Nogle gange kan du måske godt blive i tvivl omkring, hvorvidt du rent faktisk er en superhelt? Derfor kommer her testen til dig, så du kan få spørgsmålet afklaret:
1. Hvad er den vigtigste værdi for dig og det som du primært arbejder ud fra?
A. Retfærdighed
B. Hvad der gavner dig selv mest
C. At få din vilje
2. Dine værdier stammer primært fra:
A. En tragisk begivenhed i din barndom
B. Aner det ikke
C. Nøje overvejelser
3. Om din tøjstil kan man sige følgende:
A. Let genkendelig (næsten som en dragt eller et kostume)
B. Det der er in for tiden
C: Tilfældig og forskellig stil hver dag
4. Hvordan er din værste fjende?
A. Din totale modsætning og griner altid med en buldrende latter
B. Ligner dig
C. Du har ingen.
5. Dit job...
A. Giver dig stor frihed uden opsyn
B. Lægger beslag på hvert eneste sekund af dit liv
C. Er et kontorjob i et åbent kontorlandskab
6. Hvordan har du det med gadgets?
A. Du har altid de nyeste gadgets
B. Du kan ikke finde ud af at bruge dem
C. Hvad er gadgets?
7. Hvad er dit forhold til dit hjem?
A. Et sikkert sted, hvor kun de nærmeste kommer såsom venner og familie (nærmest som et hovedkvarter)
B. Du viser konstant billeder af det på Facebook
C. Alle har været der
8. Hvordan reagerer du typisk efter en dramatisk situation?
A. Du kommer altid med en smart og halvfilosofisk kommentar
B. Du drikker en masse kold hvidvin
C. Du går tidligt i seng
9. Hvad er din vigtigste motivation?
A. En stærk ansvarsfølelse og retfærdighedssans
B. At pleje dit ego
C. At tjene mange penge
10. Hvad er en dårlig dag for dig?
A. Når du kommer til at ødelægge noget ved et uheld med dine overnaturlige kræfter
B. Når din dommedagsmaskine ikke virker
C. Når du spilder kaffe på tøjet
Hvis du har svaret A hele vejen, så er der næsten ikke nogen tvivl: Du må være en superhelt! Dog er det et problem, nemlig at du er MEGET let at distrahere! Så fremover bør du måske være lidt mere opmærksom på, hvordan du bruger din tid! Mens du tog testen kan din ærkerival have lavet alverdens ulykker! Så frem for blot at sidde og pleje din usikkerhed vedr. din superheltestatus foran pc’en - så burde du hellere bruge tiden på at overveje, hvordan du kan hjælpe med at gøre verden til et bedre sted!
Viser opslag med etiketten test. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten test. Vis alle opslag
lørdag den 10. marts 2012
søndag den 20. marts 2011
Personlighedstest: Hvordan er du som person?
Selvom en test måske ikke er den mest videnskabelige fremgangsmåde til at kortlægge en persons personlighed efter, så finder jeg alligevel den her internetplage lidt interessant. Mest, fordi jeg overvejer, hvorvidt indholdet af de forskellige spørgsmål skulle pege hen imod en bestemt personlighedstype. Hvorvidt testen overhovedet har noget at gøre med Dr. Phil ved jeg ikke, men testen går under navnet Dr. Phils personlighedstest. Og selvom Dr. Phil mest er kendt som en tv-personlighed, så ændrer det ikke på det faktum, at de fleste mennesker kunne lære meget mere af Dr. Phils bøger end af både Jung og Freud. Med mindre du er en undertrykt og seksuelt understimuleret kvinde fra omkring år 1900, så vil du ikke kunne bruge Freuds teorier til særlig meget – i forhold til Dr. Phils meget konkrete og virkelighedsnære råd. Her vil jeg til enhver tid gerne anbefale hans bog Self Matters - Creating Your Life from the Inside Out - som man også kan få som lydbog til iPhone for 150 kroner. Hvor meget man kan lære af testen er til gengæld mere tvivlsomt, men jeg vil gerne afsløre, at jeg fik 39 eller 41 point i testen afhængig af, hvad jeg svarer til et af spørgsmålene, hvor jeg egentlig kan svare begge ting. Du kan selv vurdere den videnskabelige værdi af testen ved tage den her. Alternativt kan du også tage den hurtigere og måske sjovere Tegn en gris personlighedstest. Skriv tallene og bogstaverne ned undervejs fra dine svar.
1. Hvornår har du det bedst?
a) Om morgenen
b) I løbet af eftermiddagen og tidligt om aftenen
c) Sent om natten
2. Du går normalt...
a) Ret hurtigt med lange skridt
b) Ret hurtigt med små skridt
c) Mindre hurtigt med hovedet op og ser verden ansigt til ansigt
d) Mindre hurtigt og med hovedet nedad
e) Meget langsomt
3. Når du taler med folk...
a) Står du med armene foldet
b) Har du hænderne foldede
c) Har du en eller begge hænder på hofterne
d) Rører eller skubber du til den person, som du taler med
e) Piller du ved dine ører, din hage eller dit hår
4. Når du slapper af sidder du med...
a) Dine knæ bøjede og benene pænt side ved side
b) Dine ben krydset
c) Dine ben strakt helt ud
d) Det ene ben bøjet ind under dig
5. Når noget virkelig morer dig, så reagerer du med...
a) Et stort værdsættende grin
b) Et godt grin, men ikke et larmende et
c) En stille klukken
d) Et flovt smil
6. Når du går til en fest eller sammenkomst så...
a) Laver du en meget bemærkelsesværdig indgang, så alle er klar over, at du er ankommet
b) Kommer du roligt ind og ser efter om der er nogen, som du kender
c) Kommer du stille ind og prøver på ikke at blive bemærket
7. Når du arbejder meget hårdt og koncentrerer dig meget, så opfatter du afbrydelser som en...
a) Velkommen pause
b) Irritation
c) Varierer mellem de to yderpunkter
8. Hvilke af følgende farver kan du bedst lide?
a) Rød eller orange
b) Sort
c) Gul eller lyseblå
d) Grøn
e) Mørk blå eller lilla
f) Hvid
g) Brun eller grå
9. Når du ligger i din seng om natten, i de sidste par øjeblikke før du falder i søvn, så ligger du...
a) Strakt ud på ryggen
b) Strakt ud med ansigtet ned mod maven
c) På siden lidt krummet sammen
d) Med hovedet på den ene arm
e) Med hovedet under dynen
10. Du drømmer ofte...
a) Du falder
b) Du slås eller kæmper
c) Du søger efter noget eller nogen
d) Du flyver eller flyder
e) Ingenting (du kan ikke huske nogen drømme)
f) Behagelige drømme
POINT:
1. (A) 2 (b) 4 (c) 6
2. (A) 6 (b) 4 (c) 7 (d) 2 (e) 1
3. (A) 4 (b) 2 (c) 5 (d) 7 (e) 6
4. (A) 4 (b) 6 (c) 2 (d) 1
5. (A) 6 (b) 4 (c) 3 (d) 5 (e) 2
6. (A) 6 (b) 4 (c) 2
7. (A) 6 (b) 2 (c) 4
8. (A) 6 (b) 7 (c) 5 (d) 4 (e) 3 (f) 2 (g) 1
9. (A) 7 (b) 6 (c) 4 (d) 2 (e) 1
10. (A) 4 (b) 2 (c) 3 (d) 5 (e) 6 (f) 1
Tæl nu dine point sammen.
Over 60 point
Andre ser dig som en person, som de skal "omgås med omtanke." Du er set som forfængelig, selvcentreret og meget dominerende. Nogen beundrer dig måske og ønsker, at de var mere som dig - men de stoler ikke på dig og er forsigtige med at involvere sig med dig.
51 til 60 point
Andre ser dig som en spændende og meget impulsiv person, hvis humør skifter hurtigt; en der er hurtig til at træffe beslutningerne, selvom det måske ikke altid er de rigtige beslutninger. De ser dig som modig og eventyrlysten, en person som vil prøve alt en gang, en person der tager chancer og kan lide eventyr. De nyder at være i dit selskab på grund af den spænding, som du udstråler.
