And Still I Rise - Maya Angelou

Der er noget helt specielt ved Maya Angelous digte. Der er en underfundighed, styrke, humor og varme, som kan mærkes helt inde i sjælen. Normalt gider jeg ellers ikke at læse digte, da jeg mener, at de fleste digte er nogle meget lange og kedelige klagesange - men det kan man bestemt ikke sige om Maya Angelous digte. Der er styrke og livsmod. Maya Angelou har skrevet flere fænomenale digte, men hvis jeg skal vælge et, så må det være klassikeren And Still I Rise. Jeg har fundet en video, hvor hun reciterer hele digtet (modsat teksten):

You may write me down in history
With your bitter, twisted lies,
You may trod me in the very dirt
But still, like dust, I’ll rise…

Does my sassiness upset you?
Why are you beset with gloom?
'Cause I walk like I’ve got oil wells
Pumping in my living room…

Did you want to see me broken?
Bowed head and lowered eyes?
Shoulders falling down like teardrops.
Weakened by my soulful cries…

You may shoot me with your words,
You may cut me with your eyes,
You may kill me with your hatefulness,
But still, like air, I’ll rise...

Verden har mistet en af de få gode digtere. Rest In Peace Maya Angelou (1928 - 2014).

We Own It - 2 Chainz feat. Wiz Khalifa

...I never fear death or dying
I only fear never trying
I am whatever I am
Only God can judge me now
One shot everything rides on
Tonight even if I've got three strikes
I'mma go for it
This moment, we own it...

Om livets mening og meningsløshed

Linda på Blogsbjerg skriver om tabet af hendes veninde til kræft. Hun nævner et emne, som de fleste mennesker nok har støt på, hvis de har mistet en nær ven eller et nært familiemedlem. Nemlig den tomhed der opstår efter personen er død. Det uforståelige fravær af personen. Jeg har desværre oplevet det et par gange efterhånden. Det kan være svært at forstå, at personen aldrig mere kommer tilbage og at personen aldrig mere skal være en del af ens liv. Det kan godt give nogle mennesker den ide, at livet er meningsløst. For, hvad skulle pointen dog være med at leve, når man alligevel skal dø og miste alt, hvad man har opnået? Hvorfor skal man finde en partner, når man i sidste ende mister hinanden igen? Hvorfor få børn, hvis de alligevel dør før en? Sådan stiller livets triste og nogle gange uforståelige begivenheder spørgsmålstegn ved livets mening. Nogle mennesker frygter dette afsavn så meget, at de slet ikke tør elske. Det er dog set med mine subjektive øjne en meget tragisk konklusion på det faktum, at livet rummer både glæde og sorg.

I den vestlige verden har vi et distanceret forhold til døden. Både fordi vi har en høj levestandard i forhold til andre lande og derfor bliver vi ikke nødvendigvis konfronteret med døden hver dag. Og når vi bliver konfronteret med døden, så betaler vi andre mennesker for at tage sig af vores afdøde. I andre dele af verden tager man sig selv af sine afdøde venner og familiemedlemmer. Det giver helt sikkert også en ganske god forståelse af, at vedkommende rent faktisk er død. Måske mister vi en del af forståelsen for døden, når vi betaler andre for alt det praktiske. Og det kan være uheldigt, da døden og sorgen har også en funktion, nemlig at minde os om at livet ikke varer for evigt. At vi ikke kan tage livet for givet.

Ifølge den nyeste statistik fra Danmarks Statistik 2013 bliver mænd gennemsnitlig 77,3 og kvinder 81,6 år – men der er jo ikke nogen garanti for, at vi bliver 77 eller 81 år. Det er blot et gennemsnit. Vi kan alle dø før tid. Man kan blive slået ihjel i trafikken, blive ramt af et hjerteanfald eller falde om og slå hovedet på en uheldig måde. Det kan ske for enhver - til enhver tid. Det er vigtigt at huske på. Det vil ikke altid være muligt at udskyde det til i morgen. For en dag er der ikke nogen i morgen.

