Da jeg var yngre forstod jeg ikke helt, hvorfor det var så vigtigt at kende sig selv. Det er til gengæld blevet meget klart for mig nu, hvor jeg er blevet voksen præcis, hvor essentielt det er i mange sammenhæng. Det gør mange ting meget lettere. Det afværger helt klart meget, der ellers kunne have udviklet sig til kriser og depressioner. Jeg antager tit, at alle andre mennesker også kender og forstår sig selv, som jeg gør. Derfor bliver jeg også altid meget overrasket, når jeg møder et menneske, der tydeligvis ikke kender sig selv. Det er næsten mærkeligt. Også interessant, fordi det er så forskelligt fra mig selv. Jeg får tit følelsen af, at her er et menneske, der har brug for min hjælp, men man kan ikke hjælpe et menneske, der ikke selv er klar over, at det mangler navigationsudstyr. Deres liv virker ofte meget kaotisk set fra en struktureret analytisk filosofs perspektiv. Ofte er deres beslutninger og forklaringer meget rodet og usammenhængende. Det forskellige er dog også dragende, da det jo altid er spændende at udforske det, som man ikke selv forstår. Som ethvert empatisk menneske forsøger man nok altid at forstå det andet menneske og dermed antager man også indirekte, at der midt i al kaos og forvirring må være en eller anden form for mening eller rød tråd. Men det er der ikke altid - eller også kan jeg bare ikke få øje på den. Heller ikke, hvis jeg prøver at spørge ind til det. De kan ofte virke meget selvsikre, men lige under overfladen af den velkendte trio; smart designertøj, karriereræs og en tredje random form for overfladisk interesse, der skal understøtte det smarte image, er de ofte meget usikre mennesker.
Jeg har lært at acceptere mig selv, som jeg er. Jeg sætter ikke nogle begrænsende rammer for mig. Barrierer som begrænser min personlighed eller hvordan jeg skal være som menneske. Det betyder dog ikke, at jeg er relativist. Tværtimod går jeg stærkt ind for, at der findes objektiv sandhed - ikke bare for den fysiske verden - men også i forhold til f.eks. etik. Etik stammer jo netop fra de helt fundamentale menneskelige sociale evner såsom empati og medfølelse. Disse to evner er også meget essentielle i forhold til at kunne forstå sig selv. Når man genkender sig selv i det andet menneske, så hjælper det også en til at forstå sig selv. Og ved at spejle sig i andre, kan man se både forskelle og ligheder, der lærer en, hvem man gerne vil være som menneske. Her taler jeg ikke om, hvilket job eller hvilke mål man gerne vil opnå, men hvilket slags menneske man gerne vil være. Det vigtigste. Det handler ikke om at være god mod ens nærmeste eller donerer mange penge til velgørenhed, men om hvordan man behandler de mennesker, som man møder dagligt. Jeg syntes, at det er lettest at være et godt menneske, for så kan jeg have det godt med mig selv og føle ro i min sjæl. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle mennesker tror, at de bliver lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan se, at de skubber lykken længere og længere væk. For mig er lykken at være et godt menneske. Hvem er nogensinde blevet lykkelig af at opføre sig som et røvhul? Der er mange, der er blevet rige - men de er ikke blevet lykkelige.
Viser opslag med etiketten lykke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lykke. Vis alle opslag
onsdag den 1. februar 2017
lørdag den 5. november 2016
Million på konto - Hasan Shah
Alle vil skynde sig
De har lidt for travlt
Jagter million på konto
I gadelygter midt i København
De stopper op og ser på os to...
Natten den er ung
Byen sover tungt
Alt imens vi bader i måneskin
Danser vi kind mod kind
Og natten den er vores
Vi sætter tiden på pause...
Jeg sværger, hun er helt nede med mig
Hun maler rød på mine kinder
Hun gør mig fuld - helt uden vi hælder
Vi som en film
Der aldrig ender
Aldrig ender
Natten den er ung
Byen sover tungt
Alt imens vi bader i måneskin
Danser vi kind mod kind
Og natten den er vores
Vi sætter tiden på pause
Alle vil skynde sig
De har lidt for travlt
Jagter million på konto
I gadelygter midt i København
De stopper op og ser på os to
På os to
søndag den 18. september 2016
Om nærvær
Torben Chris har sagt, at når Rådet for Sikker Trafik sammenligner det at tale i mobiltelefon med at køre med en pose over hovedet, så bør politikerne i Folketinget, der styrer landet, heller ikke konstant se på deres mobiler under Folketings-debatterne. Det ville jo heller ikke være acceptabelt på andre arbejdspladser og politikernes arbejde er at tage beslutninger, der påvirker os alle - nogle gange i mange år frem i tiden.
I mine øjne er det almindelig høflighed, at man ikke konstant ser eller skriver på sin mobil eller iPad, når man er sammen med andre mennesker, hvis man respektere dem og gerne vil høre, hvad de har at sige. Hvad enten det er til et møde på arbejdet eller en social sammenhæng med familien eller vennerne. Jeg forstår slet ikke, hvorfor man deltager i et møde, hvis man alligevel bare bruger al tiden på at besvare mails? Så tag dog konsekvensen og lad være med at deltage i mødet. Det kunne jo være, at de andre fik et meget bedre møde uden en person, der åbenlyst alligevel ikke deltager i mødet. Og hvorfor sige ja til at komme til en social begivenhed, hvis du alligevel ikke er mentalt til stede? Hvorfor ikke bare sige nej tak og bruge aftenen alene?
Det er den moderne tids største problem, at mennesker ikke evner at være til stede i øjeblikket. Det er de mange muligheder, der konstant frister. Man skal bare lige tjekke, om der er noget mere spændende et andet sted. En mail. En update. Noget man er gået glip af. Noget man burde vide. Noget man burde kommentere. Noget man burde forholde sig til. Noget man burde være en del af. Men dermed går man glip af at være til stede. På sit arbejde. Med vennerne. Med familien. Med børnene. Med den man elsker. For man er ikke nærværende. Den konstante jagt på noget bedre ødelægger det smukke, der kunne foregår her og nu. For man kan ikke være til stede to steder på en gang og derfor vælger man også altid at være nærværende et sted af gangen.
Det er skønt, at flere og flere mennesker begynder at tillægge det værdi, at man lægger telefonen væk. At man sætter den på lydløs. Eller helt slukker den. At man bevidst vælger at være til stede i øjeblikket. At man vælger nuet. At man vælger nærværet. Og stiller sig tilfreds med det faktum, at man måske går glip af noget. For det giver ikke megen lykke blot at holde alle muligheder åbne. Eller aldrig at gå glip af noget. Der er meget mere lykke i at kunne fordybe sig. I at vælge at være til stede og i at være nærværende i det, der foregår her og nu.
I mine øjne er det almindelig høflighed, at man ikke konstant ser eller skriver på sin mobil eller iPad, når man er sammen med andre mennesker, hvis man respektere dem og gerne vil høre, hvad de har at sige. Hvad enten det er til et møde på arbejdet eller en social sammenhæng med familien eller vennerne. Jeg forstår slet ikke, hvorfor man deltager i et møde, hvis man alligevel bare bruger al tiden på at besvare mails? Så tag dog konsekvensen og lad være med at deltage i mødet. Det kunne jo være, at de andre fik et meget bedre møde uden en person, der åbenlyst alligevel ikke deltager i mødet. Og hvorfor sige ja til at komme til en social begivenhed, hvis du alligevel ikke er mentalt til stede? Hvorfor ikke bare sige nej tak og bruge aftenen alene?
Det er den moderne tids største problem, at mennesker ikke evner at være til stede i øjeblikket. Det er de mange muligheder, der konstant frister. Man skal bare lige tjekke, om der er noget mere spændende et andet sted. En mail. En update. Noget man er gået glip af. Noget man burde vide. Noget man burde kommentere. Noget man burde forholde sig til. Noget man burde være en del af. Men dermed går man glip af at være til stede. På sit arbejde. Med vennerne. Med familien. Med børnene. Med den man elsker. For man er ikke nærværende. Den konstante jagt på noget bedre ødelægger det smukke, der kunne foregår her og nu. For man kan ikke være til stede to steder på en gang og derfor vælger man også altid at være nærværende et sted af gangen.
