Flames - David Guetta feat. Sia

One foot in front of the other
One breath leads to another
Just keep moving
Look within for the strength today
Listen out for the voice to say
Just keep moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
But don't stop moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
You can do this

So my love
Keep on running
You gotta get through today
There my love
Keep on running
Gotta keep those tears at bay
Oh, my love
Don’t stop burning
Gonna send them up in flames
In flames

Don't stop
Tomorrow’s another day
Don't stop
Tomorrow you'll feel no pain
Just keep moving
Don't stop the past'll trip you up
You know, right now's gotta be enough
Just keep moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
But don't stop moving
Go, go, go
Figure it out, figure it out
You can do this...

Filosofisk humor 10

Her er nogle af mine tidligere blogindlæg om filosofisk humor:

Filosofisk humor 9

Filosofisk humor 8

Filosofisk humor 7

Om at vove og ekstrem parkour

Kierkegaard har engang sagt: "Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!"

Der er noget fascinerende ved ekstrem parkour. Selvom jeg aldrig har hyldet det at risikere livet, så må jeg alligevel indrømme, at det er en smuk sport. Det, at parkour ikke kræver nogen penge, noget udstyr og man kan udøve det overalt, tilfører sporten en særlig følelse af frihed. I videoerne kan I se nogle af verdens bedste parkourudøvere, der med deres fantastiske fysik og flotte akrobatik næsten personificere begrebet frihed og viser sporten fra dens mest smukke og yndefulde side.

Når det er sagt, så tror jeg ikke, at drengene er helt er klar over, hvad de satser og deres egen dødelighed. Nogen er ganske givet afhængige af at sætte deres liv på spil – det adskiller sig egentlig ikke særlig meget fra at være afhængig af stoffer eller alkohol. Eller også stoler de så meget på deres egne evner (og deres forsatte held) at de tør satse det hele - selv livet. Det er selvfølgelig dumt. For intet er livet værd - selvom det stadig er fascinerende at se på ( i hvert fald så længe det går godt). Før eller siden må det også gå galt. Det er ikke pessimisme - men realisme. Der er slet ingen tvivl om, at livet bliver gråt og kedeligt, hvis man aldrig vover. Men hvornår er det værd at vove? Hvornår er det værd at vove og risikere at miste noget? Det er det essentielle spørgsmål.

(De mere livsglade og mindre modige kan nøjes med Mirrors Edge.)

Om livets mening og meningsløshed

Linda på Blogsbjerg skriver om tabet af hendes veninde til kræft. Hun nævner et emne, som de fleste mennesker nok har støt på, hvis de har mistet en nær ven eller et nært familiemedlem. Nemlig den tomhed der opstår efter personen er død. Det uforståelige fravær af personen. Jeg har desværre oplevet det et par gange efterhånden. Det kan være svært at forstå, at personen aldrig mere kommer tilbage og at personen aldrig mere skal være en del af ens liv. Det kan godt give nogle mennesker den ide, at livet er meningsløst. For, hvad skulle pointen dog være med at leve, når man alligevel skal dø og miste alt, hvad man har opnået? Hvorfor skal man finde en partner, når man i sidste ende mister hinanden igen? Hvorfor få børn, hvis de alligevel dør før en? Sådan stiller livets triste og nogle gange uforståelige begivenheder spørgsmålstegn ved livets mening. Nogle mennesker frygter dette afsavn så meget, at de slet ikke tør elske. Det er dog set med mine subjektive øjne en meget tragisk konklusion på det faktum, at livet rummer både glæde og sorg.

I den vestlige verden har vi et distanceret forhold til døden. Både fordi vi har en høj levestandard i forhold til andre lande og derfor bliver vi ikke nødvendigvis konfronteret med døden hver dag. Og når vi bliver konfronteret med døden, så betaler vi andre mennesker for at tage sig af vores afdøde. I andre dele af verden tager man sig selv af sine afdøde venner og familiemedlemmer. Det giver helt sikkert også en ganske god forståelse af, at vedkommende rent faktisk er død. Måske mister vi en del af forståelsen for døden, når vi betaler andre for alt det praktiske. Og det kan være uheldigt, da døden og sorgen har også en funktion, nemlig at minde os om at livet ikke varer for evigt. At vi ikke kan tage livet for givet.

