Heaven on Earth - Naturens æstetik 3 - Jorden (Den blå planet)

I går var det Earth Day - og der er ikke nogen smukkere planet end Jorden. Bare se de her billeder af Jorden taget fra rummet af NASA. Jorden er den tredje planet fra Solen og den femte største af de otte planeter i vores solsystem. Jorden blev dannet for cirka 4540 millioner år siden. Jordens biosfære, ozonlag og magnetfelt gør det muligt for organismer og mennesker at bebo planeten. Man regner med, at Jorden forsat vil være beboelig for liv (men ikke nødvendigvis for mennesker) i cirka 500 -2300 millioner år. 71 % af Jordens overflade er dækket af oceaner med saltvand og polerne er primært dækket af is (både indlandsis, havis og Antarktis). Jordens kredsløb om solen tager 365 dage (eller 366,26 gange at roterer rundt om sig selv). Jordens rotationsakse hælder 23,4 grader væk fra sin baneplan. Månen er Jordens eneste naturlige satellit og månen påvirker både jordens tidevand, stabilisere den aksiale hældning og sænker gradvist jordens rotation. Månen begyndte at kredse rundt om jorden for 4530 millioner år siden.

Om den virkelighedsfjerne opfattelse af robotter og kunstig intelligens

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man altid bruger så virkelighedsfjern retorik omkring robotter og kunstig intelligens? Lad os slå det helt fast: robotter har ikke kunstig intelligens. Med mindre man med kunstig intelligens mener en (potentielt) meget avanceret robot der kan efterligne mennesket (hvilket indtil videre kun har kunne lade sig gøre på nogle ganske få områder). Det virker nærmest komisk at tale omkring robotter med bevidsthed, når man ved, hvor svært forskerne har det med bare at få computere til at imitere noget, som kunne minde lidt om et menneske. Bare prøv at se den lidt manipuleret video ovenfor med en af de førende menneskerobotter iCub. Jeg tror, at alle robotforskere for 30 år siden havde regnet med, at man i dag ville have haft svært ved at skelne en robot fra almindelige mennesker. Det er ikke sket. Bare se på iCub - der er MEGET lang vej. Men det sker nok en dag – det er nok bare ikke lige foreløbig. Men selv, når det engang sker, så betyder det stadig ikke, at robotterne har fået bevidsthed, blot fordi de (computerne) nu ligner mennesker. Der er stadig bare tale omkring en meget avanceret computer med en menneskelignende krop og bevægelser. Robotten har ingen refleksion eller bevidsthed - den udfører blot de programmer, som man har programmeret den til. Og blot, fordi man kan lave nogle meget avancerede robotter, der f.eks. kan lære af sine egne fejl, så betyder det stadig ikke, at robotten har nogen form for bevidsthed eller erkendelse af sine fejl. Den har bare et meget avanceret computerprogram. End of story. At benægte denne åbenlyse forskel mellem computere (robotter) og mennesker er absurd. Og det kan vel kun skyldes, at man ønsker at holde science fiction-drømmen i live. De simple programmer på min bærbare pc får jo heller ikke mig til at overveje, hvorvidt min bærbare pc skulle have bevidsthed og derved have et stort kendskab til sprog og matematik. Det er programmer lavet af mennesker med viden omkring disse områder. Hvorfor skulle man lige pludselig antage noget andet, blot fordi man giver computeren en menneskelig form og menneskelignende bevægelser?

Jeg syntes, at robotvidenskaben er enormt spændende og fascinerende, men lad os dog holde os til virkeligheden - frem for den virkelighedsfjerne science fiction retorik omkring robotter med bevidsthed. Robotter har ikke bevidsthed eller refleksion - de har programmer. Robotter ser ikke - de har kameraer. Robotter undersøger ikke ting - de vender ting, som de er programmeret til at gøre det. Robotter leger ikke - de laver variationer over diverse programmeringer. Så simpelt er det.

De største rovdyr blandt dinosaurerne

Måske er det meget godt, at dinosaurerne uddøde før homo sapiens kom til…

Spinosaurus (rygsøjleøgle)

Spinosaurus i den meget undervurderede Jurassic Park 3

Spinosaurus er den største dinosaur (mennesket indtil videre har fundet) på to ben og det største landlevende rovdyr, som der nogensinde har levet.

Tid: Kridttid (100 millioner år siden).
Længde: 16 - 18 meter.
Vægt: 7 - 21 tons.
Knoglerester fundet i: Egypten og Niger.
Kendetegn: 1,65 meter højt skjold på rygsøjlen og krokodillelignede kranium på minimum 1,75 meter.

Pliosaurus funkei (Meget øgle)

Pliosaurus funkei (tidligere med navnet Predator X) er det største rovdyr, som der nogensinde har levet i havet og dets bid var 4 gange kraftigere end en T-rex.

Tid: Jura (145 millioner år siden).
Længde: 10 - 12 meter.
Vægt: 45 tons.
Knoglerester fundet i: Svalbard, Norge.
Kendetegn: 3 meter stort gab og 30 cm lange tænder.

Hatzegopteryx

Hatzegopteryx (eller Quetzalcoatlus) er det største flyvende dyr nogensinde med det største kranium nogensinde (blandt de dyr som ikke lever i havet).

Tid: Sen Kridttid (65 millioner år siden).
Længde: 10 - 11 meter i vingefang.
Vægt: 200 - 250 kg.
Knoglerester fundet i: Transsylvanien, Rumænien.
Kendetegn: Vingefang på 10 - 11 meter, et kranium på 2,5 meter og 5 meter høj stående på jorden.

Nuttede dyreunger gør dig mere opmærksom og omhyggelig

Japanske forskere har fundet ud af, at nuttede dyreunger påvirker mennesket til at være mere omhyggelig, opmærksom og får menneskets hjerne til at arbejde mere effektivt. Forsøg har vist, at billeder af nuttede dyreunger kan forbedre menneskets finmotorik og koncentrationsevne. Forskerne mener, at det skyldes, at de nuttede dyr vækker positive følelser og dermed fokuserer hjernen bedre. Ifølge videnskab.dk har den danske hjerneforsker Thomas Ramsøy forklaret dette på følgende måde: "Jeg kan godt forestille mig, det virker at se på nuttede dyr. Man ved fra evolutionær-biologi, at særligt pattedyrungers træk skaber en beskyttelsestrang hos os. Vi falder for et mere fladtrykt, symmetrisk ansigt med store øjne." Altså påvirker dyreungerne mennesket på samme måde som babyer. Jeg har derfor, som en service til din arbejdsgiver på mandag, fundet et par billeder, som uden tvivl burde gøre din hjerne mere effektiv:

Blå fugle findes ikke kun i Askepot

Mon ikke den lille blå trækfugl Indigo Bunting har givet inspiration til Disneys Askepot i 1950? Det er kun hannen som har den flotte blå farve i løbet af sommeren for at kunne tiltrække hunner. Indigo Bunting er kun 12 cm stor og lever i Nord- og Sydamerika. Den trækker primært om natten ved at navigere efter stjernerne. Disneys udgave kan opleves i den nyrestaureret diamond-udgave af Askepot på Blu-Ray d. 29. september 2012.