Det er skønt, at flere og flere mennesker begynder at tillægge det værdi, at man lægger telefonen væk. At man sætter den på lydløs. Eller helt slukker den. At man bevidst vælger at være til stede i øjeblikket. At man vælger nuet. At man vælger nærværet. Og stiller sig tilfreds med det faktum, at man måske går glip af noget. For det giver ikke megen lykke blot at holde alle muligheder åbne. Eller aldrig at gå glip af noget. Der er meget mere lykke i at kunne fordybe sig. I at vælge at være til stede og i at være nærværende i det, der foregår her og nu.
tirsdag den 26. januar 2016
Adventure Of A Lifetime - Coldplay
Turn your magic on
To me she’d say
Everything you want’s a dream away
And we are legends, every day
That’s what she told me
Turn your magic on
To me she’d say
Everything you want’s a dream away
Under this pressure, under this weight
We are diamonds
Now I feel my heart beating
I feel my heart underneath my skin
And I feel my heart beating
Oh, you make me feel
Like I’m alive again
Alive again
Oh, you make me feel
Like I’m alive again
Said I can’t go on, not in this way
I’m a dream, I die by light of day
Gonna hold up half the sky and say
Only I own me
And I feel my heart beating
I feel my heart underneath my skin
Oh, I can feel my heart beating
Cause you make me feel
Like I’m alive again
Alive again
Oh, you make me feel
Like I’m alive again
Turn your magic on, to me she’d say
Everything you want’s a dream away
Under this pressure, under this weight
We are diamonds taking shape
We are diamonds taking shape
If we’ve only got this life
This adventure, more than I
And if we’ve only got this life
You'll get me through alive
And if we’ve only got this life
Then this adventure, more than I
Want to share
With you x 3
onsdag den 13. januar 2016
Undskyld, at jeg er glad og vil bidrage positivt
Nogle sure mennesker bliver meget sure, hvis man er glad. Særligt, hvis man tit er glad. Jeg har overvejet lidt, hvorvidt glæde kan virke provokerende. Det kan det måske godt, hvis man selv er trist. Jeg ved ikke rigtig, hvilken konsekvens det skal have. Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal virke mindre glad af hensyn til en anden person, fordi vedkommende er trist. Så kan ingen jo være glade. Hvis en person fortæller mig, at vedkommende er trist eller der er sket noget tragisk, så vil jeg naturligvis gerne tage hensyn til den anden person. Det kommer helt naturligt, men i det daglige mener jeg ikke, at man skal nedtone sit eget gode humør af hensyn til andre med dårligt humør.
Når man er en glad person, så har man også tit lyst til at gøre glade ting såsom at danse, lave gadedrengehop og give komplimenter mv. At give komplimenter lyder måske umiddelbart som en forholdsvis let og simpel handling. Det er det dog ikke. Det kan faktisk være meget svært at finde et godt tidspunkt, hvor man kan komme af med et kompliment. For sure mennesker lyder komplimenter mere som fraser, som man siger for selv at opnå noget. (Måske fordi de selv kun kommer med komplimenter, når de vil opnå noget.) Det er øjensynlig fuldkomment utænkeligt, at man kunne sige et kompliment alene for komplimentets skyld. Nogle ser ligefrem undersøgende på én for at regne ud, hvad man dog vil opnå ved at sige det. I stedet for blot at acceptere, at en person siger noget positivt, fordi de mener det og gerne vil dele det med vedkommende. Som Søren Kierkegaard har sagt:
”Naar Hjertet er fuldt, skal Du ikke misundeligt, fornemt, forfordelende den Anden, krænke ham i Stilhed ved at presse Læberne sammen; Du skal lade Munden tale af Hjertets Overflødighed; Du skal ikke skamme Dig ved Din Følelse, og endnu mindre ved redeligt at give Hver Sit.”
Jeg har altid fastholdt, at jeg er et godt menneske og ikke ønsker nogle mennesker det dårligt. Her får jeg nogle gange den kommentar, at ”alle mennesker rummer noget ondt” eller at ”alle mennesker rummer både noget godt og ondt”. Det finder jeg egentlig lidt provokerende, da de jo dermed også indirekte anklager mig for at være ond nogle gange. Det mener jeg simpelthen ikke passer. Jeg siger ikke, at jeg er fejlfri eller aldrig gør noget forkert – men jeg gør aldrig noget bevidst for at skade eller såre andre. Det ville jeg selv have det dårligt med. Det værste ved kommentaren er dog, at den også anklager mig for ikke selv at kunne se eller ville indrømme det. For mig er selverkendelse en meget vigtig dyd.
Nogle sure mennesker vil hellere forsøge at ødelægger andre mennesker - end at se på, hvad der kunne gøre dem selv mere lykkelige. Når man er et meget følsomt menneske, så har man også tit udviklet en radar for alt ubehageligt og manipulerende. Når jeg hører en person, der forsøger at manipulere med et andet menneske på en negativ måde, så vækker det altid en meget stor undren i mig. Fra mit perspektiv afslører og udstiller vedkommende dermed deres egen svaghed og derfor stiller det også spørgsmålet om, hvad vedkommende får ud af at manipulere? Svaret er stort set altid det samme - nemlig et fejlagtigt forsøg på at styrke vedkommendes egen manglende selvtillid ved at forsøge ødelægge andre og dominerer dem. Jeg bliver altid lige skuffet. Tænk, at mennesket - det højest udviklede dyr - er så primitivt og uintelligent. Hvis menneskets mål er lykke - så har lykken aldrig været længere væk.
torsdag den 9. april 2015
mandag den 22. december 2014
Guide: De bedste og mest juleagtige julefilm
Nu er det snart den 24. december og det er ikke alle mennesker, der har lige let ved at finde den ægte julestemning frem. Det er måske også lidt forståeligt, hvis man ser på nogle af de klassiske julefilm, der ofte bliver nævnt på diverse lister over de bedste julefilm som f.eks. Die Hard og Eyes Wide Shut. Og selvom jeg er kvinde og ret vild med Alan Rickman, så mener jeg heller ikke, at Love Actually er særlig juleagtig. Jeg kan godt lide alle filmene - men julestemningen er ikke ligefrem i centrum. Jeg er også godt klar over, at der er nogle (mange?) mennesker, der ikke kan lide de rigtige julefilm. De er … for lalleglade? For hyggelige? For positive? Hvis du er en af dem, så vil jeg gerne anbefale dig "Den lille pige med svovlstikkerne". Versionen er egentlig ligegyldig - ingen af dem er glade eller positive. Personligt mener jeg, at man måske ikke helt har forstået, hvad julestemning handler om, hvis man mener, at stemningen i en julefilm skal være mindre positiv. Så skulle man måske hellere bare være konsekvent og slet ikke (forsøge at) holde jul (og bare forsætte med at være sur). Derfor er listen med julefilm nedenfor udelukkende lavet til dig, der gerne vil finde den ægte juleglæde frem:
1. Home Alone (1990)
Familien McCallister er taget på juleferie i Frankrig, men har glemt den mindste søn Kevin (Macaulay Culkin) på 8 år hjemme i Chicago. Samtidig har to indbrudstyve (Joe Pesci & Daniel Stern) besluttet sig for at røve alle husene på Kevins vej - men Kevin beslutter sig for at forsøge at forpurre forbrydernes planer. "Home Alone" eller "Alene hjemme" er den bedste julefilm nogensinde. For det første, fordi filmen er virkelig godt skrevet og har nogle rigtige gode skuespillere. For det andet, fordi Chris Columbus var instruktør og John Williams havde komponeret musikken (der også blev nomineret til 2 Oscars). For det tredje, fordi "Home Alone" formår at illustrere både de positive og mere triste og problematiske aspekter af juletiden samtidig med at være en fremragende komediefilm for hele familien. Filmen er tidsløs og derfor holder filmen også stadig 24 år senere. Det er en fantastisk film og derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at "Home Alone" er den julefilm, der har indtjent flest penge nogensinde. Helt præcist indtjente "Home Alone" 476 millioner dollars hjem, da filmen gik i biograferne verden over. (På daværende tidspunkt placerede det "Home Alone" på en tredje plads over de film, der havde indtjent flest penge i biografen nogensinde.) Efterfølgende er der nok indtjent endnu flere penge på DVDer, BLU-RAYs og de mange visninger af filmen på tv.
2. Home Alone 2 - Lost in New York (1992)
Året efter er Kevin blevet væk fra hans forældre i lufthaven og derfor ender han på et fly til New York. Heldigvis har han farens taske og hans kreditcard og derfor får han hurtigt indlogeret på det eksklusive The Plaza Hotel i New York. Desværre render han også hurtigt end i de to indbrudstyve Harry og Marv igen. "Lost in New York" er ligesom som "Home Alone" både meget morsom og har den helt rigtige julestemning, da den sætter fokus på, hvad julen egentlig handler om og at man skal huske på de mennesker, der er særligt udsatte i juletiden, som f.eks. de hjemløse og børnene på børnehjem. Lost in New York indtjente næsten lige så meget som originalen i biograferne verden over - nemlig 358 millioner dollars.
3. Når du ser et stjerneskud (Pinocchio, 1940)
Alle, der er vokset op med Disneys juleshow, kan ikke andet end at komme i julehumør, når de hører Bjørn Tidmand i form af Jesper Fårekylling synge ”Når du ser et stjerneskud” fra Disney filmen "Pinocchio".
4. Corn Chips - Chip and Dale (1951)
Min personlige favorit - en julekortfilm fra Disney fra 1951 med Anders And, Chip og Chap, der hedder "Popcorn" på dansk og er med i flere af Disneys samlinger af julekortfilm.
