Sådan fungerer min hjerne også…

Billedet ovenfor illustrerer meget godt, hvordan min hjerne typisk reagerer på forskellige ting. Der er ikke rigtig nogen gråzone mellem begejstring og kedeligt. I går så jeg programmet ”Jeg vil være Ole Henriksen”. Jeg vil ikke være Ole Henriksen, men jeg må sige, at jeg elsker ham virkelig højt. Hvordan kan man andet? Han er da et helt igennem fantastisk menneske. Personligt kan jeg desværre ikke helt matche hans positive indstilling, men jeg arbejder naturligvis hele tiden på sagen. For knapt et år siden mødte jeg rent faktisk Ole Henriksen i København. Den dag havde min datter på 1 ½ år naturligvis fået et slemt udslæt i ansigtet (hvilket hun selvfølgelig aldrig har haft hverken før eller siden). Hun er ellers en meget køn pige og jeg har altid fået mange komplimenter fra fremmede mennesker på gaden, når jeg kommer gående med hende. I det jeg gik ud fra en butik, hørte jeg en mandlig stemme sige: "Neeeejjj, sikke dog en køn lille pige". Jeg gloede lidt vantro på det ubehagelige udslæt på min datters kønne ansigt og tænkte ved mig selv, at udslættet måske ikke var så slemt alligevel. (Det var det.) Mens jeg forsatte fremad, kiggede jeg til siden for at takke vedkommende for komplimentet. Da jeg fik øje på ansigtet, så stoppede jeg helt op og stirrede vantro på manden. Jeg genkendte med det samme Ole Henriksens ansigt. Jeg kan huske, at jeg fik fornemmelsen af, at jeg måtte have fået noget i øjnene og ikke så helt klart. Så jeg blinkede med øjnene. Så følte jeg et kort øjeblik, at det måtte være en drøm. Men min tanke blev afbrudt af min mands tak for komplimentet og et par dråber, der faldt fra himlen og ramte mit ansigt, da jeg nu havde passeret et halvtag og var stoppet op under åben himmel ude på gaden. Det var så her, hvor min hjerne gerne skulle komme på banen og formulerer noget fornuftigt. Gerne noget sjovt eller noget sødt. Det gjort den bare ikke. Den var gået i koma. Intet kom ud af min mund. Ole Henriksen smilede hurtigt til min mand og så tilbage på mig. Jeg smilede heldigvis helt naturligt tilbage til Ole Henriksen - men jeg sagde intet. Så gik vi videre. Jeg var fuldkommen overrumplet. Jeg har set mange kendte i byen, men jeg har aldrig før mødt et af mine idoler face-to-face. Det eneste som kan gøre mig stille er nok komplimenter, gaver og ekstremt ubehøvlede eller uintelligente kommentarer. Det får øjensynlig min hjerne til at gå selvsving, der dermed forhindrer enhver tale, enten i forlegenhed eller i chok over niveauet af uforskammethed eller dumhed. Tak hjerne for at svigte mig i sådan et vigtigt øjeblik. Ved I, hvornår min hjerne aldrig mangler sjove kommentarer? Når jeg skal sove. Så er det jo også ekstremt vigtigt at holde sig selv vågen med sjove jokes. Hvorfor skulle man også være frisk den næste dag, hvis man kan havde det sjovt hele natten. Eller også kan ens hjerne bruge 3 timer på at analysere en eller anden ligegyldig kommentar nu, hvor man alligevel bare ligger der og keder sig. Jeg trøster mig dog med, at jeg øjensynlig ikke er den eneste, der har det på den måde.

 

Om det at være nærværende vs. det at være på de sociale medier

Jeg vil rigtig gerne anbefale alle at se Prince Eas video ”Can We Auto-Correct Humanity?” - selvom det egentlig går imod Prince Eas pointe. Efter at have læst nogle af kommentarerne til videoen, så må jeg hellere begynde med understrege, at det selvfølgelig er fantastisk, at man har mulighed for at holde kontakten med familie og venner på den anden side af kloden vha. videosamtaler og snapchat osv. Og at man har mulighed for at møde og lære nye mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have mødt uden de sociale medier. Der er slet ingen tvivl om, at mulighederne er fantastiske . Problemet er derfor ikke i sig selv de sociale medier - men mere, hvordan nogle mennesker vælger at bruge de muligheder. Eller rettere sagt misbruge dem. Jeg mener ganske ligesom Prince Ea, at de sociale medier begynder at være et problem, når man begynder at tilsidesætte det reelle sociale samvær og nærvær med andre mennesker til fordel for det virtuelle og distancerede sociale samvær. De sociale medier kan også komme til at udgøre et problem for det reelle sociale samvær, hvis man aldrig rigtig er nærværende og konstant skal tjekke sin telefon eller iPad. Man kan kun være mentalt til stede et sted af gangen. Jeg finder det også enormt tragikomisk hver gang, at jeg ser et ungt par på en restaurant, der har en romantisk (?) middag for to, mens de begge sidder helt optaget af hver deres iPhone. Hvor de tydeligvis er på et socialt medie, sms’er eller noget helt tredje. Er det romantisk, hvis man tager billeder af daten og lægger dem på et socialt medie med det samme? Hvis man svarer på kommentarerne til billedet og hele tiden tjekker, hvor mange likes man har fået? Det syntes jeg ikke. Hvor blev der af inderligheden og hengivelsen til det andet menneske og øjeblikket? Jeg er 100 % enig med Prince Ea i, at det er et voksende problem i det moderne samfund; at man bytter nærværet ud med det overfladiske og aldrig rigtig er nærværende nogen steder, fordi man konstant kommunikerer med andre mennesker.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke med stor bekymring på, hvordan det skal gå det unge par på restauranten, når de engang får børn. Får de børn mon den udelte og tryghedsskabende opmærksomhed, som børn så inderligt har behov for? Eller skal børnene vokse op med to forældre, der aldrig rigtig er til stede - selv når de sidder lige ved siden af barnet - fordi de LIGE skal dele et billede, lige ”like” en venindes billede eller lige skrive en kommentar om, hvor dejligt det er at få børn. Det antager jeg sådan set allerede må være et problem, som sundhedsplejerskerne forhåbentlig også har fokus på. I stedet for at nyde øjeblikket, så bliver livet gjort til en lang reportage, hvor man skal iscenesætte ens eget liv for at opnå flest mulige likes og venner. Jeg mener, at der må være tale om en form for afhængighed, når man ikke længere tillægger øjeblikket eller nærværet med andre mennesker nogen værdi eller gør det til en sekundær værdi. Det er en trist og tragisk udvikling.

Jeg kan sagtens se det positive og underholdende ved de sociale medier, som jeg jo også selv bruger. Jeg mener bare ikke, at det hverken kan eller skal erstatte det direkte menneskelige samvær og nærvær. Det er positivt, at man kan dele ens oplevelser med andre mennesker. Billeder er en god måde at huske et sjovt eller særligt øjeblik, men man behøver ikke hele tiden at dokumentere ens liv eller tage billeder af alt, for så ender det med at selve dokumentationen og det at tage billeder bliver livets primære formål. Dokumentationen kan måske i en eller anden grad ses som et forsøg på at fastholde et flygtigt punkt i tiden. Men problemet er, at man dermed jo går glip af øjeblikket i øjeblikket. Jeg kan huske engang, da jeg var barn, da sagde min far efter en ferie i USA, at han kun havde set ferien igennem videokammeraet. På den næste ferie blev der ikke filmet nær så meget. Det problem har nu bredt sig til resten af livet, hvor livet primært opleves gennem andres menneskers øjne, kommentarer og likes. Men livet skal jo leves her og nu - uafhængigt af, hvad alle andre mennesker tænker og mener. For det er jo netop ens eget liv. Det eneste liv man har. Og pointen med øjeblikket må vel netop være at nyde det i øjeblikket. At nyde øjeblikket, mens man har det og mens man har i den andens eller andres nærvær.

Guide: Hvordan tager du den rigtige beslutning?

Livet består af mange svære beslutninger. Derfor kommer her guiden til dig, som har brug for råd omkring, hvordan man tager den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl eller føler dig ubeslutsom, så er her 15 gode råd, som jeg vil kommentere undervejs:

1. Gennemgå de svære beslutninger, som du tidligere har truffet og overvej, hvordan du tog dem. Det behøver ikke at være den samme situation, men måske kan du bruge den samme metode.