41 til 50 point
Andre ser dig som frisk, livlig, charmerende, sjov, praktisk og
altid interessant, nogen, en der konstant er i centrum for opmærksomheden, men er tilstrækkelig afbalanceret til ikke at lade det stige dig til hovedet. De ser dig også som rar, hensynsfuld og forstående, en person, der altid vil opmuntre dem og hjælpe dem.
31 til 40 point
Andre ser dig som fornuftig, forsigtig, omhyggelig og praktisk. De ser dig som klog, begavet eller talentfuld, men stadig beskeden. Du er ikke en person, som man hurtigt eller let bliver venner med, men en person som er meget loyal overfor de venner, som du har og som du forventer den samme loyalitet af til gengæld. Dem, der virkelig lærer dig at kende, opdager også hurtigt, at det kræver en del at ryste din tillid til dine venner, men at det også tager dig lang tid at komme over det, hvis tilliden nogensinde bliver brudt.
21 til 30 point
Dine venner kan se dig som minutiøs og kræsen. De ser dig som meget eller yderst forsigtig, langsom og velovervejet i forhold til at tage beslutninger. Det ville virkelig overraske andre, hvis du nogensinde gjort noget impulsivt eller spontant – de forventer mere, at du først undersøger alt omhyggeligt ud fra alle vinkler og derefter som regel er imod det. De mener, at det skyldes din omhyggelige natur.
Under 21 point
Folk synes, at du er genert, nervøs, og ubeslutsom, en der altid ønsker og har brug for, at andre træffer beslutningerne og som ikke ønsker at blive involveret med nogen eller noget! De ser dig som meget bekymret og som altid ser problemer, som ikke eksisterer. Nogle mennesker tror, at du er kedelig. Det er kun dem, der kender dig rigtig godt, der ved, at du ikke er kedelig.
1. Hvornår har du det bedst?
a) Om morgenen
b) I løbet af eftermiddagen og tidligt om aftenen
c) Sent om natten
2. Du går normalt...
a) Ret hurtigt med lange skridt
b) Ret hurtigt med små skridt
c) Mindre hurtigt med hovedet op og ser verden ansigt til ansigt
d) Mindre hurtigt og med hovedet nedad
e) Meget langsomt
3. Når du taler med folk...
a) Står du med armene foldet
b) Har du hænderne foldede
c) Har du en eller begge hænder på hofterne
d) Rører eller skubber du til den person, som du taler med
e) Piller du ved dine ører, din hage eller dit hår
4. Når du slapper af sidder du med...
a) Dine knæ bøjede og benene pænt side ved side
b) Dine ben krydset
c) Dine ben strakt helt ud
d) Det ene ben bøjet ind under dig
5. Når noget virkelig morer dig, så reagerer du med...
a) Et stort værdsættende grin
b) Et godt grin, men ikke et larmende et
c) En stille klukken
d) Et flovt smil
6. Når du går til en fest eller sammenkomst så...
a) Laver du en meget bemærkelsesværdig indgang, så alle er klar over, at du er ankommet
b) Kommer du roligt ind og ser efter om der er nogen, som du kender
c) Kommer du stille ind og prøver på ikke at blive bemærket
7. Når du arbejder meget hårdt og koncentrerer dig meget, så opfatter du afbrydelser som en...
a) Velkommen pause
b) Irritation
c) Varierer mellem de to yderpunkter
8. Hvilke af følgende farver kan du bedst lide?
a) Rød eller orange
b) Sort
c) Gul eller lyseblå
d) Grøn
e) Mørk blå eller lilla
f) Hvid
g) Brun eller grå
9. Når du ligger i din seng om natten, i de sidste par øjeblikke før du falder i søvn, så ligger du...
a) Strakt ud på ryggen
b) Strakt ud med ansigtet ned mod maven
c) På siden lidt krummet sammen
d) Med hovedet på den ene arm
e) Med hovedet under dynen
10. Du drømmer ofte...
a) Du falder
b) Du slås eller kæmper
c) Du søger efter noget eller nogen
d) Du flyver eller flyder
e) Ingenting (du kan ikke huske nogen drømme)
f) Behagelige drømme
POINT:
1. (A) 2 (b) 4 (c) 6
2. (A) 6 (b) 4 (c) 7 (d) 2 (e) 1
3. (A) 4 (b) 2 (c) 5 (d) 7 (e) 6
4. (A) 4 (b) 6 (c) 2 (d) 1
5. (A) 6 (b) 4 (c) 3 (d) 5 (e) 2
6. (A) 6 (b) 4 (c) 2
7. (A) 6 (b) 2 (c) 4
8. (A) 6 (b) 7 (c) 5 (d) 4 (e) 3 (f) 2 (g) 1
9. (A) 7 (b) 6 (c) 4 (d) 2 (e) 1
10. (A) 4 (b) 2 (c) 3 (d) 5 (e) 6 (f) 1
Tæl nu dine point sammen.
Over 60 point
Andre ser dig som en person, som de skal "omgås med omtanke." Du er set som forfængelig, selvcentreret og meget dominerende. Nogen beundrer dig måske og ønsker, at de var mere som dig - men de stoler ikke på dig og er forsigtige med at involvere sig med dig.
51 til 60 point
Andre ser dig som en spændende og meget impulsiv person, hvis humør skifter hurtigt; en der er hurtig til at træffe beslutningerne, selvom det måske ikke altid er de rigtige beslutninger. De ser dig som modig og eventyrlysten, en person som vil prøve alt en gang, en person der tager chancer og kan lide eventyr. De nyder at være i dit selskab på grund af den spænding, som du udstråler.
41 til 50 point
Andre ser dig som frisk, livlig, charmerende, sjov, praktisk og
altid interessant, nogen, en der konstant er i centrum for opmærksomheden, men er tilstrækkelig afbalanceret til ikke at lade det stige dig til hovedet. De ser dig også som rar, hensynsfuld og forstående, en person, der altid vil opmuntre dem og hjælpe dem.
31 til 40 point
Andre ser dig som fornuftig, forsigtig, omhyggelig og praktisk. De ser dig som klog, begavet eller talentfuld, men stadig beskeden. Du er ikke en person, som man hurtigt eller let bliver venner med, men en person som er meget loyal overfor de venner, som du har og som du forventer den samme loyalitet af til gengæld. Dem, der virkelig lærer dig at kende, opdager også hurtigt, at det kræver en del at ryste din tillid til dine venner, men at det også tager dig lang tid at komme over det, hvis tilliden nogensinde bliver brudt.
21 til 30 point
Dine venner kan se dig som minutiøs og kræsen. De ser dig som meget eller yderst forsigtig, langsom og velovervejet i forhold til at tage beslutninger. Det ville virkelig overraske andre, hvis du nogensinde gjort noget impulsivt eller spontant – de forventer mere, at du først undersøger alt omhyggeligt ud fra alle vinkler og derefter som regel er imod det. De mener, at det skyldes din omhyggelige natur.
Under 21 point
Folk synes, at du er genert, nervøs, og ubeslutsom, en der altid ønsker og har brug for, at andre træffer beslutningerne og som ikke ønsker at blive involveret med nogen eller noget! De ser dig som meget bekymret og som altid ser problemer, som ikke eksisterer. Nogle mennesker tror, at du er kedelig. Det er kun dem, der kender dig rigtig godt, der ved, at du ikke er kedelig.
Etiketter:
livsfilosofi,
psykologi,
selvbevidsthed,
selverkendelse,
sociologi,
test,
videnskab,
videnskabsteori
mandag den 28. juni 2010
søndag den 16. maj 2010
Test: Kender du de danske politiske partier?