5. Plutos juletræ (1952)
Disney kortfilmen "Pluto's Christmas Tree" fra 1952 med Mickey, Pluto, Chip og Chap er for mange mennesker lig med juleaften pga. Disneys Juleshow. Disneys juleshow blev sendt første gang i december 1958 på den amerikanske tv-station ABC.
6. National Lampoon's Christmas Vacation (1989)
En klassisk og meget morsom julefilm for hele familien, hvor familiefaderen Clark Grisworld (Chevy Chase) forsøger at holde den perfekte amerikanske jul for hele hans familie. Desværre går næsten alt, der kan gå galt, galt - på trods af Clarks mange ihærdige forsøg på det modsatte f.eks. driller husets juleudsmykning og julegratialet fra firmaet bliver forsinket med posten. De eneste, der har det værre, er Grisworlds stakkels og meget trendy naboer, der hele tiden ganske umotiveret og ufrivilligt bliver ofre for Grisworlds familiens juleudskejelser.
7. Mickey's Christmas Carol (1983)
Den oscarsnominerede kortfilm "Mickey’s Christmas Carol" fra 1983 er en af Disneys allerbedste kortfilm og bygger på Charles Dickens klassiske juleeventyr "A Christmas Carol" ("Et juleeventyr"). Filmen er skabt af to af animationskunstens allerstørste ikoner John Lasseter (kreativ instruktør for Disney Pixar) og Mark Henn. "Mickeys Christmas Carol" var den sidste Disney kortfilm, som blev afsluttet med "The End".
8. The Santa Clause (1994)
Da Julemanden falder ned fra Scott Calvins tag juleaften, der prøver den fraskilte far Scott (Tim Allen) hans dragt. Det fører ham og hans søn Charlie til Nordpolen, da den, der påfører sig julemandens tøj, også overtager hans pligter. Scott er ikke særlig vild med det nye job - men Charlie er begejstret. De næste 12 måneder tager Scott rigtig meget på - også selvom han ikke spiser noget særligt - og der vokser også et hvidt fuldskæg frem - selvom han barberer sig konstant. Juleaften dukker der en kane med otte rensdyr oppe på hans tag. "The Santa Clause" eller på dansk ”Tror du på julemanden?” er en meget sød og sjov komedie for hele familien med den helt rigtige julestemning.
9. Donald’s Snow Fight (1942)
"Donald's Snow Fight" eller "Anders Ands sneboldskamp" er en kortfilm fra 1942 med Anders And i sneboldskrig mod hans nevøer Rip, Rap og Rup. På engelsk er kortfilmen også kendt under navnet Snowball Wars og i Danmark er den meget kendt, fordi den altid har været en del af Disneys juleshow siden 1967.
10. Glædelig Jul Mr. Bean (1992)
"Merry Christmas Mr. Bean" fra 1992 med Mr. Bean (Rowan Atkinson) i hovedrollen, hvor han både formår at hjælpe et orkester med indsamlingen af penge til velgørenhed, køber en gave til hans kæreste Irma, skaffer et juletræ, får sendt julekort og forsøger sig også med tilberedningen af julekalkunen.
Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul!!
1. Home Alone (1990)
Macaulay Culkin fik efter Home Alone (11 år) "Most Promising Actor" af Chicago Film Critics Association Awards. Her samme år ved Emmy Awards. (Tak for lån af foto af Alan Light.)
Familien McCallister er taget på juleferie i Frankrig, men har glemt den mindste søn Kevin (Macaulay Culkin) på 8 år hjemme i Chicago. Samtidig har to indbrudstyve (Joe Pesci & Daniel Stern) besluttet sig for at røve alle husene på Kevins vej - men Kevin beslutter sig for at forsøge at forpurre forbrydernes planer. "Home Alone" eller "Alene hjemme" er den bedste julefilm nogensinde. For det første, fordi filmen er virkelig godt skrevet og har nogle rigtige gode skuespillere. For det andet, fordi Chris Columbus var instruktør og John Williams havde komponeret musikken (der også blev nomineret til 2 Oscars). For det tredje, fordi "Home Alone" formår at illustrere både de positive og mere triste og problematiske aspekter af juletiden samtidig med at være en fremragende komediefilm for hele familien. Filmen er tidsløs og derfor holder filmen også stadig 24 år senere. Det er en fantastisk film og derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at "Home Alone" er den julefilm, der har indtjent flest penge nogensinde. Helt præcist indtjente "Home Alone" 476 millioner dollars hjem, da filmen gik i biograferne verden over. (På daværende tidspunkt placerede det "Home Alone" på en tredje plads over de film, der havde indtjent flest penge i biografen nogensinde.) Efterfølgende er der nok indtjent endnu flere penge på DVDer, BLU-RAYs og de mange visninger af filmen på tv.
2. Home Alone 2 - Lost in New York (1992)
Året efter er Kevin blevet væk fra hans forældre i lufthaven og derfor ender han på et fly til New York. Heldigvis har han farens taske og hans kreditcard og derfor får han hurtigt indlogeret på det eksklusive The Plaza Hotel i New York. Desværre render han også hurtigt end i de to indbrudstyve Harry og Marv igen. "Lost in New York" er ligesom som "Home Alone" både meget morsom og har den helt rigtige julestemning, da den sætter fokus på, hvad julen egentlig handler om og at man skal huske på de mennesker, der er særligt udsatte i juletiden, som f.eks. de hjemløse og børnene på børnehjem. Lost in New York indtjente næsten lige så meget som originalen i biograferne verden over - nemlig 358 millioner dollars.
3. Når du ser et stjerneskud (Pinocchio, 1940)
Alle, der er vokset op med Disneys juleshow, kan ikke andet end at komme i julehumør, når de hører Bjørn Tidmand i form af Jesper Fårekylling synge ”Når du ser et stjerneskud” fra Disney filmen "Pinocchio".
4. Corn Chips - Chip and Dale (1951)
Min personlige favorit - en julekortfilm fra Disney fra 1951 med Anders And, Chip og Chap, der hedder "Popcorn" på dansk og er med i flere af Disneys samlinger af julekortfilm.
5. Plutos juletræ (1952)
Disney kortfilmen "Pluto's Christmas Tree" fra 1952 med Mickey, Pluto, Chip og Chap er for mange mennesker lig med juleaften pga. Disneys Juleshow. Disneys juleshow blev sendt første gang i december 1958 på den amerikanske tv-station ABC.
6. National Lampoon's Christmas Vacation (1989)
En klassisk og meget morsom julefilm for hele familien, hvor familiefaderen Clark Grisworld (Chevy Chase) forsøger at holde den perfekte amerikanske jul for hele hans familie. Desværre går næsten alt, der kan gå galt, galt - på trods af Clarks mange ihærdige forsøg på det modsatte f.eks. driller husets juleudsmykning og julegratialet fra firmaet bliver forsinket med posten. De eneste, der har det værre, er Grisworlds stakkels og meget trendy naboer, der hele tiden ganske umotiveret og ufrivilligt bliver ofre for Grisworlds familiens juleudskejelser.
7. Mickey's Christmas Carol (1983)
Den oscarsnominerede kortfilm "Mickey’s Christmas Carol" fra 1983 er en af Disneys allerbedste kortfilm og bygger på Charles Dickens klassiske juleeventyr "A Christmas Carol" ("Et juleeventyr"). Filmen er skabt af to af animationskunstens allerstørste ikoner John Lasseter (kreativ instruktør for Disney Pixar) og Mark Henn. "Mickeys Christmas Carol" var den sidste Disney kortfilm, som blev afsluttet med "The End".
8. The Santa Clause (1994)
Da Julemanden falder ned fra Scott Calvins tag juleaften, der prøver den fraskilte far Scott (Tim Allen) hans dragt. Det fører ham og hans søn Charlie til Nordpolen, da den, der påfører sig julemandens tøj, også overtager hans pligter. Scott er ikke særlig vild med det nye job - men Charlie er begejstret. De næste 12 måneder tager Scott rigtig meget på - også selvom han ikke spiser noget særligt - og der vokser også et hvidt fuldskæg frem - selvom han barberer sig konstant. Juleaften dukker der en kane med otte rensdyr oppe på hans tag. "The Santa Clause" eller på dansk ”Tror du på julemanden?” er en meget sød og sjov komedie for hele familien med den helt rigtige julestemning.
9. Donald’s Snow Fight (1942)
"Donald's Snow Fight" eller "Anders Ands sneboldskamp" er en kortfilm fra 1942 med Anders And i sneboldskrig mod hans nevøer Rip, Rap og Rup. På engelsk er kortfilmen også kendt under navnet Snowball Wars og i Danmark er den meget kendt, fordi den altid har været en del af Disneys juleshow siden 1967.
10. Glædelig Jul Mr. Bean (1992)
"Merry Christmas Mr. Bean" fra 1992 med Mr. Bean (Rowan Atkinson) i hovedrollen, hvor han både formår at hjælpe et orkester med indsamlingen af penge til velgørenhed, køber en gave til hans kæreste Irma, skaffer et juletræ, får sendt julekort og forsøger sig også med tilberedningen af julekalkunen.
Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul!!
Etiketter:
film,
følge hjertet,
jul,
kærlighed,
lykke,
samfundsteori,
sociologi,
subjektiv vurdering
onsdag den 19. november 2014
Sådan fungerer min hjerne også…
Billedet ovenfor illustrerer meget godt, hvordan min hjerne typisk reagerer på forskellige ting. Der er ikke rigtig nogen gråzone mellem begejstring og kedeligt. I går så jeg programmet ”Jeg vil være Ole Henriksen”. Jeg vil ikke være Ole Henriksen, men jeg må sige, at jeg elsker ham virkelig højt. Hvordan kan man andet? Han er da et helt igennem fantastisk menneske. Personligt kan jeg desværre ikke helt matche hans positive indstilling, men jeg arbejder naturligvis hele tiden på sagen. For knapt et år siden mødte jeg rent faktisk Ole Henriksen i København. Den dag havde min datter på 1 ½ år naturligvis fået et slemt udslæt i ansigtet (hvilket hun selvfølgelig aldrig har haft hverken før eller siden). Hun er ellers en meget køn pige og jeg har altid fået mange komplimenter fra fremmede mennesker på gaden, når jeg kommer gående med hende. I det jeg gik ud fra en butik, hørte jeg en mandlig stemme sige: "Neeeejjj, sikke dog en køn lille pige". Jeg gloede lidt vantro på det ubehagelige udslæt på min datters kønne ansigt og tænkte ved mig selv, at udslættet måske ikke var så slemt alligevel. (Det var det.) Mens jeg forsatte fremad, kiggede jeg til siden for at takke vedkommende for komplimentet. Da jeg fik øje på ansigtet, så stoppede jeg helt op og stirrede vantro på manden. Jeg genkendte med det samme Ole Henriksens ansigt. Jeg kan huske, at jeg fik fornemmelsen af, at jeg måtte have fået noget i øjnene og ikke så helt klart. Så jeg blinkede med øjnene. Så følte jeg et kort øjeblik, at det måtte være en drøm. Men min tanke blev afbrudt af min mands tak for komplimentet og et par dråber, der faldt fra himlen og ramte mit ansigt, da jeg nu havde passeret et halvtag og var stoppet op under åben himmel ude på gaden. Det var så her, hvor min hjerne gerne skulle komme på banen og formulerer noget fornuftigt. Gerne noget sjovt eller noget sødt. Det gjort den bare ikke. Den var gået i koma. Intet kom ud af min mund. Ole Henriksen smilede hurtigt til min mand og så tilbage på mig. Jeg smilede heldigvis helt naturligt tilbage til Ole Henriksen - men jeg sagde intet. Så gik vi videre. Jeg var fuldkommen overrumplet. Jeg har set mange kendte i byen, men jeg har aldrig før mødt et af mine idoler face-to-face. Det eneste som kan gøre mig stille er nok komplimenter, gaver og ekstremt ubehøvlede eller uintelligente kommentarer. Det får øjensynlig min hjerne til at gå selvsving, der dermed forhindrer enhver tale, enten i forlegenhed eller i chok over niveauet af uforskammethed eller dumhed. Tak hjerne for at svigte mig i sådan et vigtigt øjeblik. Ved I, hvornår min hjerne aldrig mangler sjove kommentarer? Når jeg skal sove. Så er det jo også ekstremt vigtigt at holde sig selv vågen med sjove jokes. Hvorfor skulle man også være frisk den næste dag, hvis man kan havde det sjovt hele natten. Eller også kan ens hjerne bruge 3 timer på at analysere en eller anden ligegyldig kommentar nu, hvor man alligevel bare ligger der og keder sig. Jeg trøster mig dog med, at jeg øjensynlig ikke er den eneste, der har det på den måde.
søndag den 5. oktober 2014
Om det at være nærværende vs. det at være på de sociale medier
Jeg vil rigtig gerne anbefale alle at se Prince Eas video ”Can We Auto-Correct Humanity?” - selvom det egentlig går imod Prince Eas pointe. Efter at have læst nogle af kommentarerne til videoen, så må jeg hellere begynde med understrege, at det selvfølgelig er fantastisk, at man har mulighed for at holde kontakten med familie og venner på den anden side af kloden vha. videosamtaler og snapchat osv. Og at man har mulighed for at møde og lære nye mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have mødt uden de sociale medier. Der er slet ingen tvivl om, at mulighederne er fantastiske . Problemet er derfor ikke i sig selv de sociale medier - men mere, hvordan nogle mennesker vælger at bruge de muligheder. Eller rettere sagt misbruge dem. Jeg mener ganske ligesom Prince Ea, at de sociale medier begynder at være et problem, når man begynder at tilsidesætte det reelle sociale samvær og nærvær med andre mennesker til fordel for det virtuelle og distancerede sociale samvær. De sociale medier kan også komme til at udgøre et problem for det reelle sociale samvær, hvis man aldrig rigtig er nærværende og konstant skal tjekke sin telefon eller iPad. Man kan kun være mentalt til stede et sted af gangen. Jeg finder det også enormt tragikomisk hver gang, at jeg ser et ungt par på en restaurant, der har en romantisk (?) middag for to, mens de begge sidder helt optaget af hver deres iPhone. Hvor de tydeligvis er på et socialt medie, sms’er eller noget helt tredje. Er det romantisk, hvis man tager billeder af daten og lægger dem på et socialt medie med det samme? Hvis man svarer på kommentarerne til billedet og hele tiden tjekker, hvor mange likes man har fået? Det syntes jeg ikke. Hvor blev der af inderligheden og hengivelsen til det andet menneske og øjeblikket? Jeg er 100 % enig med Prince Ea i, at det er et voksende problem i det moderne samfund; at man bytter nærværet ud med det overfladiske og aldrig rigtig er nærværende nogen steder, fordi man konstant kommunikerer med andre mennesker.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke med stor bekymring på, hvordan det skal gå det unge par på restauranten, når de engang får børn. Får de børn mon den udelte og tryghedsskabende opmærksomhed, som børn så inderligt har behov for? Eller skal børnene vokse op med to forældre, der aldrig rigtig er til stede - selv når de sidder lige ved siden af barnet - fordi de LIGE skal dele et billede, lige ”like” en venindes billede eller lige skrive en kommentar om, hvor dejligt det er at få børn. Det antager jeg sådan set allerede må være et problem, som sundhedsplejerskerne forhåbentlig også har fokus på. I stedet for at nyde øjeblikket, så bliver livet gjort til en lang reportage, hvor man skal iscenesætte ens eget liv for at opnå flest mulige likes og venner. Jeg mener, at der må være tale om en form for afhængighed, når man ikke længere tillægger øjeblikket eller nærværet med andre mennesker nogen værdi eller gør det til en sekundær værdi. Det er en trist og tragisk udvikling.
Jeg kan sagtens se det positive og underholdende ved de sociale medier, som jeg jo også selv bruger. Jeg mener bare ikke, at det hverken kan eller skal erstatte det direkte menneskelige samvær og nærvær. Det er positivt, at man kan dele ens oplevelser med andre mennesker. Billeder er en god måde at huske et sjovt eller særligt øjeblik, men man behøver ikke hele tiden at dokumentere ens liv eller tage billeder af alt, for så ender det med at selve dokumentationen og det at tage billeder bliver livets primære formål. Dokumentationen kan måske i en eller anden grad ses som et forsøg på at fastholde et flygtigt punkt i tiden. Men problemet er, at man dermed jo går glip af øjeblikket i øjeblikket. Jeg kan huske engang, da jeg var barn, da sagde min far efter en ferie i USA, at han kun havde set ferien igennem videokammeraet. På den næste ferie blev der ikke filmet nær så meget. Det problem har nu bredt sig til resten af livet, hvor livet primært opleves gennem andres menneskers øjne, kommentarer og likes. Men livet skal jo leves her og nu - uafhængigt af, hvad alle andre mennesker tænker og mener. For det er jo netop ens eget liv. Det eneste liv man har. Og pointen med øjeblikket må vel netop være at nyde det i øjeblikket. At nyde øjeblikket, mens man har det og mens man har i den andens eller andres nærvær.
mandag den 29. september 2014
Om et skib
For to uger siden havde jeg en drøm. Jeg kan stadig huske drømmen meget tydeligt i detaljer og genkalde mig følelsen. Drømmen har ligesom sat sig fast i min erindring. Jeg sejler ikke og har heller aldrig været specielt interesseret i skibe. Men i drømmen var jeg ombord på et stort skib. Mit skib. Jeg ved ikke, hvorfra jeg vidste det. Det gjort jeg bare. Jeg kunne mærke det. I drømmen kigger jeg ud over dækket. Skibet er bygget af kraftige solide egeplanker og egestammer. Det er et gammeldags skib, men egeplankerne har hverken den mindste ridse, knast eller råd nogen steder. Skibet befinder sig langt ude på åbent hav. Himlen er mørk som kul og bølgerne kaster aggressivt skibet frem og tilbage. Bølgerne er sorte, oprørte og truende med hvidt skum på toppen. Vinden hyler og blæser kraftigt over dækket. Vinden griber hele tiden fat i mit hår og kaster det rundt. Jeg kan mærke, hvordan skumsprøjtet fra bølgerne konstant rammer mig i ansigtet igen og igen. Salten svier lidt i øjnene. På trods af det frygtelige vejr kan jeg mærke en dyb indre ro har fyldt min krop. Skibet gynger kraftigt frem og tilbage. Alligevel føles mine fødder som naglet fast på dækket. Uvejret kan ikke få mig ud af balance. Intet kan stoppet skibet, der blot skærer sig ubesværet og let igennem bølgernes rasen. Jeg kan mærke, hvordan det bobler indeni af glæde. Det er en følelse af frihed. Det er en følelse af at være til.
onsdag den 17. september 2014
Guide: Hvordan tager du den rigtige beslutning?
