Viser opslag med etiketten stress. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stress. Vis alle opslag

lørdag den 5. juli 2014

Guide: Find din indre ro


Det kan nogle gange være svært at finde den indre ro i en travl hverdag eller hvis man omgiver sig med for mange negative mennesker. Det kan også være svært, hvis man har hovedet fyldt med forskellige problemstillinger såsom løsningen på en umulig arbejdsopgave og hvordan man bedst muligt hjælper en god ven ud af en krise. Men her er nogle af mine bedste tips:

1. Lyt til noget afslappende musik

Hør noget afslappende musik. For nogle mennesker er det rart at lytte til klassisk musik, mens andre slapper mere af til popmusik, hurtig dancemusik eller heavymetal. Uanset, hvad du hører, så lyt til musikken, da det kan have en terapeutisk virkning på mange forskellige planer. Det er videnskabeligt bevist.

2. Overvej, hvordan du kan blive et bedre menneske

Man kan altid blive et bedre menneske - også selvom du allerede befinder dig i den bedre halvdel. Du kan f.eks. øve dig i at være mere tolerant, tålmodig eller retfærdig. Du kan tænke mere over, hvad du siger og hvordan det påvirker andre mennesker. Tale med nogle andre mennesker end du plejer. Overveje, hvilke principper du ønsker at leve efter og hvordan du kan realisere det i din hverdag. Det kan være enormt stressende, hvis man ikke er klar over, hvor man vil hen eller hvorfor man handler, som man gør. Så overvej konstant, hvem du er og hvordan du gerne vil være som menneske.

3. Lad dig ikke presse af andres idealer eller perfektionisme

Mange mennesker lever deres liv efter, hvad de tror andre mennesker mener er vigtigt eller tillægger betydning. Det skal du naturligvis ikke. Du skal kun leve efter dine egne idealer. Du kender dig selv og stræber derfor kun efter perfektionisme i den grad, som du ved er realistisk. Du kan godt presse dig selv en gang imellem for at teste dine grænser - men det er ikke sundt at presse sig selv konstant på alle områder. Der skal også være rum til at være uperfekt. Rum til at slappe af og lade kroppen hvile. Det er også sundt nogle gange at give slip på den perfekte facade og se, hvad der sker.  

4. Øv dig i tålmodighed

Man kan aldrig blive for tålmodig - så øv dig på det. Det er sjældent, at man fortryder, at man var tålmodig. (Her skal tålmodighed naturligvis ikke forveksles med det at finde sig i, hvad som helst i meget lang tid - for det skal man naturligvis heller ikke.) Der findes mange forskellige måder at takle modgang på, men med den rette portion af tålmodighed, der bliver det meget lettere at takle modgangen på en god måde. Nogle mennesker elsker at genere andre mennesker og den slags mennesker skal naturligvis ikke styre dit liv og derfor er tålmodighed en meget vigtig dyd. Det kan være fristende bare at blive vred eller frustreret, men overvej, hvordan du vil have det med din reaktion bagefter. Tag en dyb indånding og overvej med dig selv, hvorvidt du vil være glad for din adfærd bagefter og hvorvidt du vil føle fred i sindet. Hvis du ikke vil føle ro, så lad være med at gøre det. Giv dig god tid til at opsummere for dig selv, hvordan du opfører dig og glæd dig over, at du har din integritet i god behold.

5. Følg dit hjerte

Vær positiv - og lad være med at lade negative tanker dominerer din tankegang. Lær at acceptere, at der er mange ting, som man ikke kan ændre. Lær at acceptere, at der er mange mennesker omkring dig, der ikke opfører sig, som de burde. Prøv at forstå andre mennesker - i stedet for at dømme dem. Tilgiv andre mennesker deres ubehageligheder - for det gør dig selv fri. Åbn dit hjerte overfor nye indtryk og nye mennesker. Vis medfølelse og sympati, når andre mennesker har behov for det. Følg dine egne moralske principper - også selvom andre mennesker ikke altid spiller efter reglerne eller bruger feje tricks.

søndag den 22. juni 2014

Believe It - Spencer & Hill feat. Nadia Ali



Every night, every day
I've been working too hard lately
I get no sleep, get no rest
And I need to relax baby

So let's go out
Forget this stress
We think too much
Forget this stress
We work too hard
And have no time
So let's go out
Relax our minds

Can you feel it?
We can escape and feel so free
If you believe it
It will be yours in a heartbeat...

søndag den 2. januar 2011

Hvor effektivt får du brugt din fritid?

