle mennesker har brug for at hade det der er anderledes eller have fjendebilleder. Et stort menneske kan rumme alt – undtagen uretfærdighed. Uretfærdighed kan altid kendes ved det, som man ikke ønsker, at andre skal gøre mod en selv. Retfærdighed forstås ud fra menneskets egenskab empati. Holocaust er et udtryk for manglende empati, forståelse og medmenneskelighed. Det er en skamplet på menneskets historie. Intet dyr ville nogensinde gøre noget lignende.

Kvalitetsudvikling, læringskultur og akkreditering

Hvorfor arbejder jeg med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Det skyldes overskrifter som denne i Ekstra Bladet: Lægefejl koster 5000 liv om året - Halvdelen af dødsfaldene - syv om dagen - kunne forebygges, hvis vi havde et bedre sundhedssystem, vurderer eksperter. Overskriften stammer fra en udtalelse af Beth Lilja Pedersen – Ledende overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed - der har sagt: Vi vurderer, at der er 5000 dødsfald i Danmark på grund af utilsigtede hændelser. Mit bedste skøn er, at omkring halvdelen kunne forebygges. Det er selvfølgelig for mange og ikke acceptabelt. Men før at der kan ske en positiv kvalitetsudvikling, så forudsætter det også, at der er en læringskultur. Jeg mener, at kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i Ciceros udtryk: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare. Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe gentager dem. Alle mennesker begår fejl før eller siden – det er egentlig ikke særlig interessant. Det væsentlige er mere, hvordan man forholder sig til de fejl, som man begår. Erkendelsen af fejl er en vigtig forudsætning for enhver form for læring, udvikling og kvalitetsforbedring. Derfor er det også vigtigt, at man rapporterer og analyserer de fejl, der sker i sundhedsvæsenet, så man kan skabe læring og vidensdeling for at forebygge, at fejlene sker igen. Den manglende vilje til at indrømme fejl eller den stædige fastholdelse af det plejer jeg/vi er nok en af de største forhindringer i forhold til kvalitetsudvikling indenfor den offentlige sektor. Erkendelsen af fejl er ikke bare vigtig i forhold til behandlingen af borgerne og deres retfærdighedsfølelse, men også i forhold til det ansvarlige personale. Det er også vigtigt for personalet at få bearbejdet de utilsigtede hændelser på den bedst mulige måde, så det ikke fremover bliver en psykisk belastning i det daglige arbejde. Som der står på forsiden af Region Sjællands pjece om Patientsikkerhed: Den bedste er ikke fejlfri – men forberedt (James Reason, Air Safety Week, vol. 13, no. 20).

En læringskultur er kendetegnet af:

- At man står ved, tager ansvar for og undskylder sine fejl.
- En åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.
- At man analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen og forsøger at forstå, hvorfor fejlen er sket.
- At man lærer af sine fejl – så man ikke begår den samme fejl igen og igen.

For at skabe bevidsthed omkring vigtigheden af kvalitetsudvikling har Danske Regioner i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet besluttet, at det danske sundhedsvæsen skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodels 104 forskellige standarder. Selvom der ikke findes særlig mange undersøgelser af, hvorvidt akkreditering virker, så lavede det amerikanske analysefirma LTCQ i 2000 en undersøgelse af forskellene mellem akkrediterede og ikke-akkrediterede sygehuse i USA. Undersøgelsen viste, at de akkrediterede sygehuse havde signifikant færre utilsigtede hændelser, færre medicineringsfejl (13 % færre) færre klager og færre retssager i forhold til ikke-akkrediterede sygehuse. LTCQs undersøgelse viste også, at sandsynligheden for, at der opstod en fejl, der medførte direkte skade eller bragte patienten i umiddelbar fare, gennemsnitligt var 21 % lavere på de akkrediterede sygehuse end for de ikke-akkrediterede sygehuse. Undersøgelserne viste også, at selve forberedelserne til akkrediteringen reducerede risikoen for fejl og dermed kan man se selve akkrediteringsprocessen som risikoreducerende i sig selv. For pointen med Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering er naturligvis ikke at blive akkrediteret, men at skabe en kvalitetsudvikling i form af færre utilsigtede hændelser (fejl) og dermed en højere patientsikkerhed. Sygehusdirektør Gunnar Johansen har udtrykt det meget præcist efter, at Sønderborg og Tønder Sygehuse var blevet akkrediteret: Man laver ikke en så omfattende kvalitetsorganisation for at blive akkrediteret – for at bestå en eksamen. Man gør det for at få en kvalitetsorganisation, der virker.