Livet består af mange svære beslutninger. Derfor kommer her guiden til dig, som har brug for råd omkring, hvordan man tager den rigtige beslutning. Hvis du er i tvivl eller føler dig ubeslutsom, så er her 15 gode råd, som jeg vil kommentere undervejs:
1. Gennemgå de svære beslutninger, som du tidligere har truffet og overvej, hvordan du tog dem. Det behøver ikke at være den samme situation, men måske kan du bruge den samme metode.
Gad vide om man kan følge en bestemt opskrift eller en bestemt metode, når man skal tage en beslutning? Jeg kan godt afsløre, at jeg er en anelse skeptisk.
2. Mediter og lyt til dine instinkter.
Det at meditere kan være en god ting, da man tænker mere klart. Men er instinkter virkelig sådan en god og pålidelig kilde? Da mennesket er et flugtdyr, så tænker jeg umiddelbart, at det godt kan medføre nogle lidt uheldige beslutninger. Det er også vigtigt konstant at udfordre sig selv og det vil man nok næppe komme til, hvis man blot følger sine instinkter.
3. Overvej, hvordan det vil påvirke balancen i dit liv. Tro på det og gør det.
Hvis man altid skal være i balance, så bliver det hurtigt til nogle meget konservative beslutninger. Da store forandringer jo for det meste også (i hvert fald umiddelbart) medfører en del ubalance, så vil der næppe blive truffet nogle store beslutninger - selvom alle store forandringer naturligvis ikke skaber ubalance. Nogle gange kan det også være sundt at komme lidt på usikker grund. Det med at tro på det - det er selvfølgelig vigtigt, når man tager en beslutning.
4. Afsæt tid til at overveje beslutningen meget grundigt. Det værste du kan gøre er at handle overilet.
Det er et meget fornuftigt råd - men det er også et råd, der hurtigt kan implicere en meget lang (uendelig) tankeproces med overvejelser frem og tilbage - uden at det alligevel giver noget klart svar. Ingen har jo lyst til bagefter at blive beskyldt for at handle overilet - særligt, hvis det viser sig at være den forkerte beslutning.
5. Spørg dig selv: Hvem vil det påvirke og hvad siger mit hjerte?
Den første del appellerer meget til, at man skal tænke på andre før sig selv. Det kan også være rigtigt - dog ikke altid. Det andet er et rigtig godt råd - da hjertet sjældent tager fejl og for det meste også er en rimelig pålidelig kilde. Problemet er bare, at hjertet også let kan løbe af med en og sjældent forholder til de mere praktiske eller rationelle aspekter såsom risiko og fejlkilder. Men som den store romantiker jeg er, så må jeg indrømme, at jeg går 100 % ind for, at man følger sit hjerte. (Men vær nu lige sikker på, at hjertet ikke har (for)ført dig på gale veje (igen).)
6. Forstil dig, at du tog beslutningen. Hvis du føler dig lettet, så skal du gøre det - også selvom det medfører sorg.
Det her råd er der muligvis en vis sandhed i. Problemet er bare, at man normalt gerne vil undgå at blive ked af det og det er tit en ret essentiel årsag til, at man bliver i tvivl omkring, hvad der er den rigtige beslutning. Omvendt må man også medgive, at alt her i livet indebære en vis risiko for at blive skuffet eller ked af det. Det hedder vist at være i live.
7. Spørg dig selv: Hvad er det mest behagelige valg og hvad vil være mest sjovt?
Super godt råd. Jeg siger altid: Man får kun den sjov, som man selv laver. Livet er kedeligt, hvis man altid blot gør det vante og kedelige. Derudover er der vel også potentielt mest lykke i at satse på det valg, der giver mest velbehag.
8. Tjek dit interne kompas: Hvordan vil du have det med den ene beslutning bagefter? Hvordan vil du have det med den anden beslutning bagefter?
Det er vel i bund og grund det, som man prøver at forestille sig, når man prøver at tage en beslutning.
9. Stil dig selv tre spørgsmål, før du kaster dig ud i noget nyt: Hvad er det værste der kan ske? Hvor sandsynligt er det, at det kan ske? Hvordan vil du håndtere det?
Det er nogle gode overvejelser. Dog en anelse skræmmende, hvis man har en god fantasi. Hvis man altid skal tage hensyn til de mest ubehagelige og usandsynlige potentielle konsekvenser, så ville man jo være lammet af frygt konstant. Her er det helt klart en fordel at have en realistisk forestillingsevne.
10. Hvis du skal overtale dig selv til det, så er det for det meste en dårlig beslutning. Gode beslutninger føles for det meste rigtige uden tvivl.
De her råd bliver mere og mere kedelige. Det opfordrer jo kun til fornuftige beslutninger, men hvem siger, at fornuftig også altid lig med den rigtige beslutning? Selvom der selvfølgelig er en vis sandhed i, at gode beslutninger også føles rigtige.
11. Opstil dine valgmuligheder og vælg den valgmulighed, som du er mest begejstret for.
Umiddelbart ville jeg jo sige, at det var et godt råd. Men desværre er jeg tit meget begejstret for nogle ekstremt dårlige valgmuligheder. Bare kald mig naiv. Det er ulempen ved at være et positivt menneske. Begejstring er desværre ikke altid det bedste parameter for gode beslutninger.
12. Hvis ingen af valgmulighederne føles rigtig, så prøv at forsink beslutningen. Det kan være at der kommer en tredje mulighed.
Det her er faktisk et rigtig godt råd. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at man skal tage en beslutning her og nu, men hvis man blot giver det lidt mere tid, så giver svaret sig helt af sig selv.
13. Foretag de små beslutninger med dit hoved og de store med dit hjerte.
Uha… der er hjertet igen. Det er farligt - medmindre andre mennesker er udstyret med et lidt mere rationelt hjerte end mit. Måske er det rigtigt? Eller måske er det omvendt? De små beslutninger skal tages med hjertet og de store med hovedet? Men omvendt er kærligheden vel en af de allerstørste beslutninger og den skal i hvert fald ikke tages med hovedet.
14. Tag to stykker papir og skriv dine valgmuligheder ned. Put dem i en hat, luk øjnene og vælg en. Hvis du føler dig skuffet over resultatet, så ved du, hvad der er den forkerte beslutning.
Smart. Man snyder sig selv til at mærke efter, hvad der er den rigtige beslutning. Men igen er der problemet med, hvad der føles rigtigt ikke nødvendigvis altid er den rigtige beslutning.
15. Tænk på, hvad du vil mene er den rigtige beslutning, når du er 70 år. Det sætter beslutningen i perspektiv og det vil hjælpe dig med at tage en langsigtet beslutning og ikke bare en beslutning der giver tilfredsstillelse i øjeblikket.
Giver henvisningen til, når man er 70 år, virkelig mere langsigtede beslutninger? Kunne det ikke også få nogle til at tage beslutninger, der netop kun fokusere på den øjeblikkelige tilfredsstillelse?
Konklusionen er nok, at man altid skal lytte til sit hjerte eller sin intuition. Man kan godt lytte til andre menneskers råd og perspektiver på situationen, men dybest set vil det altid være dig, som ved bedst, hvad du vil og hvad du ønsker. Pas på, at du ikke lader andre mennesker vildlede dig, bare fordi du frygter at tage en forkert beslutning. Svære beslutninger er tit svære, fordi man risikerer at miste noget. Det kan være alt lige fra penge til kærlighed, omdømme, værdighed, popularitet, håb eller troen på sig selv. Nogle gange kan det også være skræmmende at tage en beslutning, hvis det betyder store forandringer i ens liv. Det er skæmmende - særligt erkendelsen af, at det er ens egen fejl og at man selv bærer hele ansvaret for beslutningen. Men husk, at alle mennesker tager fejl før eller siden. Ingen er perfekte. Vær ærlig overfor dig selv. Erkend, hvem du er og hvad du vil. Og husk, hvad Theodore Roosevelt engang har sagt om beslutninger:
In any moment of decision, the best thing you can do is the right thing, the next best thing is the wrong thing, and the worst thing you can do is nothing.
lørdag den 5. juli 2014
Guide: Find din indre ro
Det kan nogle gange være svært at finde den indre ro i en travl hverdag eller hvis man omgiver sig med for mange negative mennesker. Det kan også være svært, hvis man har hovedet fyldt med forskellige problemstillinger såsom løsningen på en umulig arbejdsopgave og hvordan man bedst muligt hjælper en god ven ud af en krise. Men her er nogle af mine bedste tips:
1. Lyt til noget afslappende musik
Hør noget afslappende musik. For nogle mennesker er det rart at lytte til klassisk musik, mens andre slapper mere af til popmusik, hurtig dancemusik eller heavymetal. Uanset, hvad du hører, så lyt til musikken, da det kan have en terapeutisk virkning på mange forskellige planer. Det er videnskabeligt bevist.