Ifølge den nyeste statistik fra Danmarks Statistik 2013 bliver mænd gennemsnitlig 77,3 og kvinder 81,6 år – men der er jo ikke nogen garanti for, at vi bliver 77 eller 81 år. Det er blot et gennemsnit. Vi kan alle dø før tid. Man kan blive slået ihjel i trafikken, blive ramt af et hjerteanfald eller falde om og slå hovedet på en uheldig måde. Det kan ske for enhver - til enhver tid. Det er vigtigt at huske på. Det vil ikke altid være muligt at udskyde det til i morgen. For en dag er der ikke nogen i morgen.

Livet har ikke nogen objektiv mening. Livet giver kun mening ud fra et subjekt - selvom de fleste mennesker nok dybest set ønsker sig det samme. Der er blevet moderne at arbejde så meget som overhovedet muligt hele tiden, men her vil jeg gerne minde om, at der aldrig nogensinde har været et menneske som på sin dødsdag fortrød, at vedkommende ikke havde brugt mere tid på arbejde. Tværtimod fortryder de fleste med tiden, at de ikke brugte mere tid på de ting, som virkelig betyder noget. Gjort de ting, som de drømte om. Mange mennesker bruger også ekstremt meget af deres liv på at imponere andre mennesker ved at anskaffe sig fine titler, dyre boliger og smart tøj osv.  Det er også fint, hvis det gør en lykkelig og man gør det for sin egen skyld. Men hvis man blot gør det for at imponere eller overgå andre, så vil man en dag blive ramt af en meget stor meningsløshed og tomhed. For lykke handler ikke om at imponere andre mennesker eller gøre de ting, som andre mennesker tillægger betydning. Det er livet alt for kort til. Livet bør derfor kun bruges på de vigtige ting, som gør en selv og de mennesker man elsker lykkelige. Dette mener jeg også må implicere, at man forsøger at være et godt (med)menneske - for der er aldrig nogen mennesker der er blevet lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Døden bør også minde os om, at vi skal værdsætte hinanden, så længe vi har hinanden. For intet varer for evigt. Hvorvidt der er et liv efter døden - det finder vi alle ud af en dag. Men indtil da må det vigtigste være at leve det liv, som vi med sikkerhed er blevet givet, mens vi har det…

Filosofisk humor 9

Det rette perspektiv

Noget af det vigtigste her i livet er at have det rette perspektiv. Det kan godt være lidt problematisk, når man er super kritisk, konstant ser på, hvordan man kan forbedre sig selv og samtidig gerne vil fastholde et super positivt syn på livet. Men det kan sagtens lade sig gøre, hvis man blot husker at se tingene i det rette perspektiv. Mange negative oplevelser og erfaringer kan let gøres til værdifulde erfaringer og gode oplevelser. Det afhænger mest af alt af ens eget perspektiv. Dr. Phillip McGraw har dog ret, når han siger, at man ikke skal tro, at negative erfaringer i sig selv er positivt og at det eneste positive ved negative erfaringer er, hvis man kan vende dem til noget positivt. Altså påpeger han, hvorledes at man ikke skal fastholde negative mønstre i ens liv ud fra den betragtning, at man altid bare kan lære noget af dem eller vende dem til noget positivt. For det kan man muligvis ikke altid gøre. Derfor giver det også ganske god mening, at man konstant overvejer, hvorvidt der er noget i ens liv, som man burde ændre – også selvom man generelt ikke føler sig ulykkelig eller noget lignende. Dette er specielt vigtigt for mennesker som mig - som nægter at være negative. Pga. min brors død så føler jeg, at jeg ikke værdsætter mit liv, hvis jeg er negativ. At jeg spilder mine muligheder. Men den positive indstilling til livet skulle heller ikke blive til en fortrængning af de reelle problemer eller negative mønstre. Derfor er det vigtigt at overveje, hvorvidt man er tilfreds med sit nuværende liv. Det er en lidt besværlig øvelse, når man generelt mener, at man skal være super taknemlig for bare at være i live. Det er en svær balancegang mellem at være kritisk og taknemlig. Det virker dog til at være lettere jo mere man har set døden i øjnene. Døden sætter livet i det rette perspektiv. Døden er den ultimative konsekvens af livet og sætter alt andet i livet i det rette perspektiv. Men jeg vil dog ikke anbefale at man venter med at værdsætte livet til døden. Derfor handler det vel mere om, at man skal kunne sætte sit liv i det rette perspektiv lige nu. For når man først har sat livet i det rette perspektiv, så giver alt andet egentlig sig selv. Først der kan man virkelig leve i nuet og tage de rigtige beslutninger. Så, hvad venter du på - find det rette perspektiv!

