Om ironi og sarkasme

Da jeg var yngre, brugte jeg meget ironi og sarkasme, men det stoppede jeg med, da det gik op for mig, at ironi ikke kun er sjovt - men også har et negativt perspektiv. Ironi kan også blive problematisk at bruge i forhold til kommunikation, hvis man ikke deler den samme fælles forståelse, for så kan der hurtigt opstå misforståelser og dermed kan der blive sat spørgsmålstegn ved intentionen med det sagte. I dag bruger jeg kun sjældent ironi - selvom jeg stadig er den første til at grine af andres ironi - men aldrig af deres sarkasme. Sarkasme stammer fra ordene satire og ironi og har ofte (modsat ironi) til hensigt at såre eller ydmyge andre mennesker. Personligt syntes jeg ikke, at der er noget humoristisk ved at få andre mennesker til at få det dårligt. Tværtimod så gør det også mig ked af det. Ironi består for det meste af en så kraftig over- eller underdrivelse af virkeligheden, at man inddirekte sætter spørgsmålstegn ved sandheden af det, som man netop har sagt. En anden udbredt form for ironi kender man fra den græske filosof Sokrates, der var kendt for at få sine modstandere til at underminere deres egne argumenter og afslører deres egen argumentations svage steder - ved at stille nogle helt ”uskyldige” spørgsmål. Denne underfundige form for spørgeteknik kaldes også for jordemoderteknikken, da man hjælper den anden ud af sin forfejlede opfattelse af verden og hjælper vedkommende med at “barsle” den rigtige forståelse. Her har ironien altså det formål at hjælpe den anden person tættere på sandheden. En tredje form for ironi er skæbnes ironi, hvor diverse omstændigheder bekræfter ens værste anelser eller hvor det utænkelige sker trods alle odds. Det findes der masser af gode eksempler på i Alanis Morisettes store hit Ironic, som f.eks. “He won the lottery and died the next day” og ”It's meeting the man of my dreams and then meeting his beautiful wife”.

Tillykke med de 53

Han blev født på verdens mest fantastiske sted Hawaii og er verdens mest magtfulde mand. Han er en ekstrem dygtig retoriker, strategisk klog og virker til at være en meget omsorgsfuld og empatisk mand. Han er uddannet i statskundskab og international politik på Columbia University og har efterfølgende taget en juridisk embedseksamen på Harvard Law School med speciale i borgerlige rettigheder. Jeg taler naturligvis om den amerikanske præsident Barack Hussein Obama II, der havde fødselsdag i mandags.

Hvis man ikke har læst hans bog The Audacity of Hope eller oversat til dansk Mod til at håbe - Tanker om generobringen af den amerikanske drøm, så bør man gøre det. Hans engagement og tankegang er inspirerende uanset, hvad man mener politisk og hvad man gerne vil opnå i livet. Obama har selvfølgelig også selv indtalt lydbogen, der har vundet en Grammy for Best Spoken Word Album. Fra denne bog kommer også mit absolutte yndlings citat af Obama:

If we aren’t willing to pay a price for our values, if we aren’t willing to make some sacrifices in order to realize them, then we should ask ourselves whether we truly believe in them at all. (Audacity of Hope)

And Still I Rise - Maya Angelou

Der er noget helt specielt ved Maya Angelous digte. Der er en underfundighed, styrke, humor og varme, som kan mærkes helt inde i sjælen. Normalt gider jeg ellers ikke at læse digte, da jeg mener, at de fleste digte er nogle meget lange og kedelige klagesange - men det kan man bestemt ikke sige om Maya Angelous digte. Der er styrke og livsmod. Maya Angelou har skrevet flere fænomenale digte, men hvis jeg skal vælge et, så må det være klassikeren And Still I Rise. Jeg har fundet en video, hvor hun reciterer hele digtet (modsat teksten):

You may write me down in history
With your bitter, twisted lies,
You may trod me in the very dirt
But still, like dust, I’ll rise…

Does my sassiness upset you?
Why are you beset with gloom?
'Cause I walk like I’ve got oil wells
Pumping in my living room…

Did you want to see me broken?
Bowed head and lowered eyes?
Shoulders falling down like teardrops.
Weakened by my soulful cries…

You may shoot me with your words,
You may cut me with your eyes,
You may kill me with your hatefulness,
But still, like air, I’ll rise...

Verden har mistet en af de få gode digtere. Rest In Peace Maya Angelou (1928 - 2014).

You’re Not Paid to Think

Som filosof er det vigtigt tit at minde sig selv om, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at sige alt højt, som man tænker. Særligt på arbejdspladsen. Jeg afholder mig dog ikke fra at rose andre mennesker - heller ikke, hvis det er en chef eller kollega. Det gør ikke den store forskel for mig – men det ved jeg godt, at det gør for andre. Man bør dog vente til det rigtige tidspunkt, da man hurtigt kan få skudt i skoene, at man siger det for selv at opnå noget. Men omvendt så syntes jeg heller ikke, at man skal afholde sig fra at give andre mennesker komplimenter af frygt for at blive beskyldt for at ”fedte” for dem eller selv at ville opnå noget. Det må folk gerne beskylde mig for, så længe jeg ved, at jeg hellere ville save min egen arm af end at opnå en gevinst vha. ufine metoder, som jeg derved per definition ikke har fortjent. Jeg roser ikke nogen, medmindre jeg virkelig mener det. Når man er meget kritisk og stiller høje krav til andre mennesker, så mener jeg også, at det er vigtigt, at man kan anerkende, rose og give andre mennesker komplimenter.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er mange ting, som man ikke bør sige på sin arbejdsplads, selvom det er fuldkommen korrekt observeret. Bare, fordi noget f.eks. er dybt uretfærdigt, tåbeligt, forkert eller kunne løses på en meget simplere/lettere måde, så betyder det ikke, at man nødvendigvis altid skal påpege det. For at minde mig selv om dette dagligt, så har jeg denne plakat hængende på mit kontor.

Om forandringsbegrebet – funny how things change

Alt forandrer sig hele tiden. Måske ikke alt. Ikke min moral, mit syn på mennesker eller min kærlighed til dem, som jeg elsker. Men alt andet. Det gælder ikke kun for mig, men for mange mennesker. Forandring er et grundlæggende vilkår ved livet og ikke bare et resultat af krisen. Den græske filosof Heraklit mente, at forandring består af den konstante vekselvirkning mellem modsætninger. Altså er en forandring, når en modsætning efterfølger en anden bestemt modsætning som f.eks. fra varm til kold. Det perspektiv fik en anden græsk filosof Parmenides til at konkludere, at forandring må være logisk umulig. For hvordan kan man tale om, at noget er til eller har eksistens, når det konstant forandrer sig? Som Heraklit beskrev det: ”Man kan ikke gå ned i den samme flod to gange”. Parmenides mente derfor, at forandring måtte være en selvmodsigelse, for når A bliver til B, så eksisterer A jo ikke længere (og B er opstået). Parmenides konkluderede derfor, at forandring og eksistens måtte være modsætninger.