Kvalitetsudvikling indenfor sundhedssektoren: Fra kvantitet til kvalitet

Danske Regioner skriver i Bedre resultater for patienten – Ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsnet: ”I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter i udviklingen og styringen af det danske sundhedsvæsen. ”Hvor mange operationer er der gennemført?” og ”Hvad koster de?” er naturligvis centrale spørgsmål. De økonomiske parametre fortæller kun en del af sandheden om, hvad vi får for pengene i det danske sundhedsvæsen. Og de siger ikke noget om det, der er vigtigst – nemlig, hvilke resultater sundhedsvæsenet skaber for patienterne.” Ligeledes har Bent Hansen formand for Danske Regioner også udtalt: ”Det er jo ingen maskinfabrik. Men hidtil har vi hele tiden haft brug for - op til de årlige økonomiforhandlinger med regeringen – at dokumentere, at vi var effektive nok for at få de nødvendige midler. Nu vender vi det om og siger, at det er den eller den kvalitet, vi vil opnå – samtidig med at vi holder fast i et højt produktivitetsniveau.” Det politiske fokus er altså skiftet fra udelukkende at se på kvantiteten til også at fokusere på kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser. Men det er ikke alle steder i sundhedsvæsenet, hvor man har arbejdet lige målrettet med kvalitetsudvikling og derfor er det heller ikke uden grund, at man indførte Den Danske Kvalitetsmodel. Som Flemming Steen Pedersen også skrev omkring kvalitetsudviklingen indenfor sundhedssektoren i ”Operation Kvalitet” i Berlingske Tidende i maj 2009: ”Men initiativerne har været spredte, har haft tilfældighedernes præg, og det har længe været en erkendt akilleshæl, at det er svært at få »best practice« ud i alle hjørner af sundhedsvæsenet. Efter sommerferien gøres endnu et forsøg, og det er et ganske ambitiøst ét af slagsen. Hér begynder man udrulningen af den »danske kvalitetsmodel« ude på sygehusene. Projektet, der har været fire år undervejs, har formuleret i alt 104 standarder for, hvordan indsatsen bør være på en lang række felter. Sygehusene bliver målt på, om de opfylder standarderne, og resultaterne offentliggøres… Både politikere og fagfolk er således - endelig - begyndt at samle sig til et fælles tigerspring på kvalitetsområdet. Det er ikke længere nok med korte ventelister; behandlingen skal også være i top. For alle patienter. Hele tiden.” Og der er slet ingen tvivl om, at Den Danske Kvalitetsmodel er et tigerspring for mange af de sygehuse, som ikke tidligere har arbejdet systematisk med kvalitetsudvikling, som man f.eks. har gjort det på flere af sygehusene i hovedstadsområdet, hvor man flere steder har arbejdet efter den amerikanske non-profit akkrediteringsorganisation Joint Commision Internationals sygehus-standarder i årevis. Den Danske Kvalitetsmodel er indført for at tvinge samtlige sygehuse i Danmark til at forholde sig til kvaliteten af deres ydelser. Set ud fra et kvalitetsperspektiv er det en rigtig god løsning med en national kvalitetsmodel, selvom der naturligvis også kan stilles mange kritiske spørgsmål til indholdet af Den Danske Kvalitetsmodel, planlægningen af akkrediteringsprocessen, auditspørgsmålene og hvorvidt det overhovedet giver mening at indføre en kvalitetsmodel samtidig med, at man kræver, at sygehusene skal spare og øge produktionen. Men hvis man ikke indførte kvalitetsmodellen nu, hvornår skal man så gøre det? Umiddelbart virker det ikke som om, at sygehusene vil få flere penge de kommende år med flere ældre, stadigt stigende krav og stigende udgifter til både udstyr og medicin. Og derudover så burde man vel også mene (også selvom man ikke er kvalitetskonsulent) at kvaliteten af sundhedsydelserne også er et ret vigtigt aspekt for borgerne - eller rettere sagt patienterne.