2. Overvej, hvordan du kan blive et bedre menneske
Man kan altid blive et bedre menneske - også selvom du allerede befinder dig i den bedre halvdel. Du kan f.eks. øve dig i at være mere tolerant, tålmodig eller retfærdig. Du kan tænke mere over, hvad du siger og hvordan det påvirker andre mennesker. Tale med nogle andre mennesker end du plejer. Overveje, hvilke principper du ønsker at leve efter og hvordan du kan realisere det i din hverdag. Det kan være enormt stressende, hvis man ikke er klar over, hvor man vil hen eller hvorfor man handler, som man gør. Så overvej konstant, hvem du er og hvordan du gerne vil være som menneske.
3. Lad dig ikke presse af andres idealer eller perfektionisme
Mange mennesker lever deres liv efter, hvad de tror andre mennesker mener er vigtigt eller tillægger betydning. Det skal du naturligvis ikke. Du skal kun leve efter dine egne idealer. Du kender dig selv og stræber derfor kun efter perfektionisme i den grad, som du ved er realistisk. Du kan godt presse dig selv en gang imellem for at teste dine grænser - men det er ikke sundt at presse sig selv konstant på alle områder. Der skal også være rum til at være uperfekt. Rum til at slappe af og lade kroppen hvile. Det er også sundt nogle gange at give slip på den perfekte facade og se, hvad der sker.
4. Øv dig i tålmodighed
Man kan aldrig blive for tålmodig - så øv dig på det. Det er sjældent, at man fortryder, at man var tålmodig. (Her skal tålmodighed naturligvis ikke forveksles med det at finde sig i, hvad som helst i meget lang tid - for det skal man naturligvis heller ikke.) Der findes mange forskellige måder at takle modgang på, men med den rette portion af tålmodighed, der bliver det meget lettere at takle modgangen på en god måde. Nogle mennesker elsker at genere andre mennesker og den slags mennesker skal naturligvis ikke styre dit liv og derfor er tålmodighed en meget vigtig dyd. Det kan være fristende bare at blive vred eller frustreret, men overvej, hvordan du vil have det med din reaktion bagefter. Tag en dyb indånding og overvej med dig selv, hvorvidt du vil være glad for din adfærd bagefter og hvorvidt du vil føle fred i sindet. Hvis du ikke vil føle ro, så lad være med at gøre det. Giv dig god tid til at opsummere for dig selv, hvordan du opfører dig og glæd dig over, at du har din integritet i god behold.
5. Følg dit hjerte
Vær positiv - og lad være med at lade negative tanker dominerer din tankegang. Lær at acceptere, at der er mange ting, som man ikke kan ændre. Lær at acceptere, at der er mange mennesker omkring dig, der ikke opfører sig, som de burde. Prøv at forstå andre mennesker - i stedet for at dømme dem. Tilgiv andre mennesker deres ubehageligheder - for det gør dig selv fri. Åbn dit hjerte overfor nye indtryk og nye mennesker. Vis medfølelse og sympati, når andre mennesker har behov for det. Følg dine egne moralske principper - også selvom andre mennesker ikke altid spiller efter reglerne eller bruger feje tricks.
Etiketter:
livsfilosofi,
livskvalitet,
lykke,
nyde livet,
psykologi,
selvbevidsthed,
slappe af,
stress
onsdag den 30. april 2014
Om livets mening og meningsløshed
Linda på Blogsbjerg skriver om tabet af hendes veninde til kræft. Hun nævner et emne, som de fleste mennesker nok har støt på, hvis de har mistet en nær ven eller et nært familiemedlem. Nemlig den tomhed der opstår efter personen er død. Det uforståelige fravær af personen. Jeg har desværre oplevet det et par gange efterhånden. Det kan være svært at forstå, at personen aldrig mere kommer tilbage og at personen aldrig mere skal være en del af ens liv. Det kan godt give nogle mennesker den ide, at livet er meningsløst. For, hvad skulle pointen dog være med at leve, når man alligevel skal dø og miste alt, hvad man har opnået? Hvorfor skal man finde en partner, når man i sidste ende mister hinanden igen? Hvorfor få børn, hvis de alligevel dør før en? Sådan stiller livets triste og nogle gange uforståelige begivenheder spørgsmålstegn ved livets mening. Nogle mennesker frygter dette afsavn så meget, at de slet ikke tør elske. Det er dog set med mine subjektive øjne en meget tragisk konklusion på det faktum, at livet rummer både glæde og sorg.
I den vestlige verden har vi et distanceret forhold til døden. Både fordi vi har en høj levestandard i forhold til andre lande og derfor bliver vi ikke nødvendigvis konfronteret med døden hver dag. Og når vi bliver konfronteret med døden, så betaler vi andre mennesker for at tage sig af vores afdøde. I andre dele af verden tager man sig selv af sine afdøde venner og familiemedlemmer. Det giver helt sikkert også en ganske god forståelse af, at vedkommende rent faktisk er død. Måske mister vi en del af forståelsen for døden, når vi betaler andre for alt det praktiske. Og det kan være uheldigt, da døden og sorgen har også en funktion, nemlig at minde os om at livet ikke varer for evigt. At vi ikke kan tage livet for givet.
Ifølge den nyeste statistik fra Danmarks Statistik 2013 bliver mænd gennemsnitlig 77,3 og kvinder 81,6 år – men der er jo ikke nogen garanti for, at vi bliver 77 eller 81 år. Det er blot et gennemsnit. Vi kan alle dø før tid. Man kan blive slået ihjel i trafikken, blive ramt af et hjerteanfald eller falde om og slå hovedet på en uheldig måde. Det kan ske for enhver - til enhver tid. Det er vigtigt at huske på. Det vil ikke altid være muligt at udskyde det til i morgen. For en dag er der ikke nogen i morgen.
Livet har ikke nogen objektiv mening. Livet giver kun mening ud fra et subjekt - selvom de fleste mennesker nok dybest set ønsker sig det samme. Der er blevet moderne at arbejde så meget som overhovedet muligt hele tiden, men her vil jeg gerne minde om, at der aldrig nogensinde har været et menneske som på sin dødsdag fortrød, at vedkommende ikke havde brugt mere tid på arbejde. Tværtimod fortryder de fleste med tiden, at de ikke brugte mere tid på de ting, som virkelig betyder noget. Gjort de ting, som de drømte om. Mange mennesker bruger også ekstremt meget af deres liv på at imponere andre mennesker ved at anskaffe sig fine titler, dyre boliger og smart tøj osv. Det er også fint, hvis det gør en lykkelig og man gør det for sin egen skyld. Men hvis man blot gør det for at imponere eller overgå andre, så vil man en dag blive ramt af en meget stor meningsløshed og tomhed. For lykke handler ikke om at imponere andre mennesker eller gøre de ting, som andre mennesker tillægger betydning. Det er livet alt for kort til. Livet bør derfor kun bruges på de vigtige ting, som gør en selv og de mennesker man elsker lykkelige. Dette mener jeg også må implicere, at man forsøger at være et godt (med)menneske - for der er aldrig nogen mennesker der er blevet lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Døden bør også minde os om, at vi skal værdsætte hinanden, så længe vi har hinanden. For intet varer for evigt. Hvorvidt der er et liv efter døden - det finder vi alle ud af en dag. Men indtil da må det vigtigste være at leve det liv, som vi med sikkerhed er blevet givet, mens vi har det…
Etiketter:
døden,
følge hjertet,
livsfilosofi,
livskvalitet,
lykke,
psykologi,
sociologi,
værdsætte livet
søndag den 25. marts 2012
Still Believing
En ting, som man aldrig må opgive er håbet. Jeg tror på det gode i mennesket. Det kan godt være at det lyder naivt. Det er det også. For når man er et positivt menneske, så er der konstant sure og negative mennesker som prøver på at påvirke ens positive sind (i en negativ retning). Blot, fordi de selv har det dårligt og hellere vil være ondskabsfulde overfor andre mennesker end at se på deres egne problemer. De er sure og bitre. Hvis du kender sådan nogle mennesker, så vil jeg gerne anbefale dig at høre de her to sange af Erann DD: What A Wonderfull World og Still Believing:
Etiketter:
livsfilosofi,
lykke,
psykologi,
selvbevidsthed,
selverkendelse,
sociologi,
værdsætte livet
onsdag den 28. december 2011
Glædelig jul
Inden det er for sent, så vil jeg naturligvis gerne ønske alle på min blog en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Her er en af mine nye yndlingsjulesange - den lidt for pæne Michael Bublé med sin Frank Sinatra lignende udgave af It's Beginning to Look a Lot Like Christmas. Videoen er Disneys Once Upon A Wintertime fra Disney klassikeren Melody Time.
søndag den 13. november 2011
Guide: Hvordan undgår du at blive et surt og bittert menneske?