Gad vide om man kan følge en bestemt opskrift eller en bestemt metode, når man skal tage en beslutning? Jeg kan godt afsløre, at jeg er en anelse skeptisk.

2. Mediter og lyt til dine instinkter.

Det at meditere kan være en god ting, da man tænker mere klart. Men er instinkter virkelig sådan en god og pålidelig kilde? Da mennesket er et flugtdyr, så tænker jeg umiddelbart, at det godt kan medføre nogle lidt uheldige beslutninger. Det er også vigtigt konstant at udfordre sig selv og det vil man nok næppe komme til, hvis man blot følger sine instinkter.

3. Overvej, hvordan det vil påvirke balancen i dit liv. Tro på det og gør det.

Hvis man altid skal være i balance, så bliver det hurtigt til nogle meget konservative beslutninger. Da store forandringer jo for det meste også (i hvert fald umiddelbart) medfører en del ubalance, så vil der næppe blive truffet nogle store beslutninger - selvom alle store forandringer naturligvis ikke skaber ubalance. Nogle gange kan det også være sundt at komme lidt på usikker grund. Det med at tro på det - det er selvfølgelig vigtigt, når man tager en beslutning.

4. Afsæt tid til at overveje beslutningen meget grundigt. Det værste du kan gøre er at handle overilet.

Det er et meget fornuftigt råd - men det er også et råd, der hurtigt kan implicere en meget lang (uendelig) tankeproces med overvejelser frem og tilbage - uden at det alligevel giver noget klart svar. Ingen har jo lyst til bagefter at blive beskyldt for at handle overilet - særligt, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning.

5. Spørg dig selv: Hvem vil det påvirke og hvad siger mit hjerte?

Den første del appellerer meget til, at man skal tænke på andre før sig selv. Det kan også være rigtigt - dog ikke altid. Det andet er et rigtig godt råd - da hjertet sjældent tager fejl og for det meste også er en rimelig pålidelig kilde. Problemet er bare, at hjertet også let kan løbe af med en og sjældent forholder til de mere praktiske eller rationelle aspekter såsom risiko og fejlkilder. Men som den store romantiker jeg er, så må jeg indrømme, at jeg går 100 % ind for, at man følger sit hjerte. (Men vær nu lige sikker på, at hjertet ikke har (for)ført dig på gale veje (igen).)

6. Forstil dig, at du tog beslutningen. Hvis du føler dig lettet, så skal du gøre det - også selvom det medfører sorg.

Det her råd er der muligvis en vis sandhed i. Problemet er bare, at man normalt gerne vil undgå at blive ked af det og det er tit en ret essentiel årsag til, at man bliver i tvivl omkring, hvad der er den rigtige beslutning. Omvendt må man også medgive, at alt her i livet indebære en vis risiko for at blive skuffet eller ked af det. Det hedder vist at være i live.

7. Spørg dig selv: Hvad er det mest behagelige valg og hvad vil være mest sjovt?

Super godt råd. Jeg siger altid: Man får kun den sjov, som man selv laver. Livet er kedeligt, hvis man altid blot gør det vante og kedelige. Derudover er der vel også potentielt mest lykke i at satse på det valg, der giver mest velbehag.

8. Tjek dit interne kompas: Hvordan vil du have det med den ene beslutning bagefter? Hvordan vil du have det med den anden beslutning bagefter?

Det er vel i bund og grund det, som man prøver at forestille sig, når man prøver at tage en beslutning.

9. Stil dig selv tre spørgsmål, før du kaster dig ud i noget nyt: Hvad er det værste der kan ske? Hvor sandsynligt er det, at det kan ske? Hvordan vil du håndtere det?

Det er nogle gode overvejelser. Dog en anelse skræmmende, hvis man har en god fantasi. Hvis man altid skal tage hensyn til de mest ubehagelige og usandsynlige potentielle konsekvenser, så ville man jo være lammet af frygt konstant. Her er det helt klart en fordel at have en realistisk forestillingsevne.

10. Hvis du skal overtale dig selv til det, så er det for det meste en dårlig beslutning. Gode beslutninger føles for det meste rigtige uden tvivl.

De her råd bliver mere og mere kedelige. Det opfordrer jo kun til fornuftige beslutninger, men hvem siger, at fornuftig også altid lig med den rigtige beslutning? Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i, at gode beslutninger også føles rigtige.

11. Opstil dine valgmuligheder og vælg den valgmulighed, som du er mest begejstret for.

Umiddelbart ville jeg jo sige, at det var et godt råd. Men desværre er jeg tit meget begejstret for nogle ekstremt dårlige valgmuligheder. Bare kald mig naiv. Det er ulempen ved at være et positivt menneske. Begejstring er desværre ikke altid det bedste parameter for gode beslutninger.

12. Hvis ingen af valgmulighederne føles rigtig, så prøv at forsink beslutningen. Det kan være at der kommer en tredje mulighed.

Det her er faktisk et rigtig godt råd. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at man skal tage en beslutning her og nu, men hvis man blot giver det lidt mere tid, så giver svaret sig helt af sig selv.

13. Foretag de små beslutninger med dit hoved og de store med dit hjerte.

Uha… der er hjertet igen. Det er farligt - medmindre andre mennesker er udstyret med et lidt mere rationelt hjerte end mit. Måske er det rigtigt? Eller måske er det omvendt? De små beslutninger skal tages med hjertet og de store med hovedet? Men omvendt er kærligheden vel en af de allerstørste beslutninger og den skal i hvert fald ikke tages med hovedet.

14. Tag to stykker papir og skriv dine valgmuligheder ned. Put dem i en hat, luk øjnene og vælg en. Hvis du føler dig skuffet over resultatet, så ved du, hvad der er den forkerte beslutning.

Smart. Man snyder sig selv til at mærke efter, hvad der er den rigtige beslutning. Men igen er der problemet med, hvad der føles rigtigt ikke nødvendigvis altid er den rigtige beslutning.

15. Tænk på, hvad du vil mene er den rigtige beslutning, når du er 70 år. Det sætter beslutningen i perspektiv og det vil hjælpe dig med at tage en langsigtet beslutning og ikke bare en beslutning der giver tilfredsstillelse i øjeblikket.

Giver henvisningen til, når man er 70 år, virkelig mere langsigtede beslutninger? Kunne det ikke også få nogle til at tage beslutninger, der netop kun fokusere på den øjeblikkelige tilfredsstillelse?

Konklusionen er nok, at man altid skal lytte til sit hjerte eller sin intuition. Man kan godt lytte til andre menneskers råd og perspektiver på situationen, men dybest set vil det altid være dig, som ved bedst, hvad du vil og hvad du ønsker. Pas på, at du ikke lader andre mennesker vildlede dig, bare fordi du frygter at tage en forkert beslutning. Svære beslutninger er tit svære, fordi man risikerer at miste noget. Det kan være alt lige fra penge til kærlighed, omdømme, værdighed, popularitet, håb eller troen på sig selv. Nogle gange kan det også være skræmmende at tage en beslutning, hvis det betyder store forandringer i ens liv. Det er skæmmende - særligt erkendelsen af, at det er ens egen fejl og at man selv bærer hele ansvaret for beslutningen. Men husk, at alle mennesker tager fejl før eller siden. Ingen er perfekte. Vær ærlig overfor dig selv. Erkend, hvem du er og hvad du vil. Og husk, hvad Theodore Roosevelt engang har sagt om beslutninger:

In any moment of decision, the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.

You’re Not Paid to Think

Som filosof er det vigtigt tit at minde sig selv om, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at sige alt højt, som man tænker. Særligt på arbejdspladsen. Jeg afholder mig dog ikke fra at rose andre mennesker - heller ikke, hvis det er en chef eller kollega. Det gør ikke den store forskel for mig – men det ved jeg godt, at det gør for andre. Man bør dog vente til det rigtige tidspunkt, da man hurtigt kan få skudt i skoene, at man siger det for selv at opnå noget. Men omvendt så syntes jeg heller ikke, at man skal afholde sig fra at give andre mennesker komplimenter af frygt for at blive beskyldt for at ”fedte” for dem eller selv at ville opnå noget. Det må folk gerne beskylde mig for, så længe jeg ved, at jeg hellere ville save min egen arm af end at opnå en gevinst vha. ufine metoder, som jeg derved per definition ikke har fortjent. Jeg roser ikke nogen, medmindre jeg virkelig mener det. Når man er meget kritisk og stiller høje krav til andre mennesker, så mener jeg også, at det er vigtigt, at man kan anerkende, rose og give andre mennesker komplimenter.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er mange ting, som man ikke bør sige på sin arbejdsplads, selvom det er fuldkommen korrekt observeret. Bare, fordi noget f.eks. er dybt uretfærdigt, tåbeligt, forkert eller kunne løses på en meget simplere/lettere måde, så betyder det ikke, at man nødvendigvis altid skal påpege det. For at minde mig selv om dette dagligt, så har jeg denne plakat hængende på mit kontor.

