Hvilken betydning har tankens kraft?

Tankens kraft eller sammenhængen mellem sjæl og legeme er ikke længere kun et spørgsmål om (over) tro, men et spørgsmål som videnskaben seriøst prøver at finde svar på. Videnskaben har nemlig allerede flere beviser som peger i retningen af, at vores tanker og følelser direkte påvirker vores helbred (se f.eks. videnskab.dks artikel Positive tanker giver bedre helbred). Undersøgelser har også vist, hvordan fattige menneskers helbred i højere grad bliver påvirket af, hvor positivt eller negativt vedkommende tænker. Men tendensen er universel: jo gladere man er, jo bedre er helbredet også. Flere forsøg har vist, at vores egen tro på helbredelsen næsten kan være lige så vigtig som den medicinske behandling. Forskningslæge John Brodersen fra Københavns Universitet fortalte forleden i DR2 programmet Sjæl og videnskab om et eksempel, hvor en ung mand tror, at han har taget en overdosis af psykiatrisk medicin og derefter får alvorlige fysiske symptomer. Det viser sig efterfølgende, at medicinen er ren placebo og dermed har den unge mands altså ved tankens kraft fremkaldt symptomerne. Man har igennem mange år kendt til placeboeffekten og hvordan troen på behandling og bedring alene kan påvirke menneskers sygdom. Men hvordan kan tanker påvirke alvorlige sygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom? Cand. psyk. Lene Vase fra Dansk Smertecenter forklarer i programmet, hvorfor det er vigtigere, at man tror, at man får en effektiv smertebehandling end, at man rent faktisk får en effektiv smertebehandling. Forsøg med smertebehandling viser nemlig, at lægens ord har en større betydning end de smertestillende præparater. Forsøg viser nemlig, at de patienter, som lægen siger vil få en mærkbar forbedring af den smertelindrende placebomedicin, hurtigt oplever en bedring. Hvorimod de patienter, som får stærk smertestillende medicin, men hvor lægen lyver og siger, at det vil forværre smerterne – rent faktisk ikke oplever en forbedring - men en forværring. Det er tankevækkende.

Flere undersøgelser har også vist, at placeboeffekten kan påvirke både immunsystemet, endokrinsystemet og de fysiologiske funktioner. Fabrizio Benedetti professor i klinisk psykologi fortæller blandt andet om, hvordan hjernescanninger har vist, at placebobehandling kan påvirke hjernecellerne i en positiv retning, når patienterne tror på behandlingen. Derfor kan forskellige former for placebobehandling også have forskellig effekt f.eks. har forsøg vist, at placeboindsprøjtninger virker bedre end placebopiller og placebooperationer virker bedre end placeboindsprøjtninger. Andre forsøg har ligefrem vist, at nogle placebooperationer giver det samme resultat som ikke-placebo operationer. Her vil jeg gerne give Lene Vase ret i, at den manglende forskel må gøre det svært at skelne placebooperationen fra ikke-placebooperationer. Her må der da for alvor være brug for yderligere forskning – det lyder som et potentielt område for nogle besparelser. (Staten eller lægerne skal bare ikke fortælle om besparelserne?) Omvendt har forsøg også vist, at mennesket kan påvirke sit helbred i negativ retning ved tankens kraft – den såkaldte noceboeffekt. Her har undersøgelser vist, at en negativ selvvurdering af ens helbred er langt farligere end både overvægt, rygning og alkohol. I gennemsnit dør et menneske med en negativ selvvurdering 10 år tidligere end en person med en positiv selvvurdering. Det handler altså i høj grad om at tænke positivt omkring ens helbred. Hvilket Bruce Lipton, der er forsker i cellebiologi, kan forklare ud fra tankernes påvirkning af ens cellesammensætning. Til sidst i programmet bliver der fokuseret på den manglende effekt af antidepressive midler. Her er det tankevækkende at høre overlæge Jens Heisterberg fra Lægemiddelstyrelsen medgive, at antidepressive midler har en minimal effekt – når man tænker på, hvor mange danskere der tager dem. Helt præcist er effekten knapt nok klinisk signifikant, da placeboeffekten af pillerne ligger på omkring 75-82 %. Altså er det troen på pillerne som virker – ikke pillerne i sig selv. Men hvor meget glæde får danskerne så overhovedet af pillerne, når man ser på listen over bivirkninger? Eller er bivirkningerne også bare nocebo? Uanset, hvad så vil jeg gerne støtte op om professor Irving Kirchs anbefaling om at prøve andre alternativer som motion og kognitiv terapi, før man propper sig med dyre og risikable piller. Som Lene Vase så korrekt påpeger, så har placeboeffekten for alvor sat fokus på sammenhængen mellem sjæl og legeme og som cellebiolog Bruce Lipton afslutningsvis siger: Vi er dynamiske væsener og vores liv påvirkes af vores tanker. Hvis vi indser det og hvis vi forstår det, så kan vi mestre vores liv frem for at være slaver af vores kemi.