Problemet med førsokratikernes behandling af forandringsbegrebet er naturligvis, at de ikke skelnede mellem mikro- og makrosprog. Makrosprog er det, som danner grundlag for, hvordan vi kan kommunikere med hinanden og makrosproget består af vores fællesbetegnelser. Hvorimod mikrosproget går mere i dybden og ser på de mindre detaljer. Og selvom man ganske rigtig aldrig kan gå ned i den præcis samme fysiske flod to gange, så er floden jo stadig grundlæggende den samme, selvom vandet i vandløbet har forandret sig. Ligeledes gælder det også for verden. Verden har ikke forandret sig særlig meget i løbet af de sidste 30 år i makroperspektiv, men det har den i høj grad set i et mikroperspektiv. Jeg har fundet nogle sjove perspektiver på disse forandringer:

Kommunikation - Kunsten at få andre mennesker til at forstå én

Kommunikation er en proces, hvor mennesker forsøger at formidle betydning for at skabe et grundlag for samarbejde - men kommunikation er en svær kunst, for det forudsætter et stort repertoire af diverse sociale færdigheder såsom at lytte, observere, tale, stille spørgsmål, analysere, gestikulere og evaluere. Derudover er der også mange andre ting, som man skal være opmærksom på. Helt grundlæggende kan man tale om 4 områder, hvor kommunikationen kan gå galt:

1. Det, du tror, du siger.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

3. Det, den anden hører, du siger.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Selvfølgelig skriver jeg ikke bare et blogindlæg for at påpege problemer - uden samtidig at tilbyde dig, som forsøger at kommunikere med dine medmennesker, en masse vejledning:

1. Det, du tror, du siger.

Epiktetos har engang sagt: ”Lær meningen af, hvad du siger, før du taler.” Det er et rigtigt godt råd og en virkelig vigtig forudsætning for enhver form for kommunikation. Overvej hele tiden, hvorvidt du nu også siger det, som du gerne vil fortælle den anden. Goethe har også skrevet: ”... i reglen tror mennesket, at blot han hører ord, må der også være en mening bag”. Det bør der også være god grund til at antage, hvis ikke kan du lige så godt springe direkte til den nederste linje i blogindlægget.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

Formuler dig så klart, præcist og entydigt som overhovedet muligt. Undgå tvetydige ord og forudsætninger. Vælg dine ord med omhu og undgå at bruge ord som let kan misforstås – f.eks. i sammenhæng (i tale) ”Præstens ged på marken”. Overvej, hvordan den anden person kan misforstå dig. Uddyb din pointe, indtil du er sikker på, at vedkommende forstår din pointe. Se efter de klare fysiske tegn på manglende forståelse såsom panderynker, forundring eller at vedkommende går væk fra dig. Lyt til, hvad den anden siger – det giver en ganske god indikation af, hvorvidt vedkommende har forstået dig korrekt. Derfor har Epiktetos også engang sagt: ”Vi har to ører og en mund således at vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler.” Selvom det kan være særdeles underholdende, så kan det også være farligt at bruge ironi og sarkasme - da det let kan føre til alvorlige misforståelser.

3. Det, den anden hører, du siger.

Vær opmærksom på, hvorvidt den anden person hører ordentligt. Flyt evt. samtalen væk fra diverse støjkilder eller forstyrrelser. Overvej, hvorvidt den anden person kunne have forudfattede holdninger til samtaleemnet eller dig. Har du fornærmet vedkommende før, så er der en god sandsynlighed for, at kommunikationsvejen er ødelagt eller farvet af jeres tidligere kommunikations katastrofe.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Forskning har vist, at størstedelen af vores kommunikation er ikke-verbal (ikke ord) kommunikation. Helt præcist så er fordelingen således: 55 % fysik, 38 % stemmeføring og kun 7 % indholdet af ord. Dvs. kropssprog, holdning, tøj, ansigtsudtryk, øjenkontakt, mimik, gestik, tonefald, intonation (hvordan man lægger trykket på de forskellige ord) talerytme og følelser kan have en langt større betydning for, hvad den anden fortolker ud af det, som du siger. Med andre ord vær bevidst omkring, hvordan du præsenterer dine ord. Øv dig i at kommunikere foran et spejl, så ved du præcis, hvordan andre opfatter dig, når du siger noget. Overvej evt. også, hvorfor du ikke har øvet dig foran spejlet før – har du været bange for den (virkelige) dig? For du vil sandsynligvis hurtigt få en erkendelse af, at du ligner en klovn, når du taler - men bare rolig, sådan ser du ud hver dag! Andre mennesker er helt vant til oplevelsen - det er kun dig har levet i lykkelig uvidenhed.

Hvis du blot følger rådene ovenfor, så skulle du være ganske godt på vej til at få formidlet dit budskab. Skulle du (mod forventning) blot ønske at føre en overfladisk samtale uden noget reelt indhold og uden håb for meningsudveksling, så kan du med fordel læse mit blogindlæg Kunsten at tale uden reelt at sige noget i stedet.

10 regler for, hvordan en virksomhed skaber succes (og undgår dårlig ledelse)

De 10 regler nedenfor kan virke enormt selvindlysende – nærmest håbløst selvindlysende. Alligevel er brud på reglerne nedenfor formentlig den primære årsag til, hvorfor flere virksomheder ikke opnår den ønskede succes. Dette bortforklares tit med ordene dårlig ledelse, men hvad mener man egentlig, når man taler om dårlig ledelse? Det vil jeg forsøge at præcisere ved at formulere 10 regler for, hvordan en virksomhed skaber succes. Dårlig ledelse vil ofte være et resultat af brud på flere af disse regler. Selvom der findes mange forskellige perspektiver på ledelse, så mener jeg ikke, at der vil være særlig mange mennesker, som vil være uenige i de nedenstående regler.

1. Virksomhedens økonomi er helt essentiel! Dårlig ledelse i forhold til styring af omkostningerne er den mest væsentlige årsag til, at en virksomhed lukker. Derfor skal der altid være en meget effektiv omkostningskontrol og her skal ledelsen være hurtig til at reagere i forhold til enhver negativ tendens.

2. Virksomheden skal fastholde de mest hårdtarbejdende og talentfulde medarbejdere.

3. Særligt de medarbejdere med stort engagement bør fastholdes. Engagement handler ikke bare om, at man bruger nogle ekstra timer på arbejdet, men i langt højere grad om vilje og lyst til at opnå et bestemt mål, om at tage ansvar for sit arbejde og sit arbejdsområde og ikke bare skubbe opgaven og dermed ansvaret videre til andre. Den slags dedikation til arbejdet er af stor værdi for enhver virksomhed.