Man hører tit folk tale omkring de danske politiske partier, som om de var lette at kategorisere i forhold til de klassiske politiske ideologier såsom konservatisme, marxisme, socialisme og liberalisme. Men det mener jeg ikke er tilfældet i dansk politik, hvor det politiske billede er langt mere kompliceret og nuanceret (eller mudret om man vil) end i andre lande. Og derfor kan man heller ikke bare dele de danske partier op i forhold til de klassiske politiske ideologier, da flere af de danske partier har hentet deres værdier fra flere forskellige politiske ideologier og derfor går deres holdninger også på kryds og tværs af den traditionelle forståelse af ideologierne (hvilket jeg også har påpeget her). Det ser jeg personligt som et udtryk for fornuft og som en af styrkerne ved det danske demokrati. For at bevise denne nuancering indenfor dansk politik har jeg lavet en test bestående af citater fra næsten alle de danske politiske partier, hvor man selv kan teste, hvor let det er at placere de danske partier i forhold til ens egen forståelse af (og fordomme om) partierne: (De rigtige svar står i slutningen af testen.)
1. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som levende væsener, der skal behandles som sådanne med respekt og værdighed. X har kæmpet en lang kamp for at få dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden, og vil fortsat kæmpe for at få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.”
2. "Det er faktisk en lidt mærkværdig situation, at vi (X) skal bruge meget af vores tid på at forsvare borgernes frihedsrettigheder - noget som alle partier burde stå bag. Det er nødvendigt, at politikerne igen får respekt for individets rettigheder. Og på det punkt har vi intet problem med at være på samme hold som CEPOS.”
3. "Når mennesker er fodboldtrænere i den lokale klub eller har tilmeldt sig som frivillige hjælpere til kiosken på det lokale plejehjem, gør de for det første noget godt for andre mennesker. Derudover er de også med til at afbalancere samfundet, så vi ikke bliver ligeglade med hinanden og tænker om alting, at det må staten eller markedet tage sig af.”
4. "Vi kan ikke gå ind og lovgive om religion, uden at der virkelig er et ønske fra kirken om det... Men jeg synes, det vil være fint, hvis man kan vie homoseksuelle, så nu må vi se...
(Senere) ... eftersom kirken ser ud til at have et overvældende flertal, der vil lave loven om, så er vi med på at lave loven om. Det vil sige, at der skal være mulighed for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken."
5. "For de, der ikke kan forsørge sig selv, skal der være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer en rimelig levestandard og forebygger fattigdom og social marginalisering. Borgere, der gerne vil, men ikke er i stand til at klare sig selv, skal have den nødvendige hjælp... Socialpolitikken skal sikre folk i nød en mulighed for at trives og fungere i sociale sammenhænge. X ønsker, at samfundet skal tilbyde et økonomisk sikkerhedsnet, der skal sikre alle danskere i nød en mulighed for leve en tryg tilværelse."
6. "Samfundet skal reagere i form af straf og andre sanktioner, fordi den kriminelle ikke skal gentage kriminaliteten, og for at andre ikke skal begå lignende kriminelle handlinger. Men samfundet skal også reagere overfor kriminelle for at vise respekt overfor ofrene og deres pårørende, samt for at undgå, at andre borgere reagerer i form af selvtægt."
7. "Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner... Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder for alle mennesker. De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder... I takt med, at velfærdssamfundet har givet mennesker mulighed for at forfølge deres drømme, lægger mennesker mere og mere vægt på at være individer. De vil vælge selv, og de vil vælge forskelligt. Den frihed skal vi sikre."
1. Dansk Folkeparti, 2. Enhedslisten, 3. Venstre, 4. Konservative, 5. Liberal Alliance, 6. SF, 7. Socialdemokraterne. Hvis du fik få korrekte svar, så har du en meget traditionel forståelse af, hvorledes de danske partier fordeler sig i forhold til de klassiske ideologier. Hvis du fik mange korrekte svar, så har du formentlig en stor bevidsthed omkring, at man ikke bare kan kategorisere de danske partier ud fra deres fortidige historiske politiske placering, men at de skal placeres politisk ud fra deres nuværende politiske holdninger.
1. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt. Det er forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Dyr bør betragtes som levende væsener, der skal behandles som sådanne med respekt og værdighed. X har kæmpet en lang kamp for at få dyrevelfærd højere op på den politiske dagsorden, og vil fortsat kæmpe for at få ordentlige forhold for alle dyr, hvad enten det drejer sig om kæledyr, vilde dyr eller produktionsdyr.”
2. "Det er faktisk en lidt mærkværdig situation, at vi (X) skal bruge meget af vores tid på at forsvare borgernes frihedsrettigheder - noget som alle partier burde stå bag. Det er nødvendigt, at politikerne igen får respekt for individets rettigheder. Og på det punkt har vi intet problem med at være på samme hold som CEPOS.”
3. "Når mennesker er fodboldtrænere i den lokale klub eller har tilmeldt sig som frivillige hjælpere til kiosken på det lokale plejehjem, gør de for det første noget godt for andre mennesker. Derudover er de også med til at afbalancere samfundet, så vi ikke bliver ligeglade med hinanden og tænker om alting, at det må staten eller markedet tage sig af.”
4. "Vi kan ikke gå ind og lovgive om religion, uden at der virkelig er et ønske fra kirken om det... Men jeg synes, det vil være fint, hvis man kan vie homoseksuelle, så nu må vi se...
(Senere) ... eftersom kirken ser ud til at have et overvældende flertal, der vil lave loven om, så er vi med på at lave loven om. Det vil sige, at der skal være mulighed for, at homoseksuelle kan blive viet i kirken."
5. "For de, der ikke kan forsørge sig selv, skal der være et socialt sikkerhedsnet, der sikrer en rimelig levestandard og forebygger fattigdom og social marginalisering. Borgere, der gerne vil, men ikke er i stand til at klare sig selv, skal have den nødvendige hjælp... Socialpolitikken skal sikre folk i nød en mulighed for at trives og fungere i sociale sammenhænge. X ønsker, at samfundet skal tilbyde et økonomisk sikkerhedsnet, der skal sikre alle danskere i nød en mulighed for leve en tryg tilværelse."
6. "Samfundet skal reagere i form af straf og andre sanktioner, fordi den kriminelle ikke skal gentage kriminaliteten, og for at andre ikke skal begå lignende kriminelle handlinger. Men samfundet skal også reagere overfor kriminelle for at vise respekt overfor ofrene og deres pårørende, samt for at undgå, at andre borgere reagerer i form af selvtægt."
7. "Mennesker skal have frihed til at skabe en tilværelse ud fra deres egne drømme og evner... Frihed til at være. Frihed til at træffe sine egne valg. Det bør være grundlæggende rettigheder for alle mennesker. De politiske rettigheder som stemmeret, ytringsfrihed, trykkefrihed og trosfrihed er fundamentale rettigheder... I takt med, at velfærdssamfundet har givet mennesker mulighed for at forfølge deres drømme, lægger mennesker mere og mere vægt på at være individer. De vil vælge selv, og de vil vælge forskelligt. Den frihed skal vi sikre."
1. Dansk Folkeparti, 2. Enhedslisten, 3. Venstre, 4. Konservative, 5. Liberal Alliance, 6. SF, 7. Socialdemokraterne. Hvis du fik få korrekte svar, så har du en meget traditionel forståelse af, hvorledes de danske partier fordeler sig i forhold til de klassiske ideologier. Hvis du fik mange korrekte svar, så har du formentlig en stor bevidsthed omkring, at man ikke bare kan kategorisere de danske partier ud fra deres fortidige historiske politiske placering, men at de skal placeres politisk ud fra deres nuværende politiske holdninger.
Etiketter:
demokrati,
fornuft,
frihed,
kommunikation,
politik,
retorik,
samfundsteori,
test,
økonomi
lørdag den 17. oktober 2009
Test: Er du forelsket?
Her kommer den længe ventede test om forelskelse, som faktisk er det mest efterspurgte blogindlæg, siden at jeg startede min blog i 2007. Jeg har dog været inde på emnet et par gange tidligere - senest med mit blogindlæg med den lidt negative titel Er forelskelse en mental sygdom?, som man med fordel kan læse, hvis man søger en lidt mere seriøs (videnskabelig) tilgang til emnet. Men her kommer den knapt så videnskabelige kærlighedstest:
1. Er du blind?
Kærlighed gør blind. Hvis du mener, at din udkårne er det mest fantastiske væsen, som nogensinde har sat sin fod på jorden og at ethvert fejltrin vedkommende begår, blot gør vedkommende endnu mere charmerende, så er du muligvis forelsket.