Danmarks 10 bedste og mest spændende turistattraktioner

Tak for lån af billedet af Møns klint til Jørgen K. H. Knudsen

Forleden var det Den lille havfrues 100 års fødselsdag og der er ingen tvivl om, at Den lille havfrue er en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner dvs. af udenlandske turister. Jeg tvivler stærkt på, at danskerne i samme grad (som turisterne) besøger Den lille havfrue. Det kan måske også forklare, hvorfor antallet af udenlandske overnatninger er faldet med 3,6 % i Danmark, selvom de udenlandske overnatninger samlet set er steget med 5,4 % i Europa. Så mens danskerne i stigende grad valfarter til de danske attraktioner, så gør de udenlandske turister det modsatte. Turisternes skuffelse skyldes primært ifølge Vækstteamet (nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet): de høje priser, serviceniveauet, maden og attraktionernes kvalitet. De høje priser er danskerne lige så utilfredse med og mad- og serviceniveauet kunne vist også sagtens være højere flere steder. Tilbage er en manglende tilfredshed med attraktionernes kvalitet. Nu handler tilfredshed tit om, at virkeligheden skal matche ens forventninger og her tænker jeg, at hvis turisterne f.eks. forventer, at Den lille havfrue er Danmarks Frihedsgudinde, Amalienborg et Disney slot og Det runde tårn den danske udgave af Eiffeltårnet, så er det måske ikke så mærkeligt, hvis nogle af turisterne bliver lidt skuffede. Derfor burde man måske også i højere grad gøre turisterne opmærksomme på nogle af de attraktioner, som danskerne selv jævnligt besøger. Så her vil jeg da gerne anbefale nogle attraktioner på Sjælland og øerne: (I Jylland og på Fyn ville jeg umiddelbart nævne Givskud Zoo, Aalborg Zoo, ARoS, Skagen, Egeskov Slot og Legoland i Billund - men jyderne har nok selv nogle meget bedre bud.)

1. Københavns Zoologiske Have
Den arktiske ring, tropezoo’en, elefanthuset, savannen med næsehorn, hjorte, giraffer og zebraer gør Københavns Zoo til en af verdens flotteste og mest dyrevenlige zoologiske haver beliggende i en hovedstad. Her er der både gode faciliteter for dyrene og for de mange besøgende. Forhåbentlig får løverne, tigrene, chimpanserne og evt. også leoparderne snart lige så gode faciliteter, som de øvrige dyr har fået gennem de sidste par år.

2. Den blå planet
Nordeuropas største akvarium med indbygget tunnel med alverdens fisk, hammerhajer og rokker. (Desværre er der ingen hvide hajer :-() Et koralrev med alle fiskene fra Find Nemo såsom Amphiprion ocellaris (klovnfisk) Blue Tang og søheste og så et meget stort akvarium med den største samling af verdens mest sure og ondskabsfulde (i hvert fald af udseende) piratfisk. (Og ja, jeg har set piratfisk mange andre steder - men ingen har set lige ondskabsfulde ud som piratfiskene på Den blå planet).

3. Tivoli
For at skrue turisternes forventninger lidt ned, så bør man måske fortælle turisterne på forhånd, at Tivoli er en LILLE forlystelsespark og at Tivoli derfor ikke har nogen kæmpe store forlystelser eller rutsjebaner som i andre forlystelsesparker rundt omkring i verden. Når det er sagt, så er Tivoli en hyggelig park med mange sjove forlystelser og oplevelser for alle aldre. Det bør dog nævnes, at der ifølge Tivolis egen webside ikke er nogen forlystelser til børn under 3 år.

4. Møns Klint
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er uendelig langt til Møns Klint specielt pga. de mange landsbyer (med utrolig mange glas- og keramik butikker) men man kan ikke komme udenom, at Møns Klint er og bliver Danmarks flotteste naturlandskab. Ingen andre steder slår det. (Bare se det her billede.) (Skagen kommer dog tæt på.) Desværre imponerer Møns Klint bedst i solskin og sommervejr set fra havet, hvor den hvide kalk får vandet til at ligne et tropisk hav - så derfor vil jeg helt klart anbefale en sejltur til Møns Klint. Hvis man tager udfordringen op og forcere de mange trin på selve Møns klint, så kan man også ved sammen lejlighed besøge det flotte nye Geocenter. (Da jeg var der sidst var der faktisk flere udenlandske turister end danskere - på trods af beliggenheden.)

5. Amagertorv, Strøget og kanalrundfart
Når man er i København, så skal man selvfølgelig også besøge Strøget og se det flotte Amagertorv. København tager sig også altid rigtig godt ud på en kanalrundfart – i hvert fald når solen skinner og vejret er godt. Frokosten bør man spise på Cafe Norden, Hard Rock Cafe med udsigt til Tivoli eller på en af de mange gode restauranter i KBH.

6. Kronborg
Kronborg er Danmarks flotteste renæssanceslot og blev derfor også meget velfortjent optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2000. Kronborg er også verdensberømt pga. slottes rolle i Shakespeares skuespil Hamlet (under navnet Elsinore). Efter legenden skulle Holger Danske sove i kælderen under slottet og vågne op til dåd og redde Danmark, hvis landet skulle komme i fare. Hvor meget der skal til for, at han vågner, kan man jo så filosofere over – men i hvert fald kan man se H.P. Pedersen-Dans statue af Holger Danske i kasematterne under Kronborg.

7. Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe Planetarium er nok Danmarks mest oversete biograf – da Tycho Brahe har en topmoderne IMAX biograf der både viser 3D og 4D film. Derudover er der selvfølgelig også den spændende udstilling om universet og rumfart.

8. Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket er Danmarks flotteste museum og har en helt unik stemning som ingen andre danske museumer kan prale med. Særligt vinterhaven er som taget ud fra en film og her bør man absolut bruge lidt tid f.eks. i cafeen. Glyptoteket har en meget flot samling af græske og egyptiske statuer.

9. Knuthenborg Safaripark
Safariparken er det nærmeste vi kommer den afrikanske savanne på Sjælland og øerne og selvom parken er placeret i Udkantsdanmark, så er der heldigvis en motorvej næsten hele vejen dertil.

10. Arken - Museum for Moderne Kunst
Arkens udstillinger er for det meste langt bedre og meget mere spændende end Louisianna og derfor burde Arken også få langt flere besøgende. Arken har nogle helt fantastiske rammer til at vise kunst - med en helt fantastisk beliggenhed ud til havet og en flot og moderne minimalistisk indretning.

Nuttede dyreunger gør dig mere opmærksom og omhyggelig

Japanske forskere har fundet ud af, at nuttede dyreunger påvirker mennesket til at være mere omhyggelig, opmærksom og får menneskets hjerne til at arbejde mere effektivt. Forsøg har vist, at billeder af nuttede dyreunger kan forbedre menneskets finmotorik og koncentrationsevne. Forskerne mener, at det skyldes, at de nuttede dyr vækker positive følelser og dermed fokuserer hjernen bedre. Ifølge videnskab.dk har den danske hjerneforsker Thomas Ramsøy forklaret dette på følgende måde: "Jeg kan godt forestille mig, det virker at se på nuttede dyr. Man ved fra evolutionær-biologi, at særligt pattedyrungers træk skaber en beskyttelsestrang hos os. Vi falder for et mere fladtrykt, symmetrisk ansigt med store øjne." Altså påvirker dyreungerne mennesket på samme måde som babyer. Jeg har derfor, som en service til din arbejdsgiver på mandag, fundet et par billeder, som uden tvivl burde gøre din hjerne mere effektiv:

Problemløsning

Problemløsning er en metode til at analysere et problem ved at definere det, løse det og herefter vurdere gyldigheden af det. Metoden kan både bruges teoretisk og praktisk. Der er 9 trin:

1. Definer situationen og problemet - se på, hvad der er mislykkes og lykkes

2. Specificer målet. Hvad vil du opnå?

3. Lav en hypotese

4. Fremskaf fakta

5. Find argumenter for og imod

6. Analyser fakta - hvad er relevant og årsag?

7. Overvej alternative muligheder og konsekvenser

 