Du har formentlig også godt lagt mærke til, hvor mange sure og bitre mennesker der er i denne verden. Her er det vigtigste naturligvis, at du ikke selv at bliver sur og bitter! Derfor har jeg her formuleret nogle råd til dig, der forsat ønsker at være et rart, empatisk og positivt menneske, hvis ene mission i livet ikke er at ødelægge andre menneskers glæde:
1. Lev dit liv som du ønsker
Regel nr. 1 er at følge dit hjerte. Hvis du ikke gør det, så er der en overvældende stor risiko for, at du vil blive et bittert menneske. Rationelle argumenter findes der mange af, men de beskytter ikke imod bitterhed. Problemet ved at følge sit hjerte er naturligvis, at det ikke altid medføre de mest rationelle valg og dermed kan du også senere komme til at fortryde dine valg. Men de valg kan du for det meste ændre på – her er det ofte langt sværere at ændre bitterheden.
2. Sig din ærlige mening
Sig tingene som de er. Ærlighed varer længst og løgne kommer altid frem i lyset før eller siden. Ærlighed giver også en god selvfølelse, når man er ærlig overfor sig selv og andre. Løgn derimod dræber enhver glæde og tillid til andre. Bare fordi andre lyver og ikke spiller efter reglerne, så betyder det ikke, at det vil være den rigtige løsning for dig – hvis du altså ønsker at være et positivt menneske.
3. Indse at livet ikke altid er retfærdigt her og nu (men ofte vil retfærdigheden sejre på lang sigt)
Du vil opleve mange former for uretfærdighed. Modgang er desværre en helt naturlig del af livet og det må du simpelthen lære at affinde dig med. Også selvom det ofte virker uretfærdigt - specielt i forhold til sygdom så er pointen her at værdsætte livet, mens man har det. Du vil også opleve, hvor ubehagelige andre mennesker kan være - men det skal naturligvis ikke ødelægge dit liv eller din glæde. Glæd dig over de positive ting i dit liv og prøv i stedet at forstå, hvorfor nogle mennesker opfører sig så dårligt, som de gør det. De har garanteret store personlige problemer - for ingen lykkelige mennesker generer andre mennesker med vilje. Det gør kun svage mennesker med store personlige problemer.
4. Giv udtryk for dine følelser
Følelser har det ikke godt med at blive spærret inde. Følg dit hjerte og giv udtryk for følelser! Hjertet er i sandhed dit indre kompas og når du følger det, så vil du sjældent fortryde det senere. Selvom der naturligvis altid er en risiko for at ligne en idiot, når det gælder kærlighed, så er det bedre at ligne en idiot end at fortryde noget, som man ikke fik sagt eller gjort. Så med andre ord: giv udtryk for din glæde, tillad dig at blive sur og husk at sige undskyld, når du har gjort eller sagt noget dumt!
5. Grib mulighederne
Livet byder på rigtig mange muligheder og jo færre du tager, jo mindre oplever du også. Der er tusinder af muligheder, som du fravælger hver dag - måske helt uden at lægge mærke til det? Grib nogle flere!
6. Stop med at dagdrømme og gør noget ved det i virkeligheden
Lad være med at dagdrømme eller misunde andre mennesker deres liv. Spørg i stedet dig selv, hvad du kan gøre for at drømmen bliver til virkelighed? Gør du alt, hvad du kan eller har du i virkeligheden nogle andre prioriteter? Materielle ting kan du spare op til og livssituationer kan ændres ved at tage et valg. Ofte er mennesker misundelige over ting, som de selv kunne have, hvis de blot prioriteret anderledes i livet. Så overvej, hvorvidt du reelt vil lave en omprioritering i dit liv! Og hvis svaret er nej, så har du faktisk ingen ret til at være misundelig, da du jo ikke vil gøre det nødvendige for at opnå det. Hvis svaret er ja, så gå i gang med det samme! Ofte vil du opleve, at du muligvis vil se anderledes på tingene undervejs og få nogle andre prioriteter. Uanset så vil du gå fra at være misundelig til at være et menneske som arbejder på sagen. Husk, at mange mennesker gør et stort nummer ud af at fremstille deres liv langt mere positivt end det reelt er. Derfor skal man altid passe meget på med at sammenligne ens liv med andre, da man reelt ikke ved, hvordan de har det i virkeligheden. Så værdsæt de positive ting i livet – det vil være det, der adskiller dig fra de sure og bitre mennesker.
Den bedste beslutning man kan tage er at vælge, at man ikke vil være et surt og bittert menneske. For den glæde du giver til andre vil altid komme tilbage til dig – selvom det muligvis ikke er lige med det samme. Derfor gælder det med andre ord om at være tålmodig med de sure og bitre mennesker. Som Aristoteles har sagt:
tirsdag den 17. maj 2011
Vælg dig selv - når du vælger dit liv
Jeg undrer mig tit over, hvorfor mange mennesker er så sure og bitre? Når jeg betragter dem og deres liv, så syntes jeg, at de har masser at være glade og taknemmelige for i deres liv. Men hvorfor bruger de så al deres energi på at have ondt i en vis legemsdel over andre menneskers glæde? Frem for at gøre noget for at gøre deres eget liv bedre? Nogen gange føles det næsten som om, at det er forbudt at være glad. Man skal helst være sur – når man er voksen. Hvis man er glad, så er der straks nogen som bliver provokeret. Så skal man ned med nakken. Man må heller ikke tro på sig selv eller have en selvstændig mening. Det er næsten som om at selvtillid og glæde provokere visse negative mennesker. Jeg ønsker på ingen måde at være en negativ person, men det er nogen gange svært, når man omgås negative mennesker. Jeg har det også helt fint med, at det går godt for andre. Mærkeligt nok er den følelse ikke altid nødvendigvis gengældt. Sagde nogen jantelov? Eller et endnu grimmere ord er måske misundelse. Jeg er ikke misundelig på andres liv. Jeg er glad for mit liv. Det har jeg altid været - taknemlig for livet. Min bror blev kun 13. Ergo er jeg en heldig person. Jeg har også svært ved at se, hvorfor andre mennesker skulle være misundelige over mit liv – jeg er hverken stjerne eller millionær. Men jeg er glad for mit liv. Jeg prioriterer også anderledes end de fleste andre mennesker. Jeg gør primært det, som jeg har lyst til – altså inden for rimelighedens grænser. Mange mennesker gør bare det, som de tror, andre mener, at de bør gøre. De får de jobs, som de tror, at andre mennesker ser som prestigefyldte. Uden at overveje, hvad de egentlig selv vil. De får det dyreste hus, børn osv. fordi andre gør det. Det skal man. Men hvem siger egentlig det? Hvad skulle pointen være i at gøre noget - hvis det ikke gør én lykkelig? Man skal kun vælge det, som gør en lykkelig. Man skal vælge det job, som man brænder for. Hvis man ikke kan få drømmejobbet, så må man arbejde sig hen imod det. Livet er desværre ikke nogen gavebod og sjældent heller helt retfærdigt. Men man kan altid stræbe efter noget bedre. Lykken er heller ikke altid det, som man først forestiller sig. Der er kun dig til at tage de rigtige og forkerte valg her i livet. Derfor skal man heller ikke bare acceptere, hvis man har taget et dårligt valg. Give op. Det er dig som aktivt vælger at blive ved med at leve med det dårlige valg. Så vælg dog igen. Vælg noget andet. Bare vælg noget. Frygten for at minimere udbuddet af valgmuligheder gør uhyggelig mange mennesker ulykkelige. Men vælg dig selv, når du vælger. Vælg det job, som du brænder for. Ikke det der nødvendigvis giver flest penge. Få børn, hvis du har lyst til at få børn. Fordi du har lyst til at bruge din tid sammen med børnene. Det har børn fortjent. Alt for mange mennesker får børn, selvom de dybest set ikke gider være sammen med dem. Eller endnu værre er dem som lever deres liv igennem børnene – ikke sammen med børnene. Børn har ret til deres eget liv og skal ikke have ansvaret for deres forældres lykke. Lykken er altid ens eget ansvar. Det betyder ikke, at vi ikke også har ansvaret for hinanden. Men ingen kan gøre en anden lykkelig – da kan man kun selv. Lykke kommer indefra. Derfor vokser sunde børn også op og får deres eget liv – uafhængigt af deres forældre. Derfor skal du altid huske dig selv, når du vælger. Det er det eneste, som du ikke vil blive utilfreds med i længden. Når du vælger en partner – så vælg en du kan være dig selv sammen med. En, som du kan leve sammen med - ikke dø sammen med. Men kærlighed kræver meget både engagement, tålmodighed og vilje til at gå på kompromis. Hvis du ikke evner at gå på kompromis - så er det måske bedre at leve alene. Hvorfor sårer en anden med din egoisme? Vigtigst af alt er det, at vælge ud fra, hvem du er. Men hvem er du så? Det ved kun du. Det kan kun du svare på. Det er et svært spørgsmål, hvis man ikke allerede ved det og et meget simpelt spørgsmål, hvis du gør. Hvis du ikke gør, så må du finde ud af det. Spørg dig selv, hvordan du har det? Hvis du har det dårligt, så spørg dig selv, hvordan du kunne få det bedre. Livet er ufatteligt kort, så hvad er det egentlig du spilder din tid på? Vælg dig selv, mens der er tid. Vælg dig selv, når du vælger dit liv.