Lean - mere end bare et værktøj til fyringer

Videoen foroven er fra et marked i Bangkok, hvor man har formået at udnytte den minimale plads til flere forskellige formål - både til markedsplads og togstrækning. Selvom der næppe ligger nogen form for Lean-planlægning bag denne organisering, så er det i grove træk filosofien bag Lean. At man ser på, hvorledes man kan få det mest mulige ud af de begrænsede ressourcer, som man har til rådighed. Desværre har Lean-filosofien med årene fået et ry som et værktøj, som virksomhederne udelukkende bruger for at forenkle og effektivisere produktionen i forhold til at spare penge. Og da lønudgifterne ofte er en af de store og justerbare udgifter, så bliver der alt for tit fuldkommen ensidigt fokuseret på, hvorledes man kan nedbringe udgifterne på det område. For hermed opnår man en hurtig og umiddelbar besparelse – selvom man måske kunne have sparet mange flere penge ved at justere på nogle andre områder set over et længere perspektiv. Det har ikke særligt overraskende ført til en del kritik af Lean-filosofien, da mange folk er begyndt at forbinde Lean og Lean-analyser med fyringsrunder osv. Hvilket også går imod en af Lean-filosofiens kerneværdier, hvor man netop ser engagementet i langvarige og tillidsfulde relationer og respekten for mennesker som et vigtigt udgangspunkt for hele Lean-processen. Det er også ærgerligt, da en grundig analyse og gennemgang af en arbejdsproces kan bruges til meget mere end blot at udvælge, hvem der skal fyres næste gang. Man kan f.eks. vha. en Lean-gennemgang kortlægge præcis, hvordan man kan bruge virksomhedens ressourcer på den mest optimale måde – hvilket ikke bare handler om, hvordan man kan reducere udgifterne, men også om, hvordan man udnytter ressourcerne bedst muligt. Hvilket man kan gøre ved at gøre produktionen billigere samtidig med, at man gør produktionen mere strømlinet, får et højere kvalitetsniveau af produktionen, forøger produktionen, får en større tilfredshed blandt kunderne og forbedrer arbejdsmiljøet ved at mindske stressniveauet og sikkerheden for medarbejderne. Altså kan en Lean-gennemgang bruges som et meget effektivt ledelsesværktøj i forhold til at skabe en bedre kvalitet for kunderne og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, da processen gerne skulle være med til at frigøre nogle ressourcer, som dermed kan bruges meget mere effektivt på nogle andre områder.

En Lean-gennemgang af en organisation eller virksomhed begynder med en observation og gennemgang af samtlige arbejdsprocesser og arbejdsfunktioner. Her ser man primært på de 7 forskellige former for spild, hvilket er overproduktion, transport, ventetid, overforædling (unødvendige forbedringer), lager (for stort), defekter (kræver genbearbejdning) og menneskelig bevægelse (hvordan man kan reducere menneskelig bevægelse). For at undgå disse former for spild, så kortlægger man arbejdsprocessen i detaljer for derefter at se systematisk på, hvorledes man kan forenkle processen ud fra de 5 S’er: sortér, system i tingene, systematisk rengøring, standardiser og selvdisciplin. Her er det naturligvis vigtigt at huske på, at Lean opstod som en forretningsfilosofi på Toyota fabrikkerne i 60’erne og derfor kan man naturligvis heller ikke bare anvende metoden direkte på alle andre områder. Det kræver (ligesom med så mange andre ting her i livet) at man tænker sig om, når man anvender Lean-principperne. For Lean blev primært skabt til en virksomhed med faste mekaniske arbejds- og produktionsprocesser og derfor skal metoden naturligvis også tilpasses, når man anvender den på andre områder. Hvor det er væsentligt at se på, hvad der er det grundlæggende i filosofien, hvad der kan bruges og hvad der ikke er anvendeligt i forhold til den pågældende proces. Derudover er det også vigtigt at have for øje, at selve Lean-projektet ikke bliver så omfattende og tidskrævende, at processen begynder at udhule analysens forventede gevinst. For det primære formål med Lean skulle jo gerne være en kontinuerlig forbedring af kvaliteten samtidig med, at man reducerer arbejdstiden og omkostningerne. Og det er jo netop her, hvor nogle Lean-konsulenter virker til at have svært ved at se, hvor grænsen går. Hvilket muligvis kan forklares ud fra det simple faktum, at konsulenterne simpelthen ikke har nok kendskab til de arbejdsprocesser og den viden som arbejdet bygger på - og dermed kan de heller ikke udtale sig kvalificeret om, hvor det vil være muligt og mest hensigtsmæssigt at reducere f.eks. ventetiden eller undgå ligegyldige forbedringer. Derfor forudsætter enhver Lean- eller kvalitetsanalyse også, at konsulenten har et godt kendskab til det pågældende arbejdsområde og at Lean-konsulenten har lavet et meget grundigt forarbejde, inden at vedkommende laver analysen. For hvis dette ikke er tilfældet, så kan analysen meget hurtigt være fuldkommen ubrugelig og dermed kan hele Lean-processen også meget vel kategoriseres som spild. Og derfor burde det også være selvindlysende for enhver Lean-konsulent, at hvis man vil forbedre kvaliteten vha. Lean, så må man også lave en analyse af meget høj kvalitet.