4. Virksomhedens produkter eller serviceydelser skal være i overensstemmelse med markedet og med fokus på kundernes behov og ønsker.

5. Virksomheden skal have en fælles vision – et klart mål. Alle medarbejdere fra top til bund skal vide, hvor virksomheden er på vej hen og arbejde derefter.

6. Virksomhedens ledelse skal sikre en konstant kvalitetsudvikling og læring. Forbedring er ikke kun et mål, men et af de allervigtigste elementer i ledelse.

7. Virksomhedens ledelse skal have et højt kompetenceniveau, en høj troværdighed samt en høj moral, således at medarbejderne kan have tillid til ledelsen. Dette sikres bedst gennem en nærværende og synlig ledelse med god indlevelsesevne.

8. Samarbejdet i virksomheden skal bygge på tre kerneværdier: loyalitet, respekt og ærlighed. Loyalitet, respekt og ærlighed (=tillid) er tre helt grundlæggende forudsætninger for enhver positiv relation. Derfor er det også værd at huske på, at tillid tager tid at opbygge – men kan ødelægges på et splitsekund! Tillid er også det bedste udgangspunkt for enhver anerkendelse og anerkendelse er en meget væsentlig del af god ledelse.

9. Virksomhedens kommunikation bør bygge på åbenhed og ærlighed. Åben tovejs kommunikation er de eneste effektive og frugtbare kommunikation og derfor også en væsentlig forudsætning for succes. Det, at kunne lytte og forstå er også en meget væsentlig forudsætning for god ledelse i forhold til at kunne afhjælpe problemer og skabe konsensus. Derudover kan enhver ledelse også lære meget bare af at lytte til medarbejdere – også dem der er nederst i hierarkiet.

10. Virksomhedens medarbejdere skal konstant være forandringsparate. Dette vil være en kæmpe fordel for virksomheden, da en manglende vilje til forandring ganske ofte er den største indre trussel mod virksomhedens mulighed for succes.

Om situationsbestemt ironi

Nej, jeg vil ikke skrive om hverken retorisk eller sokratisk ironi (med stadigt hensyn til Søren Kierkegaard naturligvis) - men om situationsbestemt ironi. For hvad er mere ironisk end, når virkeligheden (ofte godt hjulpet af mennesket) formår at gøre grin med den oprindelige intention? Et godt eksempel på situationsbestemt ironi var, da John Hinckley forsøgte at myrde Ronald Reagan, hvor han ikke ramte præsidenten med et eneste skud – til gengæld rikochetterede en kugle tilbage fra den armerede og skudsikre Presidential-limousine og ramte Reagan i brystet. Altså var limousinen, der var skabt udelukkende for at beskytte præsidenten, delvis ansvarlig for, at Reagan blev ramt. Her er nogle andre gode eksempler på situationsbestemt ironi:

Test: Kender du de danske politiske partier?

Man hører tit folk tale omkring de danske politiske partier, som om de var lette at kategorisere i forhold til de klassiske politiske ideologier såsom konservatisme, marxisme, socialisme og liberalisme. Men det mener jeg ikke er tilfældet i dansk politik, hvor det politiske billede er langt mere kompliceret og nuanceret (eller mudret om man vil) end i andre lande. Og derfor kan man heller ikke bare dele de danske partier op i forhold til de klassiske politiske ideologier, da flere af de danske partier har hentet deres værdier fra flere forskellige politiske ideologier og derfor går deres holdninger også på kryds og tværs af den traditionelle forståelse af ideologierne (hvilket jeg også har påpeget her). Det ser jeg personligt som et udtryk for fornuft og som en af styrkerne ved det danske demokrati. For at bevise denne nuancering indenfor dansk politik har jeg lavet en test bestående af citater fra næsten alle de danske politiske partier, hvor man selv kan teste, hvor let det er at placere de danske partier i forhold til ens egen forståelse af (og fordomme om) partierne: (De rigtige svar står i slutningen af testen.)

1. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som levende væsener, der skal behandles som sådanne med respekt og værdighed. X har kæmpet en lang kamp for at få dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden, og vil fortsat kæmpe for at få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.”

2. "Det er faktisk en lidt mærkværdig situation, at vi (X) skal bruge meget af vores tid på at forsvare borgernes frihedsrettigheder - noget som alle partier burde stå bag. Det er nødvendigt, at politikerne igen får respekt for individets rettigheder. Og på det punkt har vi intet problem med at være på samme hold som CEPOS.”

3. "Når mennesker er fodboldtrænere i den lokale klub eller har tilmeldt sig som frivillige hjælpere til kiosken på det lokale plejehjem, gør de for det første noget godt for andre mennesker. Derudover er de også med til at afbalancere samfundet, så vi ikke bliver ligeglade med hinanden og tænker om alting, at det må staten eller markedet tage sig af.”

4. "Vi kan ikke gå ind og lovgive om religion, uden at der virkelig er et ønske fra kirken om det... Men jeg synes, det vil være fint, hvis man kan vie homoseksuelle, så nu må vi se...
(Senere) ... eftersom kirken ser ud til at have et overvældende flertal, der vil lave loven om, så er vi med på at lave loven om. Det vil sige, at der skal være mulighed for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken."

5. "For de, der ikke kan forsørge sig selv, skal der være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer en rimelig levestandard og forebygger fattigdom og social marginalisering. Borgere, der gerne vil, men ikke er i stand til at klare sig selv, skal have den nødvendige hjælp... Socialpolitikken skal sikre folk i nød en mulighed for at trives og fungere i sociale sammenhænge. X ønsker, at samfundet skal tilbyde et økonomisk sikkerhedsnet, der skal sikre alle danskere i nød en mulighed for leve en tryg tilværelse."

6. "Samfundet skal reagere i form af straf og andre sanktioner, fordi den kriminelle ikke skal gentage kriminaliteten, og for at andre ikke skal begå lignende kriminelle handlinger. Men samfundet skal også reagere overfor kriminelle for at vise respekt overfor ofrene og deres pårørende, samt for at undgå, at andre borgere reagerer i form af selvtægt."

7. "Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner... Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder for alle mennesker. De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder... I takt med, at velfærdssamfundet har givet mennesker mulighed for at forfølge deres drømme, lægger mennesker mere og mere vægt på at være individer. De vil vælge selv, og de vil vælge forskelligt. Den frihed skal vi sikre."

1. Dansk Folkeparti, 2. Enhedslisten, 3. Venstre, 4. Konservative, 5. Liberal Alliance, 6. SF, 7. Socialdemokraterne. Hvis du fik få korrekte svar, så har du en meget traditionel forståelse af, hvorledes de danske partier fordeler sig i forhold til de klassiske ideologier. Hvis du fik mange korrekte svar, så har du formentlig en stor bevidsthed omkring, at man ikke bare kan kategorisere de danske partier ud fra deres fortidige historiske politiske placering, men at de skal placeres politisk ud fra deres nuværende politiske holdninger.

