iPhone app fra IKAS med akkrediteringsstandarderne fra Den Danske Kvalitetsmodel

Så er den her - en app fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) med alle akkrediteringsstandarderne fra Den Danske Kvalitetsmodel til din iPhone eller iPad. App' en indeholder alle akkrediteringsstandarderne for både apotekerne, det præhospitale område og sygehusene. Du finder den her på iTunes.

Hvis du ikke lige ved, hvad Den Danske Kvalitetmodel er for en størrelse, så beskriver IKAS DDKM således:

"Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et system, der skal være med til at sikre kvaliteten i de sundhedsydelser, vi betaler over skattebilletten. Det er meningen, at DDKM med tiden skal kvalitetssikre alle de opgaver, som hører til under Sundhedsloven. Indtil videre deltager alle offentlige sygehuse, de private hospitaler som udfører behandlinger for det offentlige, de fleste apoteker, alle ambulancetjenester og vagtcentraler samt en række kommuner. De praktiserende læger er på vej, og det samme er praktiserende speciallæger."

Kvalitetsudvikling, læringskultur og akkreditering

Hvorfor arbejder jeg med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Det skyldes overskrifter som denne i Ekstra Bladet: Lægefejl koster 5000 liv om året - Halvdelen af dødsfaldene - syv om dagen - kunne forebygges, hvis vi havde et bedre sundhedssystem, vurderer eksperter. Overskriften stammer fra en udtalelse af Beth Lilja Pedersen – Ledende overlæge og sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed - der har sagt: Vi vurderer, at der er 5000 dødsfald i Danmark på grund af utilsigtede hændelser. Mit bedste skøn er, at omkring halvdelen kunne forebygges. Det er selvfølgelig for mange og ikke acceptabelt. Men før at der kan ske en positiv kvalitetsudvikling, så forudsætter det også, at der er en læringskultur. Jeg mener, at kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i Ciceros udtryk: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare. Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe gentager dem. Alle mennesker begår fejl før eller siden – det er egentlig ikke særlig interessant. Det væsentlige er mere, hvordan man forholder sig til de fejl, som man begår. Erkendelsen af fejl er en vigtig forudsætning for enhver form for læring, udvikling og kvalitetsforbedring. Derfor er det også vigtigt, at man rapporterer og analyserer de fejl, der sker i sundhedsvæsenet, så man kan skabe læring og vidensdeling for at forebygge, at fejlene sker igen. Den manglende vilje til at indrømme fejl eller den stædige fastholdelse af det plejer jeg/vi er nok en af de største forhindringer i forhold til kvalitetsudvikling indenfor den offentlige sektor. Erkendelsen af fejl er ikke bare vigtig i forhold til behandlingen af borgerne og deres retfærdighedsfølelse, men også i forhold til det ansvarlige personale. Det er også vigtigt for personalet at få bearbejdet de utilsigtede hændelser på den bedst mulige måde, så det ikke fremover bliver en psykisk belastning i det daglige arbejde. Som der står på forsiden af Region Sjællands pjece om Patientsikkerhed: Den bedste er ikke fejlfri – men forberedt (James Reason, Air Safety Week, vol. 13, no. 20).

En læringskultur er kendetegnet af:

- At man står ved, tager ansvar for og undskylder sine fejl.
- En åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.
- At man analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen og forsøger at forstå, hvorfor fejlen er sket.
- At man lærer af sine fejl – så man ikke begår den samme fejl igen og igen.

For at skabe bevidsthed omkring vigtigheden af kvalitetsudvikling har Danske Regioner i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet besluttet, at det danske sundhedsvæsen skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodels 104 forskellige standarder. Selvom der ikke findes særlig mange undersøgelser af, hvorvidt akkreditering virker, så lavede det amerikanske analysefirma LTCQ i 2000 en undersøgelse af forskellene mellem akkrediterede og ikke-akkrediterede sygehuse i USA. Undersøgelsen viste, at de akkrediterede sygehuse havde signifikant færre utilsigtede hændelser, færre medicineringsfejl (13 % færre) færre klager og færre retssager i forhold til ikke-akkrediterede sygehuse. LTCQs undersøgelse viste også, at sandsynligheden for, at der opstod en fejl, der medførte direkte skade eller bragte patienten i umiddelbar fare, gennemsnitligt var 21 % lavere på de akkrediterede sygehuse end for de ikke-akkrediterede sygehuse. Undersøgelserne viste også, at selve forberedelserne til akkrediteringen reducerede risikoen for fejl og dermed kan man se selve akkrediteringsprocessen som risikoreducerende i sig selv. For pointen med Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering er naturligvis ikke at blive akkrediteret, men at skabe en kvalitetsudvikling i form af færre utilsigtede hændelser (fejl) og dermed en højere patientsikkerhed. Sygehusdirektør Gunnar Johansen har udtrykt det meget præcist efter, at Sønderborg og Tønder Sygehuse var blevet akkrediteret: Man laver ikke en så omfattende kvalitetsorganisation for at blive akkrediteret – for at bestå en eksamen. Man gør det for at få en kvalitetsorganisation, der virker.