Den bureaukratiske offentlige regulering - i et lettere humoristisk perspektiv!

Når man taler omkring kvalitet indenfor offentlig regulering af såvel den private som den offentlige sektor, så er et rigtig vigtigt aspekt, at reglerne er så enkle og letgennemskuelige som overhovedet muligt, så de politiske og juridiske krav om kontrol og dokumentation ikke forringer kvaliteten af det faglige arbejde mere end højest nødvendigt. Derudover er det også lettere at sikre en høj grad af såvel efterlevelse som effektivitet i den offentlige regulering af staten og samfundet, hvis man forsøger på at fjerne enhver form for unødvendig regulering og meningsløs bureaukratisk administration. Nedenfor har jeg fundet en masse illustrationer af de forskellige former for bureaukratisk regulering:

Regulering for reguleringens skyld (= bureaukratisk regulering)

Meningsløs kontrol af bureaukratisk regulering


Regulering af den manglende regulering


Umulig regulering


Regulering med alt for store fortolkningsmuligheder


Uforståelig regulering


Kulturel regulering


Selvom der er rigtig mange negative konsekvenser ved offentlig kontrol og regulering, så er også mange fordele, hvilket dette fantastiske billede fra Rusland også illustrerer meget godt:

Manglende regulering

Hvad er kvalitet?

Kvalitet er forholdet mellem oplevelse og forventninger til et given produkts eller ydelses beskaffenhed. Ordet kvalitet bruges ofte i modsætning til kvantitet. Kvantitet angiver et deskriptivt forhold ud fra mængde, størrelse, længde eller vægt, som man let kan måle gennem fysiske undersøgelser. Hvor kvalitet mere betegner oplevelsen af produktets eller ydelsens beskaffenhed. Det betyder dog ikke, at man ikke også kan lave eksakte målinger af kvalitet - det forudsætter bare, at man først har lavet en definition eller en standard for, hvad der er god eller høj kvalitet. Uden sådanne standarder bliver enhver tale om kvalitet til subjektive vurderinger. Derfor er der behov for nogle objektive mål, hvis man skal kunne tale objektivt om, hvad der er kvalitet. Kvalitetssikring er en proces, hvor man etablerer et system til kvalitetsudvikling og evaluere et givent område efter nogle opsatte kvalitetsstandarder. Gennem kvalitetsprocessen gør man det pågældende produkt eller ydelse til genstand for kvalitetsbedømmelsen og dermed bliver kvaliteten også til en absolut og målbar størrelse gennem de opstillede standarder, delmål og indikatorer. Når man har målt kvaliteten kan man så opstille nogle operationaliserbare mål for, hvorledes man kan højne kvaliteten indenfor de givne rammer. Efter man har gennemført de nødvendige forandringer, så vurderer man igen kvaliteten (hvilket også er kendt under betegnelsen PDSA (Plan Do Study Act) cirklen). Det problematiske ved kvalitetsudvikling er sjældent selve kvalitetsvurderingen, men mere hvilke metoder eller standarder som kvalitetsvurderingen har taget udgangspunkt i. Inden for nogle områder er det meget simpelt at lave kvalitetsstandarder, mens det er langt sværere indenfor andre områder. For selvom kvalitetsvurderinger bygger på en kategorisering af egenskaber, så implicerer de ofte også en form for smagsvurdering, da man tager udgangspunkt i nogle særlige værdier ved det pågældende produkt eller ydelse. Dette gælder i høj grad ydelser eller produkter, hvor f.eks. æstetik, design, image og følelser kan præge oplevelsen af kvalitet. Det er specielt tydeligt indenfor modeindustrien, hvor f.eks. dette års mode med jeans fyldt med huller og malingpletter går imod den klassiske opfattelse af, hvad der er god kvalitet indenfor tekstilproduktion. Altså kan smagsdomme også godt påvirke, hvorledes kvaliteten bliver opfattet. Men omvendt vil ethvert par jeans med huller heller ikke blive anset som mode – da hullerne jo gerne skulle være lavet hos den rigtige fabrikant og sidde de rigtige steder. Derfor kan man godt tale om en vis form for vekselvirkning mellem smagsdomme og kvalitetsvurderinger indenfor nogle områder. Selvom det også er væsentligt at huske på, at der også findes mange områder, hvor man ikke kan gå på kompromis med den faglige kvalitet.