 

8. Overvåg implementeringen og korriger, hvor det er nødvendigt

9. Beslut og implementer

Guide: Sådan kører man IKKE bil

Her er en guide til dig, der er fuldstændig ligeglad med både færdselsloven og andre menneskers liv og førlighed:

• Man overhaler ikke i inderbanen på motorvejen – men derimod i (med det passende navn) overhalingsbanen - og slet ikke ved samtidig at overskride hastighedsbegrænsningen!
• Man parkerer ikke lige inden eller efter et hjørne på en smal vej - således at alle andre bilister herefter skal spille russisk roulette med både bilens form og liv for blot at passere hjørnet!
• Man placerer ikke bilen så tæt på midterstriben som muligt i høj fart - særligt ikke i sving eller på smalle snoede landeveje!
• Man holder ikke en afstand af en cm til den forankørende (heller ikke på motorvejen) - blot fordi man selv er fuldstændig ligeglad med fartreglerne og mener, at den forankørende også burde være det! (De mennesker burde tvinges til at se film omkring bremselængder og kropskader ved sammenstød ved diverse hastigheder.)
• Man drikker ikke lige inden, at man sætter sig ud i en bil – medmindre der står taxi på taget eller en ædru person sidder ved rettet. (Det er ufatteligt, hvor lidt mennesker der ved, at alkoholpromillen er 0 ved trafikuheld ifølge færdselsloven – også selvom man ikke selv forårsagede uheldet!! )
• Man parkerer ikke helt ovre i den højre side at båsen, så det er umuligt for føreren af bilen til højre at komme ind i bilen, når vedkommende skal derfra.
• Man kører ikke meget langsommere end fartgrænsen tillader for derefter at træde speeden i bund i netop det øjeblik, hvor den bagvedkørende bilist har fået nok og beslutter sig for at overhale - og slet ikke når der er modkørende trafik!
• Man generer ikke køreskolebiler ved at dytte af dem - da det alligevel ikke får noget som helst til at gå hurtigere – tværtimod.
• Man kan ikke bare køre direkte ud foran en anden bil, når man skal svinge ud - blot fordi der er meget trafik og man er træt af at vente på et hul i trafikken.
• Man antager ikke, at det nødvendigvis må være den forankørende bilist, som kører langsomt, når man som erfaren bilist ved, at der kan være en eller flere biler oppe foran, som tvinger den forankørende til at køre i det pågældende tempo.

Det er ikke kun min mening, men også færdselspolitiets - da flere af punkterne potentielt kan give klip i kørekortet, bøde, frakendelse af kørekortet og fængsel. Men hvorfor ser man det så alligevel hele tiden?

Om DSBs nye strategi og betalingsringens selvbedrag

Alle pendlere i hovedstadsområdet kender allerede alt for godt DSB’s mindst 10 år gamle strategi i forhold til forsinkelser. Er et tog forsinket pga. en teknisk fejl, blade, sne, sol, regn eller lignende – jamen så aflyser DSB da bare hvert andet tog resten af dagen, således at ALLE pendlere bliver forsinket (resten af dagen) med 20 minutter, en halv time eller en time afhængig af strækningen. Og dermed bliver de allerede overfyldte tog, hvoraf de fleste pendlere dagligt står op mast sammen som sardiner i en dåse hele vejen på arbejde, så overfyldte, at mange pendlere må vente på det næste tog eller det næste tog igen (fordi de næste tog er lige så overfyldte). Mange danske bilister (heraf sikkert en del danske politikere) lever i en illusion om, at sådan noget kun forekommer i Japan - men det er allerede dagligdag i Københavnsområdet og i flere intercitytog landet over. Det er realiteten nu. Derfor kan jeg sagtens forstå, hvis mange bilister fremover stadig vælger at beholde bilen på trods af de 14000 kroner de potentielt skal betale årligt for at passere betalingsringen. De eneste mennesker, der vil være tvunget til at ændre deres vaner, er dem som ikke længere vil have råd til en bil. Og jeg tør personligt slet ikke forstille mig, hvordan den offentlige transport vil blive fremover for pendlerne, hvis det endelig skulle lykkes politikerne at få tvunget flere bilister over i den offentlige transport pga. betalingsringen - HVIS der ikke samtidig sker store og dramatiske forbedringer i den offentlige transport! Jeg har også meget svært ved at se, hvad pointen egentlig er med betalingsringen, når undersøgelserne viser at: udgifterne vil være næsten lige så store som indtægterne og at betalingsringen ikke vil reducere antallet af biler eller forureningen i nævneværdig grad. Særligt, når betalingsringen er en ny (og uretfærdig) form for skatteindkrævning uden nogen som helst hensyn til, hvor meget man tjener.

Forleden opdagede jeg så, at DSB havde indført en ny smart strategi til at undgå bøder ved forsinkelser - nemlig ved at forkorte rejsestrækningen. Smart, for på den måde er toget jo ikke aflyst. Jeg er sikker på, at pendlerne er glade for togene der kører mellem Vordingborg og Vordingborg! (Og nej, billedet er ikke manipuleret – men 100 % autentisk fra DSBs webside.)


(Egentlig burde jeg også have skrevet noget omkring det forsatte milliardspild på de forældede og ubrugelige IC-4 tog, men det har der trods alt været lidt mere fokus på.)

Test: Er du kvalificeret til Folketinget?

Jeg har generelt en totalt naiv forestilling om, at mennesket skal gøre sig fortjent til diverse goder og at man derfor heller ikke opnår noget uden, at man fortjener det. Dermed burde samtlige folketingspolitikerne også besidde de følgende fundamentale egenskaber såsom: rationelle evner, høj moral, flere års erfaring og interesse for politik gerne krydret med lidt erfaring fra arbejdsmarkedet, gode kommunikative evner, demokratisk forståelse og nogle helt grundlæggende velfunderede politiske holdninger. Desværre er det sjældent tilfældet - efter Folketingsvalget kan det konstateres, at de følgende totalt ligegyldige egenskaber øjensynlig i høj grad kvalificerer en til plads i folketinget:

1. Familie: Har en af dine forældre eller en nær bekendt været folketingspolitiker, så er du også klar til at optage en plads i Folketinget. Det kan meget vel være, at du ikke ved noget som helst om noget (men tror det) og aldrig rigtig har interesseret dig for politik - men nu har du brug for et job med en høj løn og derfor kunne du alligevel godt tænke dig at nasse dig til en plads i Folketinget. Det kan du bare gøre – for mange års traditioner gør dine familieaner dig per automatik egnet til Folketinget. (Ironisk nok mener flere folketingspolitikere, som er børn af folketingspolitikere, at kongehuset skal afskaffes ud fra den begrundelse, at det er udemokratisk, at de kongelige har specielle privilegier - bare fordi de er blevet født af deres forældre. Say what? Hvordan tror de selv, at de fik deres nuværende placering? Pga. deres evner?)

2. Ung: Efter valget ved vi nu også, at det at være ung alene kan kvalificere en til en ministerpost. Evner, indsigt og erfaring er øjensynlig so last year.

3. Være rapkæftet: Man behøver ikke at sige noget fornuftigt eller have nogen som helst forståelse af, hvordan verden fungerer – bare man har en mening og tør sige den højt.

4. Lov guld og grønne skove: Kan du love, hvad som helst – uanset, hvor urealistisk det lyder (uden at skamme dig)? Det kræver stemmer for at komme i Folketinget, så hvorfor ikke bare love de dumme vælgere præcis det, som de drømmer om? Hvad som helst. Glem alt om realisme og økonomisk krise. Når valget er overstået, så kan du altid bare ændre mening og henvise til (dem med forstand på politik) økonomernes forklaring på, hvorfor det alligevel ikke kan gennemføres.

5. At være dobbeltmoralsk: Dobbeltmoralske og inkonsekvente holdninger forhindrer ikke nogen politikere i at blive valgt ind i Folketinget igen og igen. Det faktum peger ikke bare tilbage på det tåbelige politiske bagland, men også på de dumme vælgere som øjensynlig bare tigger om at blive bedraget igen og igen.

6. Manglende samvittighed: Kan du sagtens tale om, hvordan du vil kæmpe for de fattigste i samfundet samtidig med, at du hæver afgifterne på helt almindelige forbrugsvarer såsom benzin, offentlig transport og madvarer samtidig med, at du letter topskatten for de rigeste (f.eks. folketingspolitikerne) og bruger din skattebetalte løn på godt en million årligt på at købe designertøj og dyre rejser? Hvis svaret er ja, så er du klar til Folketinget.