Danske Regioners blog VidenDanmark

Da jeg blev omtalt i Danske Regioners Nyhedsbrev: Del din viden – Gode eksemplerfra sundhedsvæsenet i marts og VidenDanmark siden har bragt artiklen "Et år med videndeling i sundhedsvæsenet" - så vil jeg da også gerne lige reklamere for VidenDanmarks spændende blog. Ifølge bloggens egen beskrivelse så:  ”skriver VidenDanmarks bestyrelsesmedlemmer og andre bidragydere i forhold til den løbende debat om innovation, videndeling og læring.” Læs mere på VidenDanmark bloggen.

Sammenhængen mellem empati, moral og social forståelse

Ordet empati stammer fra det græske empatheia og er sammensat af ordene en ind og patos følelse, hvilket betyder indføling i en person eller et andet levende væsen. Empati er evnen til at indleve sig i andre menneskers eller væseners følelser og genkende dem, som om følelserne var ens egne. Hvilket ikke skal forveksles med sympati - evnen til at opleve den samme følelse som en anden person. Empati er at sætte sig i den anden persons sted, hvorimod sympati er at føle med den anden person. Empatien fører os ind i det andet menneskets sindstilstand og dermed deltager man i et aktivt forsøg på at identificere sig med den anden person og derigennem forstå vedkommende. Den empatiske evne varierer helt sikkert meget fra person til person og nogle mennesker har slet ikke denne evne eller i en meget begrænset form (Aspergers syndrom og psykopati). Man kan også miste sin empatiske evner ved en ulykke eller gennem sygdom, hvis frontallapperne bliver skadet. Men en manglende empati begrænser ikke bare et menneske i forhold til deres indlevelse i andre mennesker, men også i deres egen selvforståelse. Da menneskets højtudviklet empatiske evner ikke bare danner grundlaget for vores erfaringer af andres tilstande, men også skaber grundlaget for, at vi kan forstå os selv og vores egne følelser. Gennem empatien lærer mennesker nemlig at se sig selv udefra og dermed genkende sig selv i andres mennesker, hvilket er med til at etablere selvforståelsen og evnen til at navigere godt i det sociale landskab. Dermed er empatien også en forudsætning for at kunne forholde sig til sig selv. Empatien har helt sikkert også haft stor betydning for menneskets oplevelse, hvor det har været vigtigt at kunne aflæse andres udtryk korrekt og derefter reagerer hensigtsmæssigt. Da empatien gør af vi kan skelne mellem mange forskellige simple og komplekse emotionelle udtryk. Man skelner også mellem automatisk og kontrolleret empati, hvor den automatiske empati er en umiddelbar genkendelse af en den andens følelser og kontrolleret empati er en mere bevidst dybdegående kognitivundersøgelse af det andet menneskes sindstilstand.

Ifølge Erich Klawonn er empati den erkendelsesfunktion som gør, at man kan erkende, at andre mennesker også har subjektive mentale oplevelser af smerte og lyst. Empati skal her ikke forstås som hverken sympati eller medfølelse, men som en umiddelbar menneskelig erkendelsesfunktion, hvor man identificerer et andet menneskes første-persons oplevelser. Gennem den empatiske funktion skaber man en oplevelsesmæssig identifikation mellem ens egensfære og den fremmedes egensfære og dermed bliver den andens egensfære nærværende for én selv. Gennem den empatiske identifikation kan et andet menneskets egensfærens værdipres føles lige så primært givet, nærværende og handlingsrelevant, som ens egne værdipres gør. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at mennesket er tvunget til at handle i overensstemmelse med den empatiske identifikation. Mennesket har stadig et valg imellem at foretage gode og slette handlinger. Hvilket betyder, at man, ifølge Klawonns teori, handler moralsk, når man handler ud fra sin empatiske erkendelse af fremmedsfærens værdipres på ens egensfære. Det vil sige, at man handler således, at man selv ville ønske, at man blev behandlet, hvis man var den anden person. Det er netop denne form for identifikation, som der sker i den empatiske proces. Og dermed kan man også definere et menneske som moralsk slet, hvis personen med vilje fremkalder negativ værdi for andre mennesker eller sagt på almindelig dansk behandler andre mennesker dårligt.

Hvis du er i tvivl omkring, hvorvidt du mangler empatiske evner, så kan du tage min Test: Er du psykopat?.

Kommunikation - Kunsten at få andre mennesker til at forstå én

Kommunikation er en proces, hvor mennesker forsøger at formidle betydning for at skabe et grundlag for samarbejde - men kommunikation er en svær kunst, for det forudsætter et stort repertoire af diverse sociale færdigheder såsom at lytte, observere, tale, stille spørgsmål, analysere, gestikulere og evaluere. Derudover er der også mange andre ting, som man skal være opmærksom på. Helt grundlæggende kan man tale om 4 områder, hvor kommunikationen kan gå galt:

1. Det, du tror, du siger.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

3. Det, den anden hører, du siger.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Selvfølgelig skriver jeg ikke bare et blogindlæg for at påpege problemer - uden samtidig at tilbyde dig, som forsøger at kommunikere med dine medmennesker, en masse vejledning:

1. Det, du tror, du siger.

Epiktetos har engang sagt: ”Lær meningen af, hvad du siger, før du taler.” Det er et rigtigt godt råd og en virkelig vigtig forudsætning for enhver form for kommunikation. Overvej hele tiden, hvorvidt du nu også siger det, som du gerne vil fortælle den anden. Goethe har også skrevet: ”... i reglen tror mennesket, at blot han hører ord, må der også være en mening bag”. Det bør der også være god grund til at antage, hvis ikke kan du lige så godt springe direkte til den nederste linje i blogindlægget.

2. Det, der reelt kommer ud af munden.

Formuler dig så klart, præcist og entydigt som overhovedet muligt. Undgå tvetydige ord og forudsætninger. Vælg dine ord med omhu og undgå at bruge ord som let kan misforstås – f.eks. i sammenhæng (i tale) ”Præstens ged på marken”. Overvej, hvordan den anden person kan misforstå dig. Uddyb din pointe, indtil du er sikker på, at vedkommende forstår din pointe. Se efter de klare fysiske tegn på manglende forståelse såsom panderynker, forundring eller at vedkommende går væk fra dig. Lyt til, hvad den anden siger – det giver en ganske god indikation af, hvorvidt vedkommende har forstået dig korrekt. Derfor har Epiktetos også engang sagt: ”Vi har to ører og en mund således at vi kan lytte dobbelt så meget som vi taler.” Selvom det kan være særdeles underholdende, så kan det også være farligt at bruge ironi og sarkasme - da det let kan føre til alvorlige misforståelser.

3. Det, den anden hører, du siger.

Vær opmærksom på, hvorvidt den anden person hører ordentligt. Flyt evt. samtalen væk fra diverse støjkilder eller forstyrrelser. Overvej, hvorvidt den anden person kunne have forudfattede holdninger til samtaleemnet eller dig. Har du fornærmet vedkommende før, så er der en god sandsynlighed for, at kommunikationsvejen er ødelagt eller farvet af jeres tidligere kommunikations katastrofe.