2. Har vedkommende forandret dit liv?
Hvis du er forelsket, så er det også kun helt naturligt, at man håber på, at den udkårne også vil gengælde ens kærlighed. Derfor er mange nyforelskede også parate til at gøre næsten, hvad som helst i håbet om at vinde den udkårnes hjerte.
3. Husker du bedre?
Videnskabelige undersøgelser har vist, at en forelskelse kan øge væksten af NGF proteiner i op til et år, hvilket blandt andet kan forbedre ens hukommelse.
4. Er du blevet mere glad og fjollet?
Mennesker, der er forelsket, er meget glade og opfører sig også tit fjollet i selskab med deres udkårne og derfor bliver dette fænomen også tit forstærket, hvis det skulle vise sig at forelskelsen er gensidig.
5. Skriver du konstant søde beskeder til vedkommende?
Forelskelse kan få selv de mest rationelle mennesker til at gøre de mest tåbelige ting.
6. Vil du gerne fortælle andre om din udkårne?
Når man er forelsket, så tænker man konstant på sin udkårne og derfor vil man også gerne dele sine tanker med hele verden. Intet virker mere vigtigt end den udkårne og ens følelser for vedkommende.
7. Virker din udkårne på nogle punkter meget forskellig fra dig selv?
Det er kun helt naturligt, da langt de fleste forelsker sig i en person med gener, som der adskiller sig væsentligt fra vedkommendes egne. Det er en smart funktion ved forelskelse, der fra naturens hånd er designet til at forhindre indavl og dermed også diverse defekter ved reproduktion.
På trods af alle diverse negative konsekvenser ved forelskelse, så er der stadig intet i denne verden, som er helt lige så storslået eller fantastisk som forelskelse. Intet andet kan tage vejret fra en, som en stormende forelskelse. For ikke at tale om fraværet af ens rationelle evner og personlige stolthed. Forelskelse er uden sammenligning den stærkeste emotionelle tilstand, som et menneske kan opleve og derfor også et de mest fortryllede øjeblikke i et menneskes liv. Så derfor kan man vel ikke rigtig sige andet om forelskelse end: Falling in love rocks!
1. Er du blind?
Kærlighed gør blind. Hvis du mener, at din udkårne er det mest fantastiske væsen, som nogensinde har sat sin fod på jorden og at ethvert fejltrin vedkommende begår, blot gør vedkommende endnu mere charmerende, så er du muligvis forelsket.2. Har vedkommende forandret dit liv?
Hvis du er forelsket, så er det også kun helt naturligt, at man håber på, at den udkårne også vil gengælde ens kærlighed. Derfor er mange nyforelskede også parate til at gøre næsten, hvad som helst i håbet om at vinde den udkårnes hjerte.3. Husker du bedre?
Videnskabelige undersøgelser har vist, at en forelskelse kan øge væksten af NGF proteiner i op til et år, hvilket blandt andet kan forbedre ens hukommelse.4. Er du blevet mere glad og fjollet?
Mennesker, der er forelsket, er meget glade og opfører sig også tit fjollet i selskab med deres udkårne og derfor bliver dette fænomen også tit forstærket, hvis det skulle vise sig at forelskelsen er gensidig.5. Skriver du konstant søde beskeder til vedkommende?
Forelskelse kan få selv de mest rationelle mennesker til at gøre de mest tåbelige ting.6. Vil du gerne fortælle andre om din udkårne?
Når man er forelsket, så tænker man konstant på sin udkårne og derfor vil man også gerne dele sine tanker med hele verden. Intet virker mere vigtigt end den udkårne og ens følelser for vedkommende.7. Virker din udkårne på nogle punkter meget forskellig fra dig selv?
Det er kun helt naturligt, da langt de fleste forelsker sig i en person med gener, som der adskiller sig væsentligt fra vedkommendes egne. Det er en smart funktion ved forelskelse, der fra naturens hånd er designet til at forhindre indavl og dermed også diverse defekter ved reproduktion.På trods af alle diverse negative konsekvenser ved forelskelse, så er der stadig intet i denne verden, som er helt lige så storslået eller fantastisk som forelskelse. Intet andet kan tage vejret fra en, som en stormende forelskelse. For ikke at tale om fraværet af ens rationelle evner og personlige stolthed. Forelskelse er uden sammenligning den stærkeste emotionelle tilstand, som et menneske kan opleve og derfor også et de mest fortryllede øjeblikke i et menneskes liv. Så derfor kan man vel ikke rigtig sige andet om forelskelse end: Falling in love rocks!
torsdag den 18. december 2008
Hvordan får man en giraf ind i et køleskab?
(Her er en anden sjov lille test i logik, som undertegnede fandt her og oversatte til dansk.)
1. Hvordan putter man en giraf ind i et køleskab?
Det korrekte svar: Åben køleskabet, put giraffen ind og luk døren. Spørgsmålet tester, hvorvidt du har en tendens til at gøre simple ting meget komplicerede.
2. Hvordan putter du en elefant ind et køleskab?
Det forkerte svar: Åben køleskabet, put elefanten ind og luk døren.
Det korrekte svar: Åben køleskabet, tag giraffen ud, put elefanten ind og luk døren. Dette spørgsmål tester, hvorvidt du evner at gennemtænke alle konsekvenserne af dine handlinger.
3. Løvernes konge afholder en konference, hvor alle dyrene deltager på nær en. Hvilket dyr deltager ikke i konferencen?
Det korrekte svar: Elefanten – den er jo i køleskabet. Dette spørgsmål tester din hukommelse.
4. Du skal krydse en flod, som er beboet af farlige krokodiller, hvordan krydser du floden?
Det korrekte svar: Du svømmer over floden – alle krokodillerne er jo alligevel til konferencen. Dette spørgsmål tester, hvor hurtig du er til at lære af dine fejltagelser.
1. Hvordan putter man en giraf ind i et køleskab?
Det korrekte svar: Åben køleskabet, put giraffen ind og luk døren. Spørgsmålet tester, hvorvidt du har en tendens til at gøre simple ting meget komplicerede.
2. Hvordan putter du en elefant ind et køleskab?
Det forkerte svar: Åben køleskabet, put elefanten ind og luk døren.
Det korrekte svar: Åben køleskabet, tag giraffen ud, put elefanten ind og luk døren. Dette spørgsmål tester, hvorvidt du evner at gennemtænke alle konsekvenserne af dine handlinger.
3. Løvernes konge afholder en konference, hvor alle dyrene deltager på nær en. Hvilket dyr deltager ikke i konferencen?
Det korrekte svar: Elefanten – den er jo i køleskabet. Dette spørgsmål tester din hukommelse.
4. Du skal krydse en flod, som er beboet af farlige krokodiller, hvordan krydser du floden?
Det korrekte svar: Du svømmer over floden – alle krokodillerne er jo alligevel til konferencen. Dette spørgsmål tester, hvor hurtig du er til at lære af dine fejltagelser.
Etiketter:
brug for mere af,
humor,
intellektuel,
intelligens,
kommunikation,
konference,
logik,
selvbevidsthed,
sjove ideer,
test
søndag den 3. august 2008
Test: Er du psykopat?
