Viser opslag med etiketten arkitektur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arkitektur. Vis alle opslag

søndag den 25. august 2013

Danmarks 10 bedste og mest spændende turistattraktioner

Tak for lån af billedet af Møns klint til Jørgen K. H. Knudsen

Forleden var det Den lille havfrues 100 års fødselsdag og der er ingen tvivl om, at Den lille havfrue er en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner dvs. af udenlandske turister. Jeg tvivler stærkt på, at danskerne i samme grad (som turisterne) besøger Den lille havfrue. Det kan måske også forklare, hvorfor antallet af udenlandske overnatninger er faldet med 3,6 % i Danmark, selvom de udenlandske overnatninger samlet set er steget med 5,4 % i Europa. Så mens danskerne i stigende grad valfarter til de danske attraktioner, så gør de udenlandske turister det modsatte. Turisternes skuffelse skyldes primært ifølge Vækstteamet (nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet): de høje priser, serviceniveauet, maden og attraktionernes kvalitet. De høje priser er danskerne lige så utilfredse med og mad- og serviceniveauet kunne vist også sagtens være højere flere steder. Tilbage er en manglende tilfredshed med attraktionernes kvalitet. Nu handler tilfredshed tit om, at virkeligheden skal matche ens forventninger og her tænker jeg, at hvis turisterne f.eks. forventer, at Den lille havfrue er Danmarks Frihedsgudinde, Amalienborg et Disney slot og Det runde tårn den danske udgave af Eiffeltårnet, så er det måske ikke så mærkeligt, hvis nogle af turisterne bliver lidt skuffede. Derfor burde man måske også i højere grad gøre turisterne opmærksomme på nogle af de attraktioner, som danskerne selv jævnligt besøger. Så her vil jeg da gerne anbefale nogle attraktioner på Sjælland og øerne: (I Jylland og på Fyn ville jeg umiddelbart nævne Givskud Zoo, Aalborg Zoo, ARoS, Skagen, Egeskov Slot og Legoland i Billund - men jyderne har nok selv nogle meget bedre bud.)

1. Københavns Zoologiske Have
Den arktiske ring, tropezoo’en, elefanthuset, savannen med næsehorn, hjorte, giraffer og zebraer gør Københavns Zoo til en af verdens flotteste og mest dyrevenlige zoologiske haver beliggende i en hovedstad. Her er der både gode faciliteter for dyrene og for de mange besøgende. Forhåbentlig får løverne, tigrene, chimpanserne og evt. også leoparderne snart lige så gode faciliteter, som de øvrige dyr har fået gennem de sidste par år.

2. Den blå planet
Nordeuropas største akvarium med indbygget tunnel med alverdens fisk, hammerhajer og rokker. (Desværre er der ingen hvide hajer :-() Et koralrev med alle fiskene fra Find Nemo såsom Amphiprion ocellaris (klovnfisk) Blue Tang og søheste og så et meget stort akvarium med den største samling af verdens mest sure og ondskabsfulde (i hvert fald af udseende) piratfisk. (Og ja, jeg har set piratfisk mange andre steder - men ingen har set lige ondskabsfulde ud som piratfiskene på Den blå planet).

3. Tivoli
For at skrue turisternes forventninger lidt ned, så bør man måske fortælle turisterne på forhånd, at Tivoli er en LILLE forlystelsespark og at Tivoli derfor ikke har nogen kæmpe store forlystelser eller rutsjebaner som i andre forlystelsesparker rundt omkring i verden. Når det er sagt, så er Tivoli en hyggelig park med mange sjove forlystelser og oplevelser for alle aldre. Det bør dog nævnes, at der ifølge Tivolis egen webside ikke er nogen forlystelser til børn under 3 år.

4. Møns Klint
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er uendelig langt til Møns Klint specielt pga. de mange landsbyer (med utrolig mange glas- og keramik butikker) men man kan ikke komme udenom, at Møns Klint er og bliver Danmarks flotteste naturlandskab. Ingen andre steder slår det. (Bare se det her billede.) (Skagen kommer dog tæt på.) Desværre imponerer Møns Klint bedst i solskin og sommervejr set fra havet, hvor den hvide kalk får vandet til at ligne et tropisk hav - så derfor vil jeg helt klart anbefale en sejltur til Møns Klint. Hvis man tager udfordringen op og forcere de mange trin på selve Møns klint, så kan man også ved sammen lejlighed besøge det flotte nye Geocenter. (Da jeg var der sidst var der faktisk flere udenlandske turister end danskere - på trods af beliggenheden.)

5. Amagertorv, Strøget og kanalrundfart
Når man er i København, så skal man selvfølgelig også besøge Strøget og se det flotte Amagertorv. København tager sig også altid rigtig godt ud på en kanalrundfart – i hvert fald når solen skinner og vejret er godt. Frokosten bør man spise på Cafe Norden, Hard Rock Cafe med udsigt til Tivoli eller på en af de mange gode restauranter i KBH.