4. Det, den anden fortolker ud af det, du siger.

Forskning har vist, at størstedelen af vores kommunikation er ikke-verbal (ikke ord) kommunikation. Helt præcist så er fordelingen således: 55 % fysik, 38 % stemmeføring og kun 7 % indholdet af ord. Dvs. kropssprog, holdning, tøj, ansigtsudtryk, øjenkontakt, mimik, gestik, tonefald, intonation (hvordan man lægger trykket på de forskellige ord) talerytme og følelser kan have en langt større betydning for, hvad den anden fortolker ud af det, som du siger. Med andre ord vær bevidst omkring, hvordan du præsenterer dine ord. Øv dig i at kommunikere foran et spejl, så ved du præcis, hvordan andre opfatter dig, når du siger noget. Overvej evt. også, hvorfor du ikke har øvet dig foran spejlet før – har du været bange for den (virkelige) dig? For du vil sandsynligvis hurtigt få en erkendelse af, at du ligner en klovn, når du taler - men bare rolig, sådan ser du ud hver dag! Andre mennesker er helt vant til oplevelsen - det er kun dig har levet i lykkelig uvidenhed.

Hvis du blot følger rådene ovenfor, så skulle du være ganske godt på vej til at få formidlet dit budskab. Skulle du (mod forventning) blot ønske at føre en overfladisk samtale uden noget reelt indhold og uden håb for meningsudveksling, så kan du med fordel læse mit blogindlæg Kunsten at tale uden reelt at sige noget i stedet.

Skab høj kvalitet og reducer udgifterne!

Det lyder måske en smule utopisk at skabe højere kvalitet samtidig med, at man reducerer udgifterne - men det er ikke desto mindre kravet til sundhedsvæsenet i dag! Med en befolkningssammensætning der forandrer sig hen imod, at mennesket lever længere og længere samtidig med at behandlingerne bliver både flere og mere kompliceret. Så skaber videnskaben også hele tiden nye og stigende forventninger hos borgerne i forhold til, hvad de kan blive behandlet for, ventetiden og behandlingens kvalitet. Så det er et meget konkret problem, når der bliver flere brugere og færre til at betale for de stadigt stigende udgifter – det sætter det danske velfærdssamfund under pres. Det har Carl Holst næstformand i Danske Regioner også udtalt følgende om:

"Udgifterne til det danske sundhedsvæsen er steget med 23 procent gennem de seneste 10 år. Det er en udvikling, der næppe kan fortsætte. Løsningen er kvalitet. Ved at behandle rigtigt første gang, kan vi både levere en bedre kvalitet og reducere omkostningerne."

Helt konkret så koster det danske sundhedsvæsen årligt ca. 97 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 17370 kroner per dansker. Heraf går cirka 78 procent (ca. 75 milliarder) til sygehusene, 15 % (14,5 milliarder) til de praktiserende læger og 7 % (7 milliarder) til medicintilskud. Men udgifterne er stadigt stigende med cirka 3-4 % procent hvert år og derfor er udgifterne også steget med 27 milliarder eller 39 % fra 2000 til 2011 samtidig med, at produktiviteten er steget med 19 % fra 2007 til 2010. (Det bør også nævnes her, at væksten i udgifterne var minimal i 2010.) Og her skal man også huske på, hvordan de stigende krav til nyt teknisk udstyr og de stigende udgifter til medicin også spiller en væsentlig faktor i forhold til muligheden for at holde udgifterne nede. Derfor er der nu en massiv opmærksomhed på kvalitetsbegrebet og derfor handler det ikke længere om kvantitet. Som Bent Hansen formanden for Danske Regioner udtalte i februar:

"Sundhedsområdet er et velfærdsområde og ikke et driftsområde. Derfor skal vi væk fra den sygehusmodel, der er bygget op omkring en målsætning om at sikre borgerne mest mulig behandling. Vi skal i stedet sætte nogle konkrete kvalitetsmål, der sikrer, at patienterne får den bedst mulige behandling."

Kvalitet handler om at undgå fejl og derfor koster god kvalitet heller ikke nødvendigvis ekstra – det gør dårlig kvalitet til gengæld. Man skaber kvalitet ved at skabe en bedre patienttilfredshed vha. patienttilfredshedsundersøgelser og inddragelse af patienterne i tilrettelæggelsen af behandlingerne. Ved at undgå spild og skabe mere effektive arbejdsgange, så man kan undgå uhensigtsmæssige administrative og kliniske arbejdsprocesser. Ved at gå målrettet efter at forebygge fejl og lære af ens egne tidligere og andres fejl og dermed nedbringe dødeligheden.

Hvert år er ca. 9 ud af 10 danskere i kontakt med sundhedsvæsnet enten via egen læge, diverse speciallæger eller sygehusene. I 2010 blev 2,4 millioner danskere behandlet på de offentlige sygehuse og 46.000 blev indlagt på de psykiatriske sygehuse. Derudover var der også 6,6 millioner ambulante besøg på de somatiske og 1 million ambulante besøg på de psykiatriske sygehuse. Det er rigtigt dyrt og med et stigende antal ældre, så skal politikerne i særlig grad overveje, hvordan man bruger borgernes penge bedst muligt, således at man får mest mulig kvalitet for pengene. Kvalitet er ikke nødvendigvis lig med den dyreste, billigste eller den til enhver tid eksisterende behandling, men er den behandling, der giver de bedste resultater og den højeste livskvalitet for patienterne.

Videnspredning for at skabe bedre kvalitet uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) har skabt et forum for videnspredning i Sundhedsvæsenet, hvor:

"...fagprofessionelle fra sundhedsvæsenet kan udveksle erfaringer og gode idéer. Målet er at skabe bedre kvalitet i behandlingerne og mere tilfredse patienter uden at opfinde den dybe tallerken forfra hver gang!"

Det syntes jeg i sig selv er en rigtig ide, så derfor har jeg også tilmeldt mig sitet og forleden udgav jeg også mit indlæg "Hvad er kvalitet?"(som jeg også tidligere har udgivet her på bloggen). Hvis du har lyst til at diskutere kvalitetsudvikling, så bliv en del af mit netværk om Kvalitetsudvikling på ViS.dk.

ViS har for øvrigt også bloggen Hovederne på bloggen.

Videnskabelig forklaring på, hvorfor man ikke læser en ph.d.

Der står på side 31 i Vækstfondens rapport: Hvad skaber en succes?:

"Der er således en svag tendens til, at stiftere med en uddannelse på kandidatniveau outperformer stiftere med en PHD grad. Det kan derfor ikke afvises, at det optimale uddannelsesniveau for den samlede stiftergruppe følger en inverteret U-kurve, hvor performance er stigende med niveauet af uddannelse op til et vist niveau, hvorefter performance falder med øget uddannelse, jf. figur 5.3.1.

Roberts (1991) understreger, at det ikke er den ekstra uddannelse i sig selv, der er ”skadende”, men at PHD uddannelsen ofte tiltrækker persontyper med mindre risikovillighed og en konservativ indstilling, hvilket ikke harmonerer med de kompetencer, der er brug for som iværksætter."

Figur 5.3.1: sammenhæng mellem succes og niveauet for uddannelse



Tabel 5.3.2: Repræsentation af forskellige uddannelser i stiftergruppen

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund havde stifterne? (pct.)