Kvalitetsudvikling indenfor sundhedssektoren: Fra kvantitet til kvalitet

Danske Regioner skriver i Bedre resultater for patienten – Ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsnet: ”I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter i udviklingen og styringen af det danske sundhedsvæsen. ”Hvor mange operationer er der gennemført?” og ”Hvad koster de?” er naturligvis centrale spørgsmål. De økonomiske parametre fortæller kun en del af sandheden om, hvad vi får for pengene i det danske sundhedsvæsen. Og de siger ikke noget om det, der er vigtigst – nemlig, hvilke resultater sundhedsvæsenet skaber for patienterne.” Ligeledes har Bent Hansen formand for Danske Regioner også udtalt: ”Det er jo ingen maskinfabrik. Men hidtil har vi hele tiden haft brug for - op til de årlige økonomiforhandlinger med regeringen – at dokumentere, at vi var effektive nok for at få de nødvendige midler. Nu vender vi det om og siger, at det er den eller den kvalitet, vi vil opnå – samtidig med at vi holder fast i et højt produktivitetsniveau.” Det politiske fokus er altså skiftet fra udelukkende at se på kvantiteten til også at fokusere på kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser. Men det er ikke alle steder i sundhedsvæsenet, hvor man har arbejdet lige målrettet med kvalitetsudvikling og derfor er det heller ikke uden grund, at man indførte Den Danske Kvalitetsmodel. Som Flemming Steen Pedersen også skrev omkring kvalitetsudviklingen indenfor sundhedssektoren i ”Operation Kvalitet” i Berlingske Tidende i maj 2009: ”Men initiativerne har været spredte, har haft tilfældighedernes præg, og det har længe været en erkendt akilleshæl, at det er svært at få »best practice« ud i alle hjørner af sundhedsvæsenet. Efter sommerferien gøres endnu et forsøg, og det er et ganske ambitiøst ét af slagsen. Hér begynder man udrulningen af den »danske kvalitetsmodel« ude på sygehusene. Projektet, der har været fire år undervejs, har formuleret i alt 104 standarder for, hvordan indsatsen bør være på en lang række felter. Sygehusene bliver målt på, om de opfylder standarderne, og resultaterne offentliggøres… Både politikere og fagfolk er således - endelig - begyndt at samle sig til et fælles tigerspring på kvalitetsområdet. Det er ikke længere nok med korte ventelister; behandlingen skal også være i top. For alle patienter. Hele tiden.” Og der er slet ingen tvivl om, at Den Danske Kvalitetsmodel er et tigerspring for mange af de sygehuse, som ikke tidligere har arbejdet systematisk med kvalitetsudvikling, som man f.eks. har gjort det på flere af sygehusene i hovedstadsområdet, hvor man flere steder har arbejdet efter den amerikanske non-profit akkrediteringsorganisation Joint Commision Internationals sygehus-standarder i årevis. Den Danske Kvalitetsmodel er indført for at tvinge samtlige sygehuse i Danmark til at forholde sig til kvaliteten af deres ydelser. Set ud fra et kvalitetsperspektiv er det en rigtig god løsning med en national kvalitetsmodel, selvom der naturligvis også kan stilles mange kritiske spørgsmål til indholdet af Den Danske Kvalitetsmodel, planlægningen af akkrediteringsprocessen, auditspørgsmålene og hvorvidt det overhovedet giver mening at indføre en kvalitetsmodel samtidig med, at man kræver, at sygehusene skal spare og øge produktionen. Men hvis man ikke indførte kvalitetsmodellen nu, hvornår skal man så gøre det? Umiddelbart virker det ikke som om, at sygehusene vil få flere penge de kommende år med flere ældre, stadigt stigende krav og stigende udgifter til både udstyr og medicin. Og derudover så burde man vel også mene (også selvom man ikke er kvalitetskonsulent) at kvaliteten af sundhedsydelserne også er et ret vigtigt aspekt for borgerne - eller rettere sagt patienterne.