I løbet af det sidste år er kvalitetssikring og evaluering kommet på mode, hvilket sjældent medfører noget særligt positivt for et begreb. For dermed opstår der hurtigt nogle myter om, hvordan kvalitetsudvikling bør foregå – som ikke nødvendigvis tager hensyn til de individuelle forskelle, der kan være mellem forskellige fag-, produkt- og ydelsesområder. For dermed kan man komme til at bruge nogle forkerte metoder til at måle kvaliteten, som ikke er brugbare indenfor det pågældende område og dermed kan ordet kvalitetsudvikling også hurtigt blive synonym med fejlagtige vurderinger. For hvis man ikke anvender de rigtige metoder, så vil man heller ikke skabe nogen kvalitetsudvikling – blot en masse frustrationer og bureaukratisk bøvl. Men disse problemer siger ikke i sig selv noget negativt om kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring – det siger bare noget om dårligt kvalitetsarbejde. Det er yderst vigtigt, at ens operationaliserbare mål også matcher hensigten med kvalitetsarbejdet, hvis man vil se en reel kvalitetsudvikling. Derfor er det også en skrøne, at visse områder er for komplekse eller for mangeartet til at kunne vurderes. Alt kan vurderes, hvis man blot kender det normative formål med vurderingen. Livskvalitet er f.eks. også et umiddelbart ikke-operationaliserbart mål, men det kan det blive ved, at man gennemfører en kvalitativ undersøgelse hos de relevante personer, hvis livskvalitet man ønsker at højne. Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i ældre mennesker på plejehjem, så kunne man forestille sig, at en kvalitativ undersøgelse ville vise, at man kunne højne de ældres livskvalitet, hvis de fik en højere grad af selvstændighed, bedre mad og flere sociale aktiviteter. Det kan man sagtens gøre ved at opsætte nogle standarder og derefter udforme nogle operationaliserbare mål, som f.eks. at bevilge flere penge til genoptræning, fysiske aktiviteter, mad (hvor man evt. også kunne måle kvaliteten gennem kvalitative brugerundersøgelser) og skabe flere muligheder for sociale aktiviteter. Altså kan man gennem de kvalitative undersøgelser gøre de mindre operationaliserbare mål mere håndgribelige, men det forudsætter naturligvis også, at man har et klart mål. Derudover er det også vigtigt at huske på, at kvalitet er et konsensusbegreb og derfor er der konstant behov for undersøgelser, så man ikke bare tilskriver nogle mennesker nogle behov eller ønsker, som de reelt ikke har. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i den tilgængelige viden og erfaringer, når man planlægger kvalitetsudviklingen, hvis man gerne vil hæve kvalitetsniveauet – uanset om der er tale om kvalitetsudvikling indenfor det faglige, etiske eller produktionsmæssige område. Derudover er det også vigtigt at huske på, at brugernes eller kundernes oplevelser af produktet eller servicen også er et vigtigt pejlemærke for, hvornår man hæver kvaliteten. Det er ikke nok, at man hæver den faglige kvalitet, hvis dette ikke også kommer til udtryk i brugernes og kundernes oplevelser og forventninger – først der kan man tale om reel kvalitetsudvikling og value for money.