Kilde: Vækstfonden: Hvad skaber en succes?

Filosofisk humor 7

Earth

I anledning af Earth Day vil jeg gerne gøre opmærksom på filmen Earth, der er instrueret af Alastair Fothergill og produceret af BBC Worldwide, Discovery Channel og Disney Nature. Earth følger forskellige dyr i løbet af et år og skildrer deres liv - også i forhold til deres problemer i forhold miljøforandringerne. Filmen er den dyreste producerede naturfilm nogensinde. Det forstår man godt, når man har set filmen, der har taget 5 år at producere. Earth er nemlig optaget med den nyeste og bedste high definition teknologi med hele 2.000 frames per sekund, hvilket betyder, at slowmotionoptagelserne kan vises ekstremt klart og detaljeret. I luften har man også brugt helikoptere med Cineflex Camera Stabilization System for at kunne tage flotte og detaljerede billeder på lang afstand og dermed undgå at skræmme dyrene og ødelægge deres naturlige adfærd ved at flyve for tæt på dem. Bag optagelserne står også den kendte filmfotograf Michael Kelim (Twilight, Hancock og Pirates of the Caribbean). Filmen har derfor også en helt anden kvalitet end de tidligere naturfilm fra BBC som f.eks. Deep Blue. Der er brugt mere end 4000 dage på at lave optagelserne ude i naturen til Earth, som er filmet på 204 forskellige steder i verden (i 62 forskellige lande) og af hele 71 forskellige kameraoperatører. Derfor er det egentlig heller ikke nogen overraskelse, at filmen har haft den næsthøjeste indtjening for en naturdokumentarfilm nogensinde - på lidt over 100 millioner dollars. Mere overraskende er det måske, at det alligevel ikke er nok til at gøre det til en succes. For BBC har pga. krisen overvejet, hvorvidt de fremover vil bruge lige så mange penge på naturfilm . BBCs chefproducent Fothergill har udtalt følgende om dette: "There's no way we can compete with Superman, either financially or technically, but the people who have seen Earth say: "A lot of the images look like they've been created on a computer" and "It's so wonderful that our planet is so beautiful". There is a yearning for the real thing". For det er rigtig dyrt at lave naturoptagelser og det får også Earths producer Alix Tidmarsh til at frygte at mindre bemidlede producenter kunne føle sig fristede til at bruge computergenerede billeder i stedet for ægte optagelser. Earth består dog udelukkende af ægte optagelser, hvilket Earths instruktør Fothergill også har understreget med følgende udtalelse: "at no point did we use CGI (computergenerated imagery ) for this film. It is all natural." Hvilket også virker som et meget rimeligt krav til en naturdokumentarfilm. Og aldrig før har man set så smukke optagelser af dyrene, naturen og jorden i så høj kvalitet. Specielt i Blu-Ray-udgaven kommer de fantastiske optagelser virkelig til sin ret i en imponerende høj billedkvalitet. Earth fik premiere på San Sebastian International Film Festival i 2007, men den er helt klart værd at se (eller gense) hvis man ikke tidligere har set filmen.

Om at være højre- eller venstrehåndet

Højrehåndet betyder, at man har større koordination og fingerfærdighed i ens højre hånd end i ens venstre hånd. Derfor vil man også automatisk foretrække at udføre ens dagligdagsopgaver såsom at skrive og lave mad med højre hånd. Cirka 10 % af alle mænd og 8 % af alle kvinder er venstrehåndede. Under 1 % af befolkningen har ingen sidepræference. Videnskaben overvejer også stadig, hvorvidt venstrepræferencen kan skyldes et manglende gen hos ca. 20 % af befolkningen, hvoraf ca. 50 % af dem (10 % af befolkningen) bliver venstrehåndede. Man har i mange år sagt, at venstrehåndede lettere bliver syge og at de er mere kreative, men det er aldrig blevet underbygget videnskabeligt. Undersøgelser af folk med hjerneskader har dog vist, at man (de højrehåndede i hvert fald) primært bruger den højre side af hjernen til at fokusere på hele billedet, mens man bruger den venstre side af hjernen til at fokusere på detaljerne i billedet. I mange år troede man også, at menneskets asymmetriske hjerne var helt unik for mennesket, men forskningen har sidenhen vist, at det, at have en sidepræference (det at være højre- eller venstrehåndet) også findes hos dyr. Men modsat, hvad man måske umiddelbart skulle tro, så findes højrepræferencen ikke i samme udstrækning hos vores artsfæller primaterne. For her viser undersøgelser, at det kun er omkring 55 % af primaterne, der skaffer sig føde primært ved at bruge den højre hånd. Til gengæld tyder meget på, at f.eks. chimpanser bruger højre hånd til at kommunikere med andre primater. Hjernescanninger af aberne har også yderligere vist, at den venstre hjernehalvdel brocas homolog bliver aktiveret – ganske ligesom det er tilfældet for mennesket.

Mellem 60 og 80 % af alle fuglearter bruger deres højre øje eller side til at se og skaffe sig føde, hvor særligt papegøjer har en præference for den højre side. Mere end 90 % af alle papegøjer bruger venstre foden til at samle føden op med og næbbet som en slags højrehånd til at bearbejde føden med. Ligeledes bruger omkring 80 % af alle hvalrosser også deres højre luffe til at finde føde på havbunden. Spændende ny forskning viser også, hvorledes mange dyr reagerer kraftigere på trusler fra den venstre side end fra højre side og at noget lignende formentligt også gælder for mennesker. Hvilket mulivis også kan forklare, hvorfor højrehåndede boksere vender den venstre side til - da synsrefleksen muligvis bliver hurtigere aktiveret i den venstre side og dermed undgår bokseren lettere modstanderens slag. Generelt tyder meget forskning på, at den højre side af hjernen er bygget til at fokusere på flugt, mens den venstre hjernehalvdel fokuserer mere på at være imødekommende. Det er formentlig også årsagen til, at hunde logrer mere med halen mod venstre, når de ser andre dominerende hunde og mere mod højre, når deres ejere kommer hjem. Noget forskning tyder også på, at dyr generelt er mere aggressive over for andre, når de befinder sig til venstre side for dem end, når de er på højre side. Forskning har også vist, at flokdyr har stærkere sidepræferencer. Dette gælder f.eks. fisk der svømmer i stimer, hvor en fælles sidepræferencer kan være et spørgsmål om overlevelse i forhold til rovfisk.

Forskningen viser også, at der også findes flokdyr med en alternativ sidepræference, hvilket muligvis også kan forklares vha. overlevelse – da det uventede eller overraskelse også kan være et ganske effektivt forsvar. (Her kan man så overveje, hvorvidt det er en tilfældighed, at både Osama Bin Laden og de sidste 5 ud af 7 amerikanske præsidenter i USA har været venstrehåndede (Gerald Ford, Ronald Reagan, George W. Bush, Bill Clinton og Barack Obama).) Og hvorvidt det er denne erkendelse der har ført til, at man ikke længere tvinger venstrehåndede til at skrive med ”den rigtige” (højre) hånd i skolen. Uanset, så betyder højre stadig betyder ”den rigtige” eller ”den rette” på flere sprog som f.eks. engelsk (right) tysk (recht) og fransk (droit) og venstrehåndet betyder også stadig klodset og uheldig på henholdsvis engelsk (lefthanded) og fransk (gauche). For ikke at glemme de knapt så flatterende ordsprog som f.eks. en vielse til venstre hånd og venstrehåndsarbejde. Ud over de venstrehåndedes selvindlysende problemer med at skrive fra venstre mod højre uden at tvære skriften ud, så har produktionen af teknologi tilrettet majoriteten af højrehåndede (som f.eks. sakse, mikrobølgeovne, kameraer, knive, guitarer og dåseåbnere) nok heller ikke været særlig fordelagtig for opfattelsen af de venstrehåndede. I dag kan de venstrehåndede dog bestille langt de fleste produkter tilrettet deres sidepræference – men der er stadig mange områder, hvor præferencen udgør et problem for de venstrehåndede.