Personligt har jeg ikke særlig meget fritid (og for ikke at bruge alt for meget tid (og energi) på bloggen, så bliver I endnu en gang spist af med nogle videoer) men her har jeg fundet nogle klip af nogen, som har fået en del ud af deres fritid:

Den 29 årige Christoph Rehages gik 4646 km gennem Kina, hvor han undervejs fik en kæreste og lod sit hår og skæg gro - her er et år klippet sammen til en film på 6 minutter...



Man kan også lære samtlige danse fra Elvis til i dag...



Hvilket de øjensynlig også gør i fængslerne - her er det en opførsel af Thriller fra fængslet i Manila...



Man kan også lære det seje trick fra Matrix...



Eller lave permanente 3D-illusioner i ens hus...



Eller bygge et korthus - her Capitol Hill af 22000 kort...



Politikerne ser gerne, at vi arbejder mere - så måske er fritid alligevel også stærkt overvurderet?

fredag den 19. marts 2010

10 super positive elektroniske numre

Hvis man gerne vil være et super positivt menneske, så byder den elektroniske musik på rigtig mange opløftende tracks, som kan få ens positive energi ud i helt nye dimensioner. (Egentlig ville jeg gerne bruge ordet hyper, men det kan hurtigt give nogle lidt uheldige associationer.) Derfor vil jeg gerne lige gøre opmærksom på nogle af de numre, som man kan finde på min egen Ipod (selvom nogle af numrene stammer helt tilbage fra dengang, hvor man holdt fest i forældrenes hus). Men hvad betyder det, når musikken ikke lyder meget anderledes i dag, hvor man faktisk også kan man finde flere af numrene fra 90’erne på de elektroniske charts. Derudover kan elektronisk musik faktisk også virke afslappende – man skal bare være stresset nok:

1. David Guetta feat. Kelly Rowland: When Love Takes Over (2009)



2. Ida Corr feat. Fedde le Grand: Let Me Think About It (2007)



3. DJ Quicksilver: Planet Love (1997)



4. Snap: Rhythm Is A Dancer (1992)



5. The Black Eyed Peas: Rock That Body (2009)



6. JX: You Belong To Me (1995)



7. Infernal: Highland Fling Remix (1994 / 2005)



8. Guru Josh Projekt: Infinity (2008)



9. Sash! feat. Tina Cousins: Mysterious Times (1998)



10. 2 Unlimited: The Real Thing (1994)

torsdag den 15. januar 2009

Om moderne klassisk og new age musik

(Tænk, at jeg har skrevet et blogindlæg med den titel!) Jeg hører stort set alle former for musik lige fra metal til punk, rock, pop, hiphop, r'n'b og dance, men nogle gange når jeg har rigtig travlt, så lytter jeg også gerne til moderne klassisk eller new age musik for at stresse af. Umiddelbart så giver genrerne moderne klassisk og new age musik måske ikke ligefrem de bedste associationer, da der findes uhyggeligt meget frygtelig musik indenfor begge genre. Ofte så lyder moderne klassisk musik ikke særlig moderne eller også lyder det lidt FOR moderne, mens new age musik eller verdensmusik tit virker som en dårlig sampling af et kulturprogram fra Discovery Channel og en synthesizer. En sjælden gang lykkes det dog nogle enkelte kunstnere at lave et produkt under disse to betegnelser, som man rent faktisk kan holde ud at lytte til. Det vil jeg gerne give to eksempler på:

Det første eksempel på moderne klassisk musik er ”Adiemus” og stammer fra Dr. Karl William Jenkins berømte Adiemusprojekt. Jenkins ville gerne fremhæve stemmen som et instrument og skrev derfor udelukkende sangteksterne med harmoniserede stavelser og ord. Her er den lidt specielle musikvideo med forsangeren Miriam Stockley og London Philharmonic Orchestra:



Det andet eksempel med new age musik er Enigmas ”Return to Innocence”. ”Return to Innocence” er efter min mening et af de bedste numre, der nogensinde er skabt indenfor genren. Her har Enigma kombineret en sample fra Led Zeppelin med taiwanesisk chanting og en fantastisk tekst sunget af Angel X. Musikvideoen er optaget på Malaga:



