Mark Twain har engang skrevet: "Life does not consist mainly, or even largely, of facts and happenings. It consists mainly of the storm of thought that is forever flowing through one's head." Nogle af de tanker har jeg nu skrevet om her på min blog i over 7 år. Jeg tænker meget over tingene. Gennem hele mit liv har jeg altid fået at vide, at jeg tænker for meget over tingene. Det gør jeg også. Og selvom at det til tider kan være en forbandelse, så kan jeg nok heller ikke komme udenom, at det også må være en af mine yndlings beskæftigelser. Det er nok også grunden til, at jeg har et stort behov for at komme af med mine tanker. Det gør jeg primært ved at tale med andre mennesker - men også ved at skrive om dem. Jeg har altid skrevet små tekster. Lige fra jeg var 10 – 12 år gammel har jeg skrevet digte og små tekster og gemt dem på min pc. Derfor virkede det også meget logisk at få en blog, da det blev trendy - da den jo egner sig meget bedre til små tekster end min webside. Da jeg startede bloggen, havde jeg egentlig heller ikke nogen forventning om, at andre ville læse min blog. Jeg skriver egentlig bare for min egen skyld. Derfor er det også med stor undren, at jeg har iagttaget, hvorledes min blog de sidste par måneder er kravlet op af Chart.dk, hvor den i dag aktuelt indtager en 7. plads med et gennemsnit på 95 unikke besøg (dvs. den samme pc ikke kan tælle mere end en gang) om dagen og mere end 220.000 besøg samlet set. Ud fra den samme overbevisning mente jeg heller ikke i starten, at det var nødvendigt at have en kommentarfunktion på bloggen. Og selvom jeg gerne vil have flere kommentarer og på ingen måde ønsker at bremse folk i at skrive kommentarer på min blog, så kan jeg heller ikke komme udenom, at det nok forstyrrer min skriveproces mere end de gavner den. Ligeledes kommer det også altid som et chok, når andre mennesker (som jeg kender i det virkelige liv) fortæller mig, at de har set eller læst min blog. For selvom jeg er et udadvendt menneske - så er jeg også et meget privat menneske og derfor påvirker det mig også i en eller anden grad mig til at skrive mindre privat og mindre personligt.
Hvis jeg skal se tilbage på de sidste 7 år, så har jeg altid haft det udgangspunkt, at jeg gerne ville kunne skrive helt frit, ærligt og åbent på min blog. Dvs. om mit eget liv. For jeg mener ikke, at jeg har ret til at skrive om andre på bloggen - så det undlader jeg næsten 100 %. Desværre indsnævrer det også mine muligheder for, hvad jeg kan skrive en hel del. Ligeledes er jeg også meget begrænset i, hvad jeg kan skrive om mit arbejde, da det hurtigt kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for mig. Mere generelt kan det også nogle gange være lidt svært at skrive helt åbent, når man ved, at nogle ubehagelige mennesker kan finde på at bruge det, som jeg skriver, imod mig eller at det kan have andre konsekvenser for mit liv udenfor bloggen. Det er også en ubehagelig tanke, at man bliver dømt på forhånd af nogle mennesker pga. indholdet af ens blog - uden at man har nogen som helst mulighed for at kunne forsvare sig eller forklare sig. Jeg prøver dog stædigt at ignorere disse problemstillinger og forsætte med at skrive præcis, hvad jeg har lyst til. Det gør jeg ud fra den betragtning, at der altid vil findes snæversynede mennesker, der dømmer én på et spinkelt grundlag og hvis jeg går glip af nogle muligheder pga. min blog, så ville jeg nok heller ikke passe ind i de muligheders rammer anyway. Alligevel overvejer jeg altid mine blogindlæg en ekstra gang, inden at jeg trykker på udgiv. Men jeg har flere gange udgivet blogindlæg, hvor jeg var meget i tvivl omkring, hvorvidt det var en god ide og der er også en del blogindlæg, der er blevet arkiveret umiddelbart inden udgivelsen, selvom jeg havde brugt rigtig lang tid på at skrive dem. For det meste ud fra den begrundelse at det var for personligt.
Min blog startede vist nok med at være en overspringshandling i forhold til at skrive på mit speciale. Med tiden har jeg desværre bare fået mindre og mindre tid og overskud til at skrive på bloggen. Det er ærgerligt for jeg ville gerne bruge meget mere tid på bloggen og jeg mener egentlig også, at det optimale ville være, at jeg minimum en gang om ugen skrev et blogindlæg med et reelt indhold. Men det må jeg jo bare konstatere, at jeg ikke længere har tid til. Jeg vil dog forsat forsøge at prioritere tid til bloggen, således at den forsætter. Mange tak for at læse med.
4 kommentarer:
"Gennem hele mit liv har jeg altid fået at vide, at jeg tænker for meget over tingene. Det gør jeg også."
Jeg har også fået noget lignende at vide. Jeg blev så glad da jeg fik en kæreste, der synes jeg tænker lige den rigtige mængde. Jeg er god nok som jeg er.
Tillykke med det! :-D Jeg har aldrig mødt nogen, som mente, at jeg tænker den rigtige mængde. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg føler, at folk ikke mener, at jeg er god nok, som jeg er. De mener bare, at jeg tænker for meget over tingene - hvilket jeg dybest set heller ikke er uenig i. Jeg kan sagtens se det fra deres perspektiv. Problemet er bare, at konstateringen i sig selv ikke rigtig ændre noget ved problemstillingen. Mange tak for din kommentar. :-)
Personligt synes jeg at man skal blogge når tiden og lysten er der, det er netop der de bedste indlæg kommer ud.. :D Det skal helst ikke være en sur pligt. Synes det er flot at du har blogget så længe.. ;)
Knus <3
Tak. Jeg er selvfølgelig helt enig i, at det ikke skal være nogen sur pligt at skrive på ens blog. Jeg tror nu heller ikke, at en blog overlever særlig længe, hvis man kun skriver af pligt. Medmindre man gør det for at tjene penge. Men nu er det i høj grad lysten som driver mig i alt, hvad jeg gør, så jeg vil umiddelbart mene, at risikoen for, at jeg gør noget, fordi det er en sur pligt, den er nok ret minimal. Det er også en af de primære årsager til, at jeg ikke vil tjene penge på reklamer på min blog. Jeg vil simpelthen ikke risikere, at penge skal have nogen som helst indflydelse på, hvad jeg har lyst til at skrive om. Og hvis jeg alligevel skulle være i tvivl nogle gange, så er man næsten aldrig i tvivl om det, når man får et tilbud per mail, da der næsten altid følger nogle mærkelige restriktive krav med. Derudover så har jeg også et behov for at skrive tekster og udtrykke på skrift, så det kommer helt naturligt af sig selv før eller siden. Mange tak for din kommentar.
De bedste hilsner fra
Louise
Send en kommentar