Situationsbestemt ironi 2

Om Erich Klawonn

Min fantastiske (tidligere) vejleder og professor Erich G. Klawonn er død. Det er en virkelig trist nyhed, da Klawonn var en stor inspiration for mig. Klawonn formulerede sin helt egen teori om menneskets forhold til etik, som jeg ved flere lejligheder har rost i høje toner – heriblandt i mit blogindlæg: Etik: Klawonns naturalisme. Jeg vil ikke gå i dybden med hans teori her, men blot gøre opmærksom på hans fantastiske mesterværk Udkast til en teori om moralens grundlag (bogen kan købes her). Ud over Klawonns gennemførte og velgennemtænkte teori om etik, så var Klawonn også en stor personlighed. Klawonn var med til at gøre min tid på universitetet til mere end bare en uddannelse og universitetet til mere end bare en uddannelsesinstitution. Jeg vil altid huske Klawonn for hans rationelle overvejelser, hans morsomme eksempler, hans skarpsindige modargumenter og hvordan han grinede af sine egne kommentarer. Klawonn var en meget dygtig, intelligent og underholdende forelæser. Jeg tror ikke på, at der nogensinde har været nogen studerende, som har kedet sig til hans forelæsninger i metafysik eller analytisk psykologi. Der var dog en enkelt gang, hvor Klawonn måtte se sig selv overgået til en af hans forelæsninger i faget analytisk psykologi eller dybdepsykologi (som faget blev kaldt). Helt ubevidst havde Klawonn nemlig medbragt en særlig gæst – en grøn kålorm på den ene skulder (præcis som den på billedet nedenfor).


Da Klawonn gik gang med sin forelæsning, så begyndte kålormen også at vandre frem og tilbage på hans skuldre. Selvom Klawonn var i sit sædvanlige es dvs. var særdeles underholdende, så stjal kålormen alligevel hurtigt rampelyset ved at kravle frem og tilbage, undersøge Klawonns ører og forsvinde om på ryggen for at komme tilbage flere minutter senere til stor jubel. Klawonn bemærkede ikke, at det rent faktisk var kålormen som havde overtaget spotlyset, men virkede blot fornøjet over den ekstra positive stemning. Hvad der efterfølgende skete med kålormen ved ingen. Jeg vil også altid huske min sidste samtale med Klawonn, hvor han signerede mine bøger eller dvs. hans egne bøger. Jeg er glad for, at jeg ikke veg tilbage for hverken jantelovens tankegang eller min egen generthed. Jeg kan tydeligt huske, hvor glad han blev - det gjorde også mig glad. For det er kendetegnede for en stor personlighed, at vedkommende ikke bare er intelligent og charmende, men også er et sympatisk og rart menneske. Klawonn har bidraget med både stor inspiration, glæde og fascination - det er virkelig en ære at have fået min undervisning fra et menneske af den kaliber. Det er i sandhed et meget stort tab for universitetet - vi har mistet en stor dansk filosof. Hvil i fred.

Livet er alt for kort til…

• At være sur

Hvis du vidste, at du skulle dø i morgen – ville du så være sur over alle mulige ligegyldige ting? Nej, naturligvis ikke. Så ville du bekymre dig om, at du skulle dø. Så hvad med at bruge tiden lidt mere fornuftigt, indtil du ved, at du skal dø - for det vil jo ske før eller siden. Det er heller ikke sikkert, at du får en advarsel, inden at det sker. Så derfor er det eneste rationelle i virkeligheden at være glad og værdsætte sit liv – mens man stadig har det. Hvis det er umuligt for dig at forstå, hvad det vil sige at skulle dø, så bliv besøgsven for ældre mennesker på sygehuset. Det vil både glæde dem og give dig en større forståelse af, hvad døden er for en størrelse og hvilken betydning den burde have for dit liv.

• At bære nag

Der findes desværre rigtig mange idioter i den her verden og derfor behandler alle mennesker dig måske heller ikke altid, som du fortjener, men det bør ikke have nogen negativ effekt på dit liv. Sig fra, sæt dig i respekt og tag konsekvensen, hvis vedkommende forsætter sin adfærd. Hvis det handler om ting, der er sket i fortiden, så kom videre med livet. Det er sundt at overveje fortiden og se på, hvad der påvirker dig nu, men det er ikke sundt at lade fortidens negative oplevelser præge dit nuværende liv i en negativ retning. Mennesker i dit nuværende liv skal heller ikke bøde for fortidens idioter. Tilgiv for din egen skyld – så vil du også få det meget bedre.