Kulturnat 2010 i København

Jeg har aldrig haft muligheden for at deltage i kulturnatten før (primært pga. arbejde) men i år fik jeg endelig muligheden, da jeg havde ferie. Jeg havde på forhånd udvalgt en del steder, som jeg gerne ville se, men jeg anede virkelig ikke, hvor hurtigt sådan en aften går. Så vi nåede faktisk kun at besøge et par stykker af de steder, som vi havde udvalgt på forhånd (vi prioriterede de steder, som man normalt ikke kan besøge sådan uden videre). Vi havde egentlig planlagt at begynde med Folketinget, men tilfældighederne ville, at vi først fik set C.F. Hansens græsk inspirerede og nyklassicistiske (tempel) Christiansborgs Slotskirke og derefter De Kongelige Repræsentationslokaler. Det var super flot og da vi trådte ind i Riddersalen begyndte Den Kongelige Livgardes Musikkorps at spille en lille koncert. Her var jeg faktisk allerede godt tilfreds med udbyttet af mine 85 kroner (hvilket jo også dækkede transporten) men aftenen var langt fra slut. Derefter gik turen til Folketinget, hvor alle partierne tog meget varmt imod os med stor entusiasme. Vi begyndte med at få en Socialdemokratisk muffin sammen med Mogens Lykketoft og derefter gik turen til Venstre, hvor der var europæisk chokoladekage og politiker- Jeopardy. Her tabte Søren Pind, mens jeg modstod fristelsen for at vende Den Danske Kvalitetsmodel med sundhedsminister Bertel Haarder, selvom manden selv udfordrede skæbnen ved at udveksle et par ord med mig. Efterfølgende besøgte vi både de Konservative, SF og Enhedslisten, hvor både Tom Behnke og Villy Søvndal også viste, at de ikke var bange for at møde befolkningen. Senere gik turen forbi Liberal Alliance, hvor Simon Emil Ammitzbøll holdt en brandtale for, hvor mange ligegyldige lovforslag der blevet diskuteret i den forløbne uge i Folketinget - den endeløse opremsning af lovforslag fik smilet frem på læberne af de mange tilfældige forbipasserende. Herefter så vi Finansudvalgets mødelokale og i Europaudvalgets mødelokale fortalte Lone Dybkjær, hvordan arbejdet foregår i Europaudvalget. Herefter kom vi til at se på uret og så måtte vi skynde os af sted til vores reserverede bord på Tony’s. Tony’s er en moderne italiensk/New York restaurant i havnegade tæt på Kongens Nytorv, hvor de har (som der står i Tony’s manifest) ”fremragende mad & drikke til en ualmindelig fornuftig pris” men hvor de til gengæld ikke fortæller ”lange historier om maden” eller kender ”de intime detaljer omkring vinenes tilblivelse”. Efter en fantastisk middag gik turen tilbage, hvor Børsen lukkede lige for næsen af os. Derefter gik turen til Højesteret, hvor vi måtte vente i kø i en lille times tid i en ret kølig aftenvind - inden at Børge Dahl (den nye Højesteretspræsident) bød os indenfor i varmen. Herefter fik vi en meget flot guidet rundvisning af en ung dommerfuldmægtig, som var virkelig dygtig til at referere til alle de store retssager og fortælle alle de spændende detaljer, hvilket også fordrede til mange gode (kloge) spørgsmål undervejs på rundturen. Turen gik både igennem alle retssalene og Højesteretsbiblioteket og inden vi forlod Højesteretsbygningens store port, så var klokken et par minutter i midnat. Således forløb en fantastisk aften i København (som bortset fra Tony’s) kun havde kostet 85 kr. Det var ærgerligt, at man ikke kunne nå at se mere - og derfor skal det helt klart også gentages igen næste år (hvis arbejdet altså tillader det). Derudover så har vi jo også stadig fribilletten til et af de københavnske museer (hvilket også er inkl. i de 85 kr.) – det bliver jo nok favoritten Glyptoteket. (Tak for lån af billedet til Kulturnatten.)