Egentlig er ordet psykopat lidt misvisende, da man i dag kalder psykopati for dyssocial eller antisocial personlighedsforstyrrelse (APD). Men jeg vil bruge ordet, da det er det mest kendte udtryk for fænomenet. Når man (ligesom jeg gør) interesserer sig meget for sociologi og psykologi, så kan man ikke komme udenom fænomenet antisocial personlighedsforstyrrelse eller psykopati. Psykopater virker enormt skræmmende, netop pga. af deres kombination af charme, selvoptagethed, kalkulerende tankegang og mangel på empati og medfølelse med andre mennesker. Testen her bygger på nogle af de mest anerkendte tegn på psykopati eller antisocial personlighedsforstyrrelse. DESVÆRRE så må det også nævnes, at der er udbredt enighed om, at det næsten er umuligt at spotte en psykopat alene gennem adfærdstest, så derfor kan testen kun bruges med begrænset succes på andre mennesker. Men man kan teste sig selv, for at finde ud af, hvor mange psykopatiske træk man selv har eller hvor tæt man er på en diagnose som psykopat eller antisocial personlighedsforstyrrelse. Husk at være ærlig!
Når du kan se, at en anden person er ked af det, så føler du:
1. Sympati og medlidenhed med personen.
2. En vis alvor, da den andens sorg påvirker dig.
3. Ingenting. Det er jo ikke dit problem, at den anden person er ked af det.
Du mener generelt, at løgn er:
1. Forkert under alle omstændigheder og kun skaber mistro.
2. Forkert, selvom man nogle gange må bøje sandheden lidt, for ikke at såre andre mennesker.
3. Et effektivt våben til at få, hvad du vil have og slippe ud af enhver knibe.
Hvis du har begået en fejl, så:
1. Er du villig til at påtage dig din del af ansvaret.
2. Er du villig til at påtage dig din del af ansvaret, men påpeger også samtidig nogle af de andres fejltagelser.
3. Finder du hurtigt på nogle bortforklaringer, så du kan give nogle andre skylden. Du begår slet ikke fejl.
Når det kommer til dit forhold til andre mennesker, så:
1. Har både dine venskaber og parforhold stor betydning for dig.
2. Har kun din partner og dine nære venner betydning for dig.
3. Har du svært ved at fastholde forbindelserne til andre menneske både når det gælder venskaber og parforhold, men generelt betyder det heller ikke så meget for dig.
Hvis du skulle beskrive dig selv, så tænker du generelt:
1. At du er præcis ligesom alle andre.
2. At du er speciel, men det er alle mennesker jo på hver deres måde.
3. At du er meget vigtigere og meget klogere end de fleste andre mennesker.
Hvis nogen korrigerer dig eller fortæller dig, at du tager fejl, så:
1. Tager du det stille og roligt.
2. Bliver du lidt irriteret.
3. Bliver du rasende og udtænker straks en grusom hævn (som du udfører stille og roligt med et skjult smil).
Hvis du lyver, så:
1. Er det tydeligt for enhver, da din dårlige samvittighed straks afslører dig gennem dit kropssprog.
2. Er det kun folk, som kender dig virkelig godt, som kan gennemskue dine løgne.
3. Kan ingen gennemskue det, da din manglende dårlige samvittighed gør, at du ikke umiddelbart udviser nogle tegn på at skulle lyve.
Når du kommer i en situation, hvor du kan mærke, at du er stærkere end andre, så:
1. Tager du straks hensyn til dem, der er svagere end dig.
2. Påvirker det ikke rigtig den måde, som du opfører dig på.
3. Prøver du straks at tage magten og kontrollen over begivenhederne ved at manipulere de pågældende mennesker.
Når det handler om langtidsplanlægning, så:
1. Har du mange langsigtede planer.
2. Har du kun nogle få langsigtede planer, men generelt planlægger du ikke særlig meget.
3. Har du generelt ingen langsigtede planer og handler mest impulsivt.
Hvis du ved et uheld er kommet til at såre et andet menneske og bliver bevist om dette, så:
1. Føler du et vist ansvar, dårlig samvittighed og undskylder med det samme, da det naturligvis ikke var din hensigt at såre den pågældende person.
2. Prøver du på at korrigere din fejltagelse på baggrund af din dårlige samvittighed.
3. Ingenting – enten fordi du ikke lægger mærke til det eller fordi du ikke kan føle ansvar over, at en anden har misforstået dig.
Andre menneskers ulykke:
1. Gør dig ked af det.
2. Er ubehagelig at høre om.
3. Kan godt give dig en vis følelse af glæde.
Når det kommer til risikofyldte beslutninger, så
1. Tager du dem aldrig.
2. Tager du dem kun efter nøje at have overvejet deres konsekvenser for både dig selv og andre.
3. Tager du dem gerne, så længe deres konsekvenser ikke går ud over dig selv.
Dit forhold til dine forældre og andre voksne i din barndom var hovedsagligt:
1. Kærligt og tillidsfuldt.
2. Præget af manglende kærlighed og overfladiske relationer.
3. Præget af ubehagelige oplevelser, manglende kærlighed, stabilitet og tillid.
Generelt er dit syn på sociale normer og forpligtelser:
1. At de er blevet skabt ud fra erkendelsen af, hvordan mennesker kan fungere mest optimalt sammen i et fællesskab, selvom nogle af dem enten er overflødige, forkerte eller uhensigtsmæssige og derfor er det også helt i orden at tilsidesætte nogen af dem nogle gange til alles bedste.
2. At de er blevet skabt ud fra erkendelsen af, hvordan mennesker kan fungere mest optimalt sammen i et fællesskab, selvom nogle af dem enten er overflødige, forkerte eller uhensigtsmæssige og derfor er det også helt i orden at tilsidesætte nogen af dem nogle gange, specielt når det er belejligt for én selv.
3. At de er fuldkommen ligegyldige. Man skal altid bare gøre, som man vil, uden at tænke på nogen andre end sig selv.
Hvis nogen opfører sig på en anden måde end du ønsker, så:
1. Accepterer du det, for man kan jo ikke ændre på andre mennesker.
2. Prøver du på at påvirke deres adfærd ved at påpege konsekvenserne af deres handlinger overfor dem.
3. Prøver du gennem udspekuleret manipulation at få dem til at handle, præcis som du ønsker.
Hvis du hovedsagligt har svaret 1 hele vejen, så virker din empati helt optimalt - måske er du næsten FOR socialiseret? Ligeledes er det også helt normalt, hvis du skiftevis har svaret 1 eller 2 og har nogle enkelte 3ere undervejs (som du måske kan tænke lidt over). Men her skal man naturligvis også overveje, hvorvidt man har snydt eller manipuleret med svarerne undervejs, så man er kommet til at fremstå langt mere social og psykologisk afbalanceret end man i virkeligheden er. De fleste psykopater er nemlig ekstremt dygtige til at manipulere med andre mennesker (og dermed muligvis også sig selv) og derfor er psykopater også næsten umulige at afsløre udelukkende gennem adfærdstests. Hvis du konsekvent har svaret 3 (næsten) hele vejen, så er der ingen tvivl om, at din adfærd i høj grad minder om en psykopats adfærd. Til dig, der vil jeg bare sige tak for at besøge min blog og anbefale dig at besøge blogbot.dk. Her kan du helt sikkert finde en masse andre blogs, som er MEGET mere spændende end min, så god fornøjelse med det.
Når du kan se, at en anden person er ked af det, så føler du:
1. Sympati og medlidenhed med personen.
2. En vis alvor, da den andens sorg påvirker dig.
3. Ingenting. Det er jo ikke dit problem, at den anden person er ked af det.
Du mener generelt, at løgn er:
1. Forkert under alle omstændigheder og kun skaber mistro.
2. Forkert, selvom man nogle gange må bøje sandheden lidt, for ikke at såre andre mennesker.
3. Et effektivt våben til at få, hvad du vil have og slippe ud af enhver knibe.
Hvis du har begået en fejl, så:
1. Er du villig til at påtage dig din del af ansvaret.
2. Er du villig til at påtage dig din del af ansvaret, men påpeger også samtidig nogle af de andres fejltagelser.
3. Finder du hurtigt på nogle bortforklaringer, så du kan give nogle andre skylden. Du begår slet ikke fejl.
Når det kommer til dit forhold til andre mennesker, så:
1. Har både dine venskaber og parforhold stor betydning for dig.
2. Har kun din partner og dine nære venner betydning for dig.
3. Har du svært ved at fastholde forbindelserne til andre menneske både når det gælder venskaber og parforhold, men generelt betyder det heller ikke så meget for dig.