6. Kronborg
Kronborg er Danmarks flotteste renæssanceslot og blev derfor også meget velfortjent optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2000. Kronborg er også verdensberømt pga. slottes rolle i Shakespeares skuespil Hamlet (under navnet Elsinore). Efter legenden skulle Holger Danske sove i kælderen under slottet og vågne op til dåd og redde Danmark, hvis landet skulle komme i fare. Hvor meget der skal til for, at han vågner, kan man jo så filosofere over – men i hvert fald kan man se H.P. Pedersen-Dans statue af Holger Danske i kasematterne under Kronborg.

7. Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe Planetarium er nok Danmarks mest oversete biograf – da Tycho Brahe har en topmoderne IMAX biograf der både viser 3D og 4D film. Derudover er der selvfølgelig også den spændende udstilling om universet og rumfart.

8. Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket er Danmarks flotteste museum og har en helt unik stemning som ingen andre danske museumer kan prale med. Særligt vinterhaven er som taget ud fra en film og her bør man absolut bruge lidt tid f.eks. i cafeen. Glyptoteket har en meget flot samling af græske og egyptiske statuer.

9. Knuthenborg Safaripark
Safariparken er det nærmeste vi kommer den afrikanske savanne på Sjælland og øerne og selvom parken er placeret i Udkantsdanmark, så er der heldigvis en motorvej næsten hele vejen dertil.

10. Arken - Museum for Moderne Kunst
Arkens udstillinger er for det meste langt bedre og meget mere spændende end Louisianna og derfor burde Arken også få langt flere besøgende. Arken har nogle helt fantastiske rammer til at vise kunst - med en helt fantastisk beliggenhed ud til havet og en flot og moderne minimalistisk indretning.

lørdag den 10. august 2013

Trapper er so last year


Rutsjebaner er ikke længere kun forbeholdt børnenes legeplads. Bare se Det Tekniske Universitet i München eller arbejdspladsen nedenfor...


Eller udenfor denne kontorbygning...


Man kan også købe det til ens eget hjem...

 
Hvis man mangler nogle børn som en god undskyldning, så påpeger flere producenter, hvorledes at det er langt mere sikkert med en rutchebane, hvis man bor i et fler-etagers hus i forhold til brand specielt for ældre mennesker. Men det ser nu ikke ud som om, at det brænder i husene nedenfor…

tirsdag den 25. juni 2013

Gaudis verden


I anledning af Antoni Gaudís (25. juni 1852 – 10. juni 1926) fødselsdag vil jeg da også gerne lige gøre opmærksom på hans unikke stil og arkitektur.

 




mandag den 8. april 2013

Om den anden slags træhuse

Da man var barn - ville alle børn gerne have et træhus. Som voksen vil de fleste hellere have et murstenshus og de fleste bruger ordet træhus om huse af træ. Men der er stadig nogle voksne, som ikke har glemt den anden betydning af ordet. Bare se de her fantasifulde træhuse...

 
Japanerne har naturligvis også en trærestaurant.

fredag den 5. oktober 2012

Fantastiske København - 6 gode steder

Mit eget billede uden nogen form for redigering - Christiansborg.
(Mit eget billede uden redigering - Christiansborg.)

Cafe Norden

Cafe Nordens placering med udsigt til Christiansborg, Amagertorv, Storkespringvandet og Højbro Plads er perfekt i forhold til shopping på Strøget. Priserne er naturligvis også derefter, men heldigvis går priserne dog også hånd i hånd med den gode kvalitet. Jeg anbefaler gerne deres sandwichs. Åben alle dage fra 9 til 24. Østergade 61, 1100 København K.

The Ricemarket

Den thailandske restaurant ligger på Kultorvet og er lillesøster til michelinrestauranten Kiin Kiin (samme ejere) men modsat michelinrestauranten, så har The Ricemarket rimelige priser og så behøver man ikke at have bestilt bordet lang tid i forvejen. The Ricemarket har en fantastisk afslappende atmosfære og sammen med maden kan det virke næsten meditativt. Derudover har restauranten også spisesenge (som skal bestilles) deres egen øl og takeaway. Jeg anbefaler gerne den røde kokoskarry med kylling og jasminris. Åben 11.30 til 24. Hausergade 38, 1128 København K.

Reef N' Beef

Reef N’ Beef var den første restaurant i Europa dedikeret udelukkende til det australske køkken og ligger nu centralt i København mellem Tivoli, Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Restauranten er et fusionskøkken med et asiatisk præg og derfor kan man få alt fra krokodille, emu, kænguru til wagyu (kobe) og barramundi. Stilen i restauranten såvel på menukortet er moderne og frisk krydret med bushfood og regnskovskrydderier i alle de varme farver. Jeg anbefaler gerne krokodillehalefileten. Åben fra 16 (16.30) til 23. Jernbanegade 4, 1608 København V.