Om menneskelige fejltagelser og hvad vi kan lære af dem

Når man interesserer sig for kvalitetssikring og risikovurdering, så kan man heller ikke komme udenom, at man kan lære meget af fejl. Ikke kun ens egne fejl, men også af andres fejl. Her er en lille gennemgang af nogle af de værste og mest kendte fejltagelser mennesker har begået, som det stadig i høj grad er værd at huske på:

Tjernobylulykken

Konsekvens: 56 døde af ulykken og 4000 døde senere af kræft. 336.000 mennesker måtte evakueres og genhuses andre steder.

Fakta: Den 26. april 1986 eksploderede den 4. reaktor i atomkraftværket i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen (Ukraine).

Forklaring: En dampeksplosion i reaktor nr. 4 udløste en brand i den grafit, der udgjorde reaktorens neutron-moderator, hvilket førte til flere efterfølgende eksplosioner og nuklearnedsmeltning. Da reaktoren ikke var indkapslet i en sidste beskyttende barriere af beton eller stål, så sendte eksplosionen også en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Dette materiale er senere sporet både i store dele af det vestlige Sovjetunionen, Europa, Skandinavien og i det østlige USA. Store dele af Hviderusland, Rusland og Ukraine blev slemt forurenet.

Hvad kan vi lære? At have mere fokus på forebyggelse og planlægning af sikkerheden - samt at forhindre og lukke de atomkraftværker, der ikke lever op til de nødvendige sikkerhedskrav. Efter Fukushima bliver det muligvis så dyrt med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, at det ikke længere vil være rentabelt at have atomkraftværker. Men der skal vel ikke ske en endnu værre ulykke, før man lærer af sine fejl?

Derweze The Door to Hell

Konsekvens: Et evigt brændende hul med gas.

Fakta: I 1971 besluttede geologer at borer efter naturgas i Turkmenistans Karakum-ørken. Jorden under boreplatformen kollapsede pga. et af Karakum-ørkenens jordfalshuller og efterlod et hul på 70 diameter. For at undgå udledning af den giftige gas, besluttede de at brænde gassen. 40 år senere brænder gassen stadig.

Forklaring: Geologerne troede, at brændstoffet ville blive brugt i løbet af et par dage.

Hvad kan vi lære? Bedre forberedelse. Lav et grundigt forarbejde i forhold til at undersøge, hvilke forhold der gælder for projektet, inden at projektet går i gang. Undersøg på forhånd, hvilke mulige løsninger der vil være, hvis det værste skulle ske. Spørg de førende eksperter til råds, inden at I vælger en løsning.

RMS Titanic

Konsekvens: 1517 døde.

Fakta: I 1912 sank RMS Titanic efter at have ramt et isbjerg på sin jomfrutur fra Southampton England til New York City.

Forklaring: Det forcerede byggetempo af Titanic medførte, at de kvalificerede leverandører ikke kunne følge med og derfor måtte skiftværftet indkøbe sekundavarer. Det betød, at man ikke brugte de stålnagler, som konstruktørerne havde skrevet i deres kvalitetskrav, men mere skrøbelige jernnagler. Man manglende også tilstrækkeligt med specialuddannede og erfarne nittere til arbejdet. Derudover havde man heller ikke udstyret Titanic med nok redningsbåde, da man anså Titanic for at være usynkelig. Man mente, at Titanic var sin egen redningsbåd og derfor overvejede man aldrig worst-case scenariet, mens man byggede Titanic.

Hvad kan vi lære? Aldrig at slække på ens kvalitetskrav og bruge det korrekt uddannet personale. Sikre, at ens retningslinjer for kvaliteten bliver fulgt. Huske at Murphys lov altid gælder: alt der kan gå galt, vil gå galt. Derfor skal man ALTID overveje worst-case scenariet. Projekter skal ikke ledes af mennesker med storhedsvanvid.

Kommunistisk politik

Konsekvens: 20 – 43 millioner døde.

Fakta: Mellem 20 og 43 millioner mennesker døde i Kina i årene mellem 1959 og 1963 pga. store institutionelle og politiske forandringer som medførte hungersnød.

Forklaring: Kinas Kommunistiske parti ledet af Mao Zedongs indførte politikken Det store spring fremad, hvilket medførte hungersnød i 4 år. Kina har igennem mange år forsøgt at bortforklare katastrofen med naturkatastrofer, men Kina har dog igennem de sidste par år anerkendt, at det også skyldes politiske fejltagelser med en fordeling på ca. 30 % pga. naturkatastrofer og 70 % pga. dårlig ledelse.

Hvad kan vi lære? Idealisme og diktatur er en meget farlig kombination. Dårlig ledelse er virkelig roden til megen ondskab.

Holocaust

Konsekvens: Mellem 6 og 11 millioner mennesker blev myrdet

Fakta: Mellem 1941 og 1945 blev ca. 6 millioner jøder myrdet. Hvis man laver en bredere definition af holocaust, som også indbefatter homoseksuelle, handikappede, romaer osv. så kommer dødstallet op på 10,5 millioner. Holocaust var et system til fordrivelse, undertrykkelse og udryddelse af nazismens modstandere. Det begyndte med særlove, senere kom internering og tvangsarbejde i kz-lejre, hvilket endte med deciderede udryddelseslejre.

Forklaring: Der er ingen forklaring på den slags grusomhed.

Hvad kan vi lære? Der er uhyggeligt meget at lære af holocaust. Først og fremmest skal man huske holocaust, inden man samler sig om at hade noget eller nogen. Kun små og usle mennesker har brug for at hade det der er anderledes eller have fjendebilleder. Et stort menneske kan rumme alt – undtagen uretfærdighed. Uretfærdighed kan altid kendes ved det, som man ikke ønsker, at andre skal gøre mod en selv. Retfærdighed forstås ud fra menneskets egenskab empati. Holocaust er et udtryk for manglende empati, forståelse og medmenneskelighed. Det er en skamplet på menneskets historie. Intet dyr ville nogensinde gøre noget lignende.

Personlighedstest: Hvordan er du som person?