Hvis du skulle beskrive dig selv, så tænker du generelt:
1. At du er præcis ligesom alle andre.
2. At du er speciel, men det er alle mennesker jo på hver deres måde.
3. At du er meget vigtigere og meget klogere end de fleste andre mennesker.
Hvis nogen korrigerer dig eller fortæller dig, at du tager fejl, så:
1. Tager du det stille og roligt.
2. Bliver du lidt irriteret.
3. Bliver du rasende og udtænker straks en grusom hævn (som du udfører stille og roligt med et skjult smil).
Hvis du lyver, så:
1. Er det tydeligt for enhver, da din dårlige samvittighed straks afslører dig gennem dit kropssprog.
2. Er det kun folk, som kender dig virkelig godt, som kan gennemskue dine løgne.
3. Kan ingen gennemskue det, da din manglende dårlige samvittighed gør, at du ikke umiddelbart udviser nogle tegn på at skulle lyve.
Når du kommer i en situation, hvor du kan mærke, at du er stærkere end andre, så:
1. Tager du straks hensyn til dem, der er svagere end dig.
2. Påvirker det ikke rigtig den måde, som du opfører dig på.
3. Prøver du straks at tage magten og kontrollen over begivenhederne ved at manipulere de pågældende mennesker.
Når det handler om langtidsplanlægning, så:
1. Har du mange langsigtede planer.
2. Har du kun nogle få langsigtede planer, men generelt planlægger du ikke særlig meget.
3. Har du generelt ingen langsigtede planer og handler mest impulsivt.
Hvis du ved et uheld er kommet til at såre et andet menneske og bliver bevist om dette, så:
1. Føler du et vist ansvar, dårlig samvittighed og undskylder med det samme, da det naturligvis ikke var din hensigt at såre den pågældende person.
2. Prøver du på at korrigere din fejltagelse på baggrund af din dårlige samvittighed.
3. Ingenting – enten fordi du ikke lægger mærke til det eller fordi du ikke kan føle ansvar over, at en anden har misforstået dig.
Andre menneskers ulykke:
1. Gør dig ked af det.
2. Er ubehagelig at høre om.
3. Kan godt give dig en vis følelse af glæde.
Når det kommer til risikofyldte beslutninger, så
1. Tager du dem aldrig.
2. Tager du dem kun efter nøje at have overvejet deres konsekvenser for både dig selv og andre.
3. Tager du dem gerne, så længe deres konsekvenser ikke går ud over dig selv.
Dit forhold til dine forældre og andre voksne i din barndom var hovedsagligt:
1. Kærligt og tillidsfuldt.
2. Præget af manglende kærlighed og overfladiske relationer.
3. Præget af ubehagelige oplevelser, manglende kærlighed, stabilitet og tillid.
Generelt er dit syn på sociale normer og forpligtelser:
1. At de er blevet skabt ud fra erkendelsen af, hvordan mennesker kan fungere mest optimalt sammen i et fællesskab, selvom nogle af dem enten er overflødige, forkerte eller uhensigtsmæssige og derfor er det også helt i orden at tilsidesætte nogen af dem nogle gange til alles bedste.
2. At de er blevet skabt ud fra erkendelsen af, hvordan mennesker kan fungere mest optimalt sammen i et fællesskab, selvom nogle af dem enten er overflødige, forkerte eller uhensigtsmæssige og derfor er det også helt i orden at tilsidesætte nogen af dem nogle gange, specielt når det er belejligt for én selv.
3. At de er fuldkommen ligegyldige. Man skal altid bare gøre, som man vil, uden at tænke på nogen andre end sig selv.
Hvis nogen opfører sig på en anden måde end du ønsker, så:
1. Accepterer du det, for man kan jo ikke ændre på andre mennesker.
2. Prøver du på at påvirke deres adfærd ved at påpege konsekvenserne af deres handlinger overfor dem.
3. Prøver du gennem udspekuleret manipulation at få dem til at handle, præcis som du ønsker.
Hvis du hovedsagligt har svaret 1 hele vejen, så virker din empati helt optimalt - måske er du næsten FOR socialiseret? Ligeledes er det også helt normalt, hvis du skiftevis har svaret 1 eller 2 og har nogle enkelte 3ere undervejs (som du måske kan tænke lidt over). Men her skal man naturligvis også overveje, hvorvidt man har snydt eller manipuleret med svarerne undervejs, så man er kommet til at fremstå langt mere social og psykologisk afbalanceret end man i virkeligheden er. De fleste psykopater er nemlig ekstremt dygtige til at manipulere med andre mennesker (og dermed muligvis også sig selv) og derfor er psykopater også næsten umulige at afsløre udelukkende gennem adfærdstests. Hvis du konsekvent har svaret 3 (næsten) hele vejen, så er der ingen tvivl om, at din adfærd i høj grad minder om en psykopats adfærd. Til dig, der vil jeg bare sige tak for at besøge min blog og anbefale dig at besøge blogbot.dk. Her kan du helt sikkert finde en masse andre blogs, som er MEGET mere spændende end min, så god fornøjelse med det.
lørdag den 9. februar 2008
Test: Hvor afhængig er du af internettet?
Nye undersøgelser viser, at et stigende antal mennesker bliver afhængige af internettet. De nye undersøgelser viser også, at mange mennesker i stigende grad ikke kan undvære internettet i længere tid af gangen (flere dage i træk) og at deres høje internetforbrug ofte går ud over deres relationer til deres venner og familie. Det mest bekymrende, ifølge forskerne, er det stigende antal af personer som forsøger at skjule deres høje internetforbrug. (Hvor de f.eks. prøver at skjule det faktum, at de konstant tjekker deres mails, skriver blogindlæg eller ser på deres yndlings internetsider.) For at imødegå dette stigende problem og en eventuel manglende bevidsthed om problemet, så kommer her en helt uofficiel test af, hvor afhængig man er af internettet.
Hvor mange e-mailadresser har du?
1. En. (Hvad skulle man dog bruge mere end en til?)
2. To eller tre. (Man har jo forskellige mails til ens forskellige formål.)
3. Vent lidt, jeg skal lige tælle dem på min liste.
Hvor mange forskellige pc’er bruger du i løbet af en dag?
1. En, to eller tre. (Hvis man både tæller dem med til personligt brug og på jobbet.)
2. Fire eller fem. (Lidt forandring skader jo aldrig.)
3. Aner det ikke. (Jeg tæller jo heller ikke, hvor tit mit hjerte slår.)
Hvor mange timer bruger du om dagen på en pc?
1. Mindre end en time. (For jeg tjekkede da min mail for et par uger siden.)
2. Mellem 1 og 7 timer. (Jeg skulle jo nødig gå glip af noget.)
3. Over syv timer. (Det er måske lettere bare at tælle, hvor mange timer jeg ikke bruger på en pc.)
Hvad spiser du foran din pc?
1. Intet.
2. Jeg spiser lidt snacks.
3. Alt. (Hvor skulle man ellers indtage sine måltider?)
Hvor mange vinduer har du for det meste åbent på en gang?
1. Hvad har mine vinduer at gøre med mit internetforbrug?
2. En eller to.
3. Tre eller mere. (Det er da spild af tid kun at have et vindue åbent af gangen, når man kan gøre flere ting på en gang, som f.eks. at blogge, sende tekstbeskeder, tage en test, downloade noget, se en film og gamble samtidig.)
Hvad er der af rod omkring din pc?
1. Intet.
2. En kop.
3. Nogle tallerkener med madrester, kopper, glas, tomme plastikposer og et lig af et tidligere (nu afdødt) kæledyr.
Hvor mange venner har du, som du KUN kender over internettet (i forhold til virkeligheden udenfor internettet)?