Tony's

Tony's eget manifest beskriver egentlig meget godt den hyggelige italienske restaurant med det mafia (og Disney) inspireret navn:

"Vi elsker at kunne tilbyde fremragende mad & drikke til en ualmindelig fornuftig pris, og for at kunne netop det, må vi gi’ os lidt på andre områder... vi sørger for god vin & mad i pæne omgivelser - vi fortæller ikke lange historier om maden & kender ikke til de intime detaljer omkring vinenes tilblivelse... Vi sætter stor pris på kvalitet – det skal være godt, ligetil og uprætentiøst. Vi mener, at fokus skal være på produktet – det håndgribelige – og her hos os er der hverken tale om pompøsitet eller fine fornemmelser. Vi ønsker blot, at alle vores gæster skal få en god aften hos os."

Jeg anbefaler gerne deres vitello tonnato og deres tiramisu. Åben fra 17.30 til 24. Havnegade 47, 1058 København K.

Hard Rock Cafe Copenhagen

Hard Rock Cafe har det hele: god stemning, god amerikansk mad og gode drinks. Det er masser at se på af rock-memorabilia og altid mange mennesker. Derfor er det almindeligt med ventetid, inden at man kan få et bord. Heldigvis har de et fantastisk cocktailkort og det kan man passende få ventetiden til at gå med. Jeg anbefaler derfor gerne deres drinks (også de alkoholfrie) og deres sidedishes som f.eks. deres kartoffelmos og deres twisted mac and cheese. Åben fra 10 til 24 (torsdag til 1 og fredag-lørdag til 2). Vesterbrogade 3, 1620 København V.

Agnes Cupcakes

Hvis man har lyst til en cupcake, så er Agnes Cupcakes helt klart the place to go. Agnes Cupakes har 30 forskellige varianter af de store cupcakes og 15 forskellige varianter i minicupcakes. Agnes Cupcakes har flere butikker i København - en i Magasin, en i Torvehallerne og en i Sværtegade. Jeg anbefaler gerne deres Red Velvet (rød kakao) og deres Lemon Meringue (citron med marengs). Åben 10 - 19 (lør 10- 17, søn 12 - 17) i Sværtegade. Sværtegade 2, 1118 København K.

tirsdag den 12. oktober 2010

Når nutiden bliver til fortid

Forladte bygninger får mig altid til at tænke på, hvor hurtigt tiden går. Hvor meget der forandrer sig hele tiden. De forladte bygninger virker som symboler og milepæle for vores samfund og dets ændringer i smag og stil. Ofte fjerner man disse symboler med det samme – med ganske god grund – men når de bliver stående virker de som fysiske symboler på den moderne verdens foranderlighed. Som symboler på, hvor hurtigt tiden går og hvor kort tid der er mellem nutid og fortid. Nogle af billederne nedenfor leder mine tanker hen på den moderne verdens version af Lori Nixs værk The City.

lørdag den 22. november 2008

Manmade - Menneskets æstetik

Som en slags opfølgning til mit sidste blogindlæg Heaven on Earth - Naturens æstetik, der kommer her nogle flotte billeder fra de mest spektakulære menneskeskabte steder i verden:

Den kinesiske mur
Placering: Kina, Den nordøstlige del af landet langs Mongoliet.


Keopspyramiden og Sfinksen
Placering: Egypten, Kairo.


Taj Mahal
Placering: Indien, Uttar Pradesh, Nær Agra.


Rio de Janeiro og statuen Christ the Redeemer
Placering: Brasilien.


Ris-terrasserne i Banaue
Placering: Filippinerne, Den nordlige del af provinsen Ifugao.


Venezia (Venedig)
Placering: Italien, Venezia.


Inkaernes by Machu Picchu
Placering: Peru, Over Urubambadalen, Nordvest for Cuzco.


Den buddhistiske pagode Shwedagon
Placering: Myanmar, Udenfor hovedstaden Yangon (Rangoon).


Burj Al Arab
Placering: Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Ved stranden Jumeirah.


Akropolis og templet Parthenon
Placering: Grækenland, Athen.


Khmerrigets hovedstad Angkor
Placering: Cambodja, Den nordlige del af landet, Tæt på Siem Reap.


The Petronas Towers
Placering: Malaysia, Kuala Lumpur.


Sankt Basils katedral (Vasilijkatedralen)
Placering: Rusland, Moskva, Den Røde Plads.


Frihedsgudinden og Manhattan
Placering: USA, New York.


Colosseum
Placering: Italien, Rom.


Le Viaduc de Millau
Placering: Frankrig, River Tarn, Tæt på Millau, A75.


Slottet Neuschwanstein
Placering: Tyskland, Tæt på grænsen til Østrig, Sydvest for München.


Det royale slot og det buddhistiske tempel Wat Phra Kaeo
Placering: Thailand, Bangkok.


The Sydney Opera House og Harbour Bridge
Placering: Australien, Sydney.


Kiyomizu Temple
Placering: Japan, Kyoto.


Eiffeltårnet
Placering: Frankrig, Paris.


The Hassan II mosque
Placering: Marokko, Casablanca.


Dalai Lamas palads Potala
Placering: Tibet (Kina), Lhassa.


Mayaernes by Chichen Itza
Placering: Mexico, Den nordlige del af Yucatán-halvøen i det sydøstlige Mexico, Yucatan provinsen.


Las Vegas
Placering: USA, Nevada.