• At bruge energi på sure menneskers negative kommentarer

Sure mennesker skal per definition komme med negative kommentarer – ellers så ville de jo slet ikke være sure. Jo flere negative ting man siger, jo mere negativ bliver man jo også. Heldigvis gælder det også for positive kommentarer! Tænk på, hvor dårligt de sure mennesker må have det med dem selv og deres liv, siden at de gider at bruge deres energi på at komme med negative kommentarer. Vis næstekærlighed og medlidenhed med de stakkels mennesker. Overbærenhed gør dig også til et større menneske. Vis dem, hvor stort et menneske du er - ved ikke at synke ned på deres niveau eller komme med lige så uforskammede kommentarer. Du er naturligvis et meget bedre menneske end det!

• At være misundelig

Hvis du er misundelig, så ved du også godt, hvorfor. Fordi du er passiv og ikke foretager dig noget i forhold til dine drømme. I stedet så burde du hellere overveje, hvad du kunne gøre for at opnå dine egne drømme i stedet for at misunde andre, at de har fulgt deres drømme. Og hvis du har alt for urealistiske drømme, så burde du måske overveje, hvad der ellers kunne gøre dig glad eller hvordan du på alternative måder kunne få opfyldt dine drømme. Derudover er det også altid væsentligt at være opmærksom på, hvad der virkelig betyder noget i livet - penge og titler har ingen betydning i sig selv - det har forventninger og drømme til gengæld.

• At være ondskabsfuld

Det at være ondskabsfuld er udelukkende forbeholdt fiktionens skurke og kedelige mennesker med alt for dårlig selvtillid. Alle andre burde have bedre ting at tage sig til og bruge deres liv på.

• At være uærlig eller ikke at udtrykke sine følelser

Benjamin Disraeli har udtryk det meget simpelt: ”Life is too short to be little. Man is never so manly as when he feels deeply, acts boldly, and expresses himself with frankness and with fervor.” Man kommer altid længst med ærlighed. For ved at udtrykke sine negative følelser, så letter man sit hjerte og dermed giver man også andre mulighed for at handle i overensstemmelse med dem. Og ved at udtrykke sine positive følelser, så glæder man tit andre. Åbenhed og ærlighed skaber i sig selv en naturlig glæde.

For livet er i sandhed alt for kort til at bruge på andet end at glæde sig over dets skønhed og nyde, hvor fantastiske andre mennesker er. For at opsummere det meget kort:

Filosofisk humor 5

Og hvem var det der påstod, at filosofi ikke virker?

If Everyone Cared...

Enhver, der har erkendt livets korthed, har også forstået, hvorfor at det er så vigtigt at engagere sig i andre mennesker. Medfølelse begynder ikke med, at man giver 50 kroner til Haiti, men med, at man behandler sine medmennesker med menneskelig indlevelse og medfølelse. Det er ligegyldigheden og bekvemmeligheden, der råder, hvis man kun kan føle medfølelse med fattige mennesker i ulandene - men ikke med den deprimerede kollega eller den hjemløse på gaden. Det allerfattigste menneske er nemlig det, som kun kan tale ordentligt til sin chef og sin mand, men ikke til ekspedienten i butikken, den underordnede kollega eller endnu værre sine egne børn. Det egocentriske menneske. Medfølelse og medforståelse begynder der, hvor man behandler ALLE andre mennesker, som man ønsker, at de også skal behandle én. Livet er alt for kort til at være et mentalt fattigt menneske og man får ikke altid muligheden for at gøre tingene anderledes en anden gang. Derfor handler det om at være et godt menneske i dag. Intet er vigtigere og intet er større i denne verden end menneskeligt engagement.

From underneath the trees, we watch the sky
Confusing stars for satellites
I never dreamed that you'd be mine
But here we are, we're here tonight

Singing Amen, I, I'm alive
Singing Amen, I, I'm alive

Chorus:
If everyone cared and nobody cried
If everyone loved and nobody lied
If everyone shared and swallowed their pride
Then we'd see the day when nobody died…

And as we lie beneath the stars
We realize how small we are
If they could love like you and me
Imagine what the world could be…

Om det at lykkes

Succes er altid noget midlertidigt, men i øjeblikket findes succesen. I nuet findes erkendelsen af succes. Der findes ingen garanti for, at det stadig vil være en succes i morgen eller nogensinde bliver det igen. Succes afhænger af øjnene der ser. Men man skal aldrig overlade sin lykke i andre menneskers varetægt. For sand lykke er ikke at lykkes i andres øjne – men i sine egne. Ingen anden anerkendelse er lige så stor. Hvis man ikke har den, så vil ingen anden anerkendelse nogensinde havde nogen betydning.