7. Udvidet manglende samvittighed: Kan du tage på dyre såkaldte politiske rejser og spise dyre såkaldte politiske middage SAMMEN med din partner på statens regning uden at få dårlig samvittighed? Så er du selvskrevet til Folketinget!

8. Se godt ud: Det har været et kvalificerende træk i mange år af komplet uforståelige årsager.

9. Vundet sportskonkurrencer: Har du vundet nogen sportsmedaljer eller Vild med dans, så er du også en helt oplagt kandidat til Folketinget!?

10. Kunne en masse citater: Det virker altid intelligent, når man kan komme med et rigtig godt og passende citat. Ligesom da Helle Thorning Smith blev spurgt af TV2: ”Hvad betyder det for de kommende forhandlinger, at de Radikale fik et så fantastisk flot valg?” Hvortil hun svarede: "Jeg tror, at det er vigtigt, at vi forstår, at de Radikale er et parti med stor selvtillid. Sådan skal det være. Med stor styrke kommer også stort ansvar, som jeg tror, Superman siger". Gæt igen – Spidermans skaber Stan Lee!

Men jeg er enig med Stan Lee: Med store evner følger også et stort ansvar, hvilket desværre ikke i sig selv tilskriver særlig mange folketingspolitikerne noget ansvar. Men de har stadig et stort ansvar for at bruge såvel deres egen tid som statens penge med stor omtanke, når de er blevet valgt ind i Folketinget. Et ansvar som jeg godt kan frygte, hvor mange af dem reelt kan leve op til - selv hvis de prøver.

10 regler for, hvordan en virksomhed skaber succes (og undgår dårlig ledelse)

De 10 regler nedenfor kan virke enormt selvindlysende – nærmest håbløst selvindlysende. Alligevel er brud på reglerne nedenfor formentlig den primære årsag til, hvorfor flere virksomheder ikke opnår den ønskede succes. Dette bortforklares tit med ordene dårlig ledelse, men hvad mener man egentlig, når man taler om dårlig ledelse? Det vil jeg forsøge at præcisere ved at formulere 10 regler for, hvordan en virksomhed skaber succes. Dårlig ledelse vil ofte være et resultat af brud på flere af disse regler. Selvom der findes mange forskellige perspektiver på ledelse, så mener jeg ikke, at der vil være særlig mange mennesker, som vil være uenige i de nedenstående regler.

1. Virksomhedens økonomi er helt essentiel! Dårlig ledelse i forhold til styring af omkostningerne er den mest væsentlige årsag til, at en virksomhed lukker. Derfor skal der altid være en meget effektiv omkostningskontrol og her skal ledelsen være hurtig til at reagere i forhold til enhver negativ tendens.

2. Virksomheden skal fastholde de mest hårdtarbejdende og talentfulde medarbejdere.

3. Særligt de medarbejdere med stort engagement bør fastholdes. Engagement handler ikke bare om, at man bruger nogle ekstra timer på arbejdet, men i langt højere grad om vilje og lyst til at opnå et bestemt mål, om at tage ansvar for sit arbejde og sit arbejdsområde og ikke bare skubbe opgaven og dermed ansvaret videre til andre. Den slags dedikation til arbejdet er af stor værdi for enhver virksomhed.

4. Virksomhedens produkter eller serviceydelser skal være i overensstemmelse med markedet og med fokus på kundernes behov og ønsker.

5. Virksomheden skal have en fælles vision – et klart mål. Alle medarbejdere fra top til bund skal vide, hvor virksomheden er på vej hen og arbejde derefter.

6. Virksomhedens ledelse skal sikre en konstant kvalitetsudvikling og læring. Forbedring er ikke kun et mål, men et af de allervigtigste elementer i ledelse.

7. Virksomhedens ledelse skal have et højt kompetenceniveau, en høj troværdighed samt en høj moral, således at medarbejderne kan have tillid til ledelsen. Dette sikres bedst gennem en nærværende og synlig ledelse med god indlevelsesevne.

8. Samarbejdet i virksomheden skal bygge på tre kerneværdier: loyalitet, respekt og ærlighed. Loyalitet, respekt og ærlighed (=tillid) er tre helt grundlæggende forudsætninger for enhver positiv relation. Derfor er det også værd at huske på, at tillid tager tid at opbygge – men kan ødelægges på et splitsekund! Tillid er også det bedste udgangspunkt for enhver anerkendelse og anerkendelse er en meget væsentlig del af god ledelse.

9. Virksomhedens kommunikation bør bygge på åbenhed og ærlighed. Åben tovejs kommunikation er de eneste effektive og frugtbare kommunikation og derfor også en væsentlig forudsætning for succes. Det, at kunne lytte og forstå er også en meget væsentlig forudsætning for god ledelse i forhold til at kunne afhjælpe problemer og skabe konsensus. Derudover kan enhver ledelse også lære meget bare af at lytte til medarbejdere – også dem der er nederst i hierarkiet.

10. Virksomhedens medarbejdere skal konstant være forandringsparate. Dette vil være en kæmpe fordel for virksomheden, da en manglende vilje til forandring ganske ofte er den største indre trussel mod virksomhedens mulighed for succes.

Ubesvarede filosofiske spørgsmål 2

Selvom jeg har enormt travlt på mit arbejde for tiden, så har jeg stadig tid til at overveje diverse ubesvarede filosofiske spørgsmål fra tid til anden. I må gerne hjælpe til, hvis I har nogle løsninger. (Se mine tidligere Ubesvarede filosofiske spørgsmål her.)

• Hvad ville der ske med havets vandstand, hvis man tog samtlige både op af vandet på samme tid?
  

• Hvis svesker er tørrede blommer - hvor kommer sveskejuice så fra?
  

• Hvis en person med personlighedsspaltning truer med at begå selvmord - er det så en gidselsituation?
  

• Hvorfor er tallene på en lommeregner og en telefon omvendt placeret?
  

• Hvad er mørkets hastighed?
  

• Hvorfor har kamikazepiloter hjelme?
  

• Hvorfor bruger man steriliserede nåle ved en dødelig indsprøjtning?
  

• Havde Adam og Eva navler?
  

• Hvad er en gratis gave? Er alle gaver ikke gratis?
  

• Hvor langt skal man rejse mod øst for at man rejser mod vest?
  

• Får kinesere tatoveret engelske ordsprog?
  

• Hvis man ikke ønsker, at børn skal modtage slik fra fremmede - hvorfor holder man så Halloween?
  

• Hvorfor er der tomme sider i en bog?
  

• Hvorfor trykker man hårdere på en fjernbetjening, når man ved, at den ikke virker, fordi batterierne er flade?
  

• Kan sommerfugle huske livet som en larve?

Overvejelser over valgets temaer og velfærdsstaten

Det er helt klart, at vi snart skal have valg (i hvert fald inden d. 12. november). Det hænger ligesom i luften – vi har set det hele før. Oppositionen har for længst opgivet ethvert selvstændigt synspunkt og bruger nu primært tiden på at kritisere regeringen og love guld og grønne skove. Der er næsten tale om den gamle Jelved-Nyrup-opskrift og mon ikke også, at det lykkes at få overbevist vælgere om, at et regeringsskifte vil løse hele den globale krise. Det snarlige valg kan så småt spores på højrefløjen, hvor Dansk Folkeparti er ved at gå i træningslejr i forhold til at få sat lighedstegn mellem folk med anden etnisk baggrund og alverdens ulykker – nu manglende penge til velfærdsstaten. Igen uden at skele til den lille detalje - den globale finanskrise. Lars Løkke er også begyndt at fremtone som verdensmand og statsmand ved enhver given lejlighed og ligner ikke længere min far eller en af naboerne. Det bliver spændende at se, hvorvidt han også har tænkt sig at køre med Team Rynkeby til Paris i jakkesæt?