Enteråd

Jeg syntes, at vi skal have indført et nyt ord i det danske sprog: enteråd. Enteråd stammer fra Tolkiens univers, hvor enterne er nogle gigantiske (=ent) levende træer, der både har personlighed og kan tale. En af mine favoritscener fra Lord of the Rings er den scene, hvor Merry og Pippin venter utålmodigt på, at enterne skal blive enige omkring, hvorvidt de skal gå i krig mod Saruman eller ej. Efter flere timers drøftelser vender Treebeard sig endelig mod Merry og Pippin og siger: ”We have just agreed...”. Merry og Pippin læner sig forventningsfuldt frem og Merry spørg entusiastisk: ”Yes?”. Treebeard svarer: “I have told your names to the Entmoot, and we have decided that you are not orcs”. Den altid optimistiske Pippin svarer slukøret: “Well, that's good”. Og så udbryder den lidt mindre diplomatiske Merry frustreret: "But what about the war?" Den beslutning bliver først taget efter tre dages drøftelser, hvilket er en næsten forhastet beslutning for enterne, da de deres sprog er meget beskrivende og langsommeligt. Derfor skal enteråd fremover betegne en forsamling af mennesker eller et møde, som tager meget lang tid og hvor man stort set ikke får besluttet noget. Lad os bare kategoriserer det under bureaukrati.

Om italesættelse

Der findes en Facebook-gruppe imod ordet italesættelse og i Sproglaboratoriet uddyber kommunikationskonsulent og ophavskvinde Karen Dyhr Pedersen, hvorledes hendes antipati ikke er rettet imod selve ordet, men hvor ofte det bliver anvendt indenfor de konsulentkredse, hvor hun færdes. Dyhr Pedersen forklarer derudover, hvorledes hun mener, at ordet ofte bliver brugt for at lyde ”klog og meget intellektuel”. Det er en interessant kommentar, da jeg jo før har beskæftiget mig en del med brugen af ordet intellektuel. Endnu en gang bliver det bekræftet, at ordet intellektuel mest bruges i en negativ sammenhæng, hvor intellektuel bliver brugt til at referere til personens egen selvforståelse - frem for de reelle evner. Og dermed må anerkendelsen af et andet menneskets intellektuelle evner også i en eller anden grad hænge sammen med evnen til at kunne kommunikere og gøre sig forståelig overfor andre mennesker. Det, at man kan tale på et højt fagligt niveau kan sagtens være et udtryk for nogle gode faglige kompetencer, men det er på ingen måde noget udtryk for nogen gode kommunikative evner og der er for det meste også en vis sammenhæng mellem de to former for kompetencer.

Selve ordet italesættelse stammer fra oversættelsen af Michel Foucaults bog Histoire de la sexualité - Vol I: La Volonté de savoir (Seksualitetens historie - viljen til viden) hvor han bruger formuleringen ”mis en discour”. Men hvis man slår ordet italesættelse op i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bog Den Danske ordbog, så står der følgende forklaring af ordet: ”At udtrykke ved hjælp af ord. At give en sproglig formulering.” Det hjælper egentlig ikke særlig meget på forståelsen af ordets betydning – da det vel svarer til at spørge lægen omkring, hvad man fejler og så få det svar, at man er syg. Men jeg ser ordet italesættelse som en slags retorisk strategi, hvor man laver en sproglig iscenesættelse af et bestemt emne, område, virksomhed eller produkt. Her forsøger man at formidle et bestemt fokus på et område eller nogle bestemte værdier gennem ens valg (og fravalg) af ord, metaforer, sætningskonstruktioner og udtryk. Karen Dyhr Pedersen kritiserer specielt, hvorledes ordet italesættelse bliver brugt alt for ofte og det med god grund. For hvis man italesætter alt, så italesætter man jo i virkeligheden intet. Alt kan ikke være lige vigtigt og dermed bliver det også meningsløst at tale om italesættelse. Jeg har ikke selv haft nogen oplevelser med, at folk konstant bruger ordet italesætte i den grad, det det virker meningsløst. Men man kunne måske godt forestille sig, at nogle kommunikationskonsulenter (enten bevidst eller ubevidst) prøver på at italesætte deres egne kommunikationsevner ved konstant at bruge ordet italesætte.

I går var jeg så heldig at få lov til at tale i 1½ time omkring mit arbejdsområde (kvalitet i sundhedssektoren). Der håber jeg meget, at jeg fik italesat vigtigheden af kvalitetsarbejdet overfor den store forsamling af meget kompetente og dygtige fageksperter. Men jeg er ikke så arrogant, at jeg tror, at man kan diktere ens forståelse af virkeligheden til andre mennesker, blot fordi man italesætter et område. Og derfor handler italesættelse heller ikke bare om sproglige virkemidler, men om at få de gode argumenter på bordet og få forklaret, hvorfor det er vigtigt. For der er intet determinerende ved italesættelse - det er blot en beskrivelse af en sproglig handling, hvor man forsøger at sætte fokus på nogle bestemte emner eller aspekter og dermed vil der også altid være mulighed for andre perspektiver og fortolkninger.

Guide: 10 pointer om god kommunikation - kom op af skyttegraven!

1. Vær konkret og drop de unødvendige forklaringer. Alt for mange mennesker kaster sig ud i lange og unødvendige forklaringer i stedet for bare at fokusere på det væsentlige.

2. Lad være med at inddrage andre parter i jeres dialog. At indkalde ”vidner” eller ”advokater” hører til i en retssal – ikke i en god dialog. Forsvar dig selv og lyt til den anden. Måske har du misforstået noget?

3. Spørg, hvis du er i tvivl om, hvad den anden part mener. Der er jo ikke nogen grund til at blive sur, hvis I blot har talt forbi hinanden. Måske har du misforstået intentionen eller meningen med det sagte – derfor er det altid en god ide at stille opklarende spørgsmål.

4. Hold fakta og meninger adskilt (hvis det er muligt). Alt for ofte ender en diskussion i ligegyldigt mundhuggeri omkring, hvem der sagde hvad eller en anden form for ligegyldig tvist om fakta. Hvorfor ikke fokuserer på det væsentlige? For det er jo for det meste ikke særligt afgørende, hvad vedkommende sagde, men mere, hvad vedkommende rent faktisk mente. Og, hvis det blot handler om en faktuel strid, så google det – så det kan blive afklaret.

5. Prøv at forstå den anden ud fra vedkommendes eget perspektiv - frem for at gå i forsvarsposition. Giv den anden en chance for at forklare sig og lad være med at ”jump to conclusions”.

6. Ha’ tillid til dine medmennesker. En gensidig tillid giver altid det bedste udgangspunkt for enhver dialog og samarbejde. Derudover så er der nok også en vis sandhed i udtrykket: ”Tyv tror hver mand stjæler”, da det ofte er folks egne fejl, som de projekterer over på andre. Så stol på, at dine medmennesker vil dig det bedste - så kan du altid blive klogere senere. Der er stor forskel på at have et åbent sind og være naiv.