Return to innocence

Love
Devotion

Feeling
Emotion


Don't be afraid to be weak
Don't be too proud to be strong
Just look into your heart, my friend
That will be the return to yourself
The return to innocence

If you want, then start to laugh
If you must, then start to cry
Be yourself, don't hide
Just believe in destiny

Don't care what people say
Just follow your own way
Don't give up, and use the chance
To return to innocence

That's not the beginning of the end
That's the return to yourself
The return to innocence

tirsdag den 14. oktober 2008

Inden det er for sent



Er græsset grønnere på den anden side?
Tag derhen, hvis der er noget, du vil vide.
For mange drømmer.
Uden at der sker noget.
Og når ikk’ at hoppe på toget, før det er gået.
La’ de andre om at stresse rundt.
Passer mig selv, så jeg kan passe på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder.
Forsvinder ud af døren, inden det er for sent.

(Troo.L.S. & Orgi-E: Inden det for sent fra albummet Forklædt som voksen.)

Inden det for sent minder mig om, hvor skræmmende det er, når mennesker helt ureflekteret bruger deres liv på at stresse rundt efter forskellige ligegyldige og overfladiske mål - uden nogensinde at overveje, hvorvidt livet egentlig overhovedet er, som de selv ønsker. Alt for mange mennesker lever udelukkende deres liv ud fra en forestilling om, hvordan andre mennesker lever deres liv, hvad andre mennesker forventer eller hvad andre mennesker tillægger værdi. Men man har kun et liv og det er ufattelig kort. Derfor skal man heller ikke spilde sin tid på, hvad andre mennesker vil have eller drømme om, hvordan livet kan blive i fremtiden. For livet er det, som foregår lige nu! Der findes ingen garanti for, at du er her i morgen og derfor er det også vigtigt ikke konstant at udskyde livet til senere. Derfor bør man også altid være bevidst omkring, hvad man vil med livet. Hvordan man vil være som menneske. Hvordan man behandler andre mennesker og selv vil behandles. Livet er alt for kort til at spilde sin tid på unødvendig stress, ubehagelige mennesker og ligegyldige mål. Så overvej, hvorvidt dit liv, dine handlinger og dine mål stemmer overens med det, som du gerne vil have ud af livet. Når du først ligger på hospitalet med dødbringende kræft eller er ved at dø af en blodprop pga. stress, så er det faktisk for sent.

tirsdag den 4. marts 2008

Om at have for travlt

Jeg har i lang tid nægtet at indrømme, at jeg har ret travlt. Både overfor alle andre og vist også delvist overfor mig selv. For det med at have travlt, det virker lidt for smart for mig! Så jeg har for lang tid siden besluttet, at jeg i hvert fald ikke skal have for travlt. Også selvom at jeg har enormt mange aftaler, så har jeg aldrig travlt. Nej, jeg tager det bare helt roligt – altså i et hurtigt tempo. For alle har jo travlt i dag. Og det skal man også have, hvis man vil være trendy. Man SKAL have booket kalenderen op i de næste par måneder, stresse helt vildt på jobbet, konstant sende mails/ sms’er, mens man haster fra den ene sociale begivenhed til den næste i sin fritid. Alt imens man ævler løs om, hvor travlt man har på jobbet og om hvor meget man skal nå i den kommende måned. Det er ”in” at have travlt og være stresset. Og det mest trendy man kan gøre efterhånden, det er vel at falde om med et hjerteanfald, inden man fylder 50 år. Så er man virkelig trendy. Men desværre er der ikke nogen, som har tid til hædre én for det til ens begravelse - for det har de jo naturligvis også for travlt til. Og derfor er det også håbløst utrendy, hvis man ikke har travlt. Og det er præcis derfor, at jeg besluttede mig for ikke at have for travlt. Og derfor burde jeg jo også sagtens kunne nå det hele - da jeg jo netop ikke har FOR travlt.

