fredag den 26. marts 2010

Om italesættelse

Der findes en Facebook-gruppe imod ordet italesættelse og i Sproglaboratoriet uddyber kommunikationskonsulent og ophavskvinde Karen Dyhr Pedersen, hvorledes hendes antipati ikke er rettet imod selve ordet, men hvor ofte det bliver anvendt indenfor de konsulentkredse, hvor hun færdes. Dyhr Pedersen forklarer derudover, hvorledes hun mener, at ordet ofte bliver brugt for at lyde ”klog og meget intellektuel”. Det er en interessant kommentar, da jeg jo før har beskæftiget mig en del med brugen af ordet intellektuel. Endnu en gang bliver det bekræftet, at ordet intellektuel mest bruges i en negativ sammenhæng, hvor intellektuel bliver brugt til at referere til personens egen selvforståelse - frem for de reelle evner. Og dermed må anerkendelsen af et andet menneskets intellektuelle evner også i en eller anden grad hænge sammen med evnen til at kunne kommunikere og gøre sig forståelig overfor andre mennesker. Det, at man kan tale på et højt fagligt niveau kan sagtens være et udtryk for nogle gode faglige kompetencer, men det er på ingen måde noget udtryk for nogen gode kommunikative evner og der er for det meste også en vis sammenhæng mellem de to former for kompetencer.

Selve ordet italesættelse stammer fra oversættelsen af Michel Foucaults bog Histoire de la sexualité - Vol I: La Volonté de savoir (Seksualitetens historie - viljen til viden) hvor han bruger formuleringen ”mis en discour”. Men hvis man slår ordet italesættelse op i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bog Den Danske ordbog, så står der følgende forklaring af ordet: ”At udtrykke ved hjælp af ord. At give en sproglig formulering.” Det hjælper egentlig ikke særlig meget på forståelsen af ordets betydning – da det vel svarer til at spørge lægen omkring, hvad man fejler og så få det svar, at man er syg. Men jeg ser ordet italesættelse som en slags retorisk strategi, hvor man laver en sproglig iscenesættelse af et bestemt emne, område, virksomhed eller produkt. Her forsøger man at formidle et bestemt fokus på et område eller nogle bestemte værdier gennem ens valg (og fravalg) af ord, metaforer, sætningskonstruktioner og udtryk. Karen Dyhr Pedersen kritiserer specielt, hvorledes ordet italesættelse bliver brugt alt for ofte og det med god grund. For hvis man italesætter alt, så italesætter man jo i virkeligheden intet. Alt kan ikke være lige vigtigt og dermed bliver det også meningsløst at tale om italesættelse. Jeg har ikke selv haft nogen oplevelser med, at folk konstant bruger ordet italesætte i den grad, det det virker meningsløst. Men man kunne måske godt forestille sig, at nogle kommunikationskonsulenter (enten bevidst eller ubevidst) prøver på at italesætte deres egne kommunikationsevner ved konstant at bruge ordet italesætte.

I går var jeg så heldig at få lov til at tale i 1½ time omkring mit arbejdsområde (kvalitet i sundhedssektoren). Der håber jeg meget, at jeg fik italesat vigtigheden af kvalitetsarbejdet overfor den store forsamling af meget kompetente og dygtige fageksperter. Men jeg er ikke så arrogant, at jeg tror, at man kan diktere ens forståelse af virkeligheden til andre mennesker, blot fordi man italesætter et område. Og derfor handler italesættelse heller ikke bare om sproglige virkemidler, men om at få de gode argumenter på bordet og få forklaret, hvorfor det er vigtigt. For der er intet determinerende ved italesættelse - det er blot en beskrivelse af en sproglig handling, hvor man forsøger at sætte fokus på nogle bestemte emner eller aspekter og dermed vil der også altid være mulighed for andre perspektiver og fortolkninger.