7. At lytte uden forbehold. Lad være med at antage, at du på forhånd ved, hvad den anden mener. Lyt og prøv at forstå den anden, så godt du kan. God kommunikation handler ikke om at grave skyttegrave.

8. Ha’ et åbent kropssprog og vis, at du lytter. Hvis du har et åbent kropssprog, så viser du også, at du stoler på den anden person. Korslagte arme giver et indtryk af usikkerhed og fjendtlighed.

9. Vær bevidst omkring, hvordan I bruger de forskellige ord. Alt for ofte opstår der en diskussion på baggrund af en forskellig brug af de essentielle ord i debatten.

10. Tænk dig om, inden at du siger noget. Det lyder simpelt og det er det også. Alt for ofte siger folk en masse vrøvl uden først at gennemtænke, hvad det egentlig medfører og implicerer. Derfor begynder enhver god dialog også med, at man bruger hjernen.

Hvis du vil læse mere omkring psykologien bag god kommunikation, så kan du også læse mit blogindlæg: 10 forklaringer på hvorfor kommunikation mislykkes.

Om vigtigheden af at følge sit hjerte

Steven Jobs droppede selv ud af universitetet, men det afholdte ham ikke fra at holde en af de smukkeste dimissionstaler nogensinde på Stanford University i 2005. Steven Jobs er kendt som medstifter og administrerende direktør i Apple Inc. og Pixar Animation Studios. Derudover er Jobs også den person, der ejer den største aktiemajoritet (7 %) af The Walt Disney Company. Her fortæller Jobs blandt andet om, hvorfor det at droppe ud af universitetet var en af hans bedste beslutninger, hvorfor livet kun kan forstås baglæns, hvorfor hans fyring (fra Apple) – et selskab han selv startede i en garage - var en af de bedste ting, der kunne ske for ham og hvordan en dødelig kræftdiagnose forandrede hans syn på livet.

“When I was 17, I read a quote that went something like: "If you live each day as if it was your last, someday you'll most certainly be right." It made an impression on me, and since then, for the past 33 years, I have looked in the mirror every morning and asked myself: "If today were the last day of my life, would I want to do what I am about to do today?" And whenever the answer has been "No" for too many days in a row, I know I need to change something.

Remembering that I'll be dead soon is the most important tool I've ever encountered to help me make the big choices in life. Because almost everything — all external expectations, all pride, all fear of embarrassment or failure - these things just fall away in the face of death, leaving only what is truly important. Remembering that you are going to die is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart…

Your time is limited, so don't waste it living someone else's life. Don't be trapped by dogma — which is living with the results of other people's thinking. Don't let the noise of others' opinions drown out your own inner voice. And most important, have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary...”

Det er ikke bare retorikken de mestrer

I disse dage er to af verdens allermest indflydelsesrige og magtfulde mennesker i København. De har begge opnået deres indflydelse gennem deres retoriske evner og det er naturligvis Barack Obama og Oprah Winfrey, som jeg taler om. Ingen af dem er kommet sovende til deres nuværende placering. Oprah Winfrey er i sandhed indbegrebet af den amerikanske drøm. Hun er gået fra barndommens fattigdom, hvor hun voksede op hos sin fattige mormor iklædt kartoffelposer, til at have en af de allerhøjeste og mest betydningsfulde placeringer i verden. Udover at hun er kendt i hele verden for The Oprah Winfrey Show, så har hun også sit eget magasin O samt velgørenhedsorganisationen The Angel Network. Oprah Winfrey har nemlig noget, som de færreste tv-personligheder besidder. Hun har nærvær og så tør hun være meget personlig. Hun taler altid først og fremmest til mennesket – som et menneske - uanset, hvem hun så ellers taler med. Hun gør aldrig forskel på sine gæster og hun kunne heller aldrig drømme om at være arrogant. Hun tør være sig selv og tør at vise sine følelser. Hun tør med andre ord at vise, at hun er et menneske. Hun omtaler det selv således:”I am a human being first – trying to speak to that human connection that is in all of us”. Oprah formår som ingen andre at skabe en helt speciel form for intim og intens kommunikation baseret på ærlighed og åbenhjertighed. Derfor er hun heller aldrig bleg for at bruge sig selv som eksempel og hun taler altid lige fra hjertet – også omkring de tabubelagte emner. Hvilket kommer allerstærkest til udtryk, når hun deler sine oplevelser omkring, hvordan hun som barn blev voldtaget, udsat for voldelige overgreb, blev gravid som blot 14 årig og senere mistede barnet. Oprah har dækket stort set alle tænkelige tabubelagte emner. Hvilket hun altid gør med en meget stor seriøsitet og ud fra den overbevisning, at man skal kunne tale om problemerne, før man kan løse dem. Oprah formår som de færreste at bruge retorikken og den platform, som hun har skabt sig til at tale omkring de ting, som hun tror på og kæmper for. Bortset fra The Angel Network, som har til formål at hjælpe syge og fattige mennesker, så har Oprahs allervigtigste projekt gennem alle årene altid været det, som hun for tiden omtaler med mottoet Live Your Best Life. Det handler om, at man skal få det bedst mulige ud af livet – hvilket man gør bedst gennem et højt niveau af selvbevidsthed. Det livslange projekt har også været med til at gøre hendes psykolog Phillip McGraw (også kendt som Dr. Phil) til den allermest kendte (nulevende) psykolog i hele verden. Men det er gennem sin ærlighed og oprigtighed, at Oprah har skabt sin popularitet, sit navn og sin troværdighed. Hvilket også har ført til, at Time og CNN (og senest Barack Obama) gentagende gange har udnævnt Oprah til den mest indflydelsesrige og magtfulde kvinde i verden.

Om filosofisk reklame og protreptik

Jeg fandt for et stykke tid siden den her Youtube-video, hvor Ole Fogh Kirkeby fortæller omkring indholdet af hans bog Protreptik - Filosofisk coaching i ledelse. I videoen kommer Ole Fogh Kirkeby med nogle rigtig interessante pointer omkring ledelse, hvilket også har gjort, at jeg har tænkt mig at købe bogen. For umiddelbart syntes jeg bestemt ikke, at der er tale om ældgammel (forældet) tænkning, som Pia ellers kalder det i hendes meget interessante artikel "Ledelsesfilosofi skader mere end det gavner" (selvom jeg reelt ikke kan vide det med sikkerhed, før jeg har læst bogen). Selvom jeg da også gerne vil udtrykke min egen store undren over, hvorfor ledelsesfilosofi stort set aldrig tager udgangspunkt i nulevende filosoffer! Men uanset udgangspunktet, så syntes jeg, at andre filosoffer også burde overveje at lave lignende videoer, da de kan fungere som en rigtig god reklame på nettet.