Ifølge dagens aviser er hospitalerne valgets vigtigste tema med hele 48 %. Det kan jeg naturligvis godt forstå, men jeg er muligvis også en anelse farvet, da jeg jo er så heldig at få lov til at arbejde med kvaliteten på sygehusene. Det næst vigtigste tema er ifølge undersøgelsen efterlønnen med 29 %. Det er et sprængfarligt emne og derfor vil jeg også bare påpege, hvorledes jeg stadig ikke har mødt nogen jævnaldrende som mener, at efterlønnen er sådan en god investering, at de selv betaler til deres efterløn. Det fortæller mig alt, hvad jeg behøver at vide omkring, hvor sikker en investering efterløn vil være i fremtiden. Men selvom at det er et spørgsmål om tid, hvornår efterlønnen er afskaffet, så vil jeg gerne understrege, at folk med hårde fysiske og psykiske jobs naturligvis stadig skal have mulighed for at få hjælp, hvis de bliver nedslidt før tid. Ellers er det totalt meningsløst at tale om en velfærdsstat - ganske ligesom det er meningsløst at tale om den danske velfærdsstat uden et velfungerende offentligt sundhedsvæsen. Ældreomsorgen kommer ind på en tredje plads, hvilket ikke er særlig overraskende i forhold til de stigende antal af ældre og de færre (stakkels) unge, som skal betale for omsorgen. Arbejdsløshed og folkeskolen indtager de næste pladser, hvilket er meget logisk, når man tænker på den økonomiske krise og de unges manglende basale færdigheder indenfor både grammatik og matematik som sætter spørgsmålstegn ved idealet for Danmark som et videnssamfund. På en syvende pladsen er skat. Skat er en forudsætning for velfærdsstaten og reguleringen af skatten har en stor betydning for både dansk industri og dansk økonomi – hvilket derigennem også påvirker alle andre politiske områder. Derfor burde alle per definition mene, at skat er vigtigt – uanset hvilken holdning man så ellers har til skattepolitik. Miljø kommer ind på en niende plads og har naturligvis også en vis betydning i forhold til miljøet herhjemme – men hvis man taler om de globale miljøproblemer, så afhænger det i langt højere grad af, hvad de andre (store) lande beslutter sig for at gøre i forhold til at løse miljøproblemerne (hvilket alle også burde have lært efter COP15). På tiendepladsen er politi og retsvæsen – som også udgør en af de grundpiller, som velfærdsstaten er bygget på. Hvis bandeproblemerne med tiden vil fører til lukkede villakvarterer med hegn og private vagter, som man ser det i udlandet, så er vi på vej væk fra velfærdsstaten. Hvis sundhedsvæsenet med tiden bliver erstattet af private forsikringer, så er vi også på vej væk fra velfærdssamfundet. For velfærdsamfundet burde netop være kendetegnet af en omfordeling af goderne til alles bedste, således at ingen mangler noget. Men hvis borgerne føler, at staten ikke længere kan varetage de mest basale funktioner og der bliver et stigende behov for f.eks. at beskytte sig selv – så er det svært at se, hvordan vi forsat kan tale om en velfærdsstat eller bare en minimalstat. Jeg mener ikke, at der er nogen tvivl omkring, hvorvidt velfærdsstaten er et gode. Det er det. Spørgsmålet er nok mere, om vi i overhovedet har råd til velfærdsstaten i fremtiden eller måske nærmere, hvordan vi får råd til velfærdsstaten i fremtiden?

Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse

Jeg elsker godt design i høj kvalitet og hvad er bedre end, når flot design også har en praktisk anvendelse i hverdagen?

Samsung LED-TV

Årets tv i High-Fi-Klubben i 2010/2011. Flot design i hvid højglans med en dybde på 3 cm og indbygget netværksfunktion. Kombinationen af den høje opløsning sammen med en af markedets bedste 3D effekter giver en meget realistisk billedegengivelse af virkeligheden. Menusystemet er overskueligt, men ikke altid lige logisk i kombination med HD-optager af samme mærke. Tv'et fås også i en rigtig 3D-udgave.




Louis Vuitton Idylle Elégie

Louis Vuitton har skabt 3 forskellige håndtasker i deres klassiske og elegante idylle-serie. Heriblandt er den meget rummelige og praktiske Elégie med seperate rum, lynlås og plads til mere end A4-størrelser, hvilket gør den ideel til arbejdsbrug. Tasken er af kalveskind og canvas og kan fås i tre farver: encre, sepia og fusain (som nedenfor).


Iphone 4

Apples guldæg iPhone 4 fra 2010 har (udover den indbyggede mobiltelefon) en touchskærm med en skærmopløsning på 969 gange 640 pixels og et virtuelt tastatur. Telefonen er lavet af forstærket glas, hvilket vil sige, at skærmen er 30 gange hårdere end almindelig plastik og indkapslet i rustfrit stål. Telefonen har også SMS, MMS, videotelefon, Ipod og to kameraer: et på forsiden og et på bagsiden, hvoraf det sidstnævnte er på 5 megapixel. Hvilket også gør det muligt at optage HD-videofilm på 720p. Derudover har iPhonen også bluetooth, trådløst internet, kalender, webbrowser og en række internettjenester, såsom App-store og iTunes til køb af musik, spil, apps osv.

Loch Ness

Skrivebordslampe i hvid lakering på stålfod. 49 cm høj og med max. 50 Watt. Har lysdæmperfunktion og rød ledning.Geyser Maksimal armatur til køkkenet

Storkøkkenet kan nu flytte hjem til dig selv med dette armatur fra Geyser. Armaturet er med keramisk indsats og udført i krom med 5 års garanti mod dryp. Det aftagelige brusehovedet har to funktioner med brus og stråle, hvilket gør det lettere at vaske op eller at skylle ting af. Der medfølger et ekstra brusehoved og rør til montering.

Eric Bagger vandkaraffel

Vandkaraffel i elegant design med et stållåg med gennemsigtig plastic til at holde på isterningerne og limeskiverne.

Audi A3 Sportsback 1,6 TDI

Audi A3 Sportsback er Audis bredeste bil - selvom det også er en de mindste (bortset fra A3 og mini). Audi A3 kombinerer med sin 1,6 TDI-motor 23, 8 km på en liter dieselolie med høj kvalitet og rigtig gode køreegenskaber. For på trods af motorens mindre størrelse, så er stort set alle anmeldere enige om, at det bestemt ikke gør køreglæden mindre i Audien (medmindre du taler omkring 1600 kubik).

Naturen vs. det moderne samfund part 2 - Fukushima atomkraftværket

Efter mit forrige blogindlæg med samme titel føler jeg lidt, at omstændighederne har tvunget mig til at skrive et nyt blogindlæg. I mit forrige blogindlæg Naturen vs. det moderne samfund part 1 skrev jeg, at ”Japan styr på situationen”. Det troede jeg virkelig også, at Japan havde. Jeg mener også stadig, at Japan er bedre forberedt på både jordskælv og tsunami end de fleste andre lande. Japan er muligvis det land, der er allerbedst forberedt. Hvilket er en lidt skræmmende tanke i forhold til, hvordan begivenhederne har udfoldet sig. Da jeg skrev mit blogindlæg, der havde jeg også godt hørt om (de begyndende) problemer på Fukushima-atomkraftværket, men jeg valgte at tro på, at Japan nok skulle få situationen under kontrol. Der er jo tale om et atomkraftværk - det SKAL man have styr på! Også i forhold til tsunami og jordskælv! Men jeg tog øjensynlig fejl. Japan har ikke styr på situationen og selvom jeg generelt er imod, at man peger fingre, når skaden er sket, så syntes jeg ikke, at man kan komme uden om nogle af de mange mærkelige og ubesvarede spørgsmål, som Fukushimaværket stiller i forhold til risikostyring. Hvordan kan man overse, at man har bygget et atomkraftværk ved havet, når man planlægger, hvordan man kan være bedst muligt forberedt i forhold til jordskælv og tsunamier? Specielt, når Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) allerede i 2008 havde advaret den japanske regering om, at kraftige jordskælv på over 6,5 ville udgøre et "alvorligt problem" for landets atomkraftværker? Herefter byggede Japan et nødcenter ved Fukushima-kraftværket, men det var kun designet til at modstå et jordskælv på 7,0. Jeg syntes faktisk, at det nærmer sig lidt det utilgivelige, hvis man ikke er forberedt på worst-case scenario, når man har et atomkraftværk.