mandag den 18. april 2011
Dalai Lama - Mine 10 yndlings citater
Dalai Lama - en af mine allerstørste inspirationskilder besøger i dag Danmark. Desværre forhindrede arbejdet mig i at deltage i hans foredrag, men jeg har tidligere deltaget i hans foredrag - som man kun kan anbefale. Foruden hans fantastiske filosofi og varme gemyt, så er et foredrag med Dalai Lama noget helt andet end andre almindelige foredrag. Selvom jeg er meget videnskabeligt orienteret, så vil jeg påstå, at alle uanset religion eller ateistisk overbevisning kan mærke, når Dalai Lama træder ind i lokalet. Dalai Lama har en helt speciel ro og fylder rummet på en helt anden måde end andre store personligheder. Det er faktisk en oplevelse i sig selv. Her er 10 fantastiske citater af den levende legende:
1. If you have willpower, then you can change anything. It is usually said that you are your own master.
2. There is a saying in Tibetan: Tragedy should be utilized as a source of strength.
3. In our struggle for freedom, truth is the only weapon we possess.
4. This is my simple religion. There is no need for temples; no need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple.
5. We can live without religion and meditation, but we cannot survive without human affection.
6. To conquer oneself is a greater victory than to conquer thousands in a battle.
7. We can never obtain peace in the outer world until we make peace with ourselves.
8. Be kind whenever possible. It is always possible.
9. Happiness is not something ready-made. It comes from your own actions.
10. If you can, help others; if you cannot do that, at least do not harm them.
søndag den 21. november 2010
Guide til livet: 6 regler at leve efter
Min livsfilosofi kan opsummeres i 6 punkter:1. Be nice to other people
Det vigtigste er at være et godt menneske – intet er vigtigere end det! Derudover er livet er simpelthen for kort til at være et røvhul (se her den akademiske definition på et røvhul i mit blogindlæg Hvorfor tale om arbejdsmiljø, når man kan sige det lige ud?) og så afhænger din egen lykke også i høj grad af, hvordan du selv behandler andre mennesker. De mest ulykkelige mennesker er ofte de mennesker, som ikke forstår dette.
2. Work hard
For hvad er egentlig alternativet? Der er der intet mere kedeligt i den her verden end ikke at have noget at lave. Den længste dag på jobbet er altid den dag, hvor man ikke rigtig har noget at lave. Her er kunsten at finde et job, hvor man er bagud fra starten og hvor man hele tiden kan få tilført en milliard nye opgaver.
3. Expect the best
Selvfølgelig! Det er bedre at blive skuffet gang på gang end at have et lavt ambitionsniveau. Et højt ambitionsniveau kan også tit være nøglen til at finde andre mennesker, som også forventer det bedste og dermed kan øge din forståelse af, hvad der er et højt niveau. Derudover kommer man også altid længst ved at forvente at andre mennesker behandler en pænt – så kan man altid blive klogere senere.
4. Be prepared for the worst
Livet er langt fra nogen gavebod og det er godt at huske på – ellers skal du nok blive mindet om det før eller siden. Men husk ikke at blive pessimistisk - men at modgang gør dig stærkere og klogere!
5. F*ck what other people think
Der er altid nogen, som prøver på at ødelægge det for dig. De værste er ofte dem, der er jaloux! Sådan er det – det er der ikke noget at gøre ved. Lad være med at lade andre ødelægge de positive ting, som du har gang i. Vær en større person – tænk STORT!
6. Do your own thing
Følg dit hjerte og gør det, som du har lyst til! Lad være med altid at gøre, hvad andre mennesker mener er det rigtige at gøre! Gør det, som er rigtigt for dig! Vær aldrig bange for at skille dig ud!

Etiketter:
arbejdsmiljø,
brug for mere af,
empati,
erhvervslivet,
etik,
frihed,
livsfilosofi,
lykke,
psykologi,
risikovurdering,
sociologi,
taknemlighed
søndag den 12. september 2010
Hvad er vigtigst i livet?

Et af de mest fundamentale spørgsmål, som man kan stille sig selv er: hvad er vigtigst i mit liv? Den høje selvmordsrate blandt lottovindere burde i sig selv være bevis for, at det ikke er penge. For selvom penge muligvis gør mange ting meget lettere i livet, så bliver man ikke lykkelig af penge alene. Et godt helbred og kærlighed har uden tvivl også en meget stor betydning for ethvert menneske, men det allervigtigste eller mest fundamentale (også for kærlighed) er en viden eller et kendskab til sig selv. Nemlig en viden om, hvordan man gør sig selv lykkelig. Intet menneske kan (alene) gøre et andet menneske lykkelig. Lykke kommer indefra. Hvad gør dig lykkelig? Det lyder måske umiddelbart som et meget simpelt spørgsmål og det er det også, hvis man kender svaret. Spørgsmålet er meget fundamentalt, da det tager udgangspunkt i, hvem man er som person. Selvbevidsthed eller en grundlæggende viden omkring sig selv er en helt grundlæggende forudsætning for, man kan tage de rigtige beslutninger og prioritere korrekt og hensigtsmæssigt.
Hvorvidt man kender sig selv godt nok og tager de rigtige beslutninger - kan man se ved at se på sin dagligdag. Bruger du din tid på de ting, som du finder mest vigtige? (Altså foruden de daglige gøremål, som du ikke kan være foruden.) Hvis ikke, så burde du måske overveje, hvordan du på en alternativ måde kunne bruge din energi mere hensigtsmæssigt i forhold til det, som du prioriterer højest. Det er altid væsentligt at stoppe op og overveje, hvorledes man kan forbedre ens muligheder for at opnå det, som man ønsker - ikke bare her og nu – men generelt i livet. Det er også meget vigtigt at lytte til sig selv og ens følelser, da de giver en værdigfuld viden omkring, hvordan man har det og hvad man ønsker. Følelser er ikke noget, som man skal kontrollere, men noget som man skal lytte til. Og selvom det helt sikkert er meget vigtigt at kunne se løven i spejlet - så er det mindst lige så vigtigt at kunne se killingen. Man kan lære rigtig meget om sig selv ved at lytte til de tilbagemeldinger, som man får fra andre mennesker om, hvordan de oplever én. Det er de færreste mennesker som rigtig lytter - de har en forudindtaget mening og venter egentlig bare på, at det skal blive deres tur til at sige noget igen (og det lærer man ikke særlig meget af). Man skal være åben overfor nye perspektiver. For selvom man taler med mange forskellige mennesker, så er der næsten altid noget nyt man kan lære, hvis man lytter nøje efter. Om ikke andet så kan man tit få en ny vinkel på et ellers velkendt emne.
Livet er en leg, men som enhver anden leg, så forudsætter det også visse regler og færdigheder. Jo mere bekendt, man er med reglerne, jo bedre muligheder har man også for at opnå succes. To meget vigtige faktorer for at opnå succes i livet er logisk og social intelligens. Den logiske intelligens øger sandsynligheden for, at man udnytter sine kompetencer på den bedst mulige måde, da man via sine logiske evner kan beregne og forudsige fremtidige scenarier og dermed få den optimale læring ud af sine fejltagelser. Ligeledes øger den sociale intelligens (som ofte er stærkt undervurderet i forhold til succes) også ens muligheder for at man kan begå sig optimalt socialt set og dermed optimerer ens muligheder for at få succes på andre områder. Jo bedre man er til at lære af sine fejltagelser, tænke logisk og begå sig socialt, jo større muligheder har man også for at klare sig godt – uanset, hvilket felt der er tale om. Arbejde, venner, uddannelse, kærlighed, familie, fritidsaktiviteter osv. osv. For jo bedre kendskab man har til sig selv, jo lettere bliver det også at følge sit hjerte, tage de rigtige beslutninger og dermed udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at man kan opnå sine drømme og forhåbentligt blive et lykkeligt menneske (det meste af tiden).
Abonner på:
Opslag (Atom)














