søndag den 8. august 2010

Livet er smukt – men endnu smukkere med...

Et pænt baggrundsbillede. Hvis man surfer lidt på nettet, så kan man finde rigtig mange smukke og fede abstrakte billeder – her er et par af mine egne favoritter. (Og ja, jeg har vist en eller anden passion for vand).


(Ved at klikke på billederne kan man se dem i en større version og dermed højreklikke på Anvend som Baggrund.)

8 kommentarer:

Gustav Dahl sagde ...

De er rigtig flotte, især den lille elpære er sød.

Måske skulle du linke til billederne i stor udgave, så andre kan få gavn af dem til deres skrivebord.

I øvrigt et fint og friskt pust, din blog har fået :)

Louise sagde ...

Mange tak for den positive feedback! Nu har jeg rodet lidt med html-koderne, så man kan se billederne i stor version ved at klikke på dem og dermed skulle det blot kræve et højreklik på Anvend som baggrund! Mange tak for hintet – det er klart, at man skal levere en god service til læsere! :-D

Gustav Dahl sagde ...

Fint :)

Som noget helt andet: I går blev jeg færdig med bogen "Sofies Verden", som jeg fandt rigtig spændende. Filosofi er utrolig interessant, men også ret snørklet at finde hoved og hale i.

Louise sagde ...

Wauw, jeg er imponeret! Du fik ikke mig til at bruge min kostbare og desværre alt for begrænset fritid på DEN bog. (GAB!) Specielt, når man tænker på, at du kunne have brugt tiden på Left 4 Dead 2 eller noget andet spændende! :-D

Men ja, filosofi er super spændende og der er mange spændende overvejelser, som man kan filosofere længe over. Hvis du læser filosofi over længere tid, så vil du givetvis også kunne se, hvorledes det der nu kan virke lidt snørklet og uforståeligt langsomt bliver mere og mere simpelt og dermed vil svarene på de forskellige filosofiske spørgsmål også langsomt blive tydeligere. En anden positiv konsekvens ved at læse filosofi er også, at det skærper ens kritiske og logiske sans, således at det bliver lettere at gennemskue inkonsekvent og fejlagtig argumentation. (Selvom det desværre ikke gælder for alle der har læst filosofi!) Mange tak for din kommentar!

Gustav Dahl sagde ...

Hvorfor synes du ikke om "Sofies Verden"? Som en slags indgangsvinkel til filosofi-faget synes jeg, at den fungerer glimrende.

Louise sagde ...

Ja, det gør den sikkert også. Da jeg gik i folkeskolen fik vi på et tidspunkt en ny dansklærer og hun spurgte mig også, om jeg ikke ville læse filosofi på universitetet. (En tanke, der overraskede mig en del, da jeg ikke ligefrem var den mest flittige elev i klassen - jeg fik dog alligevel gode karakterer.) Herefter foreslog hun også, at jeg skulle læse ”Sofies verden”, hvilket jeg gjort og jeg fandt den umådelig kedelig. Men du har ret i, at der sikkert er mange andre, som kan få stor glæde af bogen og den glæde vil jeg naturligvis ikke nedgøre (yderligere) – så skal vi ikke bare nøjes med at sige, at jeg fandt den kedelig? :-D Derudover kunne jeg sikkert finde nogle andre begrundelser, hvis jeg altså gad at læse bogen igen (da den står faktisk på min reol) men der er vist andre bøger, som jeg hellere vil bruge min tid på! :-D

Gustav Dahl sagde ...

Ah, ok. Jeg prøvede også at læse den i 7. eller 8. klasse, men dengang fandt jeg den simpelthen for svær.

Efter at have haft oldtidskundskab og religion i gymnasiet var den dog en del nemmere at sluge.

Louise sagde ...

Umiddelbart ville jeg bedre kunne forstå din kommentar, hvis du udskiftede ordet svær med kedelig! :-D Nej, spøg til side (for jeg syntes faktisk, at oldtidskundskab er meget spændende) - måske har jeg bare glemt det aspekt? :-)