Selvom en test måske ikke er den mest videnskabelige fremgangsmåde til at kortlægge en persons personlighed efter, så finder jeg alligevel den her internetplage lidt interessant. Mest, fordi jeg overvejer, hvorvidt indholdet af de forskellige spørgsmål skulle pege hen imod en bestemt personlighedstype. Hvorvidt testen overhovedet har noget at gøre med Dr. Phil ved jeg ikke, men testen går under navnet Dr. Phils personlighedstest. Og selvom Dr. Phil mest er kendt som en tv-personlighed, så ændrer det ikke på det faktum, at de fleste mennesker kunne lære meget mere af Dr. Phils bøger end af både Jung og Freud. Med mindre du er en undertrykt og seksuelt understimuleret kvinde fra omkring år 1900, så vil du ikke kunne bruge Freuds teorier til særlig meget – i forhold til Dr. Phils meget konkrete og virkelighedsnære råd. Her vil jeg til enhver tid gerne anbefale hans bog Self Matters - Creating Your Life from the Inside Out - som man også kan få som lydbog til iPhone for 150 kroner. Hvor meget man kan lære af testen er til gengæld mere tvivlsomt, men jeg vil gerne afsløre, at jeg fik 39 eller 41 point i testen afhængig af, hvad jeg svarer til et af spørgsmålene, hvor jeg egentlig kan svare begge ting. Du kan selv vurdere den videnskabelige værdi af testen ved tage den her. Alternativt kan du også tage den hurtigere og måske sjovere Tegn en gris personlighedstest. Skriv tallene og bogstaverne ned undervejs fra dine svar.

1. Hvornår har du det bedst?

a) Om morgenen
b) I løbet af eftermiddagen og tidligt om aftenen
c) Sent om natten

2. Du går normalt...

a) Ret hurtigt med lange skridt
b) Ret hurtigt med små skridt
c) Mindre hurtigt med hovedet op og ser verden ansigt til ansigt
d) Mindre hurtigt og med hovedet nedad
e) Meget langsomt

3. Når du taler med folk...

a) Står du med armene foldet
b) Har du hænderne foldede
c) Har du en eller begge hænder på hofterne
d) Rører eller skubber du til den person, som du taler med
e) Piller du ved dine ører, din hage eller dit hår

4. Når du slapper af sidder du med...

a) Dine knæ bøjede og benene pænt side ved side
b) Dine ben krydset
c) Dine ben strakt helt ud
d) Det ene ben bøjet ind under dig

5. Når noget virkelig morer dig, så reagerer du med...

a) Et stort værdsættende grin
b) Et godt grin, men ikke et larmende et
c) En stille klukken
d) Et flovt smil

6. Når du går til en fest eller sammenkomst så...

a) Laver du en meget bemærkelsesværdig indgang, så alle er klar over, at du er ankommet
b) Kommer du roligt ind og ser efter om der er nogen, som du kender
c) Kommer du stille ind og prøver på ikke at blive bemærket

7. Når du arbejder meget hårdt og koncentrerer dig meget, så opfatter du afbrydelser som en...

a) Velkommen pause
b) Irritation
c) Varierer mellem de to yderpunkter

8. Hvilke af følgende farver kan du bedst lide?

a) Rød eller orange
b) Sort
c) Gul eller lyseblå
d) Grøn
e) Mørk blå eller lilla
f) Hvid
g) Brun eller grå

9. Når du ligger i din seng om natten, i de sidste par øjeblikke før du falder i søvn, så ligger du...
a) Strakt ud på ryggen
b) Strakt ud med ansigtet ned mod maven
c) På siden lidt krummet sammen
d) Med hovedet på den ene arm
e) Med hovedet under dynen

10. Du drømmer ofte...

a) Du falder
b) Du slås eller kæmper
c) Du søger efter noget eller nogen
d) Du flyver eller flyder
e) Ingenting (du kan ikke huske nogen drømme)
f) Behagelige drømme

POINT:

1. (A) 2 (b) 4 (c) 6
2. (A) 6 (b) 4 (c) 7 (d) 2 (e) 1
3. (A) 4 (b) 2 (c) 5 (d) 7 (e) 6
4. (A) 4 (b) 6 (c) 2 (d) 1
5. (A) 6 (b) 4 (c) 3 (d) 5 (e) 2
6. (A) 6 (b) 4 (c) 2
7. (A) 6 (b) 2 (c) 4
8. (A) 6 (b) 7 (c) 5 (d) 4 (e) 3 (f) 2 (g) 1
9. (A) 7 (b) 6 (c) 4 (d) 2 (e) 1
10. (A) 4 (b) 2 (c) 3 (d) 5 (e) 6 (f) 1

Tæl nu dine point sammen.

Over 60 point

Andre ser dig som en person, som de skal "omgås med omtanke." Du er set som forfængelig, selvcentreret og meget dominerende. Nogen beundrer dig måske og ønsker, at de var mere som dig - men de stoler ikke på dig og er forsigtige med at involvere sig med dig.

51 til 60 point

Andre ser dig som en spændende og meget impulsiv person, hvis humør skifter hurtigt; en der er hurtig til at træffe beslutningerne, selvom det måske ikke altid er de rigtige beslutninger. De ser dig som modig og eventyrlysten, en person som vil prøve alt en gang, en person der tager chancer og kan lide eventyr. De nyder at være i dit selskab på grund af den spænding, som du udstråler.

41 til 50 point

Andre ser dig som frisk, livlig, charmerende, sjov, praktisk og
altid interessant, nogen, en der konstant er i centrum for opmærksomheden, men er tilstrækkelig afbalanceret til ikke at lade det stige dig til hovedet. De ser dig også som rar, hensynsfuld og forstående, en person, der altid vil opmuntre dem og hjælpe dem.

31 til 40 point

Andre ser dig som fornuftig, forsigtig, omhyggelig og praktisk. De ser dig som klog, begavet eller talentfuld, men stadig beskeden. Du er ikke en person, som man hurtigt eller let bliver venner med, men en person som er meget loyal overfor de venner, som du har og som du forventer den samme loyalitet af til gengæld. Dem, der virkelig lærer dig at kende, opdager også hurtigt, at det kræver en del at ryste din tillid til dine venner, men at det også tager dig lang tid at komme over det, hvis tilliden nogensinde bliver brudt.

21 til 30 point

Dine venner kan se dig som minutiøs og kræsen. De ser dig som meget eller yderst forsigtig, langsom og velovervejet i forhold til at tage beslutninger. Det ville virkelig overraske andre, hvis du nogensinde gjort noget impulsivt eller spontant – de forventer mere, at du først undersøger alt omhyggeligt ud fra alle vinkler og derefter som regel er imod det. De mener, at det skyldes din omhyggelige natur.

Under 21 point

Folk synes, at du er genert, nervøs, og ubeslutsom, en der altid ønsker og har brug for, at andre træffer beslutningerne og som ikke ønsker at blive involveret med nogen eller noget! De ser dig som meget bekymret og som altid ser problemer, som ikke eksisterer. Nogle mennesker tror, at du er kedelig. Det er kun dem, der kender dig rigtig godt, der ved, at du ikke er kedelig.

