Viser opslag med etiketten design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten design. Vis alle opslag

onsdag den 2. maj 2012

Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse 2

Jeg elsker godt design i høj kvalitet og hvad er bedre end, når flot design også har en praktisk anvendelse i hverdagen?

Flos Miss K af Philippe Starck

Miss K lampen fra Flos er designet af Philippe Starck i 2004 og er blevet meget populær pga. dens unikke design og dens behagelige lys. Den hvide inderskærm gør, at lyset bliver reflekteret blødt i sølvet på indersiden af skærmen og dermed kan man ane inderskærmen igennem yderskærmen afhængig af lysmængden. Lampen har en lysdæmper med lys i, så den altid er let at finde i mørket. Miss K har blandt andet vundet Red Dot Award.


Volthers Corona Spectrum stol

Corona stolen er designet af Poul M . Volther og af møbelproducenten Erik Jørgensen. Stolen der oprindeligt er fra 1964 er opkaldt efter den lysende ring omkring solen, der optræder ved en fuldstændig solformørkelse. På billedet er den nyere hvide model med turkis stel, men stolen findes også i 4 andre farver stof samt i sort læder. Corona er uden sammenligning Volthers mest kendte møbel.
KitchenAid køkkenmaskine Artisan

KitchenAids køkkenmaskine blev udviklet i USA i 1919 og i 1937 gav designeren Egmont Arens køkkenmaskinen det nuværende udseende. Maskinen har vundet utallige designpriser og kan ses på flere museer verden over blandt andet Museum of Modern Art i New York. Køkkenmaskinen har 10 hastigheder (5 års garanti på motoren) og så medfølger der et fladt piskeris, et piskeris og en dejkrog. Køkkenmaskinen kan fås i næsten 20 forskellige farver og derudover kan man også købe alverdens ekstra udstyr efter ens behov.
Samsung side by side køle-/fryseskab

Samsung har kombineret deres unikke twin cooling system, som holder maden frisk længere med et smukt design. Amerikanerkøleskabet har ismaskine og koldt vanddispenser på fronten, døralarm, no frost funktion (automatisk afrimning) og et digitalt LED-display så man let kan holde øje med temperaturen i begge skabe. Cabinet Smart Multi-Flow systemet sikrer, at temperaturen hurtigt bliver ens i hele køleskabet, når du fylder den med nye produkter. Amerikanerkøleskabet kan fås i forksellige størrelser, men de er alle klassificeret som A+. For dem der har lyst til at bruge endnu flere penge på et amerikanerkøleskab, så kan man også få det med en energibesparede luge (minibar) så man hurtigt kan få adgang til de kolde drikkevarer uden at skulle åbne hele skabslågen. Fås både i stål og i den praktiske børnevenlig stålimitation silver (hvor fingreaftryk er mindre synlige).


Georg Jensen køkkenrulleholder Alfredo

Køkkenrulleholderen er designet af den argentinske designer Alfredo Häberli og udført i stål og er 32 cm høj. Serien Alfredo er blandt andet blevet nomineret til Bo Bedres designpris i 2012 og det er også allerede begrænset, hvor man kan købe køkkenrulleholderen.


Holmegaard Gracious vasen

Graciousvasen er designet af en af Danmarks mest prisbelønnede designere Knud Holscher for Holmegaard. Vasen er i klart mundblæst og poleret glas og er ifølge designeren inspireret af et legende univers og de frodige bløde former fra 50'erne. Vasen er desværre ikke længere en del af Holmegaards produktion, men kan dog stadig købes flere steder (ofte på udsalg).


Louis Vuitton Greta

Greta tasken fra Louis Vuitton er i hvid multifarvet kanvas og kalveskind med guldbelagte detaljer. Tasken har lynlås og indvendigt har tasken rødt for med to lommer og en D-ring. Der medfølger også en skulderstrop. Tasken kan også fås i sort multifarvet kanvas.


Læs også det første blogindlæg Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse.

lørdag den 23. april 2011

Stilrent design i høj kvalitet med praktisk anvendelse

Jeg elsker godt design i høj kvalitet og hvad er bedre end, når flot design også har en praktisk anvendelse i hverdagen?

Samsung LED-TV

Årets tv i High-Fi-Klubben i 2010/2011. Flot design i hvid højglans med en dybde på 3 cm og indbygget netværksfunktion. Kombinationen af den høje opløsning sammen med en af markedets bedste 3D effekter giver en meget realistisk billedegengivelse af virkeligheden. Menusystemet er overskueligt, men ikke altid lige logisk i kombination med HD-optager af samme mærke. Tv'et fås også i en rigtig 3D-udgave.




Louis Vuitton Idylle Elégie

Louis Vuitton har skabt 3 forskellige håndtasker i deres klassiske og elegante idylle-serie. Heriblandt er den meget rummelige og praktiske Elégie med seperate rum, lynlås og plads til mere end A4-størrelser, hvilket gør den ideel til arbejdsbrug. Tasken er af kalveskind og canvas og kan fås i tre farver: encre, sepia og fusain (som nedenfor).


Iphone 4

Apples guldæg iPhone 4 fra 2010 har (udover den indbyggede mobiltelefon) en touchskærm med en skærmopløsning på 969 gange 640 pixels og et virtuelt tastatur. Telefonen er lavet af forstærket glas, hvilket vil sige, at skærmen er 30 gange hårdere end almindelig plastik og indkapslet i rustfrit stål. Telefonen har også SMS, MMS, videotelefon, Ipod og to kameraer: et på forsiden og et på bagsiden, hvoraf det sidstnævnte er på 5 megapixel. Hvilket også gør det muligt at optage HD-videofilm på 720p. Derudover har iPhonen også bluetooth, trådløst internet, kalender, webbrowser og en række internettjenester, såsom App-store og iTunes til køb af musik, spil, apps osv.

Loch Ness

Skrivebordslampe i hvid lakering på stålfod. 49 cm høj og med max. 50 Watt. Har lysdæmperfunktion og rød ledning.Geyser Maksimal armatur til køkkenet

Storkøkkenet kan nu flytte hjem til dig selv med dette armatur fra Geyser. Armaturet er med keramisk indsats og udført i krom med 5 års garanti mod dryp. Det aftagelige brusehovedet har to funktioner med brus og stråle, hvilket gør det lettere at vaske op eller at skylle ting af. Der medfølger et ekstra brusehoved og rør til montering.

Eric Bagger vandkaraffel

Vandkaraffel i elegant design med et stållåg med gennemsigtig plastic til at holde på isterningerne og limeskiverne.

Audi A3 Sportsback 1,6 TDI

Audi A3 Sportsback er Audis bredeste bil - selvom det også er en de mindste (bortset fra A3 og mini). Audi A3 kombinerer med sin 1,6 TDI-motor 23, 8 km på en liter dieselolie med høj kvalitet og rigtig gode køreegenskaber. For på trods af motorens mindre størrelse, så er stort set alle anmeldere enige om, at det bestemt ikke gør køreglæden mindre i Audien (medmindre du taler omkring 1600 kubik).