Succesen er altid størst, når man intet har. Mennesket med den mest ulykkelige skæbne kan hurtigt føle en meget større lykke end det menneske, hvis liv har været en leg. Livet har været for let. For når man ikke har mærket livets brutalitet, så kan det også være svært at mærke livets skønhed. For i enhver stor sorg eller ulykke findes der også et håb om forandring. Et håb om noget anderledes. Når det håb bliver til virkelighed, så kan man tale om succes og om at lykkes.

Om vigtigheden af at følge sit hjerte

Steven Jobs droppede selv ud af universitetet, men det afholdte ham ikke fra at holde en af de smukkeste dimissionstaler nogensinde på Stanford University i 2005. Steven Jobs er kendt som medstifter og administrerende direktør i Apple Inc. og Pixar Animation Studios. Derudover er Jobs også den person, der ejer den største aktiemajoritet (7 %) af The Walt Disney Company. Her fortæller Jobs blandt andet om, hvorfor det at droppe ud af universitetet var en af hans bedste beslutninger, hvorfor livet kun kan forstås baglæns, hvorfor hans fyring (fra Apple) – et selskab han selv startede i en garage - var en af de bedste ting, der kunne ske for ham og hvordan en dødelig kræftdiagnose forandrede hans syn på livet.

“When I was 17, I read a quote that went something like: "If you live each day as if it was your last, someday you'll most certainly be right." It made an impression on me, and since then, for the past 33 years, I have looked in the mirror every morning and asked myself: "If today were the last day of my life, would I want to do what I am about to do today?" And whenever the answer has been "No" for too many days in a row, I know I need to change something.

Remembering that I'll be dead soon is the most important tool I've ever encountered to help me make the big choices in life. Because almost everything — all external expectations, all pride, all fear of embarrassment or failure - these things just fall away in the face of death, leaving only what is truly important. Remembering that you are going to die is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart…

Your time is limited, so don't waste it living someone else's life. Don't be trapped by dogma — which is living with the results of other people's thinking. Don't let the noise of others' opinions drown out your own inner voice. And most important, have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary...”

Filosofisk humor 3 – med Dilbert

I den første (korte) video bliver der filosoferet over René Descartes "Cogito, ergo sum" i forhold til ledelse og empati.



(Hvis man ikke ved, hvad micromanagement er, så kan man læse det her på Wikipedia.)

I den næste (hele 10 minutter lange) video bliver der sat spørgsmålstegn ved evolutionsteorien, sorte huller, etik, videnskabsteori, placeboeffekten, livet efter døden, religion, hvem der har bygget pyramiderne, historieskrivning osv.

Inden det er for sent

Er græsset grønnere på den anden side?
Tag derhen, hvis der er noget, du vil vide.
For mange drømmer.
Uden at der sker noget.
Og når ikk’ at hoppe på toget, før det er gået.
La’ de andre om at stresse rundt.
Passer mig selv, så jeg kan passe på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder.
Forsvinder ud af døren, inden det er for sent.

(Troo.L.S. & Orgi-E: Inden det for sent fra albummet Forklædt som voksen.)

Inden det for sent minder mig om, hvor skræmmende det er, når mennesker helt ureflekteret bruger deres liv på at stresse rundt efter forskellige ligegyldige og overfladiske mål - uden nogensinde at overveje, hvorvidt livet egentlig overhovedet er, som de selv ønsker. Alt for mange mennesker lever udelukkende deres liv ud fra en forestilling om, hvordan andre mennesker lever deres liv, hvad andre mennesker forventer eller hvad andre mennesker tillægger værdi. Men man har kun et liv og det er ufattelig kort. Derfor skal man heller ikke spilde sin tid på, hvad andre mennesker vil have eller drømme om, hvordan livet kan blive i fremtiden. For livet er det, som foregår lige nu! Der findes ingen garanti for, at du er her i morgen og derfor er det også vigtigt ikke konstant at udskyde livet til senere. Derfor bør man også altid være bevidst omkring, hvad man vil med livet. Hvordan man vil være som menneske. Hvordan man behandler andre mennesker og selv vil behandles. Livet er alt for kort til at spilde sin tid på unødvendig stress, ubehagelige mennesker og ligegyldige mål. Så overvej, hvorvidt dit liv, dine handlinger og dine mål stemmer overens med det, som du gerne vil have ud af livet. Når du først ligger på hospitalet med dødbringende kræft eller er ved at dø af en blodprop pga. stress, så er det faktisk for sent.