1. Hvordan kan man have et venskab der KUN foregår over internettet?
2. Nogle stykker.
3. Hvad er forskellen mellem internettet og virkeligheden?
Mine indkøb foretager jeg hovedsagelig:
1. I den nærmeste relevante butik.
2. For det meste i butikkerne, men også nogle gange over nettet.
3. På nettet (For så skal jeg ikke forlade pc’en i længere tid end højest nødvendigt.)
Hvor stort et antal af passwords, brugernavne, blogs, blogrolls og forums har du eller er du medlem af?
1. Hvad er en blogroll og hvad skulle man bruge mere end et brugernavn til?
2. 2 - 4.
3. Jeg slår det lige op i mit arkiv.
En dag uden internet lyder for dig, ligesom?
1. En normal dag.
2. En kedelig dag.
3. Et liv uden mening.
Hvorfor tog du den her test?
1. Jeg ville vide, hvad der betegner en person som er meget afhængig af internettet.
2. Min omgangskreds mente, at jeg burde tage den, men jeg har stadig ikke helt forstået, hvorfor?
3. Jeg har efterhånden prøvet alt på nettet to gange, så hvorfor skulle jeg så ikke også tage den her test?
Har du taget testen? Ja, så er du nok afhængig i en vis grad, for ellers ville du jo bare have klikket videre, medmindre du altså virkelig har svaret 1 i det sidste spørgsmål. Men det burde naturligvis være ganske tydeligt, hvilke svar der betyder hvad. Hvis du kun har svaret 3 hele vejen, så er du vist ret afhængig af både din pc og internettet. Mit råd til dig er her, at det vist er på tide at komme lidt væk fra skærmen. Du bliver muligvis nød til at begynde med en vis aftrapning, da sollys kan virke meget overvældende på dine øjne. Ligeledes er din motorik muligvis heller ikke så god, så pas på, når du bevæger dig væk fra din pc. Men bare rolig verden udenfor internettet er faktisk slet ikke så tosset, den er faktisk fyldt med masser af gode oplevelser, selvom det sjældent går lige så hurtigt eller effektivt som på internettet.
Hvor mange e-mailadresser har du?
1. En. (Hvad skulle man dog bruge mere end en til?)
2. To eller tre. (Man har jo forskellige mails til ens forskellige formål.)
3. Vent lidt, jeg skal lige tælle dem på min liste.
Hvor mange forskellige pc’er bruger du i løbet af en dag?
1. En, to eller tre. (Hvis man både tæller dem med til personligt brug og på jobbet.)
2. Fire eller fem. (Lidt forandring skader jo aldrig.)
3. Aner det ikke. (Jeg tæller jo heller ikke, hvor tit mit hjerte slår.)
Hvor mange timer bruger du om dagen på en pc?
1. Mindre end en time. (For jeg tjekkede da min mail for et par uger siden.)
2. Mellem 1 og 7 timer. (Jeg skulle jo nødig gå glip af noget.)
3. Over syv timer. (Det er måske lettere bare at tælle, hvor mange timer jeg ikke bruger på en pc.)
Hvad spiser du foran din pc?
1. Intet.
2. Jeg spiser lidt snacks.
3. Alt. (Hvor skulle man ellers indtage sine måltider?)
Hvor mange vinduer har du for det meste åbent på en gang?
1. Hvad har mine vinduer at gøre med mit internetforbrug?
2. En eller to.
3. Tre eller mere. (Det er da spild af tid kun at have et vindue åbent af gangen, når man kan gøre flere ting på en gang, som f.eks. at blogge, sende tekstbeskeder, tage en test, downloade noget, se en film og gamble samtidig.)
Hvad er der af rod omkring din pc?
1. Intet.
2. En kop.
3. Nogle tallerkener med madrester, kopper, glas, tomme plastikposer og et lig af et tidligere (nu afdødt) kæledyr.
Hvor mange venner har du, som du KUN kender over internettet (i forhold til virkeligheden udenfor internettet)?
1. Hvordan kan man have et venskab der KUN foregår over internettet?
2. Nogle stykker.
3. Hvad er forskellen mellem internettet og virkeligheden?
Mine indkøb foretager jeg hovedsagelig:
1. I den nærmeste relevante butik.
2. For det meste i butikkerne, men også nogle gange over nettet.
3. På nettet (For så skal jeg ikke forlade pc’en i længere tid end højest nødvendigt.)
Hvor stort et antal af passwords, brugernavne, blogs, blogrolls og forums har du eller er du medlem af?
1. Hvad er en blogroll og hvad skulle man bruge mere end et brugernavn til?
2. 2 - 4.
3. Jeg slår det lige op i mit arkiv.
En dag uden internet lyder for dig, ligesom?
1. En normal dag.
2. En kedelig dag.
3. Et liv uden mening.
Hvorfor tog du den her test?
1. Jeg ville vide, hvad der betegner en person som er meget afhængig af internettet.
2. Min omgangskreds mente, at jeg burde tage den, men jeg har stadig ikke helt forstået, hvorfor?
3. Jeg har efterhånden prøvet alt på nettet to gange, så hvorfor skulle jeg så ikke også tage den her test?
Har du taget testen? Ja, så er du nok afhængig i en vis grad, for ellers ville du jo bare have klikket videre, medmindre du altså virkelig har svaret 1 i det sidste spørgsmål. Men det burde naturligvis være ganske tydeligt, hvilke svar der betyder hvad. Hvis du kun har svaret 3 hele vejen, så er du vist ret afhængig af både din pc og internettet. Mit råd til dig er her, at det vist er på tide at komme lidt væk fra skærmen. Du bliver muligvis nød til at begynde med en vis aftrapning, da sollys kan virke meget overvældende på dine øjne. Ligeledes er din motorik muligvis heller ikke så god, så pas på, når du bevæger dig væk fra din pc. Men bare rolig verden udenfor internettet er faktisk slet ikke så tosset, den er faktisk fyldt med masser af gode oplevelser, selvom det sjældent går lige så hurtigt eller effektivt som på internettet.
tirsdag den 22. januar 2008
Test: Er du FOR ensidig, ensporet og indspist?
Her kan du teste, hvor ensidig, ensporet og indspist du er, ved at stille dig selv ti spørgsmål:
I min nærmeste omgangskreds (= venner og familie) er holdningerne:
1. Vidt forskellige (vi kan faktisk ikke rigtig tale om noget, uden at det ender i en vild diskussion).
2. Rimelig ens (der findes da nogle områder, hvor vi er ens, vi er jo f.eks. alle sammen mennesker!).
3. Helt identiske (hvad betyder det egentlig, det at være uenig, er de fleste synsvinkler ikke ret ens?).
I min nærmeste omgangskreds er den uddannelsesmæssige baggrund:
1. Meget forskellig (vi har faktisk tit svært ved overhovedet at kommunikere sammen).
2. De minder lidt om hinanden, selvom emneområderne og uddannelsestyperne er vidt forskellige (men vi har da visse fælles fortolkningsrammer).
3. Den samme (vi har faktisk gået på præcis den samme uddannelse eller det samme uddannelsessted, findes der egentlig overhovedet andre uddannelser eller muligheder i livet?).
I min nærmeste omgangskreds er de politiske holdninger:
1. Fordelt på kryds og tværs af alle partier (vi keder os aldrig til sammenkomsterne, men vi ses heller ikke så meget op til valgene).
2. Fordelt både på højre og venstre fløjen (det minder lidt om Folketinget).
3. Kun i en politisk retning (vi er faktisk alle sammen medlemmer af den samme politiske organisation).
I min nærmeste omgangskreds er den økonomiske situation den:
1. At der er hele skalaen (vi har alt lige fra en hjemløs til en massemillionær med Ferrari og eget firma).
2. At der er nogle få som skiller sig ud, ved at have en større eller mindre økonomisk indkomst, end os andre.
3. At vi alle sammen har præcis den samme indkomst (så er der også altid nogen til at hjælpe én med at udfylde selvangivelsen).
I min dagligdag møder jeg:
1. Alle slags mennesker (både med hensyn til holdninger, kultur, seksualitet, traditioner, alder og interesser).
2. Også tit nogle mennesker, som ikke nødvendigvis har præcis de samme synsvinkler på livet og verden, som jeg selv har.
3. Alle slags mennesker (men det gør jo ikke nødvendigvis den store forskel, for vi har jo alligevel alle sammen dybest set den samme forståelse af politik og verden...).