Livet har ikke nogen objektiv mening. Livet giver kun mening ud fra et subjekt - selvom de fleste mennesker nok dybest set ønsker sig det samme. Der er blevet moderne at arbejde så meget som overhovedet muligt hele tiden, men her vil jeg gerne minde om, at der aldrig nogensinde har været et menneske som på sin dødsdag fortrød, at vedkommende ikke havde brugt mere tid på arbejde. Tværtimod fortryder de fleste med tiden, at de ikke brugte mere tid på de ting, som virkelig betyder noget. Gjort de ting, som de drømte om. Mange mennesker bruger også ekstremt meget af deres liv på at imponere andre mennesker ved at anskaffe sig fine titler, dyre boliger og smart tøj osv.  Det er også fint, hvis det gør en lykkelig og man gør det for sin egen skyld. Men hvis man blot gør det for at imponere eller overgå andre, så vil man en dag blive ramt af en meget stor meningsløshed og tomhed. For lykke handler ikke om at imponere andre mennesker eller gøre de ting, som andre mennesker tillægger betydning. Det er livet alt for kort til. Livet bør derfor kun bruges på de vigtige ting, som gør en selv og de mennesker man elsker lykkelige. Dette mener jeg også må implicere, at man forsøger at være et godt (med)menneske - for der er aldrig nogen mennesker der er blevet lykkelige af at behandle andre mennesker dårligt. Døden bør også minde os om, at vi skal værdsætte hinanden, så længe vi har hinanden. For intet varer for evigt. Hvorvidt der er et liv efter døden - det finder vi alle ud af en dag. Men indtil da må det vigtigste være at leve det liv, som vi med sikkerhed er blevet givet, mens vi har det…

You’re Not Paid to Think

Som filosof er det vigtigt tit at minde sig selv om, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at sige alt højt, som man tænker. Særligt på arbejdspladsen. Jeg afholder mig dog ikke fra at rose andre mennesker - heller ikke, hvis det er en chef eller kollega. Det gør ikke den store forskel for mig – men det ved jeg godt, at det gør for andre. Man bør dog vente til det rigtige tidspunkt, da man hurtigt kan få skudt i skoene, at man siger det for selv at opnå noget. Men omvendt så syntes jeg heller ikke, at man skal afholde sig fra at give andre mennesker komplimenter af frygt for at blive beskyldt for at ”fedte” for dem eller selv at ville opnå noget. Det må folk gerne beskylde mig for, så længe jeg ved, at jeg hellere ville save min egen arm af end at opnå en gevinst vha. ufine metoder, som jeg derved per definition ikke har fortjent. Jeg roser ikke nogen, medmindre jeg virkelig mener det. Når man er meget kritisk og stiller høje krav til andre mennesker, så mener jeg også, at det er vigtigt, at man kan anerkende, rose og give andre mennesker komplimenter.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at der er mange ting, som man ikke bør sige på sin arbejdsplads, selvom det er fuldkommen korrekt observeret. Bare, fordi noget f.eks. er dybt uretfærdigt, tåbeligt, forkert eller kunne løses på en meget simplere/lettere måde, så betyder det ikke, at man nødvendigvis altid skal påpege det. For at minde mig selv om dette dagligt, så har jeg denne plakat hængende på mit kontor.

Talk That Talk - Rihanna feat. Jay-Z

Talk that talk to me, yeah
Talk that talk to me, yeah...
I talk big money, I talk big homes
I sell out arenas
I call that getting dome
Million dollar voice
Came through phone
We heading to the top
If you coming, come on
I'm Flying out to Pisa
Just to get some pizza
Fly down to Jamaica
Just to roll some reefa
Sex on the beach
Left love speechless
They say that money talk
Tell these other ni--as speak up
What's up

One and two and three and four, come on let me know if you want some more
You know what I like right now get it right
Boy talk that talk to me all night
Yeah boy I like it yeah boy I like it
Love it when you talk that talk to me yeah
Yeah that talk to me yeah
Love it when you talk that talk to me, yeah

Say what you want, say you want you like
Say you want me to do and I got you
Tell me how love you, tell me how to hold you
I'mma get it right on the first try for you
Cause you ain't never had a woman like me, yeah
And you will never have another like me, yeah
Noooooo
So I'mma give it to you baby

One and two and three and four, come on let me know if you want some more
You know what I like right now get it right
Boy talk that talk to me all night
Yeah boy I like it yeah boy I like it
Love it when you talk that talk to me yeah
Yeah that talk to me yeah
Love it when you talk that talk to me, yeah...