Fukushima-problemerne har generelt skabt nogle andre perspektiver på verden. For det første har vejudsigten fået et helt andet perspektiv i Japan. Her er der virkelig kommet fokus på vindretningen ud fra spørgsmål om, hvorvidt man kan risikere regn eller sne med atom-nedfald. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at Tv2s mest lækre nyhedsvært Johannes Langkilde flygtede tilbage til Danmark. Det ville jeg også have gjort, hvis jeg var ham. Det handler vel om overlevelse. (Forskellen er så bare, at jeg indså det for mange år siden og derfor droppede min ansøgning til journalisthøjskolen og valgte at læse filosofi og statskundskab i stedet.) Derudover har det også givet et helt andet perspektiv på geografien. I Japan rejser flere til Nagasaki (som tilfældigvis var det andet sted, der blev ramt af en atombombe under 2. verdenskrig) for at komme i sikkerhed - dvs. længere væk fra Fukushima. Hvor ville vi rejse hen i Danmark, hvis noget lignende skete i Skandinavien eller Tyskland? Ville vi så også rejse ud fra de nuværende fakta? Hvis ikke – ville det så ikke være ekstremt uintelligent? Jeg tænker: survival of the fittest?

Situationen sætter også et meget konkret fokus på konsekvensetik. Mange af de folk tæt på Fukushima-atomkraftværket, som ikke omkom i jordskælvet eller tsunamien, er for tiden ved at dø af sult og kulde. Her kan man også godt spørge sig selv, hvorfor de mennesker ikke får mere hjælp? Skyldes det også en manglende forberedelse eller er der tale om en manglende vilje til at sende nødhjælpsarbejdere eller soldater til området? Jeg kan egentlig godt forstå, hvis den japanske regering er tøvende i forhold til at sende tusindvis af soldater eller nødarbejdere ind i et atomtruet område. Jeg tænker tit på, hvor stort antallet af døde ville have været ved 11. september, hvis man blot havde sendt færre eller ingen brandmænd og politifolk op i tårnene. Det lyder måske koldt og kynisk at undlade at hjælpe folk, men hvis konsekvensen bliver et større tab af menneskeliv - hvad skulle man så vinde ved en såkaldt "redningsaktion"? Det er godt, at man ikke er ansvarlig for den beslutning (eller den manglende beslutning). Jeg har den største respekt for de mænd og kvinder, som lige nu formentlig (pga. kraftig stråling) ofrer deres liv for at nedkøle reaktorerne (hver reaktors indhold svarer til 1000 Hiroshima-bomber) i håbet om, at vi dermed kan undgå en katastrofe, der vil gå over i verdenshistorien. Uanset, hvad der sker, så håber jeg blot, at verden lærer noget omkring risikostyring i forhold til atomkraft. Og den allerførste lektion må uden tvivl være, at hvis man ikke har styr på sikkerheden på atomkraftværkerne, så må man give 70’ernes hippier ret i, at så er det nej tak til atomkraft og så må atomkraftværkerne lukkes. For hvis ikke verden lærer noget af begivenheden, så vil der uden tvivl ske en atomulykke før eller siden. Når folk spørger, hvorvidt Fukushima kan udgøre en trussel for Danmark, så virker det nærmest tåbeligt, hvis de samtidig overser det faktum, at der findes langt ældre, langt mindre sikre og langt dårligere vedligeholdte atomkraftværker kun nogle få hundrede kilometer fra os. Det håber jeg, at politikerne, EU og Det Internationale Atomenergiagentur husker, når de fremover ser på deres risikovurderinger og tager deres beslutninger derefter.

Naturen vs. det moderne samfund part 1

Jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan viser endnu en gang, hvordan mennesket (endnu) ikke har nogen form for kontrol over naturen. Et super moderne og højteknologisk land som Japan bliver sat på standby på et øjeblik af naturen. Men kun i et øjeblik – for selvom oprydningsarbejdet og erstatningssagerne muligvis vil vare i flere år – så har Japan styr på situationen. Hvis der havde været tale om et uland som Pakistan eller Haiti, så ville katastrofen havde været af et helt andet omfang og dødstallet ville have været skyhøjt. Det skyldes flere ting, men først og fremmest god forberedelse! Japan har brugt en formue på at jordskælvssikre bygninger og lave tsunamiforanstaltninger i milliardklassen. Det er i virkeligheden også det eneste rationelle at gøre for et højteknologisk land med højtuddannede mennesker - når man på forhånd ved, at jordskælv og tsunamier jævnligt vil forekomme. Det ville vel nærmere være dumt og uigennemtænkt, hvis man ikke gjorde noget?

Selvom Danmark er meget heldigt placeret på verdenskortet og vi derfor umiddelbart skulle være uden for fare i forhold til de store naturkatastrofer, så kan jeg da ikke lade være med at overveje, hvor langt vi egentlig er kommet med den nationale plan mod oversvømmelse? Ifølge klimaforskerne vil Danmark opleve en stadigt stigende mængde nedbør og derfor virker det eneste rationelle vel også udarbejde en landsdækkende plan til forebyggelse af oversvømmelser? Det burde politikkerne da stå i kø for at være den første til at foreslå? Forkert – det gjort forsikringsselskaberne til gengæld! Forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension tilbød sidste sommer kommunerne et nyt samarbejde for at målrette deres viden til at forhindre fremtidige oversvømmelser. Dengang udtalte brancheorganisationens administrerende direktør Per Bremer Rasmussen følgende:

"Kommunerne har ansvaret, men alene kan de ikke løfte opgaven. Udfordringen er så stor, at der skal en samlet, national strategi til. Alle må bidrage - og det både vil og kan forsikringsselskaberne også... Kommunerne har hverken midler eller kræfter til det hele. De må prioritere. Med den viden vi har, kan de helt målrettet udvælge, hvor de sætter ind først. Vores data kan de samtidig bruge til at beregne, hvordan de bedst og mest omkostningseffektivt forebygger oversvømmelser."

Det lyder da som en rigtig god ide. For selvom forsikringsselskaberne naturligvis mest tænker på deres egne penge, så ændrer det ikke på det faktum, at klimaforskerne har forudset, at risikoen for oversvømmelser er et stadigt stigende problem og derfor burde man vel også antage, at der var nogen rationelle mennesker, som arbejdede målrettet for at forebygge fremtidige oversvømmelser. Men man hører ikke rigtig noget om det i nyhederne? Jeg frygter, at det betyder, at vi på trods af vores høje uddannelsesniveau og viden alligevel ikke kan finde ud af at bruge de forholdsvis få ressourcer til at forebygge nogle endnu dyrere problemer (som man allerede har forudset vil ske før eller siden). Måske håber man på, at klimaforskerne tager fejl? Her er et par sommerbilleder fra Københavnsområdet (Lyngbyvejen og Ryparken) fra 2010:

(Tak til Rasmus Gregersen og Kirsten Lange for lån af fotos.)

Efter et kort stykke tid skrev jeg part 2: Naturen vs. det moderne samfund part 2 - Fukushima atomkraftværket.

Hvor effektivt får du brugt din fritid?

Personligt har jeg ikke særlig meget fritid (og for ikke at bruge alt for meget tid (og energi) på bloggen, så bliver I endnu en gang spist af med nogle videoer) men her har jeg fundet nogle klip af nogen, som har fået en del ud af deres fritid:

Den 29 årige Christoph Rehages gik 4646 km gennem Kina, hvor han undervejs fik en kæreste og lod sit hår og skæg gro - her er et år klippet sammen til en film på 6 minutter...



Man kan også lære samtlige danse fra Elvis til i dag...



Hvilket de øjensynlig også gør i fængslerne - her er det en opførsel af Thriller fra fængslet i Manila...



Man kan også lære det seje trick fra Matrix...



Eller lave permanente 3D-illusioner i ens hus...



Eller bygge et korthus - her Capitol Hill af 22000 kort...



Politikerne ser gerne, at vi arbejder mere - så måske er fritid alligevel også stærkt overvurderet?