Men jeg har indset, at jeg har taget fejl. Jeg kan faktisk ikke nå det hele. Jeg troede ellers, at det hele kørte for mig, lige indtil én venlig sjæl i min omgangskreds påpegede det overfor mig. Altså ikke at jeg havde for travlt, men at jeg ikke havde skrevet et indlæg på min blog i tre dage. Min umiddelbare reaktion var, at jeg grinede, da jeg opfattede det som en joke. Men den var god nok, der var rent faktisk gået tre dage. Og derved kom erkendelsen også af, at jeg rent faktisk har ret travlt. Hvor kedeligt - at være ligesom alle andre. Men man kan jo ikke lyve sig væk fra virkeligheden. Men bare rolig, det skal ikke ske igen. Altså ikke det med, at der kan gå tre dage imellem mine indlæg, for det kan jeg ikke garantere. For er der noget, som hæmmer ens kreative proces, så er det, at føle sig forpligtet til at skrive noget! (Det må også være derfor, at nogle mennesker kan bruge flere år på at skrive en bog, selvom det er deres eneste beskæftigelse.) Nej, det med at have for travlt. For jeg må simpelthen bare blive bedre til at lave mange ting – uden at havde for travlt. For hvis jeg ikke skriver på min blog, så bør det kun være af en årsag, nemlig fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive. Ikke fordi jeg har for travlt. Flere i min omgangskreds har ellers også været så venlige at påpege det hensigtsmæssige i at fravælge min blog. Men det er jo ikke nogen realistisk mulighed. Det samme gælder også for mit studiejob, mit speciale og alle de sociale begivenheder osv. Jeg skal selvfølgelig kunne nå det hele. Jeg skal bare blive bedre til at nå det hele - altså uden at stresse og uden at have for travlt.

tirsdag den 18. december 2007

Husk lige at værdsætte livet

Så skete det desværre igen - endnu en højresvingsulykke med en lastbil. Denne gang gik det ud over Søren Huus's (fra Saybia) kæreste på 29 år og deres toårige datter (som dog heldigvis er i bedring). Det er virkelig tragisk og min største medfølelse går til Søren Huus, hans datter og deres nærmeste. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor frygteligt det må være og så lige inden juleaften (selvom det måske kan være ligegyldigt). Måske er det igen musikken der bedst kan beskrive følelser. Her kan Saybias egen The Second You Sleep med Søren Huus fænomenale melankolske sangstemme måske bedst beskrive det tragiske og sørgelige ved denne situation.

Sådanne tragiske begivenheder (som desværre sker hver dag) skal man bruge til at huske på, at værdsætte livet og dem man holder af. Jeg har selv set døden meget tæt på i en ung alder, hvilket har gjort, at jeg nok lever i nuet og værdsætter livet på en anden måde end de fleste andre mennesker gør. Engang troede jeg, at alle mennesker, som har oplevet noget tragisk, så på livet, ligesom jeg gør. Men mange mennesker lever faktisk bare videre, som de altid har gjort, når de har fået den tragiske oplevelse lidt på afstand. Det vil sige uden at forstå, hvor fantastisk livet er og hvor taknemlig man skal være for det. De fleste mennesker, som jeg har mødt, som har den samme indstilling til livet som mig selv, det er mennesker der har overlevet en livstruende sygdom. Her kan jeg ofte genkende den samme livsglæde og livsenergi. Derfor vil jeg gerne opfodre til, at man, ligesom i Nik og Jays meget populære sang En dag tilbage, stopper op og spørger sig selv, hvad man ville gøre og hvordan man ville leve sit liv, hvis man kun havde en dag eller kort tid tilbage af sit liv. Man ville nok næppe spilde tiden på; at brokke sig over småting, være sur over livets uretfærdighed, stresse over arbejdet eller bekymre sig over, hvornår man får råd til en eller anden ligegyldig materiel ting osv. Netop fordi at disse ting i forhold til døden virker fuldkommen ligegyldige. Det er netop bevidstheden om døden som sætter perspektiv på livet og gør at man værdsætter livet. Det er ikke alle mennesker der når gennemsnitslevealderen, så derfor skal man ikke udsætte for mange ting, for så kan det være, at man aldrig når dem. Man skal også huske at værdsætte de mennesker man holder af, for man ved aldrig præcis, hvor lang tid man har tilbage sammen med dem. Jeg slutter endnu engang med et citat, nemlig mit ynglings citat af Piet Hein : Husk at leve, mens du gør det. Husk at elske, mens du tør det.