Naturen vs. det moderne samfund part 2 - Fukushima atomkraftværket

Efter mit forrige blogindlæg med samme titel føler jeg lidt, at omstændighederne har tvunget mig til at skrive et nyt blogindlæg. I mit forrige blogindlæg Naturen vs. det moderne samfund part 1 skrev jeg, at ”Japan styr på situationen”. Det troede jeg virkelig også, at Japan havde. Jeg mener også stadig, at Japan er bedre forberedt på både jordskælv og tsunami end de fleste andre lande. Japan er muligvis det land, der er allerbedst forberedt. Hvilket er en lidt skræmmende tanke i forhold til, hvordan begivenhederne har udfoldet sig. Da jeg skrev mit blogindlæg, der havde jeg også godt hørt om (de begyndende) problemer på Fukushima-atomkraftværket, men jeg valgte at tro på, at Japan nok skulle få situationen under kontrol. Der er jo tale om et atomkraftværk - det SKAL man have styr på! Også i forhold til tsunami og jordskælv! Men jeg tog øjensynlig fejl. Japan har ikke styr på situationen og selvom jeg generelt er imod, at man peger fingre, når skaden er sket, så syntes jeg ikke, at man kan komme uden om nogle af de mange mærkelige og ubesvarede spørgsmål, som Fukushimaværket stiller i forhold til risikostyring. Hvordan kan man overse, at man har bygget et atomkraftværk ved havet, når man planlægger, hvordan man kan være bedst muligt forberedt i forhold til jordskælv og tsunamier? Specielt, når Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) allerede i 2008 havde advaret den japanske regering om, at kraftige jordskælv på over 6,5 ville udgøre et "alvorligt problem" for landets atomkraftværker? Herefter byggede Japan et nødcenter ved Fukushima-kraftværket, men det var kun designet til at modstå et jordskælv på 7,0. Jeg syntes faktisk, at det nærmer sig lidt det utilgivelige, hvis man ikke er forberedt på worst-case scenario, når man har et atomkraftværk.

Fukushima-problemerne har generelt skabt nogle andre perspektiver på verden. For det første har vejudsigten fået et helt andet perspektiv i Japan. Her er der virkelig kommet fokus på vindretningen ud fra spørgsmål om, hvorvidt man kan risikere regn eller sne med atom-nedfald. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at Tv2s mest lækre nyhedsvært Johannes Langkilde flygtede tilbage til Danmark. Det ville jeg også have gjort, hvis jeg var ham. Det handler vel om overlevelse. (Forskellen er så bare, at jeg indså det for mange år siden og derfor droppede min ansøgning til journalisthøjskolen og valgte at læse filosofi og statskundskab i stedet.) Derudover har det også givet et helt andet perspektiv på geografien. I Japan rejser flere til Nagasaki (som tilfældigvis var det andet sted, der blev ramt af en atombombe under 2. verdenskrig) for at komme i sikkerhed - dvs. længere væk fra Fukushima. Hvor ville vi rejse hen i Danmark, hvis noget lignende skete i Skandinavien eller Tyskland? Ville vi så også rejse ud fra de nuværende fakta? Hvis ikke – ville det så ikke være ekstremt uintelligent? Jeg tænker: survival of the fittest?

Situationen sætter også et meget konkret fokus på konsekvensetik. Mange af de folk tæt på Fukushima-atomkraftværket, som ikke omkom i jordskælvet eller tsunamien, er for tiden ved at dø af sult og kulde. Her kan man også godt spørge sig selv, hvorfor de mennesker ikke får mere hjælp? Skyldes det også en manglende forberedelse eller er der tale om en manglende vilje til at sende nødhjælpsarbejdere eller soldater til området? Jeg kan egentlig godt forstå, hvis den japanske regering er tøvende i forhold til at sende tusindvis af soldater eller nødarbejdere ind i et atomtruet område. Jeg tænker tit på, hvor stort antallet af døde ville have været ved 11. september, hvis man blot havde sendt færre eller ingen brandmænd og politifolk op i tårnene. Det lyder måske koldt og kynisk at undlade at hjælpe folk, men hvis konsekvensen bliver et større tab af menneskeliv - hvad skulle man så vinde ved en såkaldt "redningsaktion"? Det er godt, at man ikke er ansvarlig for den beslutning (eller den manglende beslutning). Jeg har den største respekt for de mænd og kvinder, som lige nu formentlig (pga. kraftig stråling) ofrer deres liv for at nedkøle reaktorerne (hver reaktors indhold svarer til 1000 Hiroshima-bomber) i håbet om, at vi dermed kan undgå en katastrofe, der vil gå over i verdenshistorien. Uanset, hvad der sker, så håber jeg blot, at verden lærer noget omkring risikostyring i forhold til atomkraft. Og den allerførste lektion må uden tvivl være, at hvis man ikke har styr på sikkerheden på atomkraftværkerne, så må man give 70’ernes hippier ret i, at så er det nej tak til atomkraft og så må atomkraftværkerne lukkes. For hvis ikke verden lærer noget af begivenheden, så vil der uden tvivl ske en atomulykke før eller siden. Når folk spørger, hvorvidt Fukushima kan udgøre en trussel for Danmark, så virker det nærmest tåbeligt, hvis de samtidig overser det faktum, at der findes langt ældre, langt mindre sikre og langt dårligere vedligeholdte atomkraftværker kun nogle få hundrede kilometer fra os. Det håber jeg, at politikerne, EU og Det Internationale Atomenergiagentur husker, når de fremover ser på deres risikovurderinger og tager deres beslutninger derefter.

Heaven on Earth - Naturens æstetik 2 - Polarlys (Aurora)

I torsdags var der igen mulighed for at se nordlys i Danmark og i forrige uge nominerede nyhedsgiganten CNN Jesper Grønnes nordlysfilm fra 4. august sidste år, som en af de bedste iReports i 2010. Polarlys, som er fællesbetegnelsen for både nordlys (som på latinsk hedder aurora borealis - opkaldt efter den romerske gudinde Aurora som betyder daggry og den nordlige vind Boreas) og sydlys (som på latinsk hedder aurora australis – hvilket betyder den sydlige del) er et virkeligt smukt og fantastisk naturfænomen. Man ved stadig ikke helt, hvordan polarlys opstår, men man mener, at det opstår, når store mængder af elektriske partikler med stor hastighed kommer ind langs jordens magnetfelt og kolliderer med de øvre lag af atmosfæren i ca. 90 til 300 kms højde. Ved kollisionerne bliver atomerne ustabile og dermed bliver energiniveauet højere end tidligere. De elektrisk ladede partikler har typisk energier, der svarer til, at de er blevet accelereret gennem spændinger på mellem hundrede og et par tusinde volt. Når atomerne igen henfalder mod deres stabile grundtilstand, så afgives den overskydende energi i form af lyskvanter med nogle karakteristiske bølgelængder (farver som kan ses på nattehimlen). (Læs mit forrige blogindlæg Heaven on Earth – Naturens æstetik her.)

Naturen vs. det moderne samfund part 1

Jordskælvet og den efterfølgende tsunami i Japan viser endnu en gang, hvordan mennesket (endnu) ikke har nogen form for kontrol over naturen. Et super moderne og højteknologisk land som Japan bliver sat på standby på et øjeblik af naturen. Men kun i et øjeblik – for selvom oprydningsarbejdet og erstatningssagerne muligvis vil vare i flere år – så har Japan styr på situationen. Hvis der havde været tale om et uland som Pakistan eller Haiti, så ville katastrofen havde været af et helt andet omfang og dødstallet ville have været skyhøjt. Det skyldes flere ting, men først og fremmest god forberedelse! Japan har brugt en formue på at jordskælvssikre bygninger og lave tsunamiforanstaltninger i milliardklassen. Det er i virkeligheden også det eneste rationelle at gøre for et højteknologisk land med højtuddannede mennesker - når man på forhånd ved, at jordskælv og tsunamier jævnligt vil forekomme. Det ville vel nærmere være dumt og uigennemtænkt, hvis man ikke gjorde noget?

