Om ARoS, Arken og Kvium

   I vinterferien havde jeg fornøjelsen af at besøge to af Danmarks bedste kunstmuseer ARoS og Arken. Jeg var naturligvis på ARoS for at se Danmarks bedste nutidskunstner og maler Michaels Kviums mange værker under titlen Fools. Kvium har malet fjolser siden 90’erne og ARoS havde formået at samle over 100 af hans personportrætter på en udstilling. (Det, at samle så mange af hans værker, må siges at være noget af en logistisk bedrift i sig selv.) Kvium formår at illustrere med både humor og sarkasme på allerbedste vis forskellige perspektiver af livet og menneskets natur med de mange små billeder. Selve udstillingen Fools var bygget op med buede vægge og små kroge, der skulle vise Kviums interesse for det at komme om bag menneskets facade og ind i de inderste tanker og drifter. Et projekt jeg personligt finder meget interessant, når man kombinerer det med Kviums evner og talent. Jeg syntes, at det var en fantastisk udstilling med mange fascinerende portrætter - men der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det helt klart var Kviums maleri "Natural Circle" fra 1992 på en af de øverste etager, der var dagens største oplevelse. Udstillingen Fools sluttede desværre den 15. februar 2015.

 

   Derudover bør udstillingen "Out of the Darkness" også nævnes, da udstillingen gjort et meget stort stemningsmæssigt indtryk på mig - på trods af at jeg havde set flere af de udstillede værker før. Æren for det må uden tvivl tilskrives museumsdirektøren Erlend Høyersten, der ifølge ARoS webside nøje har udvalgt værkerne og skal ses som et udtryk for "den nye direktørs tilgang til kunstudstillinger anno 2014". Hvis det er korrekt, så er der en meget lys fremtid for ARoS fremtidige udstillinger. "Out of the Darkness" kan ses året ud til den 31. december 2015.

 

   Jeg var også på Arken for at se Arkens store udstilling om Michael Ancher og P.S. Krøyer. Det var også en meget flot udstilling med utrolig mange af de kendte værker. Det var også meget interessant, hvorledes man havde sammenholdt Anchers og Krøyers værker med de samme motiver. Jeg har aldrig været på Skagens Kunstmuseum, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at der måtte være halvtomt med alle de udlånte malerier til Arken. Udstillingen med Ancher og Krøyer kan helt klart godt anbefales og forsætter til den 12. april 2015.

Kunst af is og sne 5

Traditionen tro er her nogle af de flotteste skulpturer af is og sne fra de to snefestivaler Sapporo Snow Festival og The Harbin Ice and Snow Festival 2014.

 

 

Gaudis verden

I anledning af Antoni Gaudís (25. juni 1852 – 10. juni 1926) fødselsdag vil jeg da også gerne lige gøre opmærksom på hans unikke stil og arkitektur.

 

Kunst af is og sne 4

Traditionen tro hylder jeg endnu et år den smukke kunst i is og sne. Billederne er fra den 63. udgave af Sapporo Snow Festival i Japan i år.

Kunst af is og sne 3

Som de to forrige år bringer jeg traditionen tro endnu et blogindlæg, hvor jeg hylder den smukke kunst i sne og is. Selvom kunsten langt fra varer for evigt, så gør det den bestemt ikke mindre fascinerende. I år har jeg også taget to billeder med af streetart, da kunst jo ikke kun handler om talent, men også om kreativitet.


Se de to forrige blogindlæg her: Kunst af is og sne og Kunst af is og sne 2.

Kunst af is og sne 2

Traditionen tro så bringer jeg endnu en gang billeder fra en snefestival, når der er faldet sne. (Læs evt. mit blogindlæg fra sidste år om iskunst på den japanske Sapporo Snow Festival her.) Billederne er fra Kinas største snefestival i Harbin The Annual International Ice and Snow Festival, hvor der i hvert fald var en vis form for kreativ frihed:

Når nutiden bliver til fortid

Forladte bygninger får mig altid til at tænke på, hvor hurtigt tiden går. Hvor meget der forandrer sig hele tiden. De forladte bygninger virker som symboler og milepæle for vores samfund og dets ændringer i smag og stil. Ofte fjerner man disse symboler med det samme – med ganske god grund – men når de bliver stående virker de som fysiske symboler på den moderne verdens foranderlighed. Som symboler på, hvor hurtigt tiden går og hvor kort tid der er mellem nutid og fortid. Nogle af billederne nedenfor leder mine tanker hen på den moderne verdens version af Lori Nixs værk The City.

Kunst af is og sne

Hvis du spørger dig selv, hvad vi skal med mere sne? Så kan du finde inspiration på Sapporo Snow Festival, som bliver afholdt hvert år i februar måned (i Sapporo) i Japan. Her bliver der fremvist omkring 300 - 400 forskellige sne- og isfigurer, som forestiller alt lige fra berømte begivenheder til kendte bygninger og figurer:

Om parkour og urban tricking

Jeg er generelt meget fascineret af al form for ekstremsport, hvoraf parkour og urban tricking er en af de nyeste. Parkour er dog ikke noget helt nyt fænomen, da Madonna jo allerede tilbage i 2006 promoverede parkour gennem lanceringen af hendes video Jump. Her blev der blev der udøvet parkour rundt omkring i Tokyos gader til ordene: Are you ready to jump? Get ready to jump. Don’t ever look back, oh baby. Senere kom James Bond filmen Casino Royale med en parkourscene udført af en af verdens allerbedste parkourudøvere Sébastien Foucan, hvilket også var med til at udbrede kendskabet til parkour. Parkour er på mange måder et udtryk for frihed. Man behøver ikke at have nogen form for udstyr – man har kun brug for et par løbesko. Man skal heller ikke først tage et bestemt sted hen – man kan udøve det lige, hvor man vil. Man bruger det urbane landskab som en legeplads, hvor byens arkitektur fungere som en kulisse for ens fysiske udfoldelser. Man bestemmer selv, hvor man vil hen og behøver ikke at have nogen forudbestemt destination. Man er i konstant bevægelse og derfor er det heller ikke muligt at besvare arbejdsmailen eller tage mobilen. Og modsat så mange andre sportsgrene, så er man heller ikke begrænset af nogen regler eller mål. Man er fri. Det er, hvad det moderne menneske ofte har brug for – at være helt fri. Fri for forpligtelser – det er den ultimative frihed. Derfor appellerer parkour også i høj grad til det moderne menneske, for det er kun fantasien, dine evner og så et par juridiske og fysiske love der sætter grænserne for dine udfoldelser. Det danske Team JiYo udtrykker det således i en af deres videoer: Consciouness lives in the mind, but I am not the mind. Strength lives in the body, but I am not the body. I am movement. I am free. Parkour bliver derfor også på fransk kaldt l'art du déplacement – the art of movement. Her til sidst skal jeg måske lige også nævne, at parkour også er kunsten at kende og forstå sine egne begrænsninger. Hvis man ikke gør det, så vil man hurtigt erfare, hvorfor parkour betegnes som en ekstremsport. Her er en video med grundlæggeren af parkour David Belle:

Manga på Louisiana

Louisiana understreger endnu engang sin status, som et af Danmarks førende museer for moderne samtidskunst, ved at lancere en udstilling omkring manga. (Louisiana har faktisk før udstillet manga i forbindelse med deres udstilling om Japan i 1995.) Umiddelbart ser jeg udstillingen som en genistreg fra museumsdirektør Poul Erik Tøjners side, selvom der sikkert er mange kunstkritikere og intellektuelle rundt omkring i landet som rynker på næsen af udstillingen. De vil ganske givet mene, at manga ikke er "rigtig" (fin) kunst og for "lavkulturelt" til at blive udstillet på et kunstmuseum som Louisiana. Generelt har jeg den holdning, at enhver, som bruger ordene fin og lav i forbindelse med kultur i fuld alvor, også samtidig har indrømmet sin egen arrogance overfor sidstnævnte. En arrogance som vel og mærke udelukkende tager udgangspunkt i en subjektiv vurdering. Ifølge min egen subjektive vurdering, så er manga ofte langt større kunst end mange af de "finkulturelle" værker, der bliver solgt for flere millioner på alverdens auktionshuse. F.eks. så kan jeg tydeligt huske et bestemt moderne værk, som udelukkende bestod af et hvidt lærred med en blå firkant i midten. That’s it. Heldigvis, så hang der under værket et skilt med værkets pris, hvilket dermed gav mig en vis form for erindringsværdig oplevelse. 700.000! Desværre så viste det sig senere, at prisen ikke var en del af selve værket, men den reelle pris som museet havde betalt for værket, hvilket ledte mine tanker over på H. C. Andersens eventyr om Kejserens nye klæder. Derfor kan jeg ikke rigtig se, hvorfor manga per definition skulle være en lavere form for kunst end meget af det bras, der hænger rundt omkring på landets museer. Derudover så burde man måske også overveje, hvad der egentlig ligger i definitionen af moderne- og samtidskunst. For selvom manga har en 200 år gammel kulturtradition bag sig, så sætter manga for tiden sit præg på mange forskellige områder som f.eks. popkultur, film, computerspil, tøj og indretningsdesign. Derfor kan jeg heller ikke se mangaudstillingen på Louisiana som andet end endnu et positivt tegn på Louisianas fremtidige udvikling, da Arken normalt er mit foretrukne museum for moderne kunst. Til min egen store overraskelse, så er anmelderne også helt vilde med den nye mangaudstilling (hvilket man kan læse mere om her, her og her) og derfor glæder jeg mig også meget til at aflægge udstillingen et besøg indenfor den nærmeste fremtid. Udstillingen varer frem til den 8. februar.

Kunsten at kunne tegne virkeligheden

Direktøren for Kunstmuseet Louisiana Poul Erik Tøjner har udtalt, at kunst ikke kun bør være forbeholdt eliten, men bør være til glæde for hele befolkningen. Det er jeg helt enig i, da ordet elite alligevel kun bliver brugt, som et udtryk for arrogance (for at fremhæve sig selv og det er desværre sjældent på baggrund af noget stort). Det er i hvert fald sjældent, at man hører de store kunstnere kalde sig selv for en del af eliten. En af de få steder, hvor betegnelsen rent faktisk kan bruges meningsfuldt, det er indenfor sportens verden. For her kan man meget nemt måle, hvem der er bedst og dermed er en del af eliten. Hvilket jeg ikke mener, at man kan i samme grad indenfor kulturen. Ud fra samme betragtning, så mener jeg heller ikke, at kunst nødvendigvis er noget, som man finder på et kunstmuseum. Det er Julian Beevers værker et glimrende eksempel på, da han bruger forskellige storbyer rundt omkring i verden, som en kulisse for hans fantastiske tegninger.

Her er nogle af dem:

Waste of Water

Taking the Plunge

Feeding the Fish

Wild River Rafting

Man kan også se flere af hans værker på hans egen webside.