Mine indkøb foregår hovedsageligt:
1. Helt almindelige indkøbssteder (hvor alle slags mennesker handler).
2. Der, hvor de har de ting, som jeg skal bruge (det har de jo ikke alle de almindelige steder, i hvert fald ikke til den pris, kvalitet, fra det rette sted osv.).
3. Specialforretninger (hvor jeg kun møder folk, som jeg allerede kender og som jeg deler (minimum) 99 % af mine holdninger og interesser med).
Når jeg hører om noget nyt, hvad enten det er musik, teknologi, viden eller noget helt andet, så er min typiske reaktion:
1. Det lyder da spændende, fortæl endelig mere.
2. Hmm... (modtages med en vis skepsis, men er alligevel åben for at høre om nogle nye indtryk).
3. Nyt? Hvad skal man bruge noget nyt til, når jeg allerede ved det hele og HAR valgt mine interesser?
Når jeg hører nogen ytre en anden holdning end min egen, så er min umiddelbare reaktion:
1. At lytte opmærksomt, for derefter at stille opklarende spørgsmål, så jeg kan få den bedst mulige forståelse af den andens synspunkt.
2. At jeg egentlig ikke hører efter, for jeg ved jo alligevel allerede alt, hvad der er værd at vide, men så kan jeg jo bruge den overskydende spildtid (mens den anden fortæller) til at forberede fremlægningen af mit eget synspunkt.
3. Hvilke andre holdninger?
Når nogen fortæller dig om en interesse, som du enten ikke bryder dig om eller har nogen interesse for, så siger du for det meste:
1. Det kender jeg ikke så meget til.
2. Det bør man ikke spilde sin tid på (hermed har du på en pæn måde tilkendegivet, at den givne interesse, ifølge din standard, ikke kan betragtes som en del af den finere kultur).
3. Intet (du går bare, for I har jo alligevel tydeligvis intet til fælles).
Når du tænker på din fremtid, så tænker du, at den:
1. Er fuldkommen uforudsigelig.
2. Nok vil gå i en bestemt retning, men at mange ting stadig er umulige at forudsige (hvis du altså ikke bare gør, som alle andre du kender).
3. Vil se præcis ud som i dag (for du kan jo umuligt blive klogere, så hvad skulle egentlig forandre sig?).
Her burde det jo så være indlysende, hvilke svar der betyder hvad. Men hvis du ikke helt har forstået pointen og kun har svaret 3 hele vejen, så er der muligvis ikke så meget at gøre. Du vil nok næppe lytte til råd som f.eks. at være mere åben, få nogle nye venner, opleve noget nyt eller få nogle nye interesser. Og formodentlig har du også allerede klikket væk fra min blog, da du tænkte det samme, som du svarede i det andet sidste spørgsmål.
I min nærmeste omgangskreds (= venner og familie) er holdningerne:
1. Vidt forskellige (vi kan faktisk ikke rigtig tale om noget, uden at det ender i en vild diskussion).
2. Rimelig ens (der findes da nogle områder, hvor vi er ens, vi er jo f.eks. alle sammen mennesker!).
3. Helt identiske (hvad betyder det egentlig, det at være uenig, er de fleste synsvinkler ikke ret ens?).
I min nærmeste omgangskreds er den uddannelsesmæssige baggrund:
1. Meget forskellig (vi har faktisk tit svært ved overhovedet at kommunikere sammen).
2. De minder lidt om hinanden, selvom emneområderne og uddannelsestyperne er vidt forskellige (men vi har da visse fælles fortolkningsrammer).
3. Den samme (vi har faktisk gået på præcis den samme uddannelse eller det samme uddannelsessted, findes der egentlig overhovedet andre uddannelser eller muligheder i livet?).
I min nærmeste omgangskreds er de politiske holdninger:
1. Fordelt på kryds og tværs af alle partier (vi keder os aldrig til sammenkomsterne, men vi ses heller ikke så meget op til valgene).
2. Fordelt både på højre og venstre fløjen (det minder lidt om Folketinget).
3. Kun i en politisk retning (vi er faktisk alle sammen medlemmer af den samme politiske organisation).
I min nærmeste omgangskreds er den økonomiske situation den:
1. At der er hele skalaen (vi har alt lige fra en hjemløs til en massemillionær med Ferrari og eget firma).
2. At der er nogle få som skiller sig ud, ved at have en større eller mindre økonomisk indkomst, end os andre.
3. At vi alle sammen har præcis den samme indkomst (så er der også altid nogen til at hjælpe én med at udfylde selvangivelsen).
I min dagligdag møder jeg:
1. Alle slags mennesker (både med hensyn til holdninger, kultur, seksualitet, traditioner, alder og interesser).
2. Også tit nogle mennesker, som ikke nødvendigvis har præcis de samme synsvinkler på livet og verden, som jeg selv har.
3. Alle slags mennesker (men det gør jo ikke nødvendigvis den store forskel, for vi har jo alligevel alle sammen dybest set den samme forståelse af politik og verden...).
Mine indkøb foregår hovedsageligt:
1. Helt almindelige indkøbssteder (hvor alle slags mennesker handler).
2. Der, hvor de har de ting, som jeg skal bruge (det har de jo ikke alle de almindelige steder, i hvert fald ikke til den pris, kvalitet, fra det rette sted osv.).
3. Specialforretninger (hvor jeg kun møder folk, som jeg allerede kender og som jeg deler (minimum) 99 % af mine holdninger og interesser med).
Når jeg hører om noget nyt, hvad enten det er musik, teknologi, viden eller noget helt andet, så er min typiske reaktion:
1. Det lyder da spændende, fortæl endelig mere.
2. Hmm... (modtages med en vis skepsis, men er alligevel åben for at høre om nogle nye indtryk).
3. Nyt? Hvad skal man bruge noget nyt til, når jeg allerede ved det hele og HAR valgt mine interesser?
Når jeg hører nogen ytre en anden holdning end min egen, så er min umiddelbare reaktion:
1. At lytte opmærksomt, for derefter at stille opklarende spørgsmål, så jeg kan få den bedst mulige forståelse af den andens synspunkt.
2. At jeg egentlig ikke hører efter, for jeg ved jo alligevel allerede alt, hvad der er værd at vide, men så kan jeg jo bruge den overskydende spildtid (mens den anden fortæller) til at forberede fremlægningen af mit eget synspunkt.
3. Hvilke andre holdninger?
Når nogen fortæller dig om en interesse, som du enten ikke bryder dig om eller har nogen interesse for, så siger du for det meste:
1. Det kender jeg ikke så meget til.
2. Det bør man ikke spilde sin tid på (hermed har du på en pæn måde tilkendegivet, at den givne interesse, ifølge din standard, ikke kan betragtes som en del af den finere kultur).
3. Intet (du går bare, for I har jo alligevel tydeligvis intet til fælles).
Når du tænker på din fremtid, så tænker du, at den:
1. Er fuldkommen uforudsigelig.
2. Nok vil gå i en bestemt retning, men at mange ting stadig er umulige at forudsige (hvis du altså ikke bare gør, som alle andre du kender).
3. Vil se præcis ud som i dag (for du kan jo umuligt blive klogere, så hvad skulle egentlig forandre sig?).
Her burde det jo så være indlysende, hvilke svar der betyder hvad. Men hvis du ikke helt har forstået pointen og kun har svaret 3 hele vejen, så er der muligvis ikke så meget at gøre. Du vil nok næppe lytte til råd som f.eks. at være mere åben, få nogle nye venner, opleve noget nyt eller få nogle nye interesser. Og formodentlig har du også allerede klikket væk fra min blog, da du tænkte det samme, som du svarede i det andet sidste spørgsmål.
Etiketter:
brug for nytænkning,
fordomme,
psykologi,
selvbevidsthed,
sociologi,
test,
økonomi
Abonner på:
Opslag (Atom)