fredag den 19. marts 2010

10 super positive elektroniske numre

Hvis man gerne vil være et super positivt menneske, så byder den elektroniske musik på rigtig mange opløftende tracks, som kan få ens positive energi ud i helt nye dimensioner. (Egentlig ville jeg gerne bruge ordet hyper, men det kan hurtigt give nogle lidt uheldige associationer.) Derfor vil jeg gerne lige gøre opmærksom på nogle af de numre, som man kan finde på min egen Ipod (selvom nogle af numrene stammer helt tilbage fra dengang, hvor man holdt fest i forældrenes hus). Men hvad betyder det, når musikken ikke lyder meget anderledes i dag, hvor man faktisk også kan man finde flere af numrene fra 90’erne på de elektroniske charts. Derudover kan elektronisk musik faktisk også virke afslappende – man skal bare være stresset nok:

1. David Guetta feat. Kelly Rowland: When Love Takes Over (2009)



2. Ida Corr feat. Fedde le Grand: Let Me Think About It (2007)



3. DJ Quicksilver: Planet Love (1997)



4. Snap: Rhythm Is A Dancer (1992)



5. The Black Eyed Peas: Rock That Body (2009)



6. JX: You Belong To Me (1995)



7. Infernal: Highland Fling Remix (1994 / 2005)



8. Guru Josh Projekt: Infinity (2008)



9. Sash! feat. Tina Cousins: Mysterious Times (1998)



10. 2 Unlimited: The Real Thing (1994)

torsdag den 18. marts 2010

Free Your Mind

Prejudice, want to hear a song about it? Here you go

I wear tight clothing, high heel shoes
It doesn't mean that I'm a prostitute, oh no no
I like rap music, wear hip hop clothes
That doesn't mean that I'm sellin' dope, no no no
Oh forgive me, for having straight hair, no
It doesn't mean there's another blood in my heir, yeah yeah
I might date another race or color
It doesn't mean I don't like my strong black brothers

Ooh la la ooh la la ooh la la ooh la la
Why oh why must it be this way
Ooh la la ooh la la ooh la la ooh la la
Before you can read me you gotta learn how to see me, I said

Free your mind and rest will follow
Be color blind don't be so shallow
Free your mind and rest will follow
Be color blind don't be so shallow

So I'm a sister, buy things with cash
That really doesn't mean that all my credit's bad, oh
So why dispute me and waste my time
Because you really think the price is high for me
I can't look without being watched, you know
You rang my buy, before I made up my mind
Oh now attitude, why even bother
I can't change your mind, you can't change my color

Ooh la la ooh la la ooh la la ooh la la
Why oh why must it be this way
Ooh la la ooh la la ooh la la ooh la la
Before you can read me you gotta learn how to see me, I said

Free your mind and rest will follow
Be color blind - don't be so shallow...

søndag den 14. marts 2010

10 fordele ved at eje en fed bil

Hvis jeg skulle have en fed bil, som kostede en masse penge - så skulle det helt klart være en Ford Mustang! Ingen bil er mere cool – ikke engang en Ferrari, en Porsche eller en Cadillac. Jeg forestiller mig umiddelbart, at det skulle være en af de her:

(Til almen oplysning så kan jeg bemærke, at der er flere billeder af Ford Mustangs, hvor letpåklædte damer prøver på at stjæle rampelyset fra det smukke vidunder! Bare se det her grove eksempel, hvor man næsten ikke kan se bilen!)

For hvilken anden bil skulle det ellers være værd at ligge søvnløs over eller bekymre sig om, mens man handlede ind i Føtex eller var ude og spise en god middag med vennerne? For der følger visse privileger med, når man ejer en fed bil – her er et lille resume over de nye potentielle servicemuligheder:

1. Du kan lægge mærke til den smukke udformning af bilens bagende, når den accelerer og kører hurtigt væk med et par glade unge fyre bag rattet - der allerede har opdaget, at I også deler den samme musiksmag.