Kunst af is og sne 5

Traditionen tro er her nogle af de flotteste skulpturer af is og sne fra de to snefestivaler Sapporo Snow Festival og The Harbin Ice and Snow Festival 2014.

 

 

Ondskab på højeste niveau

Forleden bragte Berlingske historien om Michael Oxhøjs opvækst i det velhavende Charlottenlund i en stor dyr villa med to højtuddannede forældre. Bag den flotte og blankpolerede facade var der desværre en meget dyster bagside, da Michaels opvækst primært har bestået utallige psykiske overgreb og fysisk vold - uden at nogen voksne greb ind og stoppede overgrebene. Stedmoren og faderen kunne let bortforklare drengens beretninger som løgn og overdrivelser og dermed stillede kommunen ikke flere spørgsmål. Gad vide, hvornår socialrådgiverne har fået forvekslet velhavende med gode forældre? Og hvorfor lytter de ikke til barnets forklaring? Jeg er virkelig rystet i min grundvold, når jeg læser om Michaels fars og stedmors overgreb på hans blog Fra Offer – Til menneske. Det rystende. Det er svært at finde ord for og beskrive, hvor horrible, grænseoverskridende og gennemført ondskabsfulde overgrebene har været. Jeg vil ikke forsøge at gengive dem på min egen blog, men blot opfordre jer til at læse hans egen beskrivelse af overgrebene på hans blog. Jeg foretrækker generelt at tale om manglende empatiske evner, egoisme og psykisk sygdom. Jeg bruger sjældent ordet ondskab. Det forekommer dog uden tvivl som det mest passende ord, når man har læst Michaels beretning. Det er ikke bare umoralsk eller forkert - det er gennemført ondskabsfuldt. Det er fuldkommen utilgiveligt, at man kan finde på at udsætte et forsvarsløst barn overfor så grov vold, ydmygelse og manipulation.

Den amerikanske psykiater Morgan Scott Peck beskriver også i sin bog ”People of the Lie”, hvorledes ondskab tit er en form for selvretfærdighed rettet mod specifikke uskyldige ofte - ofte børn eller andre personer i relativt magtesløse positioner. Michaels beskrivelse af stedmoderens adfærd passer meget godt på Pecks indikatorer for ondskab:

• Er ikke er i stand til at se det fra offeret synspunkt.
• Er konsekvent i sine synder. Onde mennesker defineres ikke så meget af størrelsen af deres synder, men ved deres konsistens af destruktivitet.
• Psykologisk projekterer sin egen ondskab på specifikke mål/syndebukke, mens behandlingen af alle andre er normal.
• Opretholder generelt en høj standard og lyver for at overbevise omgivelserne om dette.
• Følelsesmæssig misbrug gennem gennemførelsen af egen vilje på andre ved åbenlys eller skjult tvang.
• Et konsekvent selvbedrag med den hensigt at undgå skyld og opretholde et selvbillede af perfektion.
• Bedrager andre som en konsekvens af deres eget selvbedrag.

Stedmoderens bedre behandling af hendes eget barn er naturligvis også bare med til at understrege den skadelige effekt af manipulationen - selvom det mest skadelige aspekt uden tvivl er den biologiske fars manglende indgriben. Det er skræmmende, at nogen kan finde på at misbruge deres position som forældre og deres overmagt i den grad. Den filosofiske diskussion af, hvorvidt brugen af ordet ondskab skulle udelukke gode gerninger virker også fuldkommen misforstået og forkert, når man ser den i lyset af Michaels beretning. Selvfølgelig er det muligt, at stedmoderen har gjort gode gerninger, men det ændrer overhovedet ikke noget ved det faktum, at stedmoren har behandlet Michael gennemført og konsekvent ondskabsfuldt. Det er ondskab – og det ændrer andre eventuelle gode handlinger ikke noget som helst ved.