Danskernes ligegyldighed når nye højder

TV2s nye forbrugermagasin Praxis undersøgte i går, hvordan danskerne generelt reagerer, når en person pludselig falder om midt på en travl gågade. Og undersøgelsen viste endnu engang, at danskerne generelt er fuldkommen ligeglade med deres medmennesker, for de fleste gik bare videre. Hvorfor skulle man dog også bekymre sig om, at et andet menneske pludselig falder om midt på gaden? I udsendelsen blev der også vist tal for sandsynligheden for at overleve, hvis man falder om på en større gågade. Mens man i Norge var helt oppe på en sandsynlighed på 23 % for at overleve, så var den i Danmark helt nede på 9 %.

Altså adskiller danskerne sig endnu engang negativt fra andre folkefærd ved deres gennemførte ligegyldighed. Jeg har før påpeget denne form for overfladiskhed og ligegyldighed i mit indlæg Danskerne er kolde, reserverede, uimødekommende og ugæstfri. Men der findes øjensynlig ingen grænser for ligegyldigheden i Danmark, hvis det handler om mennesker, som vi ikke umiddelbart kender. Ud over ligegyldigheden, så kunne man selvfølgelig også mistænke den danske berøringsangst for at være en del af problemet. Ja, både den konkrete berøringsangst overfor andre mennesker, men også berøringsangsten overfor at blive konfronteret med sygdom og død i hverdagen. For hvis der er en risiko for at blive konfronteret med døden, så vil vi øjensynlig meget hellere være ligeglade og gå videre, frem for at risikere at få et glimt af virkeligheden og dermed måske også redde et andet menneskets liv!

Husk lige at værdsætte livet

Så skete det desværre igen - endnu en højresvingsulykke med en lastbil. Denne gang gik det ud over Søren Huus's (fra Saybia) kæreste på 29 år og deres toårige datter (som dog heldigvis er i bedring). Det er virkelig tragisk og min største medfølelse går til Søren Huus, hans datter og deres nærmeste. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor frygteligt det må være og så lige inden juleaften (selvom det måske kan være ligegyldigt). Måske er det igen musikken der bedst kan beskrive følelser. Her kan Saybias egen The Second You Sleep med Søren Huus fænomenale melankolske sangstemme måske bedst beskrive det tragiske og sørgelige ved denne situation.

Sådanne tragiske begivenheder (som desværre sker hver dag) skal man bruge til at huske på, at værdsætte livet og dem man holder af. Jeg har selv set døden meget tæt på i en ung alder, hvilket har gjort, at jeg nok lever i nuet og værdsætter livet på en anden måde end de fleste andre mennesker gør. Engang troede jeg, at alle mennesker, som har oplevet noget tragisk, så på livet, ligesom jeg gør. Men mange mennesker lever faktisk bare videre, som de altid har gjort, når de har fået den tragiske oplevelse lidt på afstand. Det vil sige uden at forstå, hvor fantastisk livet er og hvor taknemlig man skal være for det. De fleste mennesker, som jeg har mødt, som har den samme indstilling til livet som mig selv, det er mennesker der har overlevet en livstruende sygdom. Her kan jeg ofte genkende den samme livsglæde og livsenergi. Derfor vil jeg gerne opfodre til, at man, ligesom i Nik og Jays meget populære sang En dag tilbage, stopper op og spørger sig selv, hvad man ville gøre og hvordan man ville leve sit liv, hvis man kun havde en dag eller kort tid tilbage af sit liv. Man ville nok næppe spilde tiden på; at brokke sig over småting, være sur over livets uretfærdighed, stresse over arbejdet eller bekymre sig over, hvornår man får råd til en eller anden ligegyldig materiel ting osv. Netop fordi at disse ting i forhold til døden virker fuldkommen ligegyldige. Det er netop bevidstheden om døden som sætter perspektiv på livet og gør at man værdsætter livet. Det er ikke alle mennesker der når gennemsnitslevealderen, så derfor skal man ikke udsætte for mange ting, for så kan det være, at man aldrig når dem. Man skal også huske at værdsætte de mennesker man holder af, for man ved aldrig præcis, hvor lang tid man har tilbage sammen med dem. Jeg slutter endnu engang med et citat, nemlig mit ynglings citat af Piet Hein : Husk at leve, mens du gør det. Husk at elske, mens du tør det.