2. Nogle har udsmykket din bil med nogle ekstra og knapt så smukke detaljer, mens du var væk – den slags service får man ikke nødvendigvis med en almindelig bil.

3. Din forsikring koster nu lige så meget om året som en mindre og billigere ny bil – det er da super blæret!

4. Det er nu tilladt at købe en hel garderobe med logoer, som matcher din bil – hvilket aldrig har været god stil med andre biler som f.eks. Lada.

5. Der er nu plads til hele dit ego inde i bilen!

6. Du får et godt kendskab til den offentlige transport og kan tale med om, hvor upålideligt DSB kører og hvor latterlige deres sæsonbestemte undskyldninger er for deres konstante aflysninger - da du ikke tør efterlade vidunderet på nogen almindelig parkeringsplads (dvs. uden en vagt, et hegn og en bom).

7. Du er med til at finansiere velfærdsstaten, da sådan en bil bidrager med en masse afgifter til statskassen.

8. Du får tjekket, hvor lovlydig du egentlig er, når diverse unge (i deres toptunede ombyggede Opel Kadetter med spoilere på bagenden) signalerer til dig, om I ikke skal køre om kap.

9. Du får hurtigt en god viden omkring dit bilmærke - da ingen kan eje en fed bil (her en Mustang) uden at vide, hvordan (
Boss) modellen fra 1969 ser ud!

10. Du støtter den trængte rederibranche og din lokale mekaniker, hver gang bilen skal synes – da samtlige reservedele skal specialimporteres fra den anden side af kloden.

mandag den 8. marts 2010

Ny redaktør på videnskab.blogbot!

Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på, at jeg er ny redaktør på videnskab.blogbot. Jeg vil gerne give en stor tak til Rasmus fra Ursuppen for at hjælpe mig med overtagelsen og takke for hans arbejde med blogbotten. Da jeg i forvejen har en webside under navnet Philosophia (kærlighed til viden) så vil jeg forsætte stilen med et klart fokus på et videnskabeligt indhold og derfor vil min egen blog heller ikke fremover være at finde i samlingen (medmindre jeg ændrer min blogstil). Jeg har slettet de inaktive blogs og tilføjet et par rigtig gode videnskabelige blogs. Jeg forbeholder mig retten til at slette de blogs, som ikke bliver opdateret i flere måneder og som har et for lavt videnskabeligt indhold.

lørdag den 6. marts 2010

Kunsten at være et høfligt menneske

Jeg ER et meget høfligt og positivt menneske. Det får mange til at antage, at jeg ikke kan blive vred og at jeg har en meget stor tålmodighed. Intet kunne være længere fra sandheden. Eller det vil sige, jeg har vist lært mig selv at være tålmodig over for andet end dyr og børn. Nu er gruppen vist blevet udvidet til folk med forskellige former for socialt handicap såsom manglende empatiske, logiske og sociale evner. Derudover er der også den gruppe af mennesker, som absolut skal teste ens venlige og rolige sind ved at se, hvorvidt de kan gøre én sur. Den glæde må man naturligvis ALDRIG give dem - men det kan alligevel godt være lidt trættende i længden. Så trættende, at jeg nogle gange overvejer, hvorvidt jeg bare skal give efter for de umiddelbare følelser og verbalt rive hovedet af dem:

Men så besinder jeg mig og argumenterer rationelt mod de latterlige kommentarer – indtil de opgiver deres forehavende. For man kommer sjældent særligt langt ved at blive sur – og en hel del længere ved at være tålmodig og tænke rationelt. For når man ikke kan kontrollere sine følelser, så kan man hurtigt komme til at ligne en klovn. Desværre så virker det også tit en anelse unaturligt, at man aldrig bare kan følge ens umiddelbare følelser. Det er noget forløsende ved vrede og vredesudbrud, som man ikke kan få ved at kontrollere sine følelser og ved at være rationel. Nu skal det heller ikke lyde som om, at jeg ofte bliver sur – for det er jeg faktisk stort set aldrig. (Humor er et virkelig godt værktøj.) Hvilket jeg også tror, at de fleste i min omgangskreds vil mene. Jeg prøver for det meste at holde en god stemning – men ikke for enhver pris. Og når jeg endelig bliver sur, så bliver jeg for det meste også hurtig glad igen, når jeg har haft mulighed for at lufte min frustration eller påpege det fuldkommen uacceptable i vedkommendes udsagn. Hvilket for det meste sker øjeblikkeligt, medmindre jeg fornemmer, at det nyttesløst, så nøjes jeg med at se nogenlunde sådan her ud:

Folk er for det meste rigtig søde, når jeg endelig har gjort mig den ulejlighed at blive lidt sur. Det sker nu sjældent. Over de sidste par år har jeg arbejdet meget med at min vrede ikke skal forvandle mig til en gangsterrapper med en havnearbejders ordforråd. For da jeg var ung, så ville enhver provokerende kommentar straks blive fuldt op med verbal lussing, som ville kunne få selv Ludacris til at krympe sig:



"Why you all in my ear? Talking' a whole bunch a shit, that I ain't trying to hear, Get Back!, M*therf*cker, You don't know me like that…, I ain't playin' around, Make one false move, I'll take you down."

Før i tiden ville jeg også forsætte enhver diskussion til den allersidste blodsdråbe. I dag mener jeg selv, at jeg godt kan nøjes med at vide, at jeg har ret. Mange diskussioner behøver man ikke at diskutere færdig, hvis man kan se, at den anden blot vil blive mere og mere sur og reelt ikke har nogen brugbare argumenter. Så er det bedre bare at få afsluttet samtalen. Derudover er jeg også holdt op med at bande - for helt ærligt, hvor tiltrækkende virker det at have et ordforråd som havnearbejder? Til gengæld har det også haft den bieffekt, at jeg har fået en bedstemor-lignende bevidsthed omkring, når andre mennesker bander. Men det er vel ligesom med eks-rygere og røg. Generelt så prøver jeg på at være et meget høfligt menneske ved at lægge mærke til andre menneskers behov - også selvom de ikke selv er bevidst omkring dem. Jeg rejser mig for ældre mennesker i bussen, viser vej, forklare og uddyber gerne ting to eller tre gange, tilbyder min hjælp til folk, når jeg kan se de har brug for det, overvejer folks psykologiske tilstande, inden jeg svarer på deres umiddelbart provokerende udsagn osv osv. Selvom der naturligvis også er en vis grænse for, hvor mange mennesker man kan hjælpe og tage hensyn til og i hvilken grad man kan engagere sig i dem. (Den diskriminerende grænse er nok udgjort af ens egne selvbestaltede og egoistiske valg.) Men noget af det, som kan gøre mig allermest glad, er hjælp fra fremmede mennesker – da der her ikke kan være nogen tvivl omkring motivet bag deres hjælp. Generelt har jeg lige siden min fødsel været den type, der kan selv og vil selv. Jeg vil ikke have hjælp fra nogen – faktisk så kan jeg finde et tilbud om hjælp direkte fornærmende – hvilket jeg også prøver at huske på, når jeg selv tilbyder min hjælp til andre. Men så befinder man sig jo alligevel nogle gange i den situation (som det ekstremt individualistiske og selvstændige menneske man er) hvor man har brug for hjælp. Og hvor er det bare fantastisk, når man så opdager, hvor flinke og hjælpsomme folk kan være. Ofte kan man ikke engang gøre noget for den anden person – andet end at udtrykke ens taknemlighed. Jo, det kunne da lige være, at man selv tilbød sin hjælp en anden gang, hvor en fremmed person har brug for ens hjælp. For det er vel indbegrebet af at være et høfligt menneske – at man hjælper og tager hensyn til andre mennesker, selvom man ikke selv nødvendigvis får noget igen.