Selvom Danmark er meget heldigt placeret på verdenskortet og vi derfor umiddelbart skulle være uden for fare i forhold til de store naturkatastrofer, så kan jeg da ikke lade være med at overveje, hvor langt vi egentlig er kommet med den nationale plan mod oversvømmelse? Ifølge klimaforskerne vil Danmark opleve en stadigt stigende mængde nedbør og derfor virker det eneste rationelle vel også udarbejde en landsdækkende plan til forebyggelse af oversvømmelser? Det burde politikkerne da stå i kø for at være den første til at foreslå? Forkert – det gjort forsikringsselskaberne til gengæld! Forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension tilbød sidste sommer kommunerne et nyt samarbejde for at målrette deres viden til at forhindre fremtidige oversvømmelser. Dengang udtalte brancheorganisationens administrerende direktør Per Bremer Rasmussen følgende:

"Kommunerne har ansvaret, men alene kan de ikke løfte opgaven. Udfordringen er så stor, at der skal en samlet, national strategi til. Alle må bidrage - og det både vil og kan forsikringsselskaberne også... Kommunerne har hverken midler eller kræfter til det hele. De må prioritere. Med den viden vi har, kan de helt målrettet udvælge, hvor de sætter ind først. Vores data kan de samtidig bruge til at beregne, hvordan de bedst og mest omkostningseffektivt forebygger oversvømmelser."

Det lyder da som en rigtig god ide. For selvom forsikringsselskaberne naturligvis mest tænker på deres egne penge, så ændrer det ikke på det faktum, at klimaforskerne har forudset, at risikoen for oversvømmelser er et stadigt stigende problem og derfor burde man vel også antage, at der var nogen rationelle mennesker, som arbejdede målrettet for at forebygge fremtidige oversvømmelser. Men man hører ikke rigtig noget om det i nyhederne? Jeg frygter, at det betyder, at vi på trods af vores høje uddannelsesniveau og viden alligevel ikke kan finde ud af at bruge de forholdsvis få ressourcer til at forebygge nogle endnu dyrere problemer (som man allerede har forudset vil ske før eller siden). Måske håber man på, at klimaforskerne tager fejl? Her er et par sommerbilleder fra Københavnsområdet (Lyngbyvejen og Ryparken) fra 2010:

(Tak til Rasmus Gregersen og Kirsten Lange for lån af fotos.)

Efter et kort stykke tid skrev jeg part 2: Naturen vs. det moderne samfund part 2 - Fukushima atomkraftværket.

Om Tetris' gavnlige effekt på hjernen

Jeg har tit undret mig over, hvordan det kan være underholdende at spille ensformige spil som f.eks. Tetris, Bejewled 2 og Mr. Driller i længere tid. Specielt kan jeg godt lide at spille spillene, når jeg gerne vil overveje kompliceret problemstillinger og ikke har andet at lave samtidigt. Her føler jeg nogle gange, at det ligefrem kan gøre det lettere at overveje problemerne, mens jeg spiller spillene. Men hvorfor? Måske har videnskaben fundet et svar. Det amerikanske Mind Research Network har nemlig påvist gennem flere videnskabelige MR-undersøgelser, at Tetris forøger tykkelsen på hjernebarken og dermed gør hjernen mere effektiv. Undersøgelserne har vist, at Tetris kan skabe en væsentlig forøgelse i hjernecellernes aktivitet i de områder af hjernen, som har at gøre med kritisk tænkning, sprog, bearbejdning af indtryk og ræsonnement. Det giver faktisk ganske rigtig god mening i forhold til mine egne observationer. Undersøgelserne tog udgangspunkt i, at deltagerne i eksperimentet spillede Tetris hver dag i minimum 30 minutter i 3 måneder. Forskernes næste projekt er at finde ud af, hvorvidt hjernens øgede effektivitet forsvinder, hvis man holder op med at spille Tetris.

Ud over den interessante nye forskning, så har videnskaben også fundet ud af, at Tetris også har en anden gavnlig effekt. Dr. Emily A Holmes fra Oxford Universitets psykiatriske afdeling har nemlig påvist, at mennesker der lider af post traumatisk stress-syndrom også kan få det bedre ved at spille Tetris. Specielt skulle Tetris være effektiv til at lindre symptomerne som f.eks. ufrivillige flashbacks (se f.eks. Oxfords artikel Tetris flashback reduction effect special). Effekten kan påvises hele 4 timer efter, at forsøgspersonerne har spillet et spil og dermed kan man muligvis også tale om, at Tetris kan have en forbyggende effekt på posttraumatisk stress. Undersøgelserne har også vist, at det ikke kun er Tetris som har denne gavnlige effekt og at andre typer spil kan have præcis den modsatte effekt. Holmes forklarer fænomenet således:”… when someone is exposed to traumatic information, these channels are thought to function unequally so that the perceptual information is emphasized over the conceptual information. This means we are less likely to remember the experience of being in a high-speed road traffic collision as a coherent story, and more likely to remember it by the flash of headlights and noise of a crash. This perceptual information then pops up repeatedly in the victim’s mind in the form of flashbacks to the trauma causing great emotional distress, as little conceptual meaning has been attached to them. Research tells us that there is a period of up to six hours after the trauma in which it is possible to interfere with the way that these traumatic memories are formed in the mind. During this time-frame, certain tasks can compete with the same brain channels that are needed to form the memory. This is because there are limits to our abilities in each channel: for example, it is difficult to hold a conversation while doing maths problems.” Men der er ikke bare tale om, at Tetris distraherer hjernen i forhold til de traumatiske oplevelser – forskningen tyder på, at det at flytte de farvede byggesten rundt i Tetris konkurrerer med billederne af de traumatiske oplevelser i den perceptuelle informationskanal og dermed reducerer antallet af flash-backs. Hvis videospillet spilles hurtigt nok efter den traumatiske begivenhed, så kan det altså forhindre psykiske recitation af traumatiske billeder og dermed mindske nøjagtigheden, intensitet og hyppigheden af traumatiske påmindelser. Det er virkelig spændende læsning, da jeg selv tit spillede Tetris dengang, da jeg oplevede min brors næsten fire år lange kamp mod kræften (som han endte med at tabe). Det kan altså med stor sandsynlighed have haft en langt større gavnlig effekt på mig end blot Tetriseffekten. (Tetriseffekten er en tilstand, der kan opstå, når mennesker spiller Tetris for længe, hvor de f.eks. kan finde sig selv i at tænke over, hvordan de forskellige figurer i den virkelige verden kan passe sammen, såsom kasser på et supermarkedets hylde eller bygninger på en gade eller se billeder af faldende Tetris-figurer, når de lukker øjnene.) Tetriseffekten var for øvrigt også årsag til, at jeg til sidst solgte mit Tetris-bipbipspil til min bedste veninde.