Den moderne og menneskelige leder

Jeg vil gerne gøre opmærksom på Jes Jessens meget spændende og tankevækkende tekst: Den menneskelige leder - et filosofisk bidrag til en moderne ledelsesprofil om den moderne og menneskelige leder. Jes Jessen, som er udviklingskonsulent, cand.rer. soc og master i etik og værdier i organisationer, giver nogle rigtig spændende bud på, hvad der kan ligge i det at være en moderne leder. Han begynder med at understrege, hvorledes en af de store udfordringer indenfor ledelse i dag er at få omsat teorien til praksis og hvorledes den teknologiske udvikling har givet en øget specialisering og derfor kræver at beslutningerne bliver truffet tættere på processen og den enkelte medarbejder. Jessen diskuterer også, hvorledes disse forandringer skaber et behov for en ny slags ledelse og dermed påvirker flere forskellige aspekter af lederrollen som f.eks. autoritet og legitimitet. For når lederen ikke længere har mulighed for at være den faglige autoritet, så kræver det, at lederen baserer sin ledelse på andre aspekter, som primært bygger på tillid. Jessen referer derfor også til filosoffen Ole Fogh Kirkeby, der er en stærk fortaler for, at den moderne leders legitimitet er baseret på vedkommendes menneskelige evner - såsom at indgå i gode menneskelige relationer med sine medarbejdere. Kirkeby referer også til Kants tre maksimer som udgangspunkt for den moderne leder: at kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi, at kunne indføle sig i ethvert andet menneske og at være i overensstemmelse med sig selv. Ud fra dette konkludere Jessen hurtigt, hvad god ledelse må handle om:

”Ledelse sker i relationen mellem mennesker, hvor den ene har fået tildelt en formel magt, der imidlertid må legitimeres i personen for at relationen fungerer i forhold til virksomhedens mål. Denne legitimering forudsætter selvindsigt og nærvær, hvor nærværet – der er situationsbestemt – udfolder sig gennem empati og anerkendelse, men under respekt for autonomi ”.

Jessen diskuterer også andre spændende aspekter af ledelse og hvad det vil sige at være en moderne leder i forhold til anerkendelse, kommunikation, identitet, troværdighed, empati og nærvær. Et andet spændende aspekt af hans beskrivelse af den moderne leder er også, hvorledes arbejdet er blevet den primære kilde til selvudvikling i det moderne samfund og hvordan dette også påvirker den moderne leders rolle. Her har virksomhederne nemlig fået en langt større forpligtelse overfor den enkelte medarbejders udvikling - hvilket også automatisk afføder en modsvarende forpligtelse hos medarbejderen overfor virksomhedens udvikling. Selvom man måske ikke er enig i alt, hvad Jessen skriver, så er den forholdsvise korte tekst yderst indholdsrig og meget tankevækkende, hvis man har en interesse for moderne ledelsesfilosofi.

Lean - mere end bare et værktøj til fyringer

Videoen foroven er fra et marked i Bangkok, hvor man har formået at udnytte den minimale plads til flere forskellige formål - både til markedsplads og togstrækning. Selvom der næppe ligger nogen form for Lean-planlægning bag denne organisering, så er det i grove træk filosofien bag Lean. At man ser på, hvorledes man kan få det mest mulige ud af de begrænsede ressourcer, som man har til rådighed. Desværre har Lean-filosofien med årene fået et ry som et værktøj, som virksomhederne udelukkende bruger for at forenkle og effektivisere produktionen i forhold til at spare penge. Og da lønudgifterne ofte er en af de store og justerbare udgifter, så bliver der alt for tit fuldkommen ensidigt fokuseret på, hvorledes man kan nedbringe udgifterne på det område. For hermed opnår man en hurtig og umiddelbar besparelse – selvom man måske kunne have sparet mange flere penge ved at justere på nogle andre områder set over et længere perspektiv. Det har ikke særligt overraskende ført til en del kritik af Lean-filosofien, da mange folk er begyndt at forbinde Lean og Lean-analyser med fyringsrunder osv. Hvilket også går imod en af Lean-filosofiens kerneværdier, hvor man netop ser engagementet i langvarige og tillidsfulde relationer og respekten for mennesker som et vigtigt udgangspunkt for hele Lean-processen. Det er også ærgerligt, da en grundig analyse og gennemgang af en arbejdsproces kan bruges til meget mere end blot at udvælge, hvem der skal fyres næste gang. Man kan f.eks. vha. en Lean-gennemgang kortlægge præcis, hvordan man kan bruge virksomhedens ressourcer på den mest optimale måde – hvilket ikke bare handler om, hvordan man kan reducere udgifterne, men også om, hvordan man udnytter ressourcerne bedst muligt. Hvilket man kan gøre ved at gøre produktionen billigere samtidig med, at man gør produktionen mere strømlinet, får et højere kvalitetsniveau af produktionen, forøger produktionen, får en større tilfredshed blandt kunderne og forbedrer arbejdsmiljøet ved at mindske stressniveauet og sikkerheden for medarbejderne. Altså kan en Lean-gennemgang bruges som et meget effektivt ledelsesværktøj i forhold til at skabe en bedre kvalitet for kunderne og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, da processen gerne skulle være med til at frigøre nogle ressourcer, som dermed kan bruges meget mere effektivt på nogle andre områder.

En Lean-gennemgang af en organisation eller virksomhed begynder med en observation og gennemgang af samtlige arbejdsprocesser og arbejdsfunktioner. Her ser man primært på de 7 forskellige former for spild, hvilket er overproduktion, transport, ventetid, overforædling (unødvendige forbedringer), lager (for stort), defekter (kræver genbearbejdning) og menneskelig bevægelse (hvordan man kan reducere menneskelig bevægelse). For at undgå disse former for spild, så kortlægger man arbejdsprocessen i detaljer for derefter at se systematisk på, hvorledes man kan forenkle processen ud fra de 5 S’er: sortér, system i tingene, systematisk rengøring, standardiser og selvdisciplin. Her er det naturligvis vigtigt at huske på, at Lean opstod som en forretningsfilosofi på Toyota fabrikkerne i 60’erne og derfor kan man naturligvis heller ikke bare anvende metoden direkte på alle andre områder. Det kræver (ligesom med så mange andre ting her i livet) at man tænker sig om, når man anvender Lean-principperne. For Lean blev primært skabt til en virksomhed med faste mekaniske arbejds- og produktionsprocesser og derfor skal metoden naturligvis også tilpasses, når man anvender den på andre områder. Hvor det er væsentligt at se på, hvad der er det grundlæggende i filosofien, hvad der kan bruges og hvad der ikke er anvendeligt i forhold til den pågældende proces. Derudover er det også vigtigt at have for øje, at selve Lean-projektet ikke bliver så omfattende og tidskrævende, at processen begynder at udhule analysens forventede gevinst. For det primære formål med Lean skulle jo gerne være en kontinuerlig forbedring af kvaliteten samtidig med, at man reducerer arbejdstiden og omkostningerne. Og det er jo netop her, hvor nogle Lean-konsulenter virker til at have svært ved at se, hvor grænsen går. Hvilket muligvis kan forklares ud fra det simple faktum, at konsulenterne simpelthen ikke har nok kendskab til de arbejdsprocesser og den viden som arbejdet bygger på - og dermed kan de heller ikke udtale sig kvalificeret om, hvor det vil være muligt og mest hensigtsmæssigt at reducere f.eks. ventetiden eller undgå ligegyldige forbedringer. Derfor forudsætter enhver Lean- eller kvalitetsanalyse også, at konsulenten har et godt kendskab til det pågældende arbejdsområde og at Lean-konsulenten har lavet et meget grundigt forarbejde, inden at vedkommende laver analysen. For hvis dette ikke er tilfældet, så kan analysen meget hurtigt være fuldkommen ubrugelig og dermed kan hele Lean-processen også meget vel kategoriseres som spild. Og derfor burde det også være selvindlysende for enhver Lean-konsulent, at hvis man vil forbedre kvaliteten vha. Lean, så må man også lave en analyse af meget høj kvalitet.

Den bureaukratiske offentlige regulering - i et lettere humoristisk perspektiv!

Når man taler omkring kvalitet indenfor offentlig regulering af såvel den private som den offentlige sektor, så er et rigtig vigtigt aspekt, at reglerne er så enkle og letgennemskuelige som overhovedet muligt, så de politiske og juridiske krav om kontrol og dokumentation ikke forringer kvaliteten af det faglige arbejde mere end højest nødvendigt. Derudover er det også lettere at sikre en høj grad af såvel efterlevelse som effektivitet i den offentlige regulering af staten og samfundet, hvis man forsøger på at fjerne enhver form for unødvendig regulering og meningsløs bureaukratisk administration. Nedenfor har jeg fundet en masse illustrationer af de forskellige former for bureaukratisk regulering:

Regulering for reguleringens skyld (= bureaukratisk regulering)

Meningsløs kontrol af bureaukratisk regulering


Regulering af den manglende regulering


Umulig regulering


Regulering med alt for store fortolkningsmuligheder


Uforståelig regulering


Kulturel regulering


Selvom der er rigtig mange negative konsekvenser ved offentlig kontrol og regulering, så er også mange fordele, hvilket dette fantastiske billede fra Rusland også illustrerer meget godt:

Manglende regulering