Den amerikanske drøm

Der er ingen tvivl om, at Barack Obama er fantastisk velformuleret og ved præcis, hvordan man skal levere et budskab både i forhold til ordvalg, stemmebrug, kropssprog og ansigtsmimik. Så selvom han naturligvis har masser af politiske rådgivere, der konstant kan hjælpe ham med at finpudse teknikken, så ændrer det ikke på, at jeg har stor beundring for hans stil, da han i sandhed har ordet i sin magt. Men det betyder ikke, at jeg mener, at Obama er supermand. Hvilket formodentlig også vil gå op for de mange håbefulde amerikanere i de kommende måneder. For Obama kan ikke med et enkelt trylleslag rette op på den skrantende amerikanske økonomi eller forandre den amerikanske CO2 udledning fra den ene dag til den anden. Den slags tager tid, først skal man træffe de politiske beslutninger (hvilket helt sikkert heller ikke bliver helt uproblematisk med hensyn til senatet) og derefter tager det ofte måneder eller år, før man reelt kan se virkningen i samfundet.

Men for tiden gør det ikke den store forskel, da den amerikanske befolkning desperat har brug for et håb og det har Obama givet dem. Den økonomiske krise har gjort amerikanerne usikre på fremtiden og rystet deres tro på den amerikanske drøm. Derfor er amerikanerne mere end klar til forandring og det har Obama lovet dem med slagord som Yes We Can og Change We Can Believe In. En af Obamas bøger hedder The Audacity of Hope: Thoughts on Reclaiming the American Dream. Og det er præcis det, som Obama har gjort. Han har relanceret den amerikanske drøm og solgt håbet videre til amerikanerne som noget nyt. Hvilket for en kort stund har givet amerikanerne troen tilbage på både den amerikanske drøm og fremtiden. For hvem vil ikke gerne tro på en bedre fremtid? Denne drøm har også samtidig gjort Obama til et symbol på forandring og håb om bedre tider. Derfor er Obama den nye amerikanske superhelt – Messias der ene mand skal redde den dårlige amerikanske økonomi, miljøet og bringe tropperne hjem. Spørgsmålet er bare, hvorvidt denne forandring er realistisk indenfor den nærmeste fremtid? Hvorvidt det virkelig er Change You Can Believe In? Martin Luther King havde en drøm – den er blevet til virkelighed i dag med indsættelsen af Obama som præsident. Men hvad med Obamas drøm, hvornår bliver den til virkelighed?

Hvorfor er udråbstegn dårlig stil?

Forleden var jeg til en konference, hvor Jakob Lindgaard (ekstern lektor, Filosofi, KU) kom med en meget interessant bemærkning omkring udråbstegn. Han hævdede nemlig, at ens brug af udråbstegn ofte hænger sammen med, hvor meget man har læst af Søren Kierkegaard. Lindgaard pointerede også yderligere, at han anså alt for mange udråbstegn som et udtryk for lidt for meget fodstampen. Her må jeg hellere for god ordens skyld nævne, at hans kritik tog udgangspunkt i hans egen brug af udråbstegn i en oversigt og dermed nok mest af alt skal ses som et forbyggende selvforsvar.

Men der står rent faktisk i den danske definition af udråbstegn på Wikipedia, at: ”Umådeholden brug af flere udråbstegn i træk anses ofte som meget dårlig stil.” Ligeledes gælder det for den engelske definition på Wikipedia: ”Overly frequent use of the exclamation mark is generally considered poor writing.” Det er naturligvis ikke en særlig heldig erkendelse, da undertegnede selv har en tendens til at bruge uhyggeligt mange udråbstegn. Men det er på den baggrund, at jeg vil hævde, at man generelt anser enhver form for brug af udråbstegn som dårlig stil. De eneste sammenhæng, hvor det er legitimt at bruge udråbstegnet er i skønlitteratur og meget useriøse sammenhæng. Hvilket vil sige sammenhæng, hvor man alligevel ikke vil gå op i stavefejl eller grammatiske fejl. Derfor har jeg også igennem årene gjort det til en fast vane, at jeg altid gennemgår min egen tekst i forhold til at minimere (eliminere) antallet af udråbstegn. Det er også ud fra den bevidsthed, at jeg aldrig skriver udråbstegn i forbindelse med officielle breve, arbejde eller lignende. Så det er rent faktisk muligt for mig at formulere en tekst uden at skulle bruge udråbstegn - selvom det langt fra falder mig naturligt!

Men hvorfor er det, at udråbstegnet bliver betragtet som dårlig stil? Umiddelbart så ligner udråbstegnet jo ethvert andet tegn som f.eks. komma og punktum, men ingen bliver provokeret, hvis man bruger dem i overdreven grad. Det skyldes måske det faktum, at udråbstegnet (modsat de to andre tegn) kan dække over en lang række forskellige følelser. Generelt bliver følelser jo anset som noget frygteligt upassende i mange forskellige sammenhæng og som noget man helst bør pakke pænt væk og kun lade komme til udtryk i de helt rette situationer og i den passende mængde. Lindgaard kaldte udråbstegnet for fodstampen. Det er egentlig en meget god illustration af udråbstegnets funktion i en tekst. For udråbstegnet er jo netop et kraftudtryk, som skal markere eller understrege betydningen og vigtigheden af de ord, som netop er blevet formuleret. Derfor skal man naturligvis heller ikke overdrive ens brug af udråbstegn i sådan en grad, at det til sidst har elimineret udråbstegnets funktion. Alt kan i sagens natur ikke være lige vigtigt. Men når det er sagt, så skal man også være opmærksom på, at kritikken af udråbstegnet ikke bliver til en slags intern sproglig jantelov. Du må ikke tro, at det, som du siger, er vigtigt. Sproglige regler bør være logisk og rationelt begrundet - ikke normativt eller æstetisk begrundet. Derfor var det måske heller ikke helt tilfældigt, at Søren Kierkegaard så stædigt fastholdte sin brug af udråbstegnet.

(Til sidst vil jeg gerne lige gøre opmærksom på et glimrende blogindlæg om Søren Kierkegaard: Sprogets svingdøre åbner både indad og udad.)

En hyldest til det at skille sig ud 2 - Clement Kjersgaard

Clement Kjersgaard skiller sig helt klart ud. Det betyder naturligvis også, at folk har meget forskellige meninger omkring ham. De fleste, som jeg kender, kan godt lide Clement, men det langt fra altid sådan. Clement bliver ofte kritiseret både i medierne og rundt omkring på nettet for hans personlige og til tider aggressive stil. (Her syntes jeg, at enhver form for kritik, der tager udgangspunkt i hans fars evner, er under bæltestedet.) Men hvorfor er det egentlig, at nogen mennesker har så travlt med at kritisere Clement? Er det virkelig bare på baggrund af, at de mener, at han er en dårlig tv-vært eller skyldes det i virkeligheden noget andet? Jeg kan i hvert fald umiddelbart konstatere, at stort set ingen bliver provokeret, hvis man f.eks. fremhæver en middelmådig skuespillers positive egenskaber. Nej, det er folk er fuldkommen ligeglade med, men Clement - han kan virkelig få folk op af stolene. Folk er bestemt ikke ligeglade, hvis man fremhæver Clements positive egenskaber. F.eks. så har Clement også, som en af de eneste tv-værter, formået at skabe overskrifter i aviserne alene på baggrund af hans personlige stil - bare se den her artikel fra Berlingske Tidende.

Egentlig så ville jeg helst påstå, at janteloven var død for mange år siden og det burde man også umiddelbart tro, hvis man spørger folk. For langt de fleste mennesker siger helt uden tøven i stemmen, at janteloven er en dårlig opfindelse. Men det er desværre ikke ensbetydende med, at de ikke følger janteloven. F.eks. så er der mange mennesker, som ikke bryder sig om, at man roser andre mennesker i høje toner. Ros er vist generelt noget, som man helst bør holde på et vist niveau. Ros må helst ikke blive for overdrevet eller for højtravende. Nej, for tænk, hvis man skulle gå hen og blive entusiastisk! Men hvorfor er det, at folk ikke bryder sig om for meget ros? Det findes der kun et umiddelbart svar på: janteloven! Så den lever stadig, selvom de fleste mennesker prøver på at benægte det. Men hvorfor er det egentlig, at man ikke må fremhæve et andet menneske på baggrund af vedkommendes kvaliteter? Specielt, hvis kvalitet i den her sammenhæng bare er et udtryk for personlig smag? Hvis det virkelig er så relativt, hvad er der så galt i at give udtryk for det? Hvorfor må man ikke mene, at en enkelt person er fantastisk? Ja, jeg forstår det ikke.

For nylig fik jeg selv muligheden for at opleve Clement i levende live og det var en fascinerende oplevelse, da Clement virkelig kan noget med ord. Han kan formulere dem hurtigt og under pres. Han har ordene i sin magt. Han er skarp og gennemskuer hurtigt andres argumenter og tankegange. Gennem sin charme og sjove gemyt kan han også skabe sin egen selviscenesættelse, hvilket både virker skræmmende fascinerende og medrivende på en gang. Hans egen selviscenesættelse er faktisk så god, at han uden at blinke kan tage opmærksomheden fra ethvert andet menneske i hans umiddelbare nærvær. Jeg formoder, at det muligvis er denne evne, som mange ikke bryder sig om. Selv hævder manden, at han hader lyden af sin egen stemme. (En erkendelse, som flere af os jo har gjort os.) Hvilket er en lidt sjov ironisk erkendelse, når den kommer fra en mand, som tydeligvis kan tale sig fra næsten alt. Eller er det? Er det selvironi på baggrund af selverkendelsen af storhed? Jeg er ikke helt sikker på, hvad kommentaren skyldes. Men uanset, hvad man mener om Clement, så kan man ikke komme udenom, at han skiller sig ud - og ifølge min vurdering – så er det på den gode måde. Desværre så kan tv ikke altid fange alle de fascinerende aspekter af virkeligheden og dermed bør man heller ikke gå glip af muligheden for at opleve Clement live. Hvilket DR2 faktisk for tiden giver dig mulighed for lige her. Ellers så kan man naturligvis også bare se hans program Autograf på DR2 hver tirsdag kl. 23.

10 forklaringer på hvorfor kommunikation mislykkes

Et af de vigtigste aspekter ved kommunikation må være, at man forstår hinanden. Kommunikation er sådan helt banalt set udvekslingen af information mellem mennesker. Derfor må et helt grundlæggende aspekt af vellykket kommunikation også være, at man får en så korrekt forståelse af den andens informationer som overhovedet muligt. For hvis en dialog eller samtale blot ender med, at man har fået et helt forkert indtryk af den andens holdninger, så kan man jo diskutere, hvorvidt der overhovedet er tale om kommunikation. Selvom man naturligvis også kan kalde det for mislykket kommunikation. Men vellykket kommunikation handler også om mere end blot det at få en korrekt forståelse af selve ordene, men også af hvilke holdninger og intentioner der ligger bag ordene. Der er mange forskellige aspekter ved kommunikation som gør, at mennesker misforstår hinanden. Her er 10 af de mest almindelige årsager til, hvorfor mennesker misforstår hinanden.

10. Folk bruger ord på en vidt forskellig måde. Det kan fører til mange forskellige misforståelser, da folk ofte antager jf. sprogets funktion, at andre bruger ord ud fra den samme forståelse som dem selv. Men dette er ikke altid tilfældet og dermed er det også en åbenlys mulighed til potentiel uenighed. Det kan fører til store diskussioner, hvis ingen af partnerne opdager, at uenigheden i virkeligheden skyldes en forskellig brug af ordet (frem for en reel uenighed). Ofte tror folk også, at de har sagt en ting i en diskussion, selvom de i virkeligheden har sagt noget helt andet.

9. Folk har en negativ indstilling til andre mennesker. Hvis man generelt ser andre mennesker, som nogen der bare er ude på at skade én, så kan selv den mindste mistanke om negative intentioner hurtigt skabe uhensigtsmæssigt mange misforståelser og en forbløffende uenighed. Her må rådet være, at man hellere må fremstå lidt naiv end straks at antage det værste om andre mennesker. Hvis man altid bare antager, at folk kun er ude på at skade én i enhver form for samtale, så er det lige før, at man lige så godt kan lade være med at kommunikere andre mennesker. En produktiv samtale forudsætter muligvis en vis positiv indstilling til andre mennesker.

8. Diskussionsniveauet bliver for lavt. Hvis en diskussion ikke helt forløber som ens diskussionspartnere havde forestillet sig, så kan nogle finde på at bruge ufine argumenter (personangreb). Her skal man aldrig synke ned på den andens niveau. Hvis en anden person fornærmer dig i en samtale, så bare lad den andens ord tale for sig selv og dermed kan du beholde din værdighed. Bare fordi en person ikke har nogen form for selvkontrol (og muligvis også mangler selvtillid) så behøver du jo ikke at miste din. Hvis fornærmelserne bliver for grove, så kan du også påpege det fornærmende i den andens udtalelser, så der ikke hersker nogen tvivl omkring, hvad der egentlig blev sagt. Nogle gange viser det sig faktisk også, at folk slet ikke mente noget fornærmende med deres udsagn, men blot formulerede sig særdeles uheldigt.

7. Diskussionen bevæger sig ind på det følelsesmæssige område. Jo mere følelsesmæssig en diskussion bliver, jo sværere kan det også blive med forståelsen. For hvis følelserne tager fuldkommen overhånd, så kan folk hurtigt glemme alt om rationelle argumenter. Og derfor bør man heller aldrig diskutere nogle emner, hvor man ved, at man kan blive for følelsesmæssigt påvirket, netop fordi der her er stor risiko for at miste sin selvkontrol.

6. Fejlagtigt kropssprog. Husk, hvor vigtigt dit kropssprog er, når du taler med andre mennesker. Hvis dit kropssprog ikke matcher det, som du siger, så kan folk meget hurtigt misforstå dig eller få en forkert opfattelse af det, som du siger. Ens kropssprog kan på mange måder også modarbejde ens intentioner og pointer og derfor er det yderst vigtigt, at man er meget bevidst omkring, hvordan man påvirker andre mennesker gennem sit kropssprog, hvis man gerne vil have en vellykket kommunikation.

5. Folk ved ikke selv, hvad de mener om det givne emne. Det er utroligt, men sandt. Rigtig mange uenigheder skyldes, at folk ikke selv er helt klar over, hvad de selv mener omkring et givnet emne. Derfor er det naturligvis meget vigtigt, at man selv ved, hvad man mener om et emne, inden at man udtaler sig om det. Med andre ord: tænk dig om, inden at du åbner munden!

4. Folk bruger alt for lange og indviklede forklaringer. Dette har ofte den betydning, at folk reelt ikke hører halvdelen af, hvad man siger. Derfor er det vigtigt, at man kan udtrykke sin pointe eller holdning så kort og præcist som overhovedet muligt og ikke overlader alt for meget til fortolkning. Det er vigtigt, for at samtalen ikke skal blive til en ren gættekonkorrence, men en klar udveksling af synspunkter og argumenter. Nogle gange kan det også hjælpe lidt på forståelsen, hvis man selv stiller en række opklarende spørgsmål.

3. Folk blander forskellige diskussioner sammen. Det sker rigtig ofte, at folk blander flere forskellige diskussioner sammen, når man diskuterer et givent emne. Derfor er det enormt vigtigt, at man holder sig til et diskussionsemne af gangen. Det gør også diskussionen meget lettere, hvis du nøjes med at præsentere et argument af gangen og derefter bygger din argumentation logisk op. Hvilket også gør det meget lettere for andre mennesker at følge dit ræsonnement. Dermed bliver det også meget lettere at udpege en eventuel uenighed, så tiden kan bruges meget mere konstruktivt på at diskutere det væsentlige.

2. Folk misforstår intentionen bag udsagnet. Det vigtigste ved kommunikation er ikke kun, hvad man siger, men også i lige så høj grad, hvordan man siger det og hvilke intentioner man har med sine udsagn. Når en person f.eks. råber: ”Jeg drukner”, så er personens hensigt heller ikke, bare at gøre de andre strandgæster opmærksomme på et personligt problem, men et råb om hjælp. Det fremgår ikke tydeligt af udsagnet, men bygger på en implicit forforståelse af, at det at drukne ikke er nogen rar eller ønskelig situation og at personen derfor har brug for hjælp. Selvom dette eksempel måske virker ret selvindlysende, så er det faktisk et meget godt eksempel på, hvad der reelt foregår i rigtig mange diskussioner og samtaler. Her er det nemlig ofte en essentiel del af kommunikationen, at man forstår de intentioner, der ligger ”skjult” bag ordene, for at man kan forstå dem korrekt - for ellers så mislykkes kommunikationen.

1. Manglende åbenhed og forståelse. Den meste udbredte grund til at kommunikation fejler er en manglende åbenhed overfor den andens argumenter. Uanset, hvilke argumenter den anden part har, så er det altid en fordel at være så åben og forstående som overhovedet muligt. Hvis den ene part allerede har en bestemt agenda eller et bestemt formål med diskussionen, så er der reelt lukket for enhver form for dialog. Så for at kommunikationen skal være frugtbar, så må man også være villig til at forstå den andens argumenter. Forstå, hvorfor den anden person har de argumenter og argumentere, som personen gør. Uanset, hvilke argumenter der er tale om. Kommunikation kræver en bestemt form for villighed til at sætte sig ind i den andens situation. Det er enormt vigtigt at lytte til den anden. Derfor er skænderier for det meste heller ikke særlig produktive, da folk lynhurtigt begynder at grave skyttegrave og dermed stopper med at lytte og forstå. Og når man stopper med at lytte, så hører man faktisk KUN sig selv og dermed er kommunikationen reelt også ophørt. Kommunikation handler ikke nødvendigvis om at blive enige eller om at overbevise den anden, men mere om at skabe en forståelse af, hvorfor den anden har de holdninger, som personen har og hvilke begrundelser, der ligger bag. Altså er kommunikations ideal, at man får en så korrekt forståelse af den andens holdninger som overhovedet muligt – også selvom den andens holdninger er fejlagtige. For tit bliver det fejlagtige meget nemmere at påpege og forstå, når begge synspunkter bliver holdt oppe imod hinanden ud fra de korrekte begrundelser og antagelser.

Derfor er Sokrates en af de største filosoffer nogensinde

(Oversat og ændret en smule af undertegnede - fundet her.)

I det antikke Grækenland (469 - 399 BC) var Sokrates kendt overalt for sin store visdom.

En dag mødte den store filosof en bekendt, som løb begejstret hen til ham og sagde: ”Sokrates, ved du, hvad jeg lige har hørt om en af dine studerende?”

”Vent lige et øjeblik” sagde Sokrates. ”Før du fortæller mig om min studerende, så skal du først bestå en test: Testen af tre.”

”Tre?”

“Ja, det er korrekt”: sagde Sokrates. ”Lad os først undersøge, hvad du egentlig vil sige.”

”Den første test er sandhed. Er du helt sikker på, at det du vil fortælle mig er sandt?”

”Nej”: sagde manden. ”Faktisk så har jeg bare hørt et rygte om det.”

”Okay”: sagde Sokrates. ”Så du ved altså ikke, hvorvidt det faktisk er sandt eller ej.”

"Nej..."

”Så lad os prøve den anden test om godhed. Er det, som du vil fortælle mig, om min studerende noget godt?”

”Nej, det er præcis det modsatte…”

”Så du vil fortælle mig noget dårligt om min studerende, selvom du ikke ved, om det er sandt?”

Manden krympede sig og så forlegen ud.

Sokrates forsatte: ”Men det kan stadig bestå den tredje test omkring brugbarhed. Vil det, som du vil fortælle mig om min studerende, være til nytte for mig på nogen måde?"

"Nej, ikke rigtigt..."

Sokrates svarede derefter: "Hvis det, som du vil fortælle om min studerende hverken er sandt, godt eller brugbart, hvorfor vil du så overhovedet fortælle mig om det?"

Manden så nedslået og skamfuld ud.

Det er begrundelsen for, hvorfor Sokrates var så velanset og hvorfor han er en af de største filosoffer nogensinde. Men det forklarer også samtidig, hvorfor han aldrig fandt ud af